Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg"

Transkript

1 Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg Specialkonsulent, Bjarne Boysen, Dansk Kvæg TEMA 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ ungtyre og ammekvæg Dansk Kvæg har besluttet at etablere en landsdækkende og centralt koordineret rådgivning inden for produktion af kalve- og oksekød. Visionen og ambitionen er at sikre en rådgivning på det højest mulige faglige og rådgivningsmæssige niveau. Det vil vi gøre ved at etablere rådgivningsteams på så få personer, at disse kommer til at beskæftige sig intensivt med produktionsområderne og derved udvikler en stor faglig ekspertise og rådgivningsmæssig gennemslagskraft. Tankegangen tager udgangspunkt i ambitionen om høj rådgivningseffektivitet og i ønsket om at sikre en vis kontinuitet på medarbejdersiden. Det er en tankegang, som både stemmer overens med ønsker fra landmændene og samtidig falder i tråd med samarbejdstankegangen i Dansk Landbrugsrådgivning (tidligere benævnt Nyt partnerskab i rådgivningen), som etableres i disse uger. Vi fokuserer i vores strategiplan på fem hovedpunkter: Produktion af 1. slagtekalve og ungtyre, 2. kødkvæg, 3. slagtekøer samt kontakt til og samspil med 4. foderstofproducenter og 5. slagterier. Første fase siden nytår har koncentreret sig om slagtekalve og ungtyre-delen med henblik på at etablere et forpligtende, landsdækkende rådgivernetværk. Næste fase, som påbegyndes nu i marts, er kødkvægsproduktionen, hvor der arbejdes hen imod et andet landsdækkende netværk. Produktion af oksekød fra slagtekøer fra mælkeproducerende besætninger hører rådgivningsmæssigt naturligt hjemme i forbindelse med rådgivningen om fodring og driftsledelse i malkekobesætninger. Men i den udstrækning, der viser sig basis for en specialiseret produktion af goldkøer, vil vi også fokusere på dette nicheområde i den landsdækkende rådgivning. Den landsdækkende rådgivning på slagtekalve og ungtyre samt rådgivning om specialiseret produktion af slagtekøer vil blive tilbudt fra et rådgiverteam på i første omgang 3 konsulenter, der er ansat og geografisk placeret forskellige steder i landet og har hver sin økonomiske bundlinie. Det vil med andre ord sige, at de danner et fagligt og rådgivningsmæssigt fællesskab, som netop er ved at blive etableret, og som skal udvikle sig i de kommende måneder. Deltagerne skal i takt med de konkrete rådgivningsopgaver både udvikle og styrke hinanden og landmændene, ligesom de også får til opgave at samle, koordinere og producere viden omkring kalve- og oksekødsproduktionen. Bag disse to rådgivningsgrupper etableres der et netværk af navngivne specialister med spidskompetencer på specifikke områder som f.eks. EU-præmier, veterinære problematikker, fysiologiske detailspørgsmål, staldteknik, ventilationsspørgsmål og byggeri. Den landsdækkende rådgivning tilbydes direkte til alle landmænd, der ønsker at gøre brug af den. Men vi vil også tilbyde vores viden til de lokale rådgivningscentre f.eks. i forbindelse med kurser, budgetlægning mm. og i det hele taget spille sammen med de lokale rådgivningscentre til fordel for landmanden. Min opgave i denne sammenhæng som ansat i Dansk Kvæg er at koordinere arbejdet og udviklingen i de faglige netværk foruden selv at deltage direkte i rådgivningsopgaverne. Vi vil også definere vores rolle i forhold til foderstofleverandørerne og slagterierne. Det er vigtigt at se kalve- og oksekødsproduktionen i et samlet forløb i fødevareproduktionen, hvor alle i hele produktionskæden overordnet set er i samme båd og dermed har en fælles forpligtelse til at optimere den fælles indsats. Vi ønsker med etableringen af den landsdækkende rådgivning også at markere os med den faglige ekspertise som sparringspartnere og katalysatorer også i forhold til virksomhederne. 18

2 19

3 Færre Leverbylder faktorer af betydning Seniorforsker Mogens Vestergaard, Danmarks JordbrugsForskning, Jens Bech Andersen og H. Refsgaard Andersen, Danmarks JordbrugsForskning, Kirstine F. Jørgensen, Dansk Kvæg og Nynne Capion, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole TEMA 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ ungtyre og ammekvæg Ernæring og leverbylder er det hele historien? Ernæringen er en meget væsentlig faktor i forbindelse med leverbyldeproblematikken. Derfor har den forskningsindsats, der bl.a. med støtte fra Dansk Kvæg er iværksat gennem de sidste par år, primært undersøgt de ernæringsmæssige årsager til leverbylder. Som vist herunder og i det efterfølgende indlæg er vi godt på vej på dette felt. Der er imidlertid andre forhold end de direkte ernæringsrelaterede, som vides at påvirke frekvensen af leverbylder. Nogle af disse managementmæssige tiltag omtales også i nærværende indlæg. Men vi står desuden over for mange uafklarede spørgsmål: Hvornår i dyrets liv opstår leverbylderne? Hvad betyder flytning, stress og indsættersyge? Og hvad betyder f.eks. antibiotika-behandling? Det er nogle af de problemstillinger, som vi satser på at kunne arbejde mere med i fremtidige projekter. Forsøg med ungtyre på KFC Der blev i gennemført første årgang af et forsøg med tyrekalve, hvor såvel kraftfoderets som grovfoderets betydning for produktionsegenskaber, slagtekvalitet, vomvæg, leverbylder, leveromsætning og klovsundhed blev registreret. I øjeblikket gennemføres 2. årgang efter samme forsøgsdesign. Der indgår to kraftfoderblandinger: En normal kraftfoderblanding (N) med høj andel af korn og indeholdende 1.04 FE/kg, 39.1% stivelse samt 9.2% ford. cellevægge og en forsøgsblanding (F) med pulpetter og grønpiller indeholdende 0.99 FE/ kg, 24.3% stivelse og med 22.2% ford. cellevægge. Stråfoderet består enten af snittet byghalm (h) eller af snittet byghalm iblandet 25% melasse (hm). Produktionsresultaterne fra 1. årgang er i august 2002 præsenteret på Fodringsdag afholdt af Dansk Kvæg (Jørgensen og Vestergaard, 2002). I korthed viste forsøget, at daglig tilvækst ikke var påvirket af hverken kraftfoderblandingens sammensætning eller stråfoderet, men foderoptagelsen var højere af F-kraftfoderet, således at foderudnyttelsen var ca. 7% dårligere på F- holdene. Melasse i halmen medførte en fordobling af halmoptagelsen, men der kunne ikke ses nogen effekt heraf på leverbyldefrekvensen. Der var derimod langt flere tilfælde af leverbylder på N-kraftfoderet (9) end på F-kraftfoderet (1). De to mest ekstreme tilfælde af leverbylder (12 til 20 bylder pr. lever), som medførte kassation af slagtekroppen, sås på N-h-holdet. Det bekræfter, at dette hold var mest belastet af fodringen. Ligeledes var forandringerne i vomvæggen mest udtalt på N-h-holdet, lidt mindre på F-h- og N-hm-holdene og sås slet ikke på F- hm-holdet. De nyeste resultater fra DJF/KFC Leverfund Ved slagtning blev alle 41 levere undersøgt ved dissektion. Der sås udtalt kronisk betændelse med byldedannelse i 10 levere. Leveren var størst for ungtyre med leverbylder, især hos de to hårdt angrebne ungtyre. Det har ikke været muligt at undersøge for alle bakterie-typer, men der er fundet en typisk bakterie, nemlig Actinomyces pyogenes, i pus fra bylderne. Leverspecifikke enzymer i blodet Blodprøver fra slagtning er undersøgt for 5 forskellige næringsstoffer og for 3 leverspecifikke enzymer, men der er ikke fundet nogen tydelig sammenhæng mellem disse og frekvensen af leverbylder. Kun for de to hårdt angrebne ungtyre sås nogle forhøjede værdier. Blodprøver udtaget tidligere i dyrenes liv skal også analyseres. Klovundersøgelser Der er lavet en foreløbig analyse af registreringer i forbindelse med klovbeskæring ved ca. 280 kg og fra slagtning ved 430 kg. Ved beskæring fandtes, at 37% havde tegn på laminitis og ved slagtning havde hele 79% tegn på laminitis. Disse forholdsvis høje forekomster af såleblødninger er ikke unormale hos ungtyre på dybstrøelse og hænger sandsynligvis ligeså meget sammen med dybstrøelsens beskaffenhed og andre klovlidelser, som de hænger sammen med fodringen. Gødningsmåtten var i perioder meget våd og trådt op, så klovene i disse perioder var i konstant fugtige omgivelser. Der blev derimod ikke fundet nogen entydig sammenhæng mellem fodringen og de forskellige klovlidelser. Men der fandtes en højere frekvens af klovspaltebetændelse hos de ungtyre, som senere viste sig at have leverbylder ved slagtning! Klovspaltebetændelse kan udvikles til klovbrandbylder. Sundhedsniveauets betydning for leverbyldefrekvensen Blandt ungtyre med kronisk lungebetændelse ved slagtning havde 31% leverbylder, mens det kun var 13% for ungtyre uden lungebetændel- 20

4 se. Dette resultat er i god overensstemmelse med, hvad der fandtes i spørgeskemaundersøgelsen fra Dansk Kvæg (Kjeldsen et al., 2002) nemlig, at der var en dobbelt så stor risiko for at få leverbylder, hvis kalven havde bemærkninger for lungebetændelse. Foreløbige vækstresultater fra årgang 2002/2003 Der er pt. 4 x 12 tyrekalve i forsøg på KFC, som skal slagtes i maj Der har også i år været mange tilfælde af lungebetændelse, og et par kalve har måttet udsættes. De fire forsøgshold følges nogenlunde ad vægtmæssigt, og deres marginale tilvækst er ca g pr. dag. Der er set trommesyge hos holdet fodret med N-kraftfoder og halm - altså på det hold, som forventes at være mest udsat for egentlige fordøjelsesforstyrrelser. Større fokus på fodring, management og sundhed synes nødvendig Vores forsøgsresultater viser klart, at ernæringen er af meget stor betydning, når vi ønsker, at leverbyldefrekvensen skal reduceres. Samtidig viser de, at der bør sættes fokus på sundhedssiden. At der er en sammenhæng mellem sygdom og leverbylder hænger formodentlig indirekte sammen med optagelsen af kraftfoder og kraftfoderets sammensætning. Hos syge kalve ses en meget svingende optagelse af foder. Der er perioder, hvor kalven stort set intet æder. Desuden vil en periode med lav foderoptagelse ofte blive kompenseret i den efterfølgende periode, hvilket igen indebærer stort kraftfoderoptag med øget risiko for vomacidose og trommesyge til følge. Der bør generelt ses på de faktorer, som kan føre til uregelmæssigheder i kraftfoder- eller stråfoderoptagelsen. Det kan være faktorer såsom bratte foderskift, dårlig strukturfoder, perioder med tomme kraftfodertrug eller problemer med for mange dyr pr. kraftfoderautomat. Endelig er der behov for optimering af selve kalvens pasning. Her er det vigtigt at gennemgå sine rutiner og holde dem op imod de gode råd, som allerede findes om indkøb af kalve, flytning af kalve, forebyggelse af sygdomme, staldindretning og -klima mm. På det område findes der mange gode oversigter fra og ekspertise hos - dyrlæger og konsulenter. Og mon ikke det skulle være muligt for de fleste at finde enkelte forhold og rutiner, som kan forbedres? Det vil kræve en forstærket indsats at få sænket frekvensen af leverbylder, men det vil samtidig styrke dansk kvægbrugs image. Slagtekalve- og ungtyreproduktion skal også i fremtiden kunne være lønsom for landmanden - ingen tvivl om det. Men det er formodentlig nødvendigt med et nyt syn på slagtekalveproduktion. Måske skal der nogle fodrings- og management ændringer til, som vil påvirke f.eks. tilvæksten en smule i negativ retning. Men det burde ikke være en katastrofe, hvis man til gengæld får et mere robust produktionssystem, hvor færre kalve bliver syge, færre kalve udsættes og færre levere bliver kasserede. Her og nu kan en lavere tilvækst dog blive et problem for de nuværende kontraktproduktioner, hvor der stilles krav om alder, vægt og form-klassificering. Afslutning og konklusion Sundhedstilstanden under opvæksten samt management spiller en afgørende rolle for, om dyrene senere får leverbylder. Men der er ingen tvivl om, at hovedproblemet med leverbylder ligger i, at kalvene fodres med en foderration, der ikke er naturlig for drøvtyggere. Fodres der med store mængder grovfoder ses nemlig stort set ingen problemer med denne sygdom. Derfor er det fortsat vigtigt, at dyrene optager tilstrækkeligt med strukturfoder. Vil man imidlertid fodre med overvejende kraftfoder efter ædelyst, som er det mest økonomiske i dag, kan man godt mindske risikoen for leverbylder. Det gøres ved at anvende en kraftfoderblanding, hvor en del af stivelsen erstattes med fordøjelige cellevægsstoffer, som omtalt nærmere i det næste indlæg. Referencer Jørgensen, K.F. & Vestergaard, M Nyeste forskning om leverbylder hos slagtekalve. I: Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. pp , Rapport, Dansk Kvæg, 27. august 2002, Herning. Kjeldsen, A.M., Bossen, D, & Fisker, I Leverbylder hos slagtekalve. Rapport nr. 96. Dansk Kvæg. 75 pp. 21

5 Handlingsplan til en slagtekalve- eller ungtyreproducent Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen og konsulent Anne Mette Kjeldsen, Dansk Kvæg TEMA 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ ungtyre og ammekvæg Med et niveau på gennemsnitlig 11% leverbylder står vi med et sundhedsproblem hos de danske slagtekalve. Et sundhedsproblem der primært kan henføres til fodringen, men hvor sundhed og management i besætningen også kan have en indflydelse (se Mogens Vestergaards indlæg Færre leverbylder faktorer af betydning ). Da leverbylder medfører nedsat tilvækst, og dermed økonomisk tab hos producenten, er det nødvendigt, at frekvensen reduceres. En undersøgelse fra Dansk Kvæg i 2001 viste, at frekvensen varierede mellem 0 og 30% i 163 besætninger (Kjeldsen et al., 2002). Det er således muligt at ligge på et relativt lavt niveau, men hvordan får vi sænket frekvensen i de besætninger, der ligger på et højere niveau? Hvordan opstår leverbylder? Leverbylder dannes af bakterier, der normalt findes i vommen. Kalve og ungtyre, der fodres med store mængder korn og små mængder stråfoder, lider ofte af sur vom. Dette skyldes, at stivelsen fra kornet nedbrydes og omsættes hurtigt i vommen, og dermed dannes der store mængder flygtige fedtsyrer (VFA) samt mælkesyre. En ophobning af disse syrer sænker phniveauet. Samtidig gør en lav optagelse af stråfoder, at spytsekretionen er nedsat og dermed mindre neutraliserende. En sur tilstand i vommen forårsager, at vomslimhinden fortykkes og vompapillerne bliver hårde og sammenklumpede. Dette kan føre til sårdannelser på vomvæggen. Sure vomforhold og sårdannelser danner god grobund for bakterier, der nu har mulighed for at passere over vomvæggen til blodbanen. Derefter føres de med blodet til leveren, hvor de formerer sig og danner bylder. Vurdér din kraftfodersammensætning Normalt vurderes kraftfoderet ud fra energikoncentration (FE pr. kg foder) samt indhold af protein, stivelse og fordøjelige cellevægge (g pr. FE). Indholdet af næringsstoffer fortæller imidlertid ikke hele sandheden, da der for eksempel er stor forskel på, hvordan de enkelte stivelseskilder nedbrydes i vommen. Ligeledes er der forskel på fordøjelige cellevægge, alt efter hvor stort indholdet af let nedbrydelige pektiner er. I tabel 1 er nogle af de fodermidler, der normalt anvendes i en kraftfoderration, indekseret efter, hvordan de påvirker ph i vommen. Ved indekseringen tages der både højde for fodermidlernes indhold af sukker, stivelse og fordøjelige cellevægge, samt hvor hurtigt de enkelte kulhydrater nedbrydes i vommen. Vi kalder indekset for vombelastningsindeks. Jo højere indekset er, jo mere belaster det vommiljøet. I tabel 1 kan det ses, at hvede, hvis stivelse nedbrydes meget hurtigt, har et indeks på 130, mens majs for eksempel ligger på indeks 95. Roepiller ligger på 90, hvilket kan opfattes som højt i forhold til majs, men da indholdet af pektin er meget højt i roepiller, vil det også kunne påvirke ph i vommen. Indekstallene giver således et billede af, hvordan råvaren i kraftfoderet belaster vommen alt efter kulhydraternes nedbrydning og mængde. Ved at gange indholdet af råvaren med det pågældende indeks (/100), og derefter summere værdierne fra alle råvarene, fås et samlet indeks for hele kraftfoderrationen (se eksempler i tabel 1). På den måde er det muligt at vurdere sin kraftfoderration, og se i hvilken retning en ændring af rationen eventuelt kan ændre belastningen i vommen. Værdierne skal betragtes som vejledende, og der er ikke taget højde for, hvordan formaling og varmebehandling påvirker nedbrydeligheden. Derudover tager indekset alene højde for kraftfoderets sammensætning, og derfor ikke for hele grovfoderforsyningen, der også har en meget stor betydning som stabilisator for vommiljøet. Lok din kalv til større grovfoderoptagelse Det er uendelig vigtigt for kalven, at den optager tilstrækkeligt grovfoder. Når den får tildelt kraftfoder efter ædelyst, er kalven mindre tilbøjelig til at æde grovfoder. Derfor er det vigtigt, at stråfoderet er friskt og af god kvalitet samt er tilgængeligt døgnet rundt. Stråfoderet bør tildeles mindst to gange dagligt, og det bør tildeles på foderbord eller i høhæk for at øge ædelysten. Hyppig tildeling lokker kalven til at optage mere halm. Undersøgelsen fra Dansk Kvæg viste, at stråfoderet i ca. 50% af besætningerne kun blev tildelt en gang eller mindre end en gang dagligt. Derudover havde kalvene i 27% af besætningen enten ofte eller altid ædt op af deres stråfoder (Kjeldsen et al., 2002). Dette betyder, at de med al sandsynlighed vil kunne optage mere end de gør. Ædelyst og fordøjelighed af halm hænger sammen. Derfor er optagelsen af vårbyghalm for eksempel større end hvedehalm. Hvis der er mulighed for at skaffe frøgræshalm, vil optagelsen af grovfoder kunne øges ved at anvende frøgræssorter som for eksempel rajgræs og 22

6 engrapgræs, der har en højere fordøjelighed end vårbyghalm. Derimod har engsvingel, rødsvingel og hundegræs en lavere fordøjelighed end vårbyghalm, og kan derfor ikke anbefales (Bossen & Thøgersen, 2000). Management i besætningen Management i forbindelse med sygdom, indslusning og sammenblanding af dyr, bør vurderes, når vi taler om, hvordan leverbyldefrekvensen kan reduceres. Undersøgelsen fra Dansk Kvæg har vist, at der er en forøget risiko for at få leverbylder, hvis kalven har været syg. Således fordobles risikoen for at få leverbylder, hvis kalven på et tidspunkt har haft lungebetændelse (Kjeldsen et al., 2002). Derfor bør der også være fokus på sundheden, når der laves en handlingsplan. Den øgede risiko ved sygdom skyldes sandsynligvis uregelmæssigheder i foderoptagelsen (se Mogens Vestergaards indlæg Færre leverbylder faktorer af betydning ). Udover sygdom bør der ses på andre faktorer, der kan føre til uregelmæssigheder i kraftfoderoptagelsen. Det kan være udfodringsrutiner for eksempel i forbindelse med skift til nye foderrationer, belægningsgraden i boksen og ved kraftfoderautomaten, samt store forskelle mellem kalvenes størrelse i samme gruppe. Indsatsområder Samlet er der tre vigtige indsatsområder, når vi taler om, hvordan forekomsten af leverbylder kan reduceres. De tre indsatsområder er: Kraftfoderets sammensætning Grovfoderforsyningen Management (regelmæssig foderoptagelse). Disse tre faktorer har betydning for om kalven/ ungtyren har sur vom og dermed grundlag for at der dannes leverbylder. Derfor bør alle indsatsområder tages i betragtning, når der udarbejdes en handlingsplan i besætningen. Referencer Bossen D. & R. Thøgersen, Foderværdi af årets frøgræshalm. LK-meddelelse nr. 590, Landskontoret for Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter. Kjeldsen A.M., D. Bossen & I. Fisker, Leverbylder hos slagtekalve, Rapport nr. 96, Dansk Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter. Tabel 1. Vombelastningsindeks for forskellige råvarer i kraftfoderrationer til slagtekalve/ungtyre. Ved at gange indholdet af råvaren i rationen med indekstallet (/100) og lægge værdierne sammen fås et samlet indeks for rationens belastning i vommen. Jo højere indeks, jo større belastning medfører rationen. Stivelsesrig ration Fiberrig ration Din egen ration Råvare Indeks Kg foder Indeks /100 Kg foder Indeks/100 Kg foder Indeks /100 Hvede ,3 58, Byg ,8 25,1 22,8 25,1 Havre 105 Rug 120 Majs 95 Ærter 90 Hvedeklid 65 Sojaskaller 50 Majsbærme 50 Citruskvas 95 Roepiller u/melasse Roepiller +8-10% melasse 95 Roepiller % melasse 105 Grønpiller ekstra 65 Grønpiller plus ,8 Grønpiller standard 55 Majsglutenfoder 90 Sojaskrå ,9 Rapsskrå 55 Rapskage 55 Melasse Olie/fedt Mineraler o.l. 0 3,9 0 3,2 0 Sum ,8 23

7 Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Konsulent Hanne Bang Bligaard og konsulent Dorte Bossen, Dansk Kvæg TEMA 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ ungtyre og ammekvæg I 2002 startede de første projekter på studielandbrug med ammekvæg. Blandt mange spændende besætninger blev der truffet aftale med 6 besætninger, der kunne deltage i arbejdet med at skaffe mere viden om produktion og økonomi i ammekvægholdet. De første resultater fra studielandbrug med ammekvæg omhandler kvaliteten af det græs, ammekvæget afgræsser, og en demonstration af, hvordan gødningsprøver kan anvendes til at forebygge produktionstab som følge af parasitproblemer. Græskvalitet Mange ammekvægsbesætninger afgræsser vedvarende græsarealer - ofte som et led i naturplejeordninger. Disse arealer er vidt forskellige, når det gælder jordbundsforhold, fugtighed, plantebestand og artssammensætning. Det betyder, at græstilbud og græskvalitet er meget varierende. Stor variation Dette demonstreres tydeligt i tabel 1, som viser analyser af græsprøver fra de arealer, hvor de 6 besætninger græssede i På nogle vedvarende græsarealer er græskvaliteten i begyndelsen af sæsonen lige så god som i sædskiftegræs - som for eksempel på bedrift 4. Her viste græsprøver fra juni og august en fordøjelighed svarende til ca. 1,15 kg tørstof pr. FE. På andre arealer med vedvarende græs er græskvaliteten forholdsvis ringe gennem hele sæsonen som for eksempel på bedrift 3 og 6. På bedrift 6 er græsprøverne udtaget på det samme areal, og her viser prøverne en bedre kvalitet af græs i september måned sammenlignet med juni måned. Almindeligvis aftager græskvaliteten løbende gennem afgræsningssæsonen. Tabel 1. Resultat af græsanalyser udtaget på studielandbrug med ammekvæg i afgræsningssæsonen Bedrift Dato Kg tørstof pr. FE Råprotein, % af tørstof maj 1,22 13,9 1. august 1,33 14,2 30. august 1,25 18, maj 1,03 16,2 25. juni 1,23 16,5 24. juli 1,13 19,3 4. september 1,13 25, maj 1,34 15,9 11. juni 1,49 12,7 6. august 1,75 12,1 4. september 1,46 16, juni 1,15 17,0 27. august 1,16 22,6 24. september 1,44 15,3 23. oktober 1,81 12, juni 1,12 26,1 21. juni 1,41 10, juni 1,67 12,4 21. juni 1,63 16,7 9. september 1,34 19,3 10. september 1,46 17,8 De grå felter markerer, at græsprøven er udtaget på arealer med vedvarende græs. 24

8 Selekterer efter fordøjelighed Hvis der er et stort græstilbud, har ammekvægene mulighed for at selektere mellem de forskellige arter og vælge de græsser, der har den højeste fordøjelighed. Undersøgelser med stude, der afgræssede ferske engarealer, har imidlertid vist, at studenes selektion blandt plantearter ikke var knyttet til arternes indhold af fordøjeligt organisk stof, råprotein eller indholdet af cellevægge (NDF) (Nielsen et al., 2002). Forsøgets resultater tydede dog på, at studene selekterer efter de mest fordøjelige dele af de enkelte plantearter. Lignende resultater kan tænkes at gælde for ammekvæg. Ammekvægs foderoptagelseskapacitet er begrænsende for energioptagelsen, hvis foderets fylde er høj. Hvis der skal mere end 1,60 kg tørstof til en FE, kan dyrene ikke æde nok foder til at dække deres energibehov. Et stort græstilbud til ammekvæg på vedvarende græsarealer er en forudsætning for god produktion, men det er ingen garanti for, at ammekvægene kan dække deres energibehov til vækst og eventuel mælkeproduktion, når græssets foderværdi er lav. Med hensyn til de aktuelle værdier på studielandbrugene skal man huske, at kvaliteten af det selekterede foder kan have en bedre værdi end kvaliteten af de klippede græsprøver vist i tabel 1. Parasitter Gødningsprøver er et godt værktøj til en målrettet behandling af parasitter. Undlader man en nødvendig behandling, kan det give nedsat produktion i besætningen, mens forebyggende behandling mod parasitter giver risiko for resistensudvikling overfor de anvendte ormemidler. På studielandbrugene blev det undersøgt, hvordan det rent praktisk kunne lade sig gøre at anvende gødningsprøver til at vurdere, om dyrene er inficeret med parasitter i en grad, der kræver behandling. Indsamling af prøver Der blev udtaget friske gødningsprøver fra 6 køer og 6 kalve/kvier fra hver besætning. Disse 6 dyr fungerede som repræsentanter for sin flok. I 4 af besætningerne gik landmanden enten alene eller sammen med dyrlægen rundt blandt dyrene, indtil 6 dyr havde afsat gødningsklatter. Umiddelbart efter blev der udtaget en prøve af gødningen. I den sidste besætning blev dyrene lokket hen til en foderhæk med fanggitter, hvor dyrene blev fikseret, så de kunne udtage en prøve direkte fra dyrene. Ægtællinger Gødningsprøverne blev sendt til analyse på Danmarks VeterinærInstitut, hvor der blev talt æg fra løbe-tarmorm, larver fra lungeorm og oocyster fra coccidier. I denne undersøgelse blev der fundet et højt antal æg fra løbe-tarmorm hos kvierne fra den ene besætning, og denne flok blev derfor behandlet mod løbetarmorm. Ingen af de øvrige flokke skulle behandles. Overkommeligt arbejde Udtagningen af prøverne varede i størrelsesordenen ½-1½ time for begge sæt prøver. Analysen af prøverne kostede ca. 150 kr. for den første prøve og ca. 90 kr. for de efterfølgende prøver. Analyse af gødningsprøver fra 5-6 dyr vil altså koste kr. pr. gang. 4 af de 5 værter, der deltog i undersøgelsen, vurderede, at metoden var overkommelig og anvendelig i forhold til at sikre sig mod voldsomme parasitangreb. Referencer Nielsen, L., Hansen, H:H., Badsberg, J.H. & Søegaard, K Planteproduktion og fødevalg. Danmarks JordbrugsForskning, Intern rapport nr (p. 7-13). 25

9 Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen Konsulent Marlene Trinderup og landskonsulent Arne Munk, Dansk Kvæg TEMA 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau På Dansk Kvægs kongres i 2002 præsenterede vi resultater fra ammekoforsøget på Ammitsbøl Skovgaard (Olesen, 2002). Formålet med dette forsøg var blandt andet at undersøge forskellige typer af kødracers egnethed under henholdsvis gode og dårlige græsningsbetingelser. Forsøget omfattede racerne Simmental, Hereford og Limousine. Konklusionen fra forsøget er, at forskellige typer af kødracer reagerer forskelligt på ændringer af foderniveauet i ammeperioden. Resultaterne viste blandt andet, at Limousine- og Hereford-tyre i modsætning til Simmental-tyre ikke kan kompensere for en lav vægt ved fravænning. I det følgende viser vi nogle økonomiske beregninger af ammekoforsøget. Baggrunden for at tage dette emne op er at belyse forskellen i produktionsøkonomien inden for den enkelte type af kødrace under henholdsvis gode og dårlige græsningsbetingelser. Med udgangspunkt i resultaterne fra ammekoforsøget er forudsætninger for beregningerne: Køerne på lavt foderniveau skal i løbet af goldperioden opnå samme huld som køerne på højt foderniveau opnåede i ammeperioden. Der er regnet med 4,5 FE pr. kg tilvækst. Tyrene og kvierne forudsættes at blive slagtet efter 392 dage, og at kviernes slagteprocent er 1 procentenhed lavere end for ungtyre ved samme vægt. Klassificering for form er ens mellem de to køn ved samme vægt Indtægterne pr. ko er salg af 0,5 ungtyr og 0,5 kvie. Udgifterne er foderomkostninger til 1 ko og 1 kalv i ammeperioden, 0,5 ungtyr og 0,5 kvie efter fravænning ( dage) samt foderomkostninger til tilvækst i goldperioden til køerne på lavt niveau Resultaterne er vægtet i forhold til antal køer i 1. og 2. ammeperiode Tyrenes og kviernes foder er efter fravænning sat til 1,00 kr. pr. FE. Der er regnet på 6 scenarier. Tabel 1 viser hvilke foderpriser (kr. pr. FE) der er brugt i beregningerne. Scenarierne 1, 3 og 4 kan sammenlignes med en situation, hvor man har forårskælvninger, hvor foderet i ammeperioden (sommerfodring) er billigere end foderet i goldperioden (vinterfodring). Omvendt kan scenarierne 2, 5 og 6 sammenlignes med en situation, hvor man har efterårskælvninger, hvor foderet i ammeperioden (vinterfodring) er dyrere end foderet i goldperioden (sommerfodring). I scenarierne 1 og 2 er foderpriserne ens ved højt og lavt foderniveau. I de øvrige scenarier er foderpriserne forskellige ved højt og lavt foderniveau enten i ammeperioden (scenarium 3 og 4) eller i goldperioden (scenarium 5 og 6). Resultater Tabel 1 viser forskellen i det økonomiske resultat mellem højt og lavt foderniveau for de 3 typer kødracer. Beregningerne viser, at man ved forårskælvning opnår det største restbeløb ved højt foderniveau forudsat, at foderet koster det samme (scenario 1) ved højt og lavt foderniveau, eller at foderet på højt niveau er billigt (scenario 4). Er der derimod tale om, at foderet på det lave foderniveau er billigt (scenario 3), giver det lave foderniveau det højeste restbeløb. Beregningerne illustrerer, at der kan være økonomi i en god græsmarksstyring, som medfører en stor græsproduktion og dermed giver grundlag for en høj foderoptagelse af billige foderenheder (kan være situationen i scenario 4). Ved efterårskælvninger, hvor foderet i ammeperioden er vinterfoder til en højere pris end sommerfoderet (scenario 2, 5 og 6), opnår man det største restbeløb ved et lavt foderniveau. Beregningerne understreger dermed, at det ved efterårskælvning økonomisk set er vigtigt, at køerne kælver i rimeligt huld (huld 3-4), så de har mulighed for at producere en del af mælken i vinterperioden på grundlag af kropsdepoterne. Beregningerne kan ikke anvendes til at sammenligne økonomien ved afgræsning mellem høje og lave belægningsgrader. Det skyldes, at ammekoforsøget er lavet under kontrollerede forhold, som inden for de to foderniveauer sikrede den planlagte foderoptagelse hver dag i hele forsøgsperioden. Det vil ikke være muligt at styre ved afgræsningsforhold. Det er vores vurdering, at foderniveauet i de fleste ammekobesætninger ligger tættest ved det lave foderniveau i ammekoforsøget. 26

10 Betydning af udskiftningsprocenten Gennemsnittet af udskiftningsprocenten for ammekobesætninger er på 28%. Der er dog en betydelig spredning, og 50% af ammekobesætningerne har en udskiftningsprocent på 22% eller derunder. Bør det anbefales, at besætningerne har en lavere eller højere udskiftningsprocent? Det har vi belyst ved økonomiske modelberegninger. Restbeløbet er beregnet for en besætning i tre forskellige situationer med en udskiftningsprocent på henholdsvis 10, 25 og 50%. Ved modelberegningen for de tre situationer forudsættes at: de grupper af dyr, der bliver solgt til slagtning har samme afgangsvægt i alle tre situationer kælvningsintervallet er det samme i alle tre situationer foderforbruget til køer, kælvekvier, slagtekvier og ungtyre er det samme i alle tre situationer udgiften til dyrlæge (beregnet som kr. pr. kælvning) er den samme i alle tre situationer. Forskellen mellem de tre situationer er antallet af kalve pr. årsko, som stiger med stigende udskiftningsprocent. Dette resulterer i, at: der kan sælges mere kød pr. kødproducerende enhed antallet af EU-præmier, der kan søges hjem, stiger med stigende udskiftningsprocent foderomkostningerne pr. årsko stiger med stigende udskiftningsprocent, fordi antallet af opdræt stiger dyrlægeomkostninger i alt stiger med stigende udskiftningsprocent, fordi antallet af kælvninger stiger. I forhold til situationen med en udskiftning på 25% vil man ved at øge udskiftningen til 50% hæve restbeløbet med ca. 320 kr. pr. årsko. Ved at sænke udskiftningen til 10% bliver restbeløbet ca. 230 kr. lavere pr. årsko. Konklusionen må umiddelbart være, at der er den bedste økonomi i en udskiftningsprocent på 50 frem for en på 25% eller 10%. Men skal man generelt anbefale ejerne af ammekobesætninger at sætte udskiftningsprocenten op? Der er forskellige forhold, der taler for og imod. Ved en lav udskiftningsprocent har man mulighed for at beholde sine køer længe og dermed udvælge de køer, der bedst muligt passer til ens produktionsanlæg. Desuden vil der være færre komplicerede kælvninger og en lavere kalvedødelighed i forbindelse med kælvning jo flere ældre køer man har i forhold til 1. kalvs køer. Ulempen er, at generationsintervallet bliver længere, og man får svært ved at udnytte avlsfremgangen. Ved en høj udskiftningsprocent får man netop mulighed for at udnytte de forskellige racers avlsfremgang. Desuden produceres der mere kød til salg, og der kan søges flere EU-præmier hjem. Dog skal man være opmærksom på, at det kræver langt mere styring af reproduktionen ved bevidst at gå efter at have en høj udskiftningsprocent. Jo større andel af 1. gangs kælvere, der er, jo vigtigere er det at vælge de rigtige tyre til kvierne, hvis man ser på den arbejdsbyrde og de omkostninger til dyrlæge, der kan være i forbindelse med vanskelige kælvninger. Referencer Olesen, Mette, Produktionsforholdene påvirker foderoptagelse og tilvækst hos ammekvæg. Bilag fra Dansk Kvægs Kongres pp Tabel 1. Forskel i restbeløb, kr. pr. ko mellem højt og lavt foderniveau ved forskellige foderpriser. Bogstavet i parentes angiver, at et scenario kan sammenlignes med forårskælvning (F) eller med efterårskælvning (E). Foderpris, køer Forskel (højt minus lavt foderniveau) i kr. pr. FE restbeløb kr. pr. ko Scenario Periode Højt Lavt Simmental Hereford Limousine 1. (F) Ammeperiode 0,50 0,50 Goldperiode 1,00 1, (E) Ammeperiode 1,00 1,00 Goldperiode 0,50 0, (F) Ammeperiode 0,75 0,25 Goldperiode 1,00 1, (F) Ammeperiode 0,25 0,75 Goldperiode 1,00 1, (E) Ammeperiode 1,00 1,00 Goldperiode 0,75 0, (E) Ammeperiode 1,00 1,00 Goldperiode 0,25 0,

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Kirstine Flintholm Jørgensen S:\SUNDFODE\s kongres 23\Tema 2\Kirstine

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Færre leverbylder Faktorer af betydning

Færre leverbylder Faktorer af betydning Færre leverbylder Faktorer af betydning Mogens Vestergaard og H. Refsgaard Andersen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, og Jens Bech Andersen, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift

Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Økonomien ved produktion af slagtekalve og ungtyre på kort sigt og lang sigt

Økonomien ved produktion af slagtekalve og ungtyre på kort sigt og lang sigt Økonomien ved produktion af slagtekalve og ungtyre på kort sigt og lang sigt Tema 2 Kødproduktion i lyset af EU-reformen Specialkonsulent Bjarne Boysen, Dansk Kvæg S/Prodsyst/bab/0001glj081003.ppt 1 Økonomien

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

MILJØ SUNDHED VELFÆRD

MILJØ SUNDHED VELFÆRD Demonstration og nytteværdi af ny viden på MILJØ SUNDHED VELFÆRD Landdistriktsprojekter 2006 kvægbedrifter med fokus på næringstofsudnyttelse, sundhed og velfærd på bedriftsniveau. MILJØ SUNDHED VELFÆRD

Læs mere

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn

Læs mere

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg. Slagtekalve Kraftfoder til slagtekalve af Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen 2, Jakob Kvistgaard 3, Per Spleth 4 og Niels Bastian Kristensen 1 1 Institut for Husdyrbiologi og -sundhed,

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering

Læs mere

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors 2015 Kvægfoder Mollerup Mølle A/S Østervang 51, 7900 Nykøbing Mors 2 Kvægfoderprogram Mollerup Mølles kvægfoderprogram består af en række standard- og optiko blandinger. Optiko blandinger Optiko er skræddersyede

Læs mere

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen SALSBJERGGÅRD Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen Øst for Storebælt Under 200 besætninger Indvejer kun 4% af den danske mælk Vordingborg kommune godt 20 %

Læs mere

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Økologisk kvægproduktion

Økologisk kvægproduktion Økologisk kvægproduktion Bilag til temadag på Forskningcenter Foulum Onsdag den 3. oktober 2001 Afd. for Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50 8830 Tjele Forskningscenter for Økologisk

Læs mere

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse: Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek

Læs mere

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. Søer og slagtesvin med topmaver Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. oktober 2012 De næste 45 minutter Hvordan finder du ud af, om dine slagtesvin/søer

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere