NOTAT Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Analyse nr. 3 Analyse af KøgeBibliotekernes nettodriftsudgiftsbudget og hvilke ydelser efterspørger brugerne Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Resumé Analysen afdækker KøgeBibliotekernes nettodriftsudgifter samt hvilke af bibliotekets ydelser der især efterspørges og herigennem identificeres der besparelsesmuligheder med fokus på besparelsesmuligheder der har begrænset eller ingen serviceforringende karakter for borgerne og brugerne. Køge Kommune ligger 45 kr. over landsgennemsnittet for biblioteksudgift pr indbygger. Udgiftsniveauet ligger samtidig hele 57 kr. under gennemsnittet for mere sammenlignelige kommuner og hele 84 kr. under gennemsnittet for de af VIVE identificerede sammenlignelige kommuner. På baggrund af analyserne foreslås det, at eventuelle besparelser på Køge- Bibliotekernes budget sker under hensyntagen til, at KøgeBibliotekerne fortsat kan profilere sig som et udviklingsorienteret bibliotek med en stærk aktivitetsprofil og en innovativ fortolkning af bibliotekstilbuddet med henblik på et bredt tilbud til hele kommunen, forankret i stærke lokalbiblioteker. Den høje brugertilfredshed forsøges fastholdt via øget tilgængelighed, udvikling og synliggørelse af selvbetjeningsmuligheder samt udbredelse af aktiviteter i Køge Kommune. Der er identificeret følgende besparelsesforslag: 1. Mindre betjent og mere selvbetjent åbningstid svarende til en besparelse på 440.000 kr. 2. Ophør med dobbeltvagt i receptionen som følge af digitale selvbetjeningsløsninger svarende til en besparelse på 260.000 kr. I alt 700.000 kr. De servicemæssige konsekvenser heraf er knyttet til øget anvendelse af selvbetjeningsløsninger, herunder selvbetjeningsadgang til Køge Bibliotek, hvilket er en serviceforbedring for voksne samt familier, mens børn under 15 år må tilpasse sig en reduceret betjent åbningstid. Omlægning til flere selvbetjeningsløsninger og hjælp til selvhjælp i stedet for personlig servicering vil i en overgangsfase opleves som serviceforringelse, indtil brugerne lærer de nye løsninger at kende. www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt: Jan Bruun Jensen Tlf. +45 56 67 23 29 Mail koef@koege.dk Side 1 / 21
Analysens formål Analyse af KøgeBibliotekernes nettodriftsudgifter samt undersøge hvilke af bibliotekets ydelser som især efterspørges af brugerne. Metode Biblioteksanalysen tager afsæt i KøgeBibliotekernes formål og kerneopgave. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet 1. I Køge Kommune er dette konkretiseret og fremtidssikret med tre indsatsområder, som skal realisere biblioteksstrategiens 2 vision Livskraft fra 0-100 : KøgeBibliotekerne styrker medborgerskab og fællesskab stimulerer til kunst og kultur fremmer livslang læring og uddannelse. Analysen består af 2 dele: en udgiftsanalyse og en efterspørgselsanalyse. I udgiftsanalysen sammenlignes Køge Kommune med kommuner der har et biblioteksrelateret udgiftsniveau tæt på landsgennemsnittet. Analysen tegner et bredere perspektiv med en tilsvarende sammenligning mellem Køge Kommune og kommuner, som ifølge VIVE 3 er sammenlignelige med Køge Kommune på en række parametre. Køge Kommunes biblioteksområde sammenlignes altså primært med gennemsnitskommunerne og sekundært med VIVE-kommunerne. Udgiftsanalysen bygger især på data fra Danmarks Statistik og Slots- og Kulturstyrelsens Biblioteksbarometer. Heri skal det bemærkes, at Alle udgiftstal bygger på 2017-regnskaber Benyttelsestal er tilsvarende fra 2017 Tal vedr. udlån af bøger og øvrige materialer er fra 2015 (pga. nationale statistikudfordringer i f.m. overgang til nye systemer) Efterspørgselsanalysen trækker på nationale brugerundersøgelser og benchmark ved Moos-Bjerre Analyse. Herunder KøgeBibliotekernes brugerundersøgelse Bibliometer. Alle data er fra 2018. I bestræbelserne på at benytte tilgængelige, valide og nyere data, har det været nødvendigt at tage afsæt i de spørgsmål, der nu engang indgår i de anvendte undersøgelser. Om biblioteksanalysen som helhed bemærkes, at det er forbundet med visse udfordringer at foretage valid sammenligning af bibliotekerne på tværs af kommunerne, da der er stor forskel på, hvordan biblioteket er organiseret, antal filialer, hvilke opgaver biblioteket løser, hvilke øvrige funktioner 1 Lov om folkebiblioteker 1 2 Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 3 VIVE er Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Side 2/21
biblioteket er samlokaliseret med, hvordan der konteres i den enkelte kommune etc. At flere biblioteker udgiftsmæssigt placerer sig tilnærmelsesvist på landsgennemsnittet, er ikke udtryk for, at de i forhold til profil og serviceniveau er sammenlignelige. Udgiftsanalysen Analysens formål er at se på Køge Kommunes udgiftsniveau på biblioteksområdet og sammenholde det med det generelle udgiftsniveau for den (lands)gennemsnitlige kommune. Det skal endvidere belyses, hvilke faktorer (udgiftsdrivere), som bidrager til det aktuelle udgiftsniveau. Af tabel 1 ses, hvordan regnskabet for folkebiblioteksområdet i Køge Kommune er opgjort med forskellige udgiftstyper for 2017. Biblioteksområdet genererer også indtægter (såsom bøder, entré ved arrangementer og indtægter fra betalingsoverenskomster). Trækkes indtægterne fra bruttodriftsudgifterne opnås nettodriftsudgifterne, som er de driftsudgifter, der er omdrejningspunkt i nærværende analyse. Lønudgiften udgjorde 74% af nettodriftsregnskabet i 2017. Tabel 1: Regnskab for folkebiblioteksområdet i mio. kr. Bruttodriftsregnskab 2017 30,2 - Lønudgifter 21,0 - Materialeudgifter 3,2 - Øvrige driftsudgifter 6,1 Indtægter -1,8 Nettodriftsregnskab 2017 28,5 Kilde: Danmarks Statistisk Af nedenstående figur 1 fremgår det, at Køge Kommunes udgifter har ligget over niveauet for landsplan siden 2008 og frem. Det ses også, at Køge Kommune ligger over gennemsnittet for Region Sjælland, men under gennemsnittet for Region Hovedstaden. Det skal dog også bemærkes, at spændet mellem Køge og landsgennemsnittet i den fremstillede periode er reduceret med ca. 63 %, mens Køge Kommune samtidig er kommet til at ligge markant længere under gennemsnittet for Region Hovedstaden. Side 3/21
Figur 1: Nettodriftsudgifterne 2008-2017 for Køge Kommune samt på regions- og landsplan 600 550 500 450 400 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Køge Kilde: Danmarks Statistik, kr. pr. indbygger i regnskab 2008-17. Note: I perioden 2013-2014 blev der tilført ekstraordinære driftstilskud til chipning af materialer og nyindretning af Borup Bibliotek. Der ses i forlængelse heraf på en række kommuner med et udgiftsniveau tæt på landsgennemsnittet. Det drejer sig om Brøndby, Furesø, Halsnæs, Ringsted, Aabenraa, Horsens og Frederikshavn kommuner. Disse kommuner vil i det følgende blive sammenlignet med Køge Kommune for at tydeliggøre, hvad der udgiftsmæssigt kendetegner en landsgennemsnitlig kommune, og hvorledes Køge Kommune adskiller sig herfra. Figur 2: Nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2017 Kilde: Danmarks Statistik Note: Driftsudgifterne er aht. sammenligneligheden - ekskl. art 2.3 og art 4.5 (hhv. brændsel og bygningsvedligeholdelse som konteres forskelligt i kommunerne. Side 4/21
Forskelle i ansatte og udgifter til lønninger En overvejende del af bibliotekernes udgifter kan henføres til lønomkostninger der dels afhænger af antal ansatte og sammensætning af faggrupper og dels af det lønniveau, som knytter sig hertil. Det ses af fig. 3, at Køge Kommune har haft højest nettodriftsudgift til samlet løn pr. indbygger 2016 og 2017 både i forhold til gennemsnittet for hele landet, de to regioner og i forhold til sammenligningskommunerne. Figur 3: Nettodriftsudgifter til løn pr. indbygger. Omfatter alle faggrupper. Kilde: Danmarks Statistik Nedenstående figur 4 viser bibliotekets personalesammensætning såvel i Køge Kommune som i sammenligningskommunerne. Her fremgår det også, at Køge Kommune har et højere antal ansatte pr. indbygger end sammenligningskommunerne. Personalesammensætningen har desuden betydning for den samlede lønudgift. Figur 4: Årsværk pr. 10.000 indbyggere på folkebiblioteker - opdelt på personalekategori i 2017 Kilde: Danmarks Statistik (BIB8) Note: Tallene dækker samtlige ansatte på biblioteksområdet (overenskomstansatte og tjenestemænd og ledere) Side 5/21
Specifikt for Køge Kommune gælder, at biblioteket har fast indtægtsdækket virksomhed i form af betjeningsoverenskomst med Kriminalforsorgen vedr. Køge Arrest og med Køge Gymnasium. Dvs. at opgaverne er usynlige i nettodriftsregnskabet, men indgår i antallet af ansatte med 1,2 årsværk og tilsvarende i bibliotekets samlede lønudgift. Kun et mindre antal folkebiblioteker har tilsvarende udgiftsdækkede betjeningsoverenskomster 4. Desuden løser bibliotekspersonale i Køge Kommune borgerserviceopgaver 5, hvilket sker i forskelligt omfang i ca. 50% af landets kommuner. Endelig har KøgeBibliotekerne en forholdsvis høj prioritering af markedsføring (så bibliotekets tilbud også er synlige for borgerne) og udviklingstiltag i forhold til udvikling af tilbud indenfor kerneopgaven. I det følgende er sammenlignet vedr. bibliotekarer ansat i kommunerne samlet set (med en antagelse om, at de fleste af disse er ansat på bibliotekerne). Det er ikke muligt at trække tilsvarende data for bibliotekernes øvrige personale-grupperinger på tværs af kommunerne. Af figur 5 fremgår, at antallet af bibliotekarer i årsværk i Køge Kommune er højest set i forhold til antallet af indbyggere i den enkelte af gennemsnitskommunerne. Figur 5: Antal fuldtidsansatte bibliotekarer pr. 10.000 indbyggere Kilde: KRL Note 1: Tallene dækker overenskomstansatte bibliotekarer og cand.scient.bibl. i basis stillinger (ekskl. ledere). 4 Overenskomst om biblioteksbetjening af gymnasie el.l. gælder for sammenligningsbibliotekerne kun for Køge, Aabenraa og Ballerup og i forskelligt omfang. I Køge indgår 1,0 bibliotekar-årsværk og 0,1 assistent. Arrestbetjening varetages blandt sammenligningsbibliotekerne af Køge, Frederikshavn, Ringsted og Aabenraa forholdsmæssigt i forhold til arrestens belægning som er hhv. 45, 30, 15 og 20. Kriminalforsorgen betaler i forhold til overenskomst mellem Kriminalforsorgen og KL. 5 I forhold til sammenligningskommunerne gælder det for Halsnæs, Aabenraa, Køge, Brøndby, Greve, Herlev og Ballerup at biblioteksansatte i et eller andet omfang udfører borgerserviceopgaver. Iflg. Biblioteksbarometer for Folkebiblioteker svarer 39 ud af 79 kommuner ja til dette. For Køges vedkommende handler det om betjening i forhold til 26 timers ugentlig åbningstid på Borup Bibliotek plus møder og klargøring. Side 6/21
På baggrund af det høje antal bibliotekarer, er lønniveauet for bibliotekarer undersøgt nærmere, hvilket påviser et gennemsnitligt højere lønniveau for bibliotekarer i Køge Kommune end i sammenligningskommunerne og på landsbasis. Forskellen mellem gennemsnitslønnen for bibliotekarer i Køge Kommune og landsgennemsnittet ganget med antallet af bibliotekarer i Køge, udgør i alt en bruttoudgift på ca. 300.000 kr. årligt svarende til 1,4% af den samlede lønudgift. Ansættelsesgruppen Bibliotekarer omfatter både almindelige bibliotekarer med en mellemlang videregående uddannelse og kandidatuddannede bibliotekarer cand.scient.bibl. Den sidste gruppe har et højere lønforløb. Det fremgår ikke hvordan personalesammensætningen inden for bibliotekargruppen er i øvrige kommuner. I Køge Kommune var der i 2017 i basisstillinger 13 almindelige bibliotekarer og 8 af de højere aflønnede cand.scient.bibl., hvilket påvirker lønniveauet. Det antages, at andelen af kandidatuddannede bibliotekarer er højere i Køge Kommune end i Kommuner på og under landsgennemsnittet. Lønniveauet for bibliotekarer i Køge Kommune afspejler således også et ambitiøst og udviklingsorienteret bibliotek, hvor særlige kompetencer efterspørges til ledige stillinger. Den højere lønudgift i Køge Kommune er uddybet ovenfor og kan bl.a. tilskrives udgiftsdækkede betjeningsoverenskomster, som ikke fremgår af nettodriftsbudgettet, bibliotekets borgerserviceopgave samt øvrige drifts- og udviklingsmæssige prioriteringer, som varetages via en mere specialiseret personalesammensætning. I det følgende ses på, hvad borgerne får for pengene dels i Køge Kommune og dels i gennemsnits-kommunerne. Bibliotekernes åbningstider og materialer Adgang til bibliotekets ressourcer og rum er væsentligt for serviceniveauet. Det ses af nedenstående figur 6, at Køge Kommunes åbningstider samlet set ligger under niveauet for landsplan, mens fordelingen mellem betjent og ikke-betjent åbningstid andelsmæssigt minder om landsplan. Den samlede åbningstid er bl.a. koblet til antallet af biblioteker i kommunerne. Side 7/21
Figur 6: Gennemsnitlig åbningstid pr. uge pr. 10.000 indbyggere i 2017 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 89 63 26 66 65 65 49 52 34 16 13 31 60 41 53 35 44 29 19 18 16 39 8 31 27 17 10 Samlet åbningstimer pr. uge med betjening Kilde: Danmarks Statistik Samlet åbningstimer pr. uge uden betjening Et andet udtryk for serviceniveauet er materialeindkøbet. Nedenstående figur 7 viser bibliotekernes materialeudgifter pr. indbygger. Det ses, at Køge Kommune ligger i midten i forhold til gennemsnitskommunerne. Fordelingen mellem udgifter til bøger og andre materialer er ligelig fordelt, mens fordelingen blandt hovedparten af de øvrige kommuner vejer tungest på udgifter til bøger. KøgeBibliotekerne prioriterer således i højere grad de ikke-boglige materialer herunder digitale materialer. Figur 7: Nettodriftsudgifter til materialer pr. indbygger i 2017 Kilde: Danmarks Statistik Side 8/21
Arrangementer på bibliotekerne Et tredje udtryk for bibliotekets serviceniveau er antallet af aktiviteter, som tilbydes til kommunens borgere. Som det fremgår af nedenstående figur 8, ligger Køge Kommune højt i forhold til gennemsnitskommunerne på nær Aabenraa mht. antallet af arrangementer og andre aktiviteter. Figur 8: Arrangementer på biblioteket pr. betjeningssted i 2017 Kilde: Danmarks Statistik KøgeBibliotekerne markerer sig højt på aktivitetsudbuddet, og mindre på materialeudbuddet, hvilket ligger i tråd med at materialeudlånet i et moderne bibliotek kun er et af flere midler til at opfylde bibliotekslovens formål om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Samtidig er antallet af biblioteker i kommunen og udbredelsen af selvbetjent bibliotek afgørende for åbningstiden pr. indbygger. I det følgende ses på i hvilken grad borgerne benytter bibliotekerne i Køge Kommune og i gennemsnitskommunerne. Brugernes anvendelse af bibliotekerne Det ses af nedenstående figur 9, at Køgebibliotekernes fysiske besøg ligger lidt under landsgennemsnittet og i den lave ende sammenlignet med gennemsnitskommunerne. Til gengæld ligger Køge Kommune godt i sammenligningen, når der ses på virtuelle besøg på Køgebibliotekernes hjemmeside. Side 9/21
Figur 9: antal fysiske besøg og besøg på website pr. indbygger i 2017 Kilde: Danmarks Statistik (BIB2B) Bibliotekernes fysiske besøgstal påvirkes generelt af de tilbud som sker i og omkring biblioteksrummet eksempelvis hvis biblioteket er lagt sammen med kommunens borgerservice, deler adresse med biograf og/eller kulturhus eller hvis bibliotekets lokaler lægger hus til andre aktiviteter såsom turistkontor og lokalhistorisk arkiv. Sådanne forhold vil kunne påvirke antallet af besøg på det pågældende bibliotek, jf. bilaget for en oversigt herom, hvilket kun gør sig gældende i meget begrænset omfang i Køge Kommune 6 og slet ikke på hovedbiblioteket i Køge Af nedenstående figur 10 ses fordeling af besøgstallene på de tre betjeningssteder i Køge Kommune. Det ses, at hovedbiblioteket tegner sig for langt hovedparten af besøgene, mens besøgstallene i de to filialer i Borup og Herfølge fordeler sig næsten ligeligt. Figur 10: Fordeling af besøgstal på Køgebibliotekerne i 2017 Kilde: Køgebibliotekerne 6 Med Borgerservice light på Borup Bibliotek og Lokalhistorisk arkiv på Herfølge Bibliotek. Side 10/21
Hovedbiblioteket i Køge tilbyder ikke supplerende selvbetjent åbningstid. Biblioteksbygningen har heller ikke rammer til at lægge hus til andre borgerrettede tilbud. Den høje andel af besøgstallet antages derfor at være knyttet til bibliotekets høje aktivitetsniveau jf. figur 8. Der kommer fortsat også mange for at låne og aflevere fysiske materialer på bibliotekerne. Når der ses på antal udlån pr. 1.000 indbyggere, ligger Køge Kommune dog under landsgennemsnittet og midt blandt gennemsnitskommunerne, som det fremgår af nedenstående figur 11. Figur 11: Udlån i 2015. Antal pr. 1.000 indbyggere Kilde: Danmarks Statistik (SBS1) Hidtil har udgiftsanalysen set på Køge Kommunes nettodriftsudgifter til bibliotek i forhold til gennemsnits-kommunerne og tilsvarende mht. serviceniveau og biblioteks-benyttelse. I det følgende ses Køge Kommunes udgift til bibliotek i et andet perspektiv. Sammenligning med kommuner med lignende forhold VIVE 7 har i forbindelse med deres kommunale nøgletal sammensat grupper af kommuner, som er sammenlignelige på grund af eksternt givne forhold. For så vidt angår udgifterne til kulturområdet og biblioteksvæsen peger VIVE på følgende faktorer med påvirkning af udgiftsstrukturen: urbaniseringsgraden i form af andel indbyggere i landdistrikter. kommunens befolkningstæthed. befolkningens socioøkonomiske sammensætning både i forhold til andel enlige ældre og andel indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande. På baggrund heraf sammenlignes i det følgende med Tårnby, Ballerup, Herlev, Greve, Halsnæs, Furesø og Vallensbæk kommuner, som er blandt de 7 Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Side 11/21
kommuner VIVE har peget på 8. Det bemærkes, at Furesø og Halsnæs kommuner også er blandt kommuner med nettodriftsudgifter tæt på landsgennemsnittet og de indgår dermed i begge sammenligningsgrupper. Figur 12 viser udgift til bibliotek pr. indbygger for gruppen af mere sammenlignelige kommuner VIVE-kommunerne. Her skiller Køge Kommune sig ikke længere ud. Omvendt indgår der også kommuner (Furesø og Halsnæs) med et udgiftsniveau forholdsvis tæt på landsgennemsnittet, samt Vallensbæk med markant lavere udgifter. Gennemsnittet for tilpasset nettodriftsudgift pr. indbygger i VIVE-kommunerne er ca. 57 kr. pr. indbygger over niveauet i Køge Kommune. Figur 12: De tilpassede nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2017 til folkebiblioteksområdet Kilde: Danmarks Statistik Note: De tilpassede nettodriftsudgifter er nettodriftsudgifter ekskl. art 2.3 og art 4.5 Figur 13: Nettodriftsudgifter til lønninger på folkebiblioteksområdet pr. indbygger for alle faggrupper i 2017. Kilde: Danmarks Statistik 8 For at begrænse omfanget af kommuner er der i forhold til VIVEs gruppering fravalgt følgende kommuner i analysen: Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg, Helsingør, Roskilde og Gentofte kommuner. Begrundelser for udelukkelse er kommunernes uddannelsesniveau og om der er tale om biblioteker med status som centralbibliotek. Side 12/21
Det ses ovenfor i figur 13, at Køge Kommune i denne sammenligning ligger midt i feltet af VIVE-kommuner og således heller ikke stikker ud på lønområdet. Tre af kommunerne har højere udgifter til lønninger, mens fire kommuner ligger lavere med Furesø og Halsnæs kommuner tæt på landsplan og Vallensbæk Kommune med færrest udgifter. I forhold til VIVE-kommunerne er Køge Kommunes udgiftsniveau mere gennemsnitligt. Tilsvarende (uden at figurerne som viser sammenligningerne er medtaget her) placerer Køge sig gennemsnitligt mht. serviceniveau og aktivitetsniveau i form af arrangementer i denne sammenligning. Ikke desto mindre viser figur 14 at Køge Kommune har det laveste antal fysiske besøg i forhold til VIVE-kommunerne. Figur 14: antal fysiske besøg og besøg på website pr. indbygger i 2017 Kilde: Danmarks Statistik (BIB2B) VIVE-kommunernes gennemsnit for nettodriftsudgift pr. indbygger til bibliotek, ligger som tidligere nævnt 57 kr. over Køge Kommunes niveau. VIVE-kommunerne er ligesom gennemsnitskommunerne - biblioteksmæssigt forskellige på mange områder. Med disse forskelle in mente, ses en tendens til at højere udgiftsbudget pr. indbygger også giver højere serviceniveau i form af materialeudgift, aktiviteter samt deraf følgende fysiske og virtuelle besøg. Som tidligere nævnt har de fysiske bibliotekers udbredelse, placering og rummelighed mht. andre funktioner i tilknytning til biblioteket også stor betydning for besøgstallet. Efterspørgselsanalysen Formålet med efterspørgselsanalysen er at afdække brugernes præferencer i forhold til biblioteket. Hensigten er, at brugernes efterspørgsel skal tages i betragtning ved vurdering af servicejusteringer i forbindelse med biblioteksanalysens ønskede besparelsespotentiale. Efterspørgselsanalysen tager afsæt i tilgængelige, valide og nyere data. Side 13/21
På folkebiblioteksområdet har det generelle billede på brugernes efterspørgsel gennem de seneste år været faldende materialeudlån (selv om udlånet af fysiske materialer fortsat er meget højt) samt et konstant eller voksende besøgstal. Hvad det så præcist er, at brugerne kommer efter, vil forsøges besvaret nedenfor. Et gennemgående spørgsmål er, hvad der ville få brugeren til at bruge biblioteket mere i fremtiden. Besvarelsen af dette må ses som efterspørgsel der supplerer det bibliotekstilbud, de oplever i dag. Nationale svar på, hvad borgerne efterspørger Et landsrepræsentativt udsnit af biblioteksbrugere er i 2018 spurgt, hvilke forhold eller tilbud, der kunne få dem til at bruge biblioteket mere i fremtiden, hvor de kunne angive tre forhold. Nedenstående figur 15 viser, at der i 29 pct. af besvarelserne efterspørges flere muligheder for at låne, downloade og streame bøger, musik, film og spil. Dertil efterspørger 25 pct. af svarere flere fysiske bøger på hylderne og 23 pct. beder om flere aktiviteter, workshops, arrangementer m.v. Biblioteksbrugerne efterspørger altså fysiske og digitale materialer, tæt efterfulgt af flere aktiviteter. Figur 15: Biblioteksbrugere er spurgt: Hvilke af følgende forhold eller tilbud kunne især få dig til at bruge biblioteket mere i fremtiden? Flere muligheder for at låne, downloade og streame Ved ikke Flere nye fysiske bøger på hylderne Flere aktiviteter, workshops, arrangementer m.v. Kortere ventetid på materialerne At biblioteket i højere grad bliver et mødested Længere åbningstid Flere og bedre siddepladser Mere personale til at hjælpe Flere muligheder for deltagelse og involvering 8% 7% 19% 17% 16% 15% 29% 28% 25% 23% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: National Benchmark vedr. biblioteksbrug 2018, Moos Bjerre Analyse Nedenstående figur 16 viser besvarelsen på samme valgmuligheder fra ikkebrugere 9. Denne figur viser, at flere muligheder for at låne, downloade og streame bøger, musik, film og spil (19 pct.) og mulighed for levering af materiale til døren (13 pct.) er forhold som kunne få ikke-brugere til at benytte bibliotekerne i fremtiden. Længere åbningstider (9%) angives også. Der er således stort fokus på digital og fysisk tilgængelighed i ikke-brugernes besvarelser. 9 Ikke-brugere defineres som borgere der har angivet, at de enten aldrig eller sjældnere end 1 gang om året bruger biblioteket eller bibliotekernes services fysisk eller digitalt. Side 14/21
Figur 16: Ikke-brugere er spurgt: Hvilke af følgende forhold eller tilbud kunne få dig til at benytte bibliotekerne mere i fremtiden? Ved ikke Flere muligheder for at låne, downloade og streame bøger, musik og film Mulighed for levering af materiale til døren Flere afhentnings- og afleveringssteder for materialer (f.eks. dagligvarebutikker, Flere aktiviteter, workshops, arrangementer m.v. Længere åbningstid også selvom noget af åbningstiden vil være uden personale En mulighed for at nyde kaffe, kage, sodavand m.v. Bedre mulighed for at kombinere biblioteksbesøg med borgerservice Flere bøger og/eller andre materialer på biblioteket Mere personale til at hjælpe Flere og bedre siddepladser Bedre plads til fysisk udfoldelse for børnene Bedre mulighed for at kunne låne mødelokaler Mulighed for børnepasning ifm. biblioteksbesøg Kilde: National Benchmark vedr. biblioteksbrug 2018, Moos Bjerre Analyse Hvad efterspørger brugerne i Køge Kommune? KøgeBibliotekerne har gennemført brugerundersøgelsen Bibliometer gennem en årrække og senest i 2018. Her spørges bl.a. som i Figur 15 og 16, hvad der ville kunne få brugerne til at bruge biblioteket mere i fremtiden i forhold til de givne svarmuligheder, som ikke er enslydende med de foregående eksempler i den landsdækkende benchmark. I figur 17 peger KøgeBibliotekernes brugere især på følgende forhold, som må forventes at kunne stimulere til øget benyttelse: At afstanden til nærmeste bibliotek er kort (17%), tilbud digitalt hjemmefra (14%) m.v. Biblioteket skal på forskellig vis kunne imødekomme disse tilgængelighedsrelaterede ønsker for at øge brugernes biblioteksbenyttelse. Der efterspørges dog også det fysiske biblioteks fællesskab og mødested. Figur 17: KøgeBibliotekernes brugere er spurgt: Hvilke af følgende forhold eller tilbud kunne få dig til at benytte bibliotekerne mere i fremtiden? 9% 9% 9% 8% 8% 5% 5% 4% 3% 2% 1% 13% 19% 0% 10% 20% 30% Kilde: Bibliometer, KøgeBibliotekerne 2018, side 31. Moos Bjerre Analyse Side 15/21
Ovenstående figurer har haft fokus på, hvad der ville få brugeren til at bruge biblioteket mere i fremtiden og dermed ud over det bibliotekstilbud, de oplever i dag. I resten af efterspørgselsanalysen fokuseres udelukkende på KøgeBibliotekernes brugerundersøgelse. Først spørges ind til hvad brugerne benytter biblioteket til. I figur 18 vises fordeling over, brugernes primære formål med at benytte biblioteket i forhold til de givne svarmuligheder. Brugerne benytter - i prioriteret rækkefølge især biblioteket til oplevelsesrelaterede tilbud, vidensrelaterede tilbud og børnerelaterede tilbud. Oplevelsesrelaterede tilbud omfatter her helheden af materialer (romaner, musik, film), arrangementer og andre aktiviteter inden for oplevelsesområdet. Tilsvarende bredt må vidensrelaterede og børnerelaterede tilbud forstås. Figur 18: Fordeling på brugsformål i antal besvarelser Kilde: Bibliometer, KøgeBibliotekerne 2018, side 16. Moos Bjerre Analyse Hvilke aktiviteter efterspørger brugerne i Køge Kommune I figur 19 vises fordeling over, hvilke arrangementstyper respondenterne primært deltager i - i forhold til givne svarmuligheder. Svarene afspejler til dels også udbuddet af aktiviteter, hvor der f.eks. er udbudt relativt få IT-kurser. Brugerne deltager i prioriteret rækkefølge i børnearrangementer (13%) samt ligeligt med hver 10% i litteraturarrangementer, musikarrangementer og andre arrangementer. Tæt fulgt af videnskabsarrangementer og debatarrangementer. Side 16/21
Der efterspørges således en meget bred vifte af arrangementer. 46% svarer, at de ikke deltager i bibliotekets arrangementer omvendt antages en meget stor andel at deltage. Figur 19: Hvilke af bibliotekets arrangementer deltager du i? Kilde: Bibliometer, KøgeBibliotekerne 2018, side 57. Moos Bjerre Analyse Hvilken form for betjening efterspørger brugerne i Køge Kommune? Ud over den betjente åbningstid, har der gennem flere år på bibliotekerne i Herfølge og Borup været supplerende adgang til selvbetjent bibliotek fra kl. 7-23 alle årets dage. I figur 20 vises hvornår brugerne af det enkelte bibliotek benytter biblioteket mht. betjent eller selvbetjent åbningstid i forhold til de givne valgmuligheder lokalt. Det ser dermed ud til at 30% af de brugere, som primært benytter Køge Bibliotek, også tager til Borup og Herfølge for at benytte selvbetjent bibliotek. Kun få af biblioteksbrugerne i Borup og Herfølge benytter udelukkende biblioteket i den betjente åbningstid. Det er således tydeligt, at brugerne har taget det selvbetjente bibliotek til sig. Muligheden for at kunne benytte både betjent og selvbetjent åbningstid, er med knap 90% det mest efterspurgte, når begge tilbud er til stede. Figur 20: Fordeling mellem benyttelse af hhv. betjent åbningstid, selvbetjent åbningstid og både-og i forhold til hvert af Køge Kommunes tre biblioteker Køge - Borup Bibliotek 9% 2% 88% 0% Køge - Herfølge Bibliotek 3% 8% 89% 1% Køge - Køge Bibliotek 64% 2% 30% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kun i betjent åbningstid Kun i selvbetjent åbningstid Både i betjent og selvbetjent åbningstid Ved ikke Kilde: Bibliometer, KøgeBibliotekerne 2018, Baseret på tabel 37. Moos Bjerre Analyse. Side 17/21
En ting er, hvad brugerne efterspørger, det er også relevant, om de er tilfredse med det bibliotekstilbud de har p.t. Brugernes tilfredshed i Køge Kommune I figur 21 vises brugernes svar på, hvorvidt de alt i alt er tilfredse med biblioteket. 97% er alt i alt tilfredse med biblioteket. Besvarelsen viser, at brugernes tilfredshed med bibliotekstilbuddet i Køge Kommune er meget høj. 56% er ovenikøbet meget enige i tilfredsheden. Figur 21: Brugernes tilfredshed med KøgeBibliotekerne Kilde: Bibliometer, KøgeBibliotekerne 2018, side 43. Moos Bjerre Analyse. Efterspørgselsmæssigt peger biblioteksbrugere nationalt på adgangen til materialer både fysisk og digitalt. Ikke-brugere efterspørger nationalt i højere grad tilgængeligheden i forhold til bibliotekets tilbud. KøgeBibliotekernes brugerundersøgelse viser tilsvarende efterspørgsel på tilgængelighed plus det fysiske biblioteks fællesskab og mødested. Desuden ses, at brugerne især benytter oplevelsesrelaterede tilbud skønlitteratur og aktiviteter mv. på kulturelle felt, men tæt fulgt af vidensrelaterede tilbud. Aktivitetsmæssigt viser brugerundersøgelsen en meget bred og ligelig efterspørgsel af forskellige arrangementstyper med børnearrangementer, som de mest benyttede. Det ses som en pointe, at benyttelsen af arrangementer og dermed efterspørgslen tydeligt afspejler den mangfoldighed, som biblioteksstrategien også lægger op til med dens tre indsatsområder; medborgerskab og fællesskab, kunst og kultur samt livslang læring og uddannelse. Analysedelen baseret på KøgeBibliotekernes brugerundersøgelse rundes af med en klar markering af brugernes tilfredshed med biblioteket. 97% tilfredshed understøtter at KøgeBibliotekerne har et højt serviceniveau, og at brugerne oplever at få valuta for skattekronerne. Side 18/21
Konklusion med forslag til nedbringelse af udgifter til landsgennemsnit samt konsekvenser heraf. Køge Kommune ligger 45 kr. over landsgennemsnittet for biblioteksudgift pr indbygger. Udgiftsniveauet ligger samtidig 57 kr. under gennemsnittet for mere sammenlignelige kommuner (udvalgt af VIVE). Trods lighederne i sammenligningsgrupperne af henholdsvis gennemsnitskommuner og VIVE-kommuner bemærkes, at der er meget stor forskellighed indenfor kommunernes bibliotekstilbud. Det gælder også gruppen, der ligger tæt mht. nettoudgiftsbudget. Løn udgør generelt omkring 3/4 af bibliotekernes udgiftsbudgetter. Derfor er især set nærmere på lønudgifterne og KøgeBibliotekerne har da også en højere lønudgift end gennemsnitskommunerne men ikke i forhold til VIVE-kommunerne. Køges højere lønudgift opvejes til dels af indtægtsdækket virksomhed og hænger desuden sammen med personalesammensætningen, som knytter sig til bibliotekets udviklingsfokus i overensstemmelse med kerneopgaven og Biblioteksstrategien. Serviceniveauet i Køge Kommune afspejles af et gennemsnitligt materialeindkøb på det digitale område og lidt lavere for fysiske materialer, et højt aktivitetsudbud med arrangementer m.v. samt en åbningstid lidt under landsgennemsnittet. Dette billede kendetegner i grove træk Køge Kommune både i sammenligningen med gennemsnitskommunerne og VIVE-kommunerne. Det gælder således også begge sammenligninger, at Køge ligger lavt på antallet af fysiske besøg. Besøgstallet er betinget af tre ting; antallet af fysiske biblioteker (hvor Køge Kommune i 2015 har nedlagt et stærkt benyttet bibliotek), udbredelsen af selvbetjeningsadgang på bibliotekerne samt især hovedbibliotekets tiltrækningskraft og rummelighed i forhold til at kunne huse store arrangementer samt andre servicefunktioner i biblioteket (hvor rammerne på Køge Bibliotek ikke er så optimale, som i tilsvarende købstæder). Benyttelsen af biblioteket er under lup i efterspørgselsanalysen, hvor efterspørgslen ud over det nuværende bibliotekstilbud nationalt går på materialeadgang og tilgængelighed i bredere forstand. KøgeBibliotekernes brugere efterspørger tilsvarende både øget tilgængelighed og muligheder for at mødes i det fysiske bibliotek. Oplevelsesrelaterede tilbud efterspørges i en bred vifte indenfor medborgerskab, fællesskab, kultur og viden - hvilket matcher KøgeBibliotekernes høje aktivitetsudbud og kvitteres for med en meget høj tilfredshedsprocent i brugerundersøgelsen. På baggrund af analyserne kan uddrages følgende omkring rammerne for afdækning af besparelsespotentialer: Besparelser bør især knyttes til personaleudgiften Tilgængeligheden i forhold til bibliotekstilbuddet bør øges Potentialet i forhold til øget benyttelse/besøgstal er knyttet til øget åbningstid og et fortsat højt aktivitetsniveau Der er identificeret følgende besparelsesforslag: Side 19/21
1. Mindre betjent og mere selvbetjent åbningstid svarende til en besparelse på 440.000 kr. 2. Ophør med dobbeltvagt i receptionen som følge af digitale selvbetjeningsløsninger svarende til en besparelse på 260.000 kr. I alt 700.000 kr. Hvert potentielt besparelsesområde omfatter flere underpunkter, jf. nedenstående. OPGAVEBESKRIVELSE/ BESPARELSESFORSLAG EFFEKTIVISERINGS- GEVINST KONSEKVENSER FOR BORGERNE KONSEKVENSER FOR INSTITUTIONEN FORVENTET BESPARELSE 1. Effektivisering ved justering mellem betjent og selvbetjent bibliotek Gennem øget tilgængelighed selvbetjent adgang og understøttelse af selvbetjeningssystemer i biblioteksrummet - kan reduceres på betjent åbningstid og dermed personaleforbrug til vejledning og formidling. I alt: -1,4 årsværk -440.000 kr. 1.1. Etablering af selvbetjent bibliotek på Køge Bibliotek Serviceforbedring i form af øget adgang til bibliotekets ressourcer og selvbetjeningsløsninger. Omfatter etableringsudgift på ca. 370.000 kr. samt øget driftsudgift til system og kontrol. Hertil kommer øgede driftsudgifter på ETK s område: Større el-udgift og søndagsrengøring. Stor serviceforbedring med øget adgang for voksne over 15 år samt familier. Indeklimaudfordring på varme dage, hvor vinduer ikke kan åbnes. Forventning om uroproblemer og håndtering af utryghed i højere omfang end i filialer. Bør derfor følges op af regulering på selvbetjent åbningstid for kommunens biblioteker. Der skal afsættes ressourcer til ekstra oprydning m.v. +287.000 +0,1 årsværk (+etableringsudgift 370.000 kr.) 1.2. Nedsat betjent åbningstid på Køge Bibliotek. Under forudsætning af 1.1. foreslås nuværende åbningstid reduceret fra 44/52 timer ugentlig til 38 timer ugentlig. F.eks. 10-17 på hverdage + 10-13 lørdag Ændret serviceniveau opvejes (delvist) af etablering af selvbetjent adgang. -1,1 årsværk -511.000 1.3 Nedsat betjent åbningstid på Borup Bibliotek Justering af serviceniveau for biblioteksbetjening. Pga. adgangen til selvbetjent bibliotek reduceres betjent åbningstid fra 30 til 21 timer ugentlig. incl. reducering af borgerservice light fra 26 til 18 timer ugentlig. Ændret serviceniveau mhp. samme niveau som i Herfølge. Ændringen rammer primært børn og unge under 15 år, som ikke selv kan lukke sig ind i selvbetjent bibliotek Der skal afsættes ressourcer til ekstra oprydning og opfølgning -0,4 årsværk -216.000 Side 20/21
OPGAVEBESKRIVELSE/ BESPARELSESFORSLAG EFFEKTIVISERINGS- GEVINST KONSEKVENSER FOR BORGERNE KONSEKVENSER FOR INSTITUTIONEN FORVENTET BESPARELSE 2. Effektivisering som følge af digitale selvbetjeningsløsninger I alt -0,7 årsværk og -260.000 kr. 2.1. Ophør med dobbeltvagt i receptionen i Køge Frigørelse af ressourcer fra manuel betjening og vejledning herved kan undgås dobbeltbemanding i hovedbibliotekets skrankefunktion svarende til 25 timer ugentlig. Brugerne henvises til selvbetjeningsløsninger uden personlig servicering, men med hjælp til selvhjælp. Oplevelse af ringere service, når der er medarbejdere til stede. Betjening med større fokus på kerneopgaven, digital vejledning samt hjælp til selvhjælp. -0,7 årsværk -260.000 Side 21/21