Notat REGION HOVEDSTADEN - BÆREDYGTIGT BYGGERI Baggrund for prioritering i bæredygtighedsværktøj 14. juli 2011 Projekt nr. 201687 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Baggrund Der er for Region Hovedstaden udarbejdet et værktøj, der skal sikre fokus på bæredygtigt byggeri. Værktøjet er udarbejdet i et samarbejde med regionen. Desuden er værktøjet præsenteret for og kommenteret af en række drifts- og projektchefer i forbindelse med workshops. Værktøjet indeholder bæredygtighedskrav til sygehusbyggerier. Det er intentionen, at kravene skal stilles meget tidligt i processen og senest i forbindelse med byggeprogrammet. Formålet med værktøjet er at sætte fokus på bæredygtighed i projekterne. Værktøjet sikrer ens retningslinjer og kriterier for bæredygtighed og ikke mindst ensartet præsentation af bæredygtighed i forbindelse med tilbud, hvorved vurdering og sammenligning bliver lettere. Der er mulighed for at anvende standardkravene direkte, tilpasse et sæt bæredygtighedskrav ved at vælge ud fra en bruttoliste eller starte helt fra bunden ud fra vejledningen i værktøjet. Ved at sikre, at der opstilles et sæt bæredygtighedskrav i projekterne, sikres lige vilkår for bydere og lettere og mere reel mulighed for vurdering af indkomne tilbud. Den udarbejdede standardprioritering, der umiddelbart kan anvendes på standardprojekter. Begrebet standardprojekt er defineret herunder. NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: 4810 4200 D: 48104447 Sortemosevej 2 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M: 29207447 3450 Allerød www.niras.dk E: niras@niras.dk E: PHe@NIRAS.dk
Et standardprojekt defineres således: Et hospitalsprojekt, hvor der er patienter, personale og pårørende, og hvor der foretages operationer, undersøgelser og pleje. Der er sengestuer, undersøgelsesrum og opholdsrum. Der er i forbindelse med udviklingen af værktøjet gennemført en screening af et tænkt standardprojekt, der har dannet grundlag for standardprioriteringen og for de krav, der er stillet i såvel standardkravene som i de krav, der hørere til bruttolisten. Ud over screeningen har den endelige prioritering undergået en tilpasning ud fra input gennem samarbejdet med regionen og de input, der er kommet via workshops med repræsentanter fra hospitalerne. Standardprioritering Den standardprioritering, der blev resultatet ser således ud: Prioritering Fokusområde 1 Social bæredygtighed 2 Energi i drift 3 Materialer og affald under udførelse 4 Vandforbrug og emissioner til vand under drift De 4 prioriterede fokusområder udgør i realiteten 6 fokusområder, da 3. og 4. prioritet reelt er sammensat af 2 fokusområder. Det har imidlertid givet mening, da formålene for de sammenlagte fokusområder passer godt sammen. Social bæredygtighed Social bæredygtighed har 1. prioritet. Grundlæggende er det primære og altoverskyggende formål med hospitalerne at gøre folk raske. Det gælder på det overordnede samfundsmæssige niveau og helt ned for den enkelte patient. Der- 2
for har der heller ikke været tvivl om, at den sociale bæredygtighed skulle være først prioriteret. Dette blev desuden konfirmeret ved workshoppen med repræsentanter fra hospitalerne. Den sociale bæredygtighed er opsplittet i en række undergrupperinger, der hver især sigter mod en facet af det, der sikrer, at formålet bliver opfyldt. Der er i værktøjet udvalgt en række underpunkter, som specielt skal håndteres, og som der er stillet krav til. Undersøgelser har vist, at der er visse ting, udover behandling og pleje, der sikrer en hurtig helbredelse f.eks. minimal smittefare, tryghed/sikkerhed, lysforhold, god kommunikation og oplagt, positivt og velfungerende personale. Det er altså ikke alene forholdene omkring patienternes trivsel, der er væsentlige, men i lige så høj grad personalets, idet utilfredshed her vil smitte af på patienterne, og dermed få indflydelse på deres helbredelse. Også de fysiske omgivelser har stor indflydelse på helbredelsen og i det hele taget oplevelsen af et ophold eller et besøg på et hospital. Tilstedeværelsen af adspredende elementer som f.eks. kunst eller natur, er desuden væsentligt. De fysiske rammer har desuden oftest indflydelse på personalets velbefindende, ligesom det at være tilknyttet et sted, hvor man føler, man hører hjemme har det. Helt overordnet er tilgængelighed for alle og gode muligheder for at finde rundt specielt for patienter og pårørende vigtigt. Endelig er funktionaliteten at rummene er udformet så den ønskede funktion let kan udføres betydningsfuld. Da der må forventes, at der kan ske omstruktureringer og forandringer, er det i forlængelse af ønsket om høj funktionalitet, vigtigt at der indtænkes en fleksibilitet i projektet, så der tilstadighed kan opnås en tilstrækkelig funktionalitet til glæde for alle, hvad enten man er patient, pårørende eller personale. De underpunkter, der er valgt at fremhæve i standardkravene er vist herunder, hvor også formålet er præciseret. Tryghed: Skabe tryghed og øge trivsel og livskvalitet for patienter, pårørende og ansatte. Mindske risikoen for smittefare og understøtte sikkerheden. 3
Understøtte god kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Sikre et optimalt arbejdsmiljø for de ansatte Mangfoldighed: Sikre frodighed og variation i projekter - i indretning, udformning og haveanlæg. Give brugerne oplevelser og adspredelse ved arkitektur, kunst og kik til natur/udearealer. Sikre de enkelte virksomheders image og de enkelte afdelingers identitet. Logistik: Sikre optimal way-finding. Tilgængelighed: Sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. Funktionalitet: Sikre høj funktionalitet, så udformning er i overensstemmelse med funktion Sikre høj fleksibilitet, så rum og bygninger kan ændre funktion inden for en fornuftig økonomisk ramme. Der stilles alene krav, der går ud over gældende regler og lovgivning, idet det forudsættes, at disse allerede er opfyldt. Derved bliver projekterne løftet i forhold til bæredygtighed. I screeningen af standardprojektet indgik også indeklima som en screeningsparameter. Det blev klart, at størstedelen af de emner fra indeklima, der for standardprojekterne vurderedes væsentlige, her er omfattet af området social bæredygtighed, ud fra den betragtning, at hvis medarbejderne og patienterne trives og er tilfredse med indeklimaet og bygningerne i den henseende fungerer, er målet nået. I forhold til indeklimaet dækker den sociale bæredygtighed dog ikke den sundhedsrisiko, der kan være i forhold til påvirkninger fra materialer og overflader i form af afgasninger. For at sikre, at der bliver taget hånd herom, er dette medtaget under prioritering 3. Tilsvarende betragtninger gælder for arbejdsmiljø. 4
Energiforbrug i driften Region Hovedstaden har en lang række stærke udmeldinger, der drejer sig om energiforbrug, CO 2 -emissioner, energirigtig adfærd, energibesparelser, energiledelsessystemer, energiløsninger m.m. Dels er energiforbruget globalt et problem, som alle har et ansvar for at begrænse og hvor regionen bør (men også ønsker at) være toneangivende. Dels skal udmeldingerne i værktøjet ligge på linie med regionens øvrige udmeldinger. Herunder er formålet med prioriteringen af energi i driften præciseret. Mindske den direkte udledning af CO 2 i driften. Anvende totaløkonomiske vurderinger ved valg af tiltag der har betydning for energiforbruget. Fremme energirigtig adfærd. Stille energikrav i forbindelse med indkøb af materialer og produkter fx ved at foretrække materialer og produkter, der har et lille Carbon-footprint. Skabe mulighed for overblik, kontrol og synliggørelse af regionens energiforbrug fordelt på anvendelses områder. Energiforbruget er det, der ud over helbredelsen får højest prioritet. Dette skyldes det globale fokus, det samfundsmæssige perspektiv og regionens rolle som foregangsmand. Påvirkningen i forhold til CO 2 -emissioner i driften er væsentlig. Som det fremgår af nedenstående figur i stor udstrækning anvendelse af materialer og udstyr og i mindre udstrækning det direkte energiforbrug. 5
Figur 1: Fordeling af emissioner, total (hospitalsaktiviteter i Danmark.) Fra regionens side bør der derfor være stor fokus på driften af hospitalsservices primært materialer og udstyr. I forbindelse med projekteringen bør der naturligvis være fokus på, hvor gode bygningens energiegenskaber er. Der skal stræbes efter det bedste og der skal medtages de fornuftigste løsninger. Men forbruget i driften af hospitalsfunktionen udgør en væsentlig større kilde. Emission fra opførelse, drift og vedligehold af bygningen og drift og vedligehold af hospitalsservice forholder sig for hospitalsaktiviteter i Danmark i størrelsesordenen 1:3:7. Ved kravstillelse i forbindelse med bygge- eller renoveringsprojekter er det dog kun muligt at stille krav, der omhandler bygningen i forhold til hvordan den projekteres og hvordan det færdige byggeri kan drives. Hvad der sker derudover ligger i et andet regi og skal håndteres ad andre kanaler. Da der er væsentligt større gevinster at hente i driften af hospitalsservices bør der være større fokus på det. Det der er muligt at regulere eller undgå i kraft af fornuftig projektering skal dog medtages. På den måde vil bygningsdriften ikke kræve unødigt energiforbrug. Det er denne del, der ved projekteringen er mulighed for at få indflydelse på og derfor og som derfor er prioriteret. 6
Muligheden for at kunne gribe ind og regulere i driften er afhængig af, hvor godt en overblik, man har af forbruget. Kontrol og mulighed for at registrere forbruget er væsentligt. Der er her desuden fokuseret på adfærd, der erfaringsmæssigt er store muligheder for besparelser. Hvis forbruget yderligere synliggøres, vil det medvirke til adfærdsændringer. Materialer og affald under udførelse Denne overskrift dækker tiltag, der har med materialeanvendelse at gøre. Materialer og affald er her slået sammen til et punkt, idet formålene med at begrænse såvel materialeforbrug og affaldsmængder peger i samme retning. Da begrænsning af materialeforbruget vil slå igennem på affaldsmængderne ligesom anvendelse af mindre farlige produkter giver mindre farligt affald. I fokusområdet ligger der også, som tidligere nævnt, et ønske om at vælge materialer, der ikke påvirker indeklimaet og i det hele taget at begrænse forbruget af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, hvor det er muligt. Da effekterne af disse påvirkninger bl.a. rammer regionalt og lokalt er de prioriteres lavere end energiforbrug, der rammer globalt. Desuden har regionen langt flere udmeldinger, om at der skal gøres noget for at begrænse energiforbruget end om hensyn til materialer og affald. Der er i forhold til materialer fra regionens side ytret ønsker om, at inddrage klimahensyn. For at indarbejde dette og give sammenhæng er der for materialerne også fokus på lav klimapåvirkning. Der er en relativt stor klimapåvirkning fra materialer (se figur), men det skyldes primært (75%) forbrug til drift af hospitalets funktioner. I byggeprojekter er det primært de indbyggede materialer, og deres klimapåvirkning, der kan reguleres, og som her er medtaget. Undgå valg af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. Vælge materialer, der produceres med en lav klimapåvirkning. Fremme genbrug/genanvendelse. Sikre kildesortering. Vælge materialer, der understøtter et sundt indeklima. 7
Vandforbrug og emissioner til vand under drift På grund af bygningernes funktion (f.eks. hygiejne og bespisning) vil standardprojekterne have et relativt stort vandforbrug. Vandforbruget anses dog som nødvendigt for at hospitalets funktioner kan gennemføres. Rent drikkevand er imidlertid en knap ressource, og der skal af den grund ses på, om påvirkningen kan reduceres. Der er fra myndighedernes side krav restriktioner på spildevand fra hospitaler og generel fokus på spildevandsproblemstikken i forhold til omgivelserne. Formålet er at begrænse brugen og dermed udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og kemikalier. En række kemikalier er dog nødvendige for at opretholde hospitalets funktion og kan dermed ikke begrænses. Da der på trods af restriktioner er flere eksempler på, at der er sket uhensigtsmæssige udledninger, er området derfor alligevel medtaget som fokusområde, som en påmindelse. Dog med lavere prioritet. Der fokuseres i formålene på såvel forbrug og udledning, ligesom adfærdens ikke uvæsentlige rolle medtages. Mindske forbruget af rent drikkevand. Fremme vandbesparende adfærd. Undersøge mulighederne for forebyggende tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningen (fx separation af spildevandsstrømme eller forbehandling af spildevand). 8