Center for kliniske retningslinjer



Relaterede dokumenter
Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

Dokumentationskonference

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Center for Kliniske Retningslinjer

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Nationale referenceprogrammer og SFI

af et Center for Kliniske Retningslinjer

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker)

Sygeplejefaglige problemstillinger

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kvalitet. Dagens Mål

Kompetenceudviklingskursus i

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

SUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020

National klinisk retningslinje

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Repræsentantskabsmøde

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Workshop DSKS 09. januar 2015

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv -

Fagprofil - sygeplejerske.

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Kvalitetsmodel og sygeplejen

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Kvalitetsudviklingsprojekt

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Implementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis.

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi. Koldkærgård 1-2 oktober 2014

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

(journal)audit. Audit:

Konsulent Hans Jessen, Sundhedskartellet

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn

Lidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med

ORDLISTE. BILAG 5, side 1 af 6. Akkreditering. Anamneseark. Audit. Benchmarking. Brugere. Brugerinddragelse. Bias. Case-control study.

Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Indledning Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje Implementering og evaluering...

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

EPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1)

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

begrebet akkreditering

Strategi for sygeplejen Psykiatrien i Region Nordjylland

Transkript:

Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Dansk Sygeplejeselskab Institut for folkesundhed Århus Universitet Center for Kliniske Retningslinjer -nationalt clearing house -for sygepleje

kliniskeretningslinjer.dk Åbning 3. september 2008

Hvorfor ville vi have det center?

Grunden: retningslinier af varierende kvalitet retningslinier med begrænset evidens retningslinier, der i for ringe grad publiceres retningslinier med forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer

Det overordnede formål Vi vil samle kræfterne, så sygeplejen i højere grad baseres på evidensbaseret praksis, dvs. øge kvaliteten af den sygepleje, patienterne modtager Viden Kompetencer Tid og penge

Organisation dasys Råd for kliniske retningslinier Sekretariat Videnskabeligt Råd Ekspertgruppe Ekspertgruppe Ekspertgruppe Ekspertgruppe Ekspertgruppe Preben Ulrich Pedersen Trine Horsbøl Palle Larsen Lea D. Nielsen, (pr. 1. januar 2011)

Klinisk linie retningslinje Center for Kliniske retningslinier retningslinjer Nej Ja Ny revision Peer review Høring Godkendelse Er der udarbejdet en retningslinie el. er der noget i gang allerede? Offentliggørelse på hjemmeside

Centrale begreber

Definition klinisk retningslinje systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer Ikke kogebogspraksis!

Evidensbaseret vil sige samvittighedsfuld eksplicit velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om pleje og behandling af den enkelte patient Sackett D L et al. Evidence-Based Medicine: What it is and what it is nt?. BMJ;1996;312:71-2.

Sammenhæng evidens udfolder sig i. Klinisk ekspertise Ressourcer Kontekst Evidens Patienten Haynes et al. A model for evidence-based clinical decisions, 1996

En klinisk retningslinie er IKKE ét patientforløb

Definition patientforløb Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet - ofte hos den praktiserende læge - og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet. Referenceprogram: Medtager tillige de organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser

En klinisk retningslinie er IKKE ét patientforløb En klinisk retningslinie understøtter forskellige handlinger i et patientforløb - Dvs. at et patientforløb understøttes af utallige kliniske retningslinier udarbejdet af de faggrupper, der indgår i forløbet

Enkelt forløb Forløbsprogram Pakkeforløb Kliniske retningslinjer Instrukser Begrebernes relationer (inspireret af Claus Munch Jensen, Sundhedsstyrelsen)

Def. af indikator En målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten Andel af patienterne får vurderet ernæringsrisiko inden 24 timer efter indlæggelsen (tæller og nævner) Andel patienter, der får kvalmestillende 1 time før hvert måltid

Definition af begrebet standard Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. En tærskelværdi 90% af DSKS og SST, 2003

Den faktuelle status:

Trapez - udfordringen 39 7 4 godkendte

Vi er til for medlemmerne!

Strategi for centret - godkendt september 2009 se kliniskeretningslinjer.dk

At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer Centret udbyder årligt mindst 2 kurser i udvikling af kliniske retningslinjer og 2 kurser i implementering af kliniske retningslinjer. Der oprettes en hot-line, således at centrets medlemmer ved, hvornår de kan få kvalificeret hjælp i forbindelse med udarbejdelse af kliniske retningslinjer (mandag 13-15). Der udvikles kurser til superbedømmere, så hvert medlem har mulighed for minimum én superbedømmer i institutionen.

At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer Der udsendes Nyhedsbrev med fagligt indhold fire gange pr. år. Er du tilmeldt? Antallet af tilmeldte abonnenter til centrets Nyhedsbrev er inden udgangen af 2009: 1000, inden udgangen af 2010: 1500 og inden udgangen af 2011: 2500. Der udsendes nyhedsmail, der orienterer om offentliggørelse af en ny klinisk retningslinje.

Tak for ordet