Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013
Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet? 5 Professionsrettethed 5 Praktikansvarlig underviser 5 Praktikken 6 Bekendtgørelsen 6 Centrale kundskabs- og færdighedsområder og kompetencemål 6 Professionsprojektet 9 Projektets faser 9 Krav til professionsprojekterne 10 Professionsprojektet i praktik A 11 Professionsprojektet i praktik B 12 Professionsprojektet i praktik C 13 Professionsprojekt B + C 14 Hvad er..? 15 Hvad er en undersøgelse? 15 Hvad er empiri? 15 Konstruktion af et undersøgelsesdesign 15 Metoder 17 Hvad er en metode? 17 Anvendelse af teori 17 Hvad er teori? 17 Analyse og vurdering 18 Hvad er en analyse? 18 Hvad er vurdering? 18 Hvad er refleksion? 18 Forslag til videre læsning 19 Inspiration og ideer til fremstillingsformer 19 3
Praktikken og professionsprojektet Når du er i praktik, øver du dig i at være lærer og sådan har det altid været. Men du skal ikke bare øve dig, du skal også undersøge noget som kan være med til at udvikle dig til en professionel lærer. Dette "noget" skal du beslutte dig for inden du kommer ud i praktikken. Du skal desuden tage stilling til, hvordan du (og din praktikgruppe) vil undersøge det. Når du kommer tilbage bearbejder du dine undersøgelsesresultater gennem analyse, tolkning, vurdering og refleksion. Det er det professionsprojektet er: en dokumentation (projektet) gennem en treleddet proces: planlægning af undersøgelse, gennemførelse af undersøgelsen og bearbejdning af undersøgelsens resultater. Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? Målet med professionsprojektet er, at du skal indstilles til bedømmelse af din praktik. Det er på baggrund af dit professionsprojekt, at din praktikansvarlige underviser indstiller dig til bedømmelse af praktikken. Målet skal forstås på baggrund af det overordnede formål, at du gennem professionsprojektet får arbejdet med faget praktik, således: At du gennem uddannelsen kommer ind i en udvikling hen imod det at kunne virke som professionel lærer. At du ved hjælp af de opgaver, du stiller dig selv i professionsprojektet, løbende får afprøvet og tænkt over, hvordan din udvikling i tilegnelsen af professionelle kompetencer skal forme sig. At du får kendskab til og kan benytte forskellige observations- og dokumentationsmetoder i denne udviklingsproces. At de udviklingsskridt, du tager undervejs i dit studium, bliver holdt fast (bevidst- og sprogliggjort). At du bliver i stand til at undersøge og analysere din egen og andres praksis. At du, når du undersøger, analyserer og reflekterer over lærerfaglige problemstillinger, kan gøre det med forskellige faglige perspektiver. Bedømmelse Du bliver indstillet til bedømmelse efter hver praktikperiode af henholdsvis praktikskolen og den praktikansvarlige underviser på Læreruddannelsen. Indstillingen foretages på baggrund af dit arbejde med praktikfagets indholdsområder samt graden af opfyldelse af fagets Ckf'er ud fra kompetencemålene. 4
Hvad indgår i professionsprojektet? Som du kan se af ovenstående, er du selv den samlende hovedperson i professionsprojektet. Det er altså din interesse for at udvikle kompetencer i relation til praktikkens centrale kundskabs- og færdighedsområder (Ckf'er), som skal være drivkraften og det centrum, hvorfra du træffer valg. For at du skal kunne det, må du trække på den viden, du tilegner dig inden for de øvrige fag i uddannelsen. Der er altså ikke noget fag som hedder professionen. Det er dig, der er i en professionel udvikling og i den trækker du på de fag, som du har haft, eller som du er i gang med. De professionsprojekter, som du skal udarbejde mens du tager din uddannelse, kommer således til at dokumentere en væsentlig del af den udvikling, som du gennemløber under dit uddannelsesforløb. Professionsrettethed Professionsprojektet kan rette sig mod alle de aspekter, som indgår i lærerprofessionen. I arbejdet skal du trække på de faglige kompetencer, du har tilegnet dig i uddannelsens øvrige fag, men du skal også tilegne dig ny og relevant viden i forhold til at kunne udarbejde en undersøgelse og bearbejde resultaterne (se forslag til videre læsning). I denne proces arbejder du professionsrettet, fordi du arbejder med udviklingen af dine professionelle lærerkompetencer. Ved at gøre dine praktiske erfaringer til genstand for teoretisk refleksion arbejder du i det spændingsfelt mellem teori og praksis, som er kendetegnende for professionen, og altså for lærerens arbejde, og som samtidig også er forudsætningen for din læring og udvikling. Det gælder, både når du arbejder praktisk-pædagogisk på praktikskolen, og når du undersøger egen og andres praksis som led i professionsprojektet. Praktikansvarlig underviser Den underviser, som er knyttet til din praktik, er din praktikansvarlige underviser. Det er den underviser, som sætter dig og din praktikgruppe i gang med at arbejde med professionsprojektet, som formulerer de nærmere bestemmelser og krav til projektet, og som indstiller dig til bedømmelse af praktikperioden. Det er også den underviser, du skal aflevere dit projekt til, og som organiserer eventuelle fremlæggelser. 5
Praktikken Bekendtgørelsen I studieordningen for faget praktik står der følgende om fagets identitet: Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget her dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder og kompetencemål Praktikfagets indhold er beskrevet i studieordningen. I oversigterne nedenfor kan du se fagets Ckf'er og kompetencemål for hver årgang. Fagets syv Ckf'er er enslydende for hver årgang, men indholdsområderne og kompetencemålene som knytter sig til dem, er forskellige. (Se studieordningen for indholdsområderne) Ckf'erne og indholdsområderne er formuleret i bekendtgørelsen. De er derfor enslydende for alle læreruddannelser i Danmark, hvorimod kompetencemålene er lokale bestemmelser for Læreruddannelsen Metropol på Frederiksberg. De er formuleret i studieordningen på baggrund af bestemmelserne i bekendtgørelsesteksten (Ckf'er og indholdsområder). Kompetencemålene fortæller, hvad du skal kunne for at opfylde de centrale bestemmelser. 6
Praktik A Ckf'er Kompetencemål Lærerens opgave og ansvar Nysgerrig deltager og kvalificeret medspiller Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering Den studerende skal demonstrere et basalt kendskab til de overordnede rammer for skolens aktiviteter og lærerens forskellige funktioner og arbejdsopgaver Den studerende skal have indblik i at faglige, kulturelle og sociale elevforudsætninger har stor betydning for lærerens arbejde Den studerende skal i sin planlægning af undervisning tage udgangspunkt i såvel gældende lov om folkeskolen som det enkelte fags faghæfte Den studerende skal med vejledning kunne planlægge, gennemføre og evaluere kortere undervisningsforløb under hensyntagen til elevers forskellige forudsætninger og her demonstrere forståelse for forholdet mellem undervisning, opdragelse og læring Den studerende skal kunne forholde sig observerende, analyserende og vurderende såvel til kortere praksisforløb som til elevadfærd. Med henblik på at identificere og videreudvikle alternative handlemuligheder skal den studerende endvidere have indblik i betydningen af lærerens løbende justering. Den studerende skal kunne vurdere elevernes faglige udbytte af undervisningen og have kendskab til forskellige evalueringsformer. Praktik B Ckf'er Kompetencemål Lærerens opgave og ansvar Kvalificerede medspiller og selvstændig initiativtager Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og Læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerende skal kunne anvende forskellige evalueringsredskaber, herunder elevplaner, og være i stand til at justere fremtidig planlægning i henhold til resultaterne. Den studerende skal kunne indgå i planlægningen af skole-hjemsamarbejde samt kunne deltage i kollegialt samarbejde. Den studerende skal kunne samarbejde konstruktivt med kolleger samt psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Den studerende skal være bevidst om egen rolle i forhold til den enkelte elevs og hele klassens trivsel. Den studerende skal være opmærksom på og selvstændigt reagere på elever med vanskeligheder, f.eks. med læsning og skrivning. Den studerende skal aktivt arbejde med klassens sociale liv og have redskaber til at klare tilspidsede situationer. Den studerende skal være systematisk i sine observationer og efterfølgende analyse og vurdering af praksis. Beskrivelse, analyse, vurdering 7
Praktik C Ckf'er Kompetencemål Lærerens opgave og ansvar Selvstændig initiativtager og reflekteret professionsudøver Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering Den studerende skal kunne kommunikere situationsbestemt med elever, forældre og kolleger samt eksterne samarbejdspartnere, samt begrunde sin undervisning i forskellige fora. Den studerende skal være bevidst om egen forvaltning af lærerrollen og hele tiden udvikle denne på baggrund af refleksioner over egen praksis. Den studerende skal kunne handle på grundlag af analyse og vurdering af egen praksis. Den studerende skal i samarbejde med eleverne selvstændigt kunne planlægge og gennemføre længere sammenhængende undervisningsforløb med muligheder for differentiering Den studerende skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb, som er tænkt ind i årsplanen for alle klassens fag. Den studerende skal kunne vurdere, hvornår det er nødvendigt at inddrage andre ressourcepersoner i forhold til klassens sociale liv og i så tilfælde hvem. Den studerende skal kunne anvende forskellige former for evaluering. 8
Professionsprojektet Betegnelsen professionsprojekt er sammensat af begreberne profession og projekt. Profession betyder i denne sammenhæng mere end bare 'erhverv'; det indeholder en forventning om, at erhvervets udøvere har nogle særlige kompetencer, som er baseret på videnskabelig og faglig indsigt. Det er en stor fordel, at man kan benævne disse kompetencer, og det kan man bedst, hvis man har arbejdet bevidst og målrettet med at tilegne sig dem. Det gør du bl.a. gennem praktikken ved at du løbende gennem dit studium skal arbejde med at udvikle dine professionelle lærerkompetencer. Begrebet projekt dækker over et større arbejde som kræver planlægning og som strækker sig over et stykke tid. At udfærdige et professionsprojekt er altså en kompleks arbejdsproces, som strækker sig over en længere periode, og som kræver grundig planlægning for at det kan gennemføres og evalueres. Projektets faser Professionsprojektet strækker sig over perioden før, under og efter praktikken. Til disse forskellige faser knytter sig forskellige arbejdsopgaver. De forskellige arbejdsopgaver vil afhænge af, hvordan du skal arbejde med dit professionsprojekt, men i grove træk kan dit (og din praktikgruppes) arbejde beskrives i tre faser: 1. Før praktikken I perioden inden praktikken skal du og din praktikgruppe planlægge og forberede den undersøgelse, I skal gennemføre i praktikken. I skal vælge et fokus og udarbejde et design for undersøgelsen. 2. Under praktikken I praktikken skal du gennemføre undersøgelsen. Her følger du den plan for undersøgelsen, som er beskrevet i undersøgelsesdesignet. 3. Efter praktikken I perioden efter praktikken bearbejder (analyse og vurdering) du dit datamateriale, og reflekterer over den læreproces, arbejdet med undersøgelsen har afstedkommet. 9
Krav til professionsprojekterne Til hver professionsprojekt i de forskellige praktikperioder knytter der sig krav til form, overordnede indhold og metoder. Kravene angiver de overordnede rammer, du som minimum skal opfylde. I nedenstående oversigt kan du i overskriftsform se, hvilke krav der stilles til professionsprojekterne i hver praktikperiode. Kravene er uddybet i de følgende afsnit. Rammer for professionsprojekterne Praktikperiode A B C B+C Projektform En skriftlig og evt. mundtlig fremstilling En skriftlig fremstilling (praktiklog) og evt. mundtlig fremstilling En skriftlig fremstilling En skriftlig fremstilling med uddrag fra logbogen Undersøgelsesmetoder Observationsmetoder Logbog Interview og/ eller video/lydoptagelser Logbog og Interview og/ eller lydbåndsoptagelser Indhold Praktikkens Ckf'er Praktikkens Ckf'er Praktikkens Ckf'er Praktikkens Ckf'er Omfang (svarende til) 10 sider 10 sider 10 sider 10 sider 10
Professionsprojektet i praktik A Projektform Professionsprojektet skal munde ud i en skriftlig fremstilling, altså en opgave som skal afleveres og eventuelt fremlægges mundtligt. Der stilles ikke krav om en mundtlig fremlæggelse. Omfang Den skriftlige fremstilling skal have et omfang som svarer til en opgave på maksimalt 10 sider. Specifik projektformulering Du skal orientere dig om de specifikke krav, din praktikansvarlige underviser kan stille til dit professionsprojekt. Du skal også orientere dig om, hvornår du skal aflevere professionsprojektet, om du senere skal fremlægge det, og om hvilke krav, der stilles til dine refleksioner i den skriftlige og mundtlige del. Undersøgelsesmetoder og -indhold I professionsprojektets undersøgelse skal du (og din praktikgruppe) anvende en eller flere metoder til observation som udvikler din kompetence til at iagttage og dokumentere et afgrænset empirisk fænomen. Ckf'erne og indholdsområderne for praktik A angiver rammerne dit fokus i undersøgelsen. Professionsprojektet og andre opgaver Professionsprojektet kan udarbejdes i relation til en anden opgave (en formidlingsopgave eller en indstillingsopgave) i dit linjefag. Hvis du skal udarbejde en anden opgave i sammenhæng med professionsprojektet, vil din underviser præcisere, hvilken opgave det er, hvordan opgaven evt. kan sammentænkes med professionsprojektets undersøgelse, og hvordan de skal fremlægges. 11
Professionsprojektet i praktik B Projektform Undersøgelsen skal munde ud i en skriftlig fremstilling, en praktiklog, som er en systematisk ordnet, formidlet og reflekteret logbog. Omfang Den skriftlige fremstilling skal afleveres og have et omfang som svarer til en opagave på maksimalt 10 sider. Specifik projektformulering Du skal orientere dig om de specifikke krav som din praktikansvarlige underviser kan stille til dit professionsprojekt. Du skal også orientere dig om, hvornår du skal aflevere projektet, og om du skal fremlægge det mundtligt. Undersøgelsesmetoder og -indhold Du (og din praktikgruppe) skal anvende logbog som én af de empiriske metoder, du benytter i professionsprojektets undersøgelse. Dette metodekrav tager udgangspunkt i, at indholdsområderne og kompetencemålene for praktikken på andet studieår (praktik B) lægger vægt på lærerens bevidsthed om egen rolle i relation til de aktiviteter, som er forbundet med undervisning. Ckf'erne og indholdsområderne for praktik B (andet studieår) angiver rammerne for dit fokus i professionsprojektets undersøgelse. Professionsprojektet og andre opgaver Professionsprojektet kan udarbejdes i relation til en anden opgave (indstillingsopgave), som kan være en opgave du skal udarbejde i et af dine øvrige fag. Hvis du skal udarbejde en anden opgave i relation til professionsprojektet, vil din underviser præcisere, hvilken opgave det er, og hvordan opgaven evt. kan sammentænkes med professionsprojektets undersøgelse. 12
Professionsprojektet i praktik C Projektform Professionsprojektet skal munde ud i en skriftlig fremstilling, som skal afleveres. Du (og din praktikgruppe) skal selvstændigt tage stilling til, hvilken skriftlig form dit professionsprojekt skal have. Dit valg skal afklares og aftales med din praktikansvarlige underviser. Omfang Projektet skal have et omfang, der svarer til en opgave på maksimalt 10 sider. Specifik projektformulering Du skal orientere dig om de specifikke krav, din praktikansvarlige underviser kan stille til dit professionsprojekt, og om hvornår du skal aflevere den skriftlige fremstilling. Undersøgelsesmetoder og -indhold Det er et krav, at du (og din praktikgruppe) anvender interviews og/eller video/lydoptagelser som empirisk metode. Interviews og/eller video/lydoptagelser kan evt. suppleres med andre empiriske metoder. Ckf'erne og indholdsområderne for praktik C (tredje studieår) angiver rammerne for fokuset i undersøgelsen. Professionsprojektet og andre opgaver Professionsprojektet kan udarbejdes i relation til andre opgaver. Det kan f. eks. være en indstillingsopgave i dit linjefag, eller det kan være i relation til opgaven i almen didaktik. Hvis du skal udarbejde dit professionsprojekt i relation til en indstillingsopgave vil din underviser præcisere, hvilken opgave det er, og hvordan opgaven evt. kan sammentænkes med professionsprojektets undersøgelse. Hvis du vil inddrage dele af undersøgelsen fra professionsprojektet som empiri i din opgave i almen didaktik, skal du afklare med underviseren i almen didaktik, hvordan din undersøgelse evt. kan sammentænkes med opgaven. 13
Professionsprojekt B + C Hvis du skal afvikle din praktik B og C i en samlet praktik, skal du udarbejde et professionsprojekt med krav fra begge praktikperioder. Du skal opfylde kompetencemålene for praktik C. Projektform Undersøgelsen skal munde ud i en skriftlig fremstilling, som skal inddrage notater og refleksioner fra din logbog. Omfang Den skriftlige fremstilling skal afleveres og have et omfang, som svarer til en opgave på maksimalt 10 sider. Specifik projektformulering Du skal orientere dig om de specifikke krav, din praktikansvarlige underviser kan stille til dit professionsprojekt samt orientere dig om, hvornår projektet skal afleveres. Undersøgelsesmetoder og -indhold Det er et krav, at du (og din praktikgruppe) anvender logbog og interviews og/eller video/lydoptagelser som to af de empiriske metoder, der anvendes i undersøgelsen. Ckf'erne og indholdsområderne for praktik C (tredje studieår) angiver rammerne for dit fokus i undersøgelsen. 14
Hvad er..? Hvad er en undersøgelse? Under dit praktikforløb skal du gennemføre en undersøgelse. Denne undersøgelse skal være empirisk, dvs. den skal være erfaringsbaseret. En empirisk undersøgelse kan antage mange former og dreje sig om mange forskellige forhold, som gør sig gældende for lærerarbejdet. Begrebet undersøgelse kan udlægges som det, at se grundigt på nogen eller noget for at finde ud af sammenhænge og årsager. At undersøge noget hænger også nært sammen med det at observere noget, da observation betyder at iagttage eller at undersøge. I en faglig sammenhæng betyder iagttagelse og observation, at man bevidst og opmærksomt retter sit fokus mod et udvalgt fænomen. Du skal altså gøre dig overvejelser over, præcis hvad og hvordan du vil iagttage. Du skal også beslutte dig for, hvordan iagttagelserne skal fastholdes, så du efterfølgende kan analysere og vurdere datamaterialet. Hvad er empiri? Begrebet empiri er et videnskabsteoretisk udtryk, som dækker over erfaringsbaseret viden. Der er især tale om sanseerfaringer, så empiri er ikke noget, man læser sig til i en bog. Vores almindelige hverdagserfaringer er også en form for empiri, men når erfaringerne som her skal indgå i en undersøgelse, skal de kvalificeres, da de ellers ikke kan sige noget mere generelt om årsager og sammenhænge for et givent fænomen. Du skal kvalificere dine erfaringer ved at lave et undersøgelsesdesign, som genererer empiri på en struktureret og systematisk måde. Valg af empiriske metoder og beslutninger om, hvordan du vil strukturere dine observationer, skal finde sted i forbindelse med planlægningsarbejdet inden praktikken. Konstruktion af et undersøgelsesdesign At konstruere et undersøgelsesdesign betyder at planlægge sin undersøgelse. I denne fase nedskriver og begrunder man f.eks. fokuspunkt, metode og dokumentationsform. Et undersøgelsesdesign kan derfor beskrives som en begrundet plan for og specifikation af, hvordan undersøgelsen skal gennemføres. Du (og din praktikgruppe) skal bl.a. vælge: hvad I vil undersøge (fokuspunkt, mål eller problemstilling) hvordan I vil undersøge (metode) hvornår og hvor skal I undersøge/observere (sted, tid, antal gange) hvem I vil undersøge (de personer som indgår) 15
Fokus For at du (og din praktikgruppe) kan gennemføre en undersøgelse og bevidst iagttage noget, må du afklare, hvad du vil se efter. Du skal derfor vælge, hvilket afgrænset område af praksis, du vil have fokus på. Dit fokus kan også formuleres som en problemstilling eller som et mål for undersøgelsen, fordi et projekt planlægges og gennemføres for at nå et bestemt mål og give svar på et eller flere spørgsmål. Målet er derfor det, du gerne vil vide noget om. Det kan formuleres som et spørgsmål, altså som en problemformulering. Begrebsafklaring og operationalisering af fokus Når du formulerer den centrale problemstilling/indkredser det overordnede mål, er det afgørende, at du (og din praktikgruppe) afklarer centrale begreber. Kun derved kan I skabe en fælles forståelse af, hvad jeres fokus præcis er, og kun derved kan du selv tilegne dig indsigt i problemstillingen. I arbejdet med at afklare og definere begreber får du således nuanceret de greb, du kan fastholde dele af omverdenen med. Afklaringen er derfor et centralt led i at nuancere din forståelse og dit blik. Efter afklaringen følger operationaliseringen af dit fokus. At operationalisere kan udlægges som det, at definere et abstrakt begreb eller betydningen af et udtryk ved noget empirisk iagttageligt eller måleligt. Det vil med andre ord sige, at du skal beskrive dit fokus med nogle begreber, som kan observeres. Det kan være en hjælp at skelne mellem iagttagelsesbegreber og teoretiske begreber. Iagttagelsesbegreber henviser til konkrete genstande eller egenskaber, og de kan derfor observeres direkte. De abstrakte teoretiske begreber kan derimod ikke konstateres alene ved sanserne eller ved en enkelt iagttagelse. De kræver en række sammenhængende iagttagelser. Det kan f. eks. være begreber som tyngdekraft, læring, motivation. Man kan derfor ikke observere et abstrakt begreb som f.eks. læring, før man har afklaret begrebet og fundet ud af, hvilke aspekter ved begrebet man vil se på, og hvordan fænomenet læring kan se ud, når det skal iagttages. For at du kan genkende begrebet i en given praksis, skal du forestille dig, hvor (i hvilke situationer) det kan observeres, og hvilke 'tegn' du kan se efter som udtryk for læring. 16
Metoder Hvad er en metode? Som led i udarbejdelsen af dit undersøgelsesdesign skal du (og din praktikgruppe) vælge, hvilke metoder og dokumentationsformer der skal anvendes. Begrebet metode siger noget om måden, man observerer eller genererer empiri på, og noget om at det sker systematisk. Begrebet refererer til en systematisk måde at gøre noget på. Det hænger nært sammen med begrebet dokumentation, fordi det enten refererer til det datamateriale som genereres, eller til en beskrivelse af det arbejde, som er udført. Der findes mange forskellige undersøgelsesmetoder og måder at dokumentere sine observationer på. Nedenstående liste over metoder er først og fremmest til inspiration, men den indeholder også nogle af de metoder, du skal arbejde med i forbindelse med professionsprojektet på Læreruddannelsen Metropol (A-D): A. Observationsskemaer B. Logbog C. Lydbåndsoptagelser D. Interview E. Videooptagelser F. Spørgeskemaer G. Andre produkter (skriftlige fremstillinger, billeder eller andet elevmateriale) Valget af metode får betydning for den type af empiri som genereres, og derfor også for den analyse og vurdering, du efterfølgende kan fortage. Du skal derfor orientere dig om, hvilken type empiri de forskellige metoder generer, om mulige fejlkilder, og om hvordan du kan dokumentere og fastholde dine observationer. Anvendelse af teori Hvad er teori? Begrebet teori dækker over et forsøg på forklaring af et fænomen. Når man anvender teori, låner man altså andre menneskers tænkning omkring et bestemt udsnit af virkeligheden. Teorier er kendetegnede ved, at de anvender begreber, der har en helt bestemt definition i netop denne teori. Det er helt afgørende, at du forstår disse begreber til bunds, da det er dem, du skal arbejde med i analysen. Der vil gennem de forskellige praktikperiode blive stillet stigende krav til din evne til at redegøre for tænkningen i en given teori samt til din evne til præcist at definere teoriernes centrale begreber. 17
Analyse og vurdering Hvad er en analyse? Når du kommer tilbage fra praktikken, skal den indsamlede empiri analyseres. At analysere betyder ordret at opløse noget i dets bestanddele; i det her tilfælde vil det sige, at du skal opdele det udsnit af virkeligheden, du bringer med tilbage til seminariet, i nogle delkomponenter. Til at finde de relevante delkomponenter skal du have hjælp fra din teori; det er her du skal hente de begreber, du skal sortere dit stof efter. Teorien hjælper dig altså også med at gå systematisk til værks. Den efterfølgende vurdering og refleksion afhænger af kvaliteten af analysen, så det er vigtigt, at du arbejder hen imod at gå både systematisk og grundigt til værks. En analyse skal være neutral forstået på den måde, at du ikke skal bringe egne synspunkter i spil. Hvad er vurdering? I vurderingen er det meningen, at du selv skal på banen. Det er her, du fortolker analysens resultater. Hvad viser de? Hvad kan man udlede af dem? Kan de forstås på flere måder? Hvilke perspektiver er der i dem? En vurdering skal udformes som en diskussion, hvor du argumenterer for din fortolkning, samtidig med at du forholder dig til andre mulige tolkninger. Fortolkningen kan evt. følges af en diskussion af, om analysens resultater skal føre til ændringer af praksis. For at kunne diskutere skal man være i stand til at lægge forskellige vinkler på det samme stof, og dette perspektivskift skal du træne og forfine i løbet af din uddannelse. Hvad er refleksion? Vurderingen tog udgangspunkt i analysens resultater, men var subjektiv, fordi det drejede sig om en fortolkning af disse. Refleksion er subjektiv på en anden måde. I refleksionen er der fokus på din læreproces, dvs. du interesserer dig for spørgsmål som: Hvilke erfaringer har jeg gjort mig, svarer resultaterne til mine forventninger, hvad har jeg lært af dem, hvad vil jeg gøre anderledes en anden gang? I takt med at din teoretiske viden vokser, og din praktiske erfaring bliver større, vil kravene til dit refleksionsniveau selvfølgelig også blive tilsvarende hævet, så du kan få det maksimale ud af dine praksisstudier. 18
Forslag til videre læsning Du kan læse meget mere om praktik i læreruddannelsen, om de forskellige empiriske metoder og om at udarbejde et undersøgelsesdesign og bearbejde undersøgelsesresultater i nedenstående ideer til videre læsning, men der findes også mange andre anvendelige bøger om emnet du kan orientere dig i på biblioteket. Hansen, Jette Worm: Praktik i læreruddannelsen en brugsbog for lærerstuderende. Gyldendals Lærerbibliotek 2007 Bayer, M., Plauborg H. og Andersen J. V.: Aktionslæring Læring i og af praksis. Hans Reitzels Forlag 2007 Bjørndal, Cato R. P.: Det vurderende øje observation, vurdering og udvikling I undervisning og vejledning. Forlagt Klim 2003 Kvernbekk, Tone: Pædagogik og lærerprofessionalitet. Klim 2003 Gjøsund P. og Huseby R.: Observationsarbejde i skolen. Gyldendal 2000 Rønn, Carsten: At studere praksis praktikstudier i skolevirkelighed. Århus Dag- og Aftenseminarium 1998. Fischer, Henrik: En lærer bliver til i mødet med praksis. Hans Reitzels Forlag 2009. Inspiration og ideer til fremstillingsformer Nedenstående liste er blot eksempler på forskellige måder undersøgelsens kan fremstilles på, og der kan sikkert tænkes mange andre fremstillingsformer. Det er vigtigt at du gennem din uddannelse får erfaring med forskellige typer af fremstillingsformer. Skriftlig fremstilling (opgave) Praktiklog (kortere skriftligt produkt med udgangspunkt i logbogens notater og/eller andre undersøgelsesresultater), evt. suppleret med mundtlig præsentation af refleksionerne over undersøgelsen. Præsentation af videooptagelser, billeder, lydbåndsoptagelser, elevprodukter eller andet relevant materiale fra undersøgelsen, evt. suppleret med mundtlige eller skriftlige refleksioner over undersøgelsen. Skriftligt produkt med form af pjece, folder eller avisartikel Skriftligt produkt i form af et brev/meddelelse til forældre, elev eller kollega Metodisk afsnit som en integreret del af en anden opgave (f. eks. i Almen didaktikopgaven eller professionsbachelorprojektet) Præsentation af elevprodukter suppleret med mundtlige eller skriftlige refleksioner over undersøgelsen. 19