Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter, Foulum Et langsigtet formål om kødkvægs rolle i naturpleje Der er fra samfundets side stor interesse for at få afgræsset naturarealer og lignende med husdyr, gerne kvæg. Sådanne græsarealer har ofte nogle begrænsninger for produktionen. De kan ligge afsides, være omkostningstunge at hegne og etablere håndteringsfaciliteter, vandforsyning mm. på. Desuden er græsudbyttet ofte mindre og græsningssæsonen kortere, da der f.eks. ikke må gødskes. Tilskudsfodring er heller ikke tilladt. Såfremt kødkvæg skal anvendes til naturpleje på sådanne arealer, er det urealistisk at sætte køer med kalve derud. I stedet må man indrette sin kælvningssæson, så f.eks. køer, der lige har fravænnet en kalv, sættes derud. For at få perspektiverne om naturpleje belyst har vi brug for viden om, hvordan kalve, der fravænnes tidligt, f.eks. ved 3 mdr. alderen klarer sig efterfølgende i forhold til kalve fravænnet mere traditionelt ved ca. 6 mdr. alderen. Det er også vigtigt at få belyst, hvordan de tidligt fravænnede kalve skal fodres frem til slagtning. Her er det væsentligt at tage udgangspunkt i de typiske fodringer, som vil kunne praktiseres i en kødkvægsbesætning. I den forbindelse er 1. slæts græsensilage interessant, da der ofte er et overskud af græs i maj-juni, som med fordel kan ensileres. For at kunne belyse betydningen af fravænningsalder og fodringsstrategi blev der iværksat et forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter med støtte fra Kvægsafgiftsfonden/Dansk kvæg. Forsøgets resultater kan anvendes generelt og relaterer ikke kun til naturplejesituationen. Kødkvægsforsøget på Kvægbrugets Forsøgscenter Der blev indkøbt kødkvægstyrekalve i både 2007 og 2008. Kalvene var født i februar-april. Kalvene var af racerne Hereford, Angus, Simmental, Limousine og Charolais samt krydsninger af disse racer. Der indkøbtes som minimum to kalve af samme race fra hver besætning. Et sådant par skulle være født i samme måned. Den ene kalv blev fravænnet ved. ca. 3 mdr. og opstaldet på KFC. Den anden kalv i parret blev fravænnet ved ca. 6 mdr. og derefter opstaldet på KFC. Kalvene ankom til KFC i juni/juli eller i september/oktober. De største besætninger leverede 3 par kalve. I alt er der, inklusiv reservekalve, indkøbt ca. 100 kalve. På grund af bluetounge-restriktioner har der været problemer med at få indkøbt komplette par af kalve, og det reelle antal forsøgskalve har derfor været noget mindre. En forsøgskalv er død, og en er aflivet. I alt 83 kalve indgår i forsøgsopgørelsen. Der er registreret individuel foderoptagelse, tilvækst og slagtekvalitet samt sygdomsbehandlinger. Formålet var at levere kalve til slagtning ved en vægt, som matchede det nuværende afregningssystem, og som sigtede på at få så mange slagtekroppe i klasse 3 for fedme som muligt.
Derfor er der valgt forskellige afgangsvægte for de enkelte racer. Hereford er f.eks. slagtet ved ca. 525 kg, mens Charolais er slagtet ved ca. 600 kg. Tidlig eller normal fravænningsalder Vi har i efteråret 2009 (Vestergaard & Strudsholm, KØDKVÆG, oktober 2009) skrevet om, hvad fravænningsalderen betyder for produktions- og slagtekvalitetsegenskaber. Som planlagt har indsættelsesalderen været knapt 3 mdr. lavere for de tidligt fravænnede, og vægten var her ca. 100 kg lavere. Målt ved 6-7 mdr. alderen vejede de tidligt fravænnede ca. 17 kg mere end de normalt indsatte. Mens de andre gik ved moderen med eller uden adgang til kalveskjul, har deres tilvækst altså været lidt højere på KFC. Kalvene er leveret ved ens afgangsvægt på begge fravænningsaldre (i gennemsnit 560 kg), og på det tidspunkt var kalvene 370 dage gamle på begge fravænningsaldre. De normalt fravænnede kalve har altså indhentet de tidligt fravænnede. Der var altså ingen forskel på deres tilvækst målt fra fødsel til slagtning, som i gennemsnit har været godt 1400 g per dag. Med hensynet til slagtekvalitet fremgår det, at slagteprocent, EUROP-form og fedme heller ikke har været forskellig. Sundhedsmæssigt kan der være en fordel ved tidlig fravænning, idet antallet af bemærkninger for leverikter og kroniske lungelidelser på slagtetidspunktet taler for den tidlige fravænning. En lille delopgørelse, hvor vi har sammenlignet kalve med og uden leverikter, tyder dog ikke på, at det har påvirket deres tilvækst i dette forsøg. Tre fodringsstrategier for kødkvægskalve Inden for hver fravænningsalder har der været testet tre forskellige fodringsstrategier. Den ene fodring (KRF) omfatter ad libitum-fodring med pelleteret kraftfoder og byghalm. Den anden fodring omfatter en TMR-blanding af 1. slæts græsensilage og pelleteret kraftfoder. Blandingsforholdet var 75% kraftfoder til 25% græsensilage på FE-basis, når kalvene var under 200 kg, og 55% : 45% når kalvene var over 200 kg. Der var ad libitum-adgang til denne TMR. Den sidste fodring (SEP) var separat fast tildeling af 4 kg (3,9 FE) pelleteret kraftfoder per dag og ad libitum-adgang til 1. slæts græsensilagen. I begge årgange anvendtes en god ensilage med ca. 1 kg FE per kg TS. I indlægget gives en mere detaljeret gennemgang af resultaterne i de forskellige perioder af forsøget. Her beskrives resultaterne målt fra 6 mdr. til slagtning. Kalvene var ens af vægt mellem de tre fodringer ved 6 mdr. alderen. Optagelsen af kraftfoder og ensilage var som planlagt væsentligt forskellig. Hvor KRF-holdene i gennemsnit åd 7,8 FE kraftfoder per dag, åd TMR-holdene ca. 5 FE og SEP-holdene ca. 3,7 FE. Når gennemsnittet for SEP-holdet er under de 3,9 FE, som var det, de maksimum fik adgang til, skyldes det, at nogle kalve foretrak græsensilage og altså ikke åd hele deres kraftfoderration. På TMR-holdene var optagelsen af græsensilage ca. 2,9 FE per dag, mens SEP-holdet åd næsten 3,7 FE per dag. Samlet var foderoptagelsen lidt mindre på SEP i forhold til KRF og TMR. Ingen forskel i tilvækst og kun små forskelle i slagtekvalitet Tilvæksten fra 6 mdr. til slagtning var godt 1600 g per dag og var ikke forskellig mellem de tre fodringer. Derfor var foderudnyttelsen bedst på SEP-holdet. Proteinforsyningen har været
tilstrækkelig på alle 3 fodringer, men selv om der kun er anvendt en 13% råprotein kraftfoderblanding til TMR- og SEP- holdenes foder, så har mængden af fordøjeligt råprotein været ca. 15% højere på TMR og SEP i forhold til KRF. Når kalvene er leveret ved ens afgangsvægt på tværs af fodringerne, så var der kun små forskelle i slagtekvalitet. Der var ingen forskelle på slagtevægt og EUROP-form. Derimod var både TMR og SEP en lille smule federe end KRF. Forsøget kan ikke belyse, om racerne skal fravænnes og fodres forskelligt Selv om forsøget omfatter flere racer og krydsningskombinationer, er forsøget ikke designet til at afgøre, om den ene eller anden race klarer sig bedst ved den ene eller anden fravænningsalder eller med den ene eller anden fodring. De enkelte avlere, der har solgt kalve til forsøget, har alle fået opgørelse på deres egne dyr. Vi takker for alles interesse for forsøget og håber på en senere lejlighed til igen at lave et forsøg med kødkvæg på KFC.
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan & Miljø Store udfordringer for landbruget Med Grøn Vækst og de nye vand- og naturplaner, der kom i høring i januar, er der sat ekstra fokus på de udfordringer og begrænsninger, der kommer de næste år for dansk landbrug. Kravene til beskyttelse af naturen og miljøet skærpes væsentligt. En vigtig del af løsningen i forhold til at sikre og pleje naturen er dog landbruget eller rettere landbrugernes dyr primært kvæget. Et af de vigtigste virkemidler for beskyttelse og pleje af Natura 2000-områderne er afgræsning. For at sikre høj artsrigdom af planter på naturarealerne er det væsentligt, at arealerne ikke gror til i højere urter og efterfølgende krat. De lavtvoksende plantearter er afhængige af lys til de nedre vegetationslag. Generelt er især kødkvæg gode til naturpleje, da de æder et bredt sortiment af de planter, der gror på naturarealer. De er robuste dyr, der både kan afgræsse fugtige og tørre områder. Ofte dårlig økonomi i naturpleje Landbrugets incitament til at udnytte de lysåbne arealer er i løbet af de sidste 50 år blevet mindre. Først forsvandt arealernes betydning for foderforsyningen, derefter forsvandt de økonomiske incitamenter for at lade dyr afgræsse arealerne, og siden har EU's stramme regler for plantedækket på støtteberettigede arealer under Enkeltbetalingsordningen være medvirkende til, at en del arealet er blevet taget ud af drift. Udfordringer ved at lave naturpleje i dag er at få en fornuftig økonomi for ejeren af kvæget. Ofte er arealerne små og isolerede. Det kræver desuden ofte en større arbejdsindsats at klargøre arealerne til afgræsning: Arealerne skal ryddes, der skal opsættes hegn og installeres vandingstrug. Desuden kræver det, at der sker en overordnet koordinering og planlægning for at få igangsat afgræsningen, da ejeren af arealet ikke altid er den samme som den landmand, der har kvæget. Et større areal som for eksempel en ådal vil ofte være ejet af flere forskellige lodsejere. Mange naturarealer er følsomme over for tilførsel af næringsstoffer. Derfor er en ekstensiv drift mest optimal for naturen. For at holde økonomi i naturplejen vil det derfor være nødvendigt med et økonomisk tilskud for at sikre, at arealerne afgræsses på den mest hensigtsmæssige måde for naturen, det vil sige uden tilførsel af næringsstoffer til arealerne hverken i form af tilskudsfodring eller tilførsel af næringsstoffer. Hvilke aktuelle tilskudsmuligheder er der i dag? De gamle MVJ-ordninger er i dag omdøbt til Miljøordninger. Tilskudssatserne er nedsat med navneforandringen, og udbuddet af ordningerne er reduceret ligeså. Der er dog netop i år sket nogle ændringer, idet der som følge af Grøn Vækst blandt andet er kommet en ny 1-årig tilskudsordning til permanente græsarealer uden for Natura 2000-områder. Målet med denne ordning er netop at fremme plejen af naturarealer uden for Natura 2000-områderne, som ellers gennem de seneste år har været højt prioriteret.
Følgende ordninger kan være relevante: Ordning Ansøgningen er Betingelser Hvilke arealer kan der søges på? Ekstensivt landbrug Tilskud: Ca. 820 kr./ha/år 1-årig Ingen sprøjtemidler*) Reduceret gødning (140 kg N/75 % af norm) Alle EB-støtteberettigede arealer Pleje af permanent græs Tilskud: Ved afgræsning: Ca. 1.400 kr./ha/år Ved slæt: 800 kr./ha/år Pleje af græs og naturarealer Tilskud: Ved afgræsning: Ca. 1.400 kr./ha/år Ved slæt: Ca. 800 kr./ha/år 1-årig 5-årig Kort om de nye 1-årige ordninger Ingen sprøjtemidler Ingen gødning udover græssende dyr. Intet tilskudsfoder. Ingen sprøjtemidler Ingen gødning udover græssende dyr. Intet tilskudsfoder. EB-støtteberettigede arealer med permanent græs. Ikke i Natura 2000-områder. Alle arealer i Natura 2000-områder og alle 3-arealer/SFL-områder. Ekstensivt landbrug Ordningen erstatter den tidligere 5-årige ordning "Miljøbetinget tilskud" (MB). Ordningen kan kun søges på arealer, der opfylder plantedækkebestemmelserne under Enkeltbetalingsordningen. Støtte til pleje af permanente græsarealer Ordningen er rettet mod 3-arealer (arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3) og permanente græsarealer beliggende udenfor Natura 2000-områder. Det er udelukkende EBstøtteberettigede arealer, der kan opnå tilskud via denne ordning. Økonomien i ordningerne Samlet set er vurderingen desværre, at tilskuddet kan være en god hjælp i de tilfælde, hvor der er tale om kontinuerlig afgræsning af større sammenhængende arealer, eller at det skal være et supplement til en fritidsinteresse. Derimod er tilskudssatsen langt fra høj nok i de tilfælde, hvor der skal igangsættes afgræsning på arealer, der først skal klargøres til afgræsningen. Her mangler simpelthen et starttilskud til rydning, hegning og anden klargøring af arealerne samt et tilskud, der tager højde for blandt andet det arbejde, der er i det daglige tilsyn med dyrene. Tilskud til natur- og miljøprojekter Der er mulighed for at søge tilskud til natur- og miljøprojekter. Her kan der opnås tilskud til netop rydning, hegning og koordinering af blandt andet naturprojekter og græsningsselskaber. Det kræver dog, at der udarbejdes en ansøgning med beskrivelse af projektet. Derfor er det noget mere arbejdskrævende at søge tilskud via denne ordning. Ofte bliver midlerne også givet til større sammenhængende områder.