NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. http://p4.focus.de/img/gen/i/x/hbix9fna_pxgen_r_ax541.jpg, Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe.... 10 Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing... 12 Vores fælles forhistorie... 16 TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave.... 24 TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø.... 30 Nordsøen i forandring... 35 Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene... 38 Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?... 41 Lyset og synet under vand... 44 Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene.... 51 TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen... 56 Dykkende svin og hvalers oprindelse... 60 Skarven: En fugl vi elsker at hade.... 64 Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser... 68 Krabber.... 74 Hajer og deres sanser... 78 Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N. 9 8 1 5 2 7 3 6 4 1 Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave Magnus Wahlberg Marinbiologisk forskningscenter, Syddansk Universitet, Danmark. Mads van Deurs NordShell, Svendborg, Danmark I Danmark og det nordligste Tyskland er der korte afstande til havet. Til trods for dette er det som om meget af vores viden og lyst til at spise mad fra havet er gået tabt. Det er på høje tid at begynde at gå på opdagelse i vores eget hjemlige uudforskede spisekammer. Muslinger og tang er oversete delikatesser langs vore kyster. Med en lille smule baggrundsviden i bagagen og nogle nysgerrige smagsløg er der store muligheder for at få nye kulinariske oplevelser med mad fra havet. For mange er det uudforskede madressourcer. Ved Fjorg&Bælt i Kerteminde og Multimar i Tönning kan man opleve havdyr og vækster så som muslinger og tang. Hele Danmark og det nordligste Tyskland er omgivet af hav. I gamle dage var menneskene i disse områder helt afhængige af, at finde store dele af føden under vandoverfladen. Fisk, muslinger, østers og andre skaldyr har været en meget vigtig del af oldtidens diæt, hvilket Tang og alger kan tørres og splittes til stykker af chips en lækker, anderledes og lokal form for snack. Foto: Mads van Deurs, NordShell. 24 Mad og drikke

udgravninger af gamle køkkenmøddinger mange steder i Danmark vidner om. I dagens travle og globaliserede samfund er meget af det kendskab og den viden om havets ressourcer glemt. Havets råvarer er blevet til noget eksotisk, som vi enten bruger til luksuriøse måltider (f. eks. østers nytårsaften, eller en god fisk til middag på en restaurant). Mange forbrugere er i stigende grad opmærksomme på de gode og friske råvarer og sætter sig gerne ind i nye madretter. Men hvor mange af os ved, hvordan man bedst finder og tilbereder blåmuslinger, tang og strandkrabber? Målt som antal kilo producerede havprodukter per person så er Danmark helt i toppen af den europæiske marine fødevareproduktion. Der fanges mange slags fisk og skrabes muslinger i stor skala. Det tankevækkende er, at danskerne ikke spiser disse produkter selv. I stedet bliver det meste af de friske, lokalt fangede fødevarer sendt til udlandet, eller lavet om til dyrefoder. Til gengæld spiser danskerne gerne de kyllinger, som vokset op i fangenskab på en diæt af fiskemel og muslingeskaller. RESSOURCER FRA HAVET Der er en imponerende produktion af dyr og vækster, som kan spises, under havets overflade. Hvis man sætter en line i vandet et sted langs kysten i begyndelsen af maj måned, så er der indenfor nogle få uger helt fyldt op med små larver, som har fæstnet sig på linen. Meget snart Blåmuslingen, en glemt dansk og tysk fødekilde. Foto: Mads van Deurs, NordShell. begynder larverne at vokse og danne små blåmuslinger. Muslingerne vokser hurtigt og allerede til efteråret har de en størrelse på 2-3 cm og kan spises. Hvis man venter til næste forår, har man blåmuslinger af den størrelse man kan købe i butikkerne. Det er de færreste, som er vant til at spise muslinger direkte fra havet. De skal spises absolut friske og være levende ved tilberedning. Muslinger renses under rindende koldt vand evt. med en stiv børste. De muslinger, der ikke har lukket sig efter sådan en omgang, er døde og skal kasseres det samme gælder de hel- eller halvknuste, som man ikke kan være sikre på stadig er levende. Når Kogte blåmuslinger, klare til at spises. Foto: Mads van Deurs, Nordshell. Mad og drikke 25

muslingerne er færdigdampede, skal alle de, der ikke har åbnet sig, kasseres de har været halvdøde under de indledende manøvrer med rensningen og er derfor ikke friske. Muslinger kan spises som hovedingrediens i supper og pastaretter, eller som ekstra pynt i mange andre madretter (risotto, pizza, m.v.). Der findes store mængder forskellige arter tang i vores farvande, og de kan næsten alle sammen spises vi har bare glemt hvordan. Grønalger findes på lavt vand, hvor sollyset stadigt er meget kraftigt. Lidt længere nede møder man brunalger, og allerdybest strækker sig forskellige former af røde alger. F.eks. kan grønalgen søsallat (Ulva) indgå i salater. Den almindelige brunalge blæretang (Fucus) kan ristes i ovnen med krydderier og derefter spises som velsmagende chips. Rødalgen søl (Palmaria) er brugt siden vikingetiden og er en fremragende smagsgiver til vores daglige madlavning. Nyhøstede brunalger. Foto: Mads van Deurs, NordShell. PROBLEMER OG MULIGHEDER MED AT SPISE HAVETS MAD Der er nogle kendte problematikker omkring føde fra havet. Nogle af disse får os måske til at være lidt tilbageholdende overfor muslinger og tang, men ofte uden reel grund. Muslinger har nogle aktive biologiske filtre, de bruger til at filtrere vandet for føde. Der kan derfor komme skadelige emner i muslingerne, f.eks. i form af miljøgift (kviksølv, PCB, et cetera). Muslinger kan også samle giftige stoffer op fra de alger, som de spiser. I dag holdes der øje med koncentrationerne af miljø- og algegifte i havmad, og niveauerne moniteres kontinuerligt af danske og tyske myndigheder. Man bør derfor altid aktivt følge med i de prøvetagninger, som offentliggøres på Fødevarestyrelsens muslingeovervågning. Det er dog yderst sjældent, at der er risiko og at mennesker bliver syge af at spise muslinger. Muslinger i handel er altid kontrolleret. Dette kan dog alligevel virke lidt bekymrende, hvis man ønsker at spise flere produkter fra havet. Men, faktisk er jo situationen ikke meget anderledes end for kyllinger og svinekød, hvor risiko for salmonella-infektioner stadigt ikke er helt ualmindelige. I gamle dage var derudover trikiner i svinekød et stort problem. Vi har lært at leve med de forbehold, man bør tage før man spiser svine og kyllingekød (f.eks. altid at vaske skærebrættet og sine hænder efter at have håndteret kylling). På samme måde bør vi kunne lære at leve med de få forbehold, der bør tages når vi spiser af havets ressourcer. Forskning viser, at der trods disse problematikker er nogle 26 Mad og drikke

store helbredsmæssige fordele ved at spise mere mad fra havet. De Omega-3 fedtsyrer, som kroppen bruger til opbygningen af det centrale nervesystem, findes nemlig kun i marine produkter. Faktisk er der blevet spekuleret i, om det har nogen betydning for vores hjernes udvikling, at vi igennem de sidste hundrede år er overgået fra en primær marin kost til en land-kost. EVENTS I løbet af sommermånederne laves en række aktiviteter og events omkring mad og havets ressourcer i både Syddanmark og Nordtyskland. Disse events indeholder ofte muligheden for smagsprøver af helt nye måder at bruge havets ressourcer på. Reaktionerne på maden er som regel meget positive og besøgende tager ofte mod smagsprøverne med stor interesse og forundring. Der findes en række projekter og fonde, der har sat fokus på havets råvarer. Foruden TMN-projektet (se forordet til denne bog) har også NORDEA Fonden, FiskeriLAG og 1. Hvilke farver har de alger som vokser tættest på overfladen? 2. Hvornår på året kan man få larver af muslinger til at fæste sig på muslingeliner? 2. Maj 1. Grøn og brun Smag for livet været involveret i sådanne events. Dette viser, at der er interesse hos mange mennesker for at prøve en ny slags mad fra havet. FREMTIDENS MAD Det er blevet trendy, at bruge gode og friske råvarer fra lokalområdet og havet. Danmark og Nordtyskland har her nogle kæmpe fordele på grund af deres nærhed til havet. Den hurtige produktion af fødevarer fra havet og den rige uudforskede variation giver store muligheder for at udvikle nye smagsoplevelser. Servering af muslingesuppe, som er produceret ved det svenske firma Micvac. Dette firma specialiserer sig i en særlig pakkemetode, som kan portionsserveres efter et par minutter i mikrobølgeovnen. Til minde om Micvacs nu afdøde grundlægger, Joel Haamer (en af de banebrydende forgængere indenfor skandinavisk muslingproduktion), som var bosat på den svenske ø Lyr, havde muslingesuppen navnet Moules de Lyr. Foto: Fjord&Bælt. Mad og drikke 27