Notat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.:

Transkript

1 BØRN OG UNGE Notat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: Dato: 24. maj 2017 Thomas Herskind Louise Raunkjær Udviklingen på dagtilbudsområdet Der er mange, der interesserer sig for dagtilbudsområdet. Det er godt, da området er helt centralt for børn, der vokser op i Herning kommune. Hermed kommer der mange forskellige perspektiver på området fht udgiftsniveau, normering og kvalitet mv. Aktuelt har Jyllandsposten kåret Herning kommune, som det bedste sted at vokse op målt på faktorer som blandt andet priser i daginstitutioner, antal nyfødte, udgifter til kultur, sport og fritid. Det er i tråd med Herning kommunes vision Her er alle muligheder åbne og brandingstrategien, jf. fokus på at Herning er et godt sted at bo for bl.a. børnefamilier. CEPOS vurderer også fra tid til anden velfærdstilbud som fx folkeskolen. I denne kortlægning ligger Herning i top, idet vi får meget for pengene på skoleområdet. Tilsvarende på dagtilbudsområdet, hvor vi oplever høj kvalitet og højt engagement fra medarbejderne. I forhold til regelforenkling og afbureaukratisering byder medarbejdere og ledere ind med forslag til, hvordan vi kan gøre tingene mere hensigtsmæssigt og reservere mere tid til kerneopgaven og de varme hænder. Nedenfor beskrives en række af disse perspektiver. 1: Økonomi- og Indenrigsministeriet - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på

2 Enhedsudgifterne er her beregnet på baggrund af kommunernes faktiske realiserede driftsudgifter set i forhold til antallet af indbyggere. Når man måler op i forhold til antal indbyggere, får vi et udtryk for udviklingen relativt i forhold til øvrige udgiftsområder i modsætning til prisen pr. passet barn, som mere udtrykker en produktionspris, jf. nedenfor. Udgifter til dagtilbud pr. indbygger er faldet over perioden fra kr. til kr. Samme tendens gør sig gældende på landsplan fra kr. til kr. Udgiften til dagtilbud pr. barn er faldet fra kr. til kr. Tallene genkendes også i landstendensen, som falder fra kr. til kr. Som det fremgår er udgifterne til dagtilbud pr. barn i Herning kommune generelt lavere end landsgennemsnittet. Dette afspejler blandt andet Hernings dagtilbudsprofil med relativt mange dagplejere ift. vuggestue, idet vuggestuepladser er dyrere end dagplejepladser. Endvidere vil forhold som sygefravær og pris- og lønniveauer generelt spille ind. I forhold til sygefravær ligger vi i den lave end, hvorfor vores udgifter af denne grund er relativt mindre. 2: KL s nøgletal KL udarbejder i forbindelse med KØF en nøgletalspublikation Kend din kommune. Publikationen samler de vigtigste styringsnøgletal på forskellige sektorområder. For hvert nøgletal kan man se, hvordan Herning kommune placerer sig i forhold til andre kommuner. Nøgletallet udgifter pr. indskrevne (Hvad koster det at passe et barn i din kommune?) er udarbejdet for regnskab Tallet viser, at udgifterne i løbende priser er faldet fra kr. til kr. i regnskab Tallene placerer os i midten af feltet af kommunale enhedsudgifter. Der ikke er udarbejdet tilsvarende tal for regnskab 2015 eller

3 3: Egne beregninger på udgifter og normering Nedenstående viser udviklingen i bruttoudgifter fra ekskl. dagplejen i Herning: Udgifter til Dagtilbud (2016-niveau) Udviklingen viser et nettofald på godt 80 mio. kr. i perioden Som i hovedtræk kan forklares ved: Strukturforklaringer, ca. 60 mio. kr. fald i børnetallet. Dette illustreres i figur, som viser udviklingen af udgiften pr. barn i perioden ophør af tilbud om pasning af børn i 5. klasse skolereform alderssammensætningen af de passede børn over tid. Jo ældre børnene er, desto færre ressourcer anvendes der i institutionerne antallet af børn i specialtilbud Effektiviseringer, prisfremskrivningsdifferentiering, ca. 10 mio. kr. Øvrige budgettilpasninger. Der er i perioden foretaget diverse budgettilpasninger. Eksempelvis i medfør af den såkaldte balanceplan, hvor der både er reduceret af nogle grunde og tilført midler af andre grunde. Det hører med til historien, at der over årene er sket en samlet opsparing på ca. 15 mio. kr. vurderet ud fra hvad der stod på bogen i 2008, og hvad der står i

4 Med henblik på at vurdere normeringssituationen er der nedenfor for perioden omregnet personaleforbrug til fuldtidsstillinger. I lighed med det faldende børnetal er der også er et faldende antal ansatte: 'Personale mv' omregnet ud fra fordelingsnøgle - antal fuldtidsansatte: 780,07 773,23 756,43 747,85 Børneenhed pr voksen 11,20 10,98 10,79 10,76 Børneenhed pr voksen i pct 8,9% 9,1% 9,3% 9,3% Ændring i procentpoint 0,2% 0,2% 0,0% Samlet set viser der sig en svag udvikling på 0,4 procentpoint fra 2013 til Det betyder, at daginstitutionerne samlet set ser ud til at have mulighed for at prioritere det samme niveau af personale nu som tidligere. I forhold til andelen af personalet i dagtilbud, der er pædagoguddannet, placerer Herning sig ifølge KL s nøgletal i midten af feltet 4: KORA s normeringsundersøgelse på dagtilbudsområdet, juni 2016 KORA har i oktober 2014 opgjort antallet af ansatte i forhold til antal passede børn på 0-6 årsområdet. Dette er et udtryk for normeringen. Herning kommune har påpeget fejl i datagrundlaget, og på baggrund heraf indgår Herning kommune ikke længere i sammenligningerne på KORA s hjemmeside. 5: BUPL s alenetidsundersøgelse BUPL har lavet undersøgelser af hvor mange pædagoger, der oplever at være alene med børnene i løbet af en dag (senest i foråret 2017). Der har fra fagforeningsside været skrevet herom i Herning Folkeblad. Undersøgelsen viser ifølge BUPL, at "tre ud af fire pædagoger ofte står alene med børnegruppen & at der kun er få timer om dagen, at der er fuld bemanding på stuen. Det er usikkert, om undersøgelsen er repræsentativ og dermed valid. Høj grad af kompetenceudvikling kan i perioder betyde, at der er lidt færre medarbejdere pr. barn i perioder af dagen, dog er der altid back up, så der kan rekvireres den nødvendige bistand. Herning kommune har et relativt lavt sygefravær set i sammenligning med øvrige kommuner. Sammenfatning og øvrige faktorer Økonomisk set ligger vi i midterfeltet set i sammenligning med øvrige kommuner. Vi er ikke dem, der bruger mest pr. barn eller mindst. En ting er niveau, en anden udvikling. I forhold til udviklingen i indeværende byrådsperiode vurderes at muligheden for at prioritere personale har været stabil set i forhold til antal børn

5 Der er mange faktorer, der har betydning for kvaliteten i dagtilbud normering, kompetenceniveau (antal uddannede), ledelse, læringsmiljøet m.v. For et forsøg på en mere nuanceret vurdering hører blandt andet også følgende nuancer, som siger noget om borgernes generelle tilfredshed med servicetilbuddet og kvaliteten: private institutioner i Herning Kommune er oprettet af friskolerne som fødekanaler vi får ikke mange klager på forvaltningen over kvalitet vore institutioner har gang i rigtig mange aktiviteter, der tyder på overskud og engagement fx. sangprofilinstitutioner (koncerten i Kongrescentret), idrætsprofil, Herning Model dagtilbud om hvilken, der er national interesse vi uddanner vore ledere massivt, og tilsvarende er der iværksat målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne. Hertil kommer satsningen på Herning Modellen, som betyder, at blandt andet socialrådgiverne kommer tættere på praksis i dagtilbuddene og er med til at iværksætte en tidlig målrettet indsats. Herved maksimeres den samlede indsats til børn og familier i udsatte positioner