Fjerpilning Udvalgte forskningsresultater og aktuelle projekter



Relaterede dokumenter
Hovedpunkter How to prevent feather pecking

Økologikongres 2011, Vingsted den november 2011

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

Proteinniveau til unge kvier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Uddybende information om Equitop Myoplast

Stil skarpt på poltene

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Viden, værdi og samspil

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

VELKOMMEN TIL GET2PET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Komplet startfoderprogram til grise

SEGES P/S seges.dk 1

Fodring af smågrise og slagtesvin

Du passer soen og soen passer grisene

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Aktuelt nyt om foder

MAVESUNDHED HOS POLTE

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Fodringsstrategier for diegivende søer

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Fra vådfodertank til krybbe

Professionel tørfodring

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Det helt rigtige til en behovstilpasset ernæring til hunde.

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)

Ultimate Starter MARSDENS ULTIMATE STARTER MINI PELLETS MARSDENS ULTIMATE STARTER FODRINGSGUIDE. Næringsindhold:

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

GOD FARING OG GODT I GANG

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

Det lugter lidt af gris

Alternativer til Zink oxid

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

NYT. Det helt rigtige til ethvert energibehov. SELECT GOLD premium tørfoder til hunde af alle størrelser med specielle krav til ernæringen.

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Fjerpilningsnøgle. Arbejdet er finansieret af: Fjerkræafgiftsfonden og Fonden for økologisk landbrug. Fotos: Jørgen Kjær og Jørgen Nyberg Larsen

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Mælk nok til et stort kuld grise

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Cikorie virker mod ornelugt i kød

3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Energibalance og kostsammensætning

Kampol Biprodukter. Acemal Æble eddike. Alvitol. SOC Hvidløgs. juice. 1 spiseske pr. ltr. vand. 1. theske pr. kg. Foder, 2-3 gange om ugen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

7 Statistik fra E-kontrollen og KIK

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2013

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Færre leverbylder Faktorer af betydning

Værdi af frie aminosyrer

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

to register

Fodring af søer, gylte og polte

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Forbedret sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Transkript:

Fjerpilning Udvalgte forskningsresultater og aktuelle projekter Jørgen Kjær Økologikongres, Vingsted, 2013

Hovedpunkter Hvad er fjerpilning Hvordan forebygger vi fjerpilning Fodring Avl Aktuel forskning

Hård fjerpilning og kannibalisme

Baggrunde for fjerpilning nogle forslag Omdirigeret hakkeadfærd på grund af manglende stimuli for Fødesøgning (foraging); HOFFMEYER (1969), BLOKHUIS (1986), HUBER-EICHER and WECHSLER (1997) Støvbadning; VESTERGAARD AND LISBORG (1993) Social adfærd; RIEDSTRA and GROOTHUIS (2002) Mangel på specifikke næringsstoffer Wood-Gush, 1971

FP og ernæring Korntyper Protein-rige fodermidler Protein, aminosyrer og energi Mineraler inclusive sporelementer Andre foderingredienser og medicin Foderstruktur Råfibre Grovfoder KJAER and BESSEI (Arch. Geflügelk., 2013)

Korntyper Havre reducerer FP relativt til andre typer BEARSE et al., 1940; SCOTT et al., 1954 a; SEEMANN, 1982; WAHLSTRÖM et al., 1998 Byg er bedre end hvede ABRAHAMSSON et al. (1996)

Protein-rige fodermidler Mindre KB Fiskemel er bedre end blod- og sojamel; ATTEH and AJAKAIE (1993) Mindre FP Dyrisk protein bedre end vegetarisk, men ingen forskelle i graden af hakkeskader (KB); MCKEEGAN et al. (2001) Kød/ben-mel bedre end vegetarisk eller andet dyrisk baseret mel; PFIRTER and WALSER (1998) Ingen effekt Soja, dyrisk/fisk, kasein; SAVORY et al. (1999) Kød/ben-mel, vegetarisk; RICHTER and HARTUNG (2003) Kød/ben-mel, fisk, soja; HADORN et al. (1998) Forskellige slags kød/ben-mel ; VAN KRIMPEN et al. (2010)

Protein, aminosyrer og energi Mindre FP Højere niveauer af protein relativt til energi; DONALDSON et al. (1955), LEONG et al. (1955), GERUM and KIRCHGESSNER (1978), CAIN et al. (1984), AMBROSEN and PETERSEN (1997) Højere energi; CAIN et al. (1984) Mindre KB Højere niveauer af protein; AMBROSEN and PETERSEN (1997, niveauer højere end 11.1 and 12.5)

Effekt af energi- og proteinindhold på % høner der fjerpiller (Gerum and Kirchgessner, 1978) Energi Protein (%) (kcal ME/kg) 19 23 27 Snit 2850 1 1 1 1.0 3350 27 4 0 10.3 3650 56 37 1 31.3 Snit 28 14 0.7 14.2

Aminosyrer Mindre FP: Tilskud af lysin til en blanding med lavt P; BUSTANI and ELWINGER (1987) Tilskud af lysin og arginin til en blanding i underskud; CONSON and PETERSEN (1986) Tilskud af arginin; SIRÈN (1963) Tilskud af methionin ; NEAL (1956), HUGHES and DUNCAN (1972), DÄNNER and BESSEI (2000) Tilskud af tryptophan; SAVORY et al. (1999) Ingen effekt: Arginin til fasaner; MADSEN (1966) Methionin CREEK and DENDY (1957), KJAER and SØRENSEN (2002, 4.2 vs. 8.2)

Foderstruktur Mindre FP (og KB): Foder som mel vs. piller; BEARSE et al. (1949), LONSDALE et al. (1957), (SKOGLUND and PALMER (1961), NORGAARD-NIELSEN (1989), LINDBERG and NICOL (1994), SAVORY and HEATHERINGTON (1997), SAVORY et al. (1999), HUBER-EICHER, WALSER (1997) and WECHSLER (1997) Foder som mel vs. cross; WALSER (1997)

Foderfibre - formaling Mindre FP: Tilsætning af fibre, groft formalede; NESTLER et al. (1945), HETLAND et al. (2004), VAN KRIMPEN et al. (2008) Tilsætning af fibre; ESMAIL (1997) Tilsætning af hel hvede i pelleterede blandinger; HETLAND et al. (2003) but NOT in HETLAND et al. (2004) Mindre KB: Tilsætning af fibre; HARTINI et al. (2002), ESMAIL (1997)

Fjer- og hudskader hos kyllinger fodret med piller, mel eller fortyndet mel (Savory et al., 1999)

FP og kannibalisme ved forskellige niveauer af fibre (after Salah and Esmail, 1997) 80 % 8 % 13 % 18 % majs fibre fibre fibre Fjerpillede (%) 100,0 41,0 7,0 0,0 Fjerskader, p 4,7 0,6 0,1 0,0 Mortalitet (%) 10 7 2 0

Tilsætning af cellulose til foderet Effekt på hakkeadfærd hos LSL (Amin et al., in prep.)

Grovfoder - ensilage til ISA Brown høner 23-54 uger gamle STEENFELDT et al., 2007, Br. Poultry Sci. 4:454-468 4,5 4 a 3,5 3 b b 2,5 2 1,5 c a ab b b Totalforbug, kg/kg Normalblanding, kg/kg 1 0,5 0 Normalbl. + majs ens. + byg-ært + gulerødder

Grovfoder - ensilage STEENFELDT et al., 2007, Br. Poultry Sci. 4:454-468 13,8 13,6 Ægmasse, kg 13,6a 13,4 13,2 13 12,8 12,6 13,2ab 13,3ab 12,8b Ægmasse, kg 12,4 Normalbl. + majs ens. + byg-ært + gulerødder

Grovfoder FP og KB STEENFELDT et al., 2007, Br. Poultry Sci. 4:454-468 25 Ikke næbtrimmede 20 18,3a 19,2a 15 15,3a 13,9b 16,3ab Døde, % 10 Fjerscore 5 0 2,5b 1,5b 0,5b Normalbl. + majs ens. + byg-ært + gulerødder

Hvorfor virker det? Øget tid bruges til at æde Øget foderoptag Mæthed? Ændringer i tarmfloraen Nedbrydning af NSP (ikke-stivelses holdige polysakkarider) Nedbrydning af fjer medfører lavere niveauer af putrescine, cadaverine, acetate, i-butyrate, i- valeriate ; MEYER et al., Physiol. & Beh. (2013) Ændringer i tarmens indhold af næringsstoffer og funktion

Fodring og fjerpilning Hvad virkede - løsninger Korntype: Havre Proteinrige: Protein: Mindst det anbefalede (NRC) Aminosyrer: Mindst det anbefalede (NRC) Struktur: Mel Fibre: Mere end 10% Formaling: Groft Grovfoder: Ensilage eller gulerødder ad lib

FP og genetik Forskelle mellem hybrider velkendt German Random Sample Tests 2012

FP og genetik DAMME et al., 2012, Lohmann Information October 47:9-14 Beaktrimming at 10 days of age

FP og genetik Forskelle mellem hybrider velkendt German Random Sample Tests 2012 Additiv genetisk varians Heritabilitet lave til moderat (FP) til høj (KB); MUIR, 1996, KJAER AND SØRENSEN, 1997, RODENBURG et al. (2003) Selektion er mulig Udvikling af en: Kinder and Gentler Bird (KGB) med lav tendens til KB; MUIR (1996) Udvikling af Fjerpilningslinierne (Høj og Lav); KJAER et al. (2001)

Fjerpilningslinierne Udviklet i Foulum Linierne bruges nu til eksperimenter på Univ. of Hohenheim, Stuttgart Inst. for Animal Welfare, Celle, D Eksperimenter også på Univ. of Bristol, UK Univ. of Bratislava, Slovakia Univ. of Utrecht, NL

Results from 5 generations of selection Relative effects 7 Bouts per bird per 3 H 6 5 4 3 2 1 HP/LP 0 1 Su, Kjaer, Sørensen, 2003 2 3 4 5

Efter 6 generationers selektion LFP HFP

Undersøgelser af korrelerede responser på adfærd og fysiologi Stress-reaktion på Corticostereron Hjerte-rate-variabilitet Neurotransmittorer Serotonin Dopamin Bevægelsesaktivitet Kjaer, J.B and Guémené, D., 2009. Adrenal reactivity in lines of domestic fowl selected on feather pecking behavior. Physiology & Behavior 96: 370 373 Kjaer, J.B. and H. Joergensen, 2010. Heart rate variability in domestic chicken lines genetically selected on feather pecking behavior. Genes, Brain and Behavior 10:747-755 Kops, Kjaer, Güntürkun et al., Serotonin release in the caudal nidopallium in hens genetically selected for high and low feather pecking behavior: an in vivo microdialysis study. Behav. Br. Res. (submitted 2013)

Forsøg med 5 uger gamle kyllinger

Mørk: HFP Hvid: LFP

Konklusion Fra egne studier og litteratur iøvrigt: Ingen substitution af fødesøgning med FP Det ser nærmere ud til, at meget aktive dyr også fjerpiller meget Dette har ledt til en ny teori om fjerpilning: Fjerpillere er hyperaktive Kjaer, J.B., 2009. Feather pecking in domestic fowl is genetically related to locomotor activity levels: Implications for a hyperactivity disorder model of feather pecking. Behavior Genetics 39: 564-570

Multi-disciplinære studier vedrørende fjerpilning Forståelse Løsninger Hyperaktivitet Ernæringsmæssige mangler Frustration, stress FP

TAK Se på hjemmesiden: og find mere information