Indholdsfortegnelse Konklusioner på fokusgruppeinterviews side 2 Konklusioner på elevinterviews side 8 1
Evaluering af helhedsskolen 2004 Konklusioner - Fokusgruppeinterviews Vi har ikke fundet VEJEN, men vi har fundet nogle stier. (Lærerudtalelse) Skolerne er blevet bedt om at udpege interviewpersoner ud fra følgende personkreds: skolelederen eller viceskoleinspektøren, afdelingslederen eller helhedsskolekoordinatoren, ledende pædagog, en repræsentant for pædagogerne i helhedsskolen og en repræsentant for lærerne i helhedsskolen. I et tilfælde deltog den ledende pædagog ikke på grund af sygdom. Interviewene har været forelagt skolerne til gennemsyn. 1) Struktur og ressourcer De fleste helhedsskolers grundstruktur er efterhånden følgende: 08.00-09.30 Undervisningsmodul 09.30-10.00 Pause 10.00-11.30 Undervisningsmodul 11.30-12.30 Den lange pause 12.30-14.00 Undervisningsmodul Strukturen kan dog være forskellig fra skole til skole og fra årgang til årgang på en skole. Dansk og matematik basisfagene - lægges ofte i 1. modul, men ugeskemaet er generelt meget fleksibelt. Almindeligvis er en klasse tillagt 12-15 pædagogtimer 30-50 % af tiden er pædagogen alene. En pædagog er normalt tilknyttet én klasse. Nogle steder vælger man at sætte pædagog og lærer sammen en hel dag, f.eks. når man har emnedage. Det kan være svært for pædagogerne, når de skal afslutte kl. 14.00 i skolen og være klar i SFO en på samme tid. Nogle SFO er har pædagogmedhjælpere, der står klar kl. 14. Andre skoler sørger for, at pædagoger frigøres fra skoledelen kl. 13.45, så man er klar, når børnene kommer kl. 14. Generelt fungerer samarbejdet mellem skole og SFO godt, mens der er arbejds- og samarbejdsmæssige problematikker på et par skoler m.h.t. en samarbejdende og nærliggende institution, hvis pædagoger arbejder med i Helhedsskolen. 2
Idé: Det vil være en god idé at fortælle hinanden om, hvordan man klarer ovennævnte problematikker, Best practice. 2) Indholdet i helhedsskolen Generelt kan man sige, at indholdet i Helhedsskolen er præget af mange forskellige måder at gøre tingene på, der er mange forskellige vinkler og mange emner. Nogle skoler har op til 7-8 emneuger pr. skoleår. I emneugerne er pædagogerne på nogle skoler med hele tiden. Endelig er indholdet præget af mange værkstedsfunktioner. Generelt er der en god udvikling i gang, selv om 1814-skemaet stadigvæk gælder nogle steder. M.h.t. de praktisk-musiske aktiviteter fylder de mere end tidligere, de indgår i mange forskellige sammenhænge, der er skabt bedre muligheder for inddrage dem, især er leg og bevægelse i fokus, men ud fra fokusgruppeinterviewene er det vigtigt med en fortsat opmærksomhed på de praktisk-musiske aktiviteter. Det er tydeligt, at når lærer-pædagog supplerer hinanden, bruger deres respektive kompetencer, så sker der noget. En skole funderer over, at der nu fra oven (Undervisningsministeriet) er lagt flere fagtimer ind i på 1.-3. klassetrin, ekstra dansk- og matematiktimer og engelsk. Frirummet er blevet mindre. M.h.t. helhed fremhæver en skole, at man har fået skabt en personalemæssig helhed. Flere og flere medarbejdere har næsten 100 % tid i Helhedsskolen, og både lærer og pædagog er med til forældresamtalerne, hvilket har været en klar fordel. Der er også god fokus på emne- og projektarbejde, og man peger på, at emneforløb ville være svære at afvikle i en snævrere tidsramme. Endelig peger man på, at Helhedsskolen er en læringsproces både for elever og lærere og pædagoger Skal der være helhed mellem skolen og SFO? Mange opfatter SFO-tiden som børnenes frie tid, og børnene gider ikke emneforløb, der løber på tværs af skole og SFO, siger man. En medarbejder siger, at der generelt mangler viden i skolen om, hvad SFO er. Det er dog enighed om det værdifulde i, at pædagogerne kan følge (med) et barn fra skolen og over i SFO en. Det er vigtigt, at pædagogstillingerne er skruet rigtigt sammen. Det er også vigtigt at påpege, at der ligger nogle uafklarede spørgsmål og problematikker mellem 2-3 skoler og de fritidshjem, der arbejder med i Helhedsskolen. En skole har nedsat en arbejdsgruppe, hvor der er 2 repræsentanter fra hver institution i området, så man bedre kan være ajour med hinanden. 3
Lærerne og pædagogerne skelner mere end tidligere m.h.t. varierede arbejdsformer. Det er også vigtigt, at børnene lærer at sidde på en stol i 15 min ad gangen, eller som en lærer siger: Vi vælger det bedste i situationen! Generelt vil man gerne have det mere legende ind i undervisningen, og i denne forbindelse er lokalernes fleksibilitet vigtig for at kunne vælge varierede arbejdsformer. I interviewene fremhæves det, at der er god inspiration at hente på: www.skolenet-vejle.dk - at det er vigtigt med mange forskellige undervisningsmidler, at skolebiblioteket er vigtigt, og at startbeløbet på 1.000 kr. pr. elev var en god igangsætter for Helhedsskolen. Der er kommet en større bevidsthed om læringsmiljøets indvirkning på undervisningen. Der skal til stadighed arbejdes med det fysiske miljø, og i interviewene fremkommer forslag som rullende værksteder, bedre værkstedsmuligheder, bålhuse og udeværksteder. Generelt er der store forventninger til gennemførelsen af Plan 120 vedr. skolebyggeri. En skole arrangerer teambuildingskursus for nye team for at understøtte samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Generelt kunne brug af nærmiljøet/ud af huset-aktiviteter vægtes mere, selv om flere skoler siger: i stor udtrækning, byen, Nørreskoven, vandet, havnen, åen mange muligheder lige uden for døren. Nogle klasser har fast udedag. En skole har i forbindelse med en evaluering - fået et decideret ønske fra forældrene om øget brug af nærområdet. 8-14 giver mere tid og ro og flere og bedre muligheder for fordybelse. En pædagog: Det er også rarere at være barn. Der er blevet mere flow over undervisningen. Det er blevet en skole, som jeg gerne ville have gået i. Der er kommet et andet overskud til det skæve. Den lange pause fungerer i al almindelighed godt, selv om nogle af de interviewede synes, den er for lang. Nogle skoler har satset eller vil satse - mandskabsmæssigt på at gøre den lange pause bedre for børnene. En medarbejder siger: De allerfleste har gode pauser. En pædagog foreslår en kortere pause - ½ time og så SFO-start kl. 13.30. De skoler, der har fået gjort noget ved deres legepladser, kan mærke det positivt. På en skole fremhæver man, at én af de tre bedste ting, som børnene trækker frem i elevsamtaler, er legetiden. Det understøttes også i nogen grad af elevinterviewene. Flere ledende pædagoger kunne godt tænke sig en skoletid fra 8-13, så der blev mere tid i SFO. Imidlertid ligger her et klart dilemma, idet 8-14 giver bedre muligheder for at tænke mange forskellige aktiviteter ind. Det er vigtigt at holde fast i grundtanken med masser af praktisk-musiske aktiviteter, og de skulle gerne på sigt ind i fagene! 4
3) Faggrupperne Samarbejdet mellem lærere og pædagoger har generelt udviklet sig i en god retning. Et sted siger en lærer: Det fungerer helt vildt godt! Det har betydet meget, at man har fået erfaringer med samarbejdet. Man fremhæver, at kemien skal passe, og det siges, at det handler mere om kemien mellem mennesker end om professioner. Imidlertid er lærere og pædagoger forskellige, for som der fremstår i et af interviewene, hvor man siger: Lærerne siger: Vi forbereder os - Pædagogerne siger: Vi er her. Lærere og pædagoger har forskellig tilgang til planlægning. Pædagogen er som udgangspunkt knyttet til én klasse og arbejder både i skoledelen og fritidsdelen. Det giver en ekstra know how omkring de børn, der går i SFO. Denne kontinuitet mellem skole og SFO fungerer godt. Det er generelt vigtigt, at pædagogen har mulighed for at bruge sine pædagogkompetencer og i øvrigt har ben i næsen, som en pædagog udtrykker det. En skoleleder: Billedet er, at det faktisk fungerer godt, men processen har taget lang tid. En skoleleder: Lærere kan meget, pædagoger kan meget, og lærere og pædagoger kan meget, meget sammen. En lærer: Det er klart, at det (samarbejdet. Red.) tager tid, men så længe det udvikler sig, er det godt. Vi kan i vores team ikke komme længere vi er nået det maksimale, vi har fundet hinandens ressourcer og styrkesider og udnytter dem. En pædagog: Mange lærere har fundet deres indre pædagog frem. Pædagogen er en vigtig informator, fordi han/hun følger SFO-børnene fra skolen og i SFO en. Det kan dog være stressende, hvis man både skal lukke ned for skolen kl. 14 og samtidig være klar til at tage imod børnene i SFO en. På nogle skoler har man lagt et planlægningsmøde ind i forbindelse med den lange pause. Det har givet ro. I øvrigt er kulturen blevet mere skriftlig. Man bygger efterhånden udpræget på hinandens styrkesider og interesseområder, og det konstateres, at emneforløb giver et ligeværdigt planlægningsforløb mellem lærere og pædagoger. Skole-hjemsamarbejdet næres på en god måde af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det fremhæves også, at de to forskellige fagligheders øje for og øjne på barnet er en styrke. Skole-hjemsamarbejdet er blevet styrket, mener flere skoler. I det hele taget har der generelt været god opbakning fra forældrene til arbejdet i Helhedsskolen. Man har følgende bemærkninger/forslag vedr. efteruddannelse: Gl. Avernæs -kurserne har været gode. Skolepædagoguddannelse Den vanskelige samtale Evaluering 5
Natur/teknik Dansk som andetsprog Relationskompetencer Gardners mange intelligenser 4) Ledelse Ledende pædagog er leder af pædagogerne og indgår de fleste steder som en del af skolens ledelsesteam. Det kan være en vanskelig rolle, men helt overvejende er de ledende pædagoger tilfredse med udviklingen. En ledende pædagog siger i et af interviewene: Et ønskejob! En skole savner en afdelingsleder med ledelsesret over for både lærere og pædagoger. Afdelingslederens/helhedsskoletovholderens rolle kan være svær at definere. Er man leder? Eller er man ikke leder? Helhedsskoletovholderens rolle er speciel vanskelig. En tovholder siger: Jeg er glad for, du sagde tovholder. Det er et spørgsmål om at samle tingene sammen. Det er en vanskelig opgave. Det kommende skoleår er koordinatorfunktionen delt ud på de enkelte årgange, derved bliver det nemmere at sætte fingeren på pulsen. At være tovholder/koordinator har været en hård nød at knække. Jeg har lidt følt, at jeg havde en kompetence, og så ikke alligevel. Nogle steder deler man afdelingslederskabet mellem en lærer og ledende pædagog. Der eksperimenteres flittigt med forskellige modeller. En skole har f.eks. i stedet for en tovholder - nedsat et koordinationsudvalg med en repræsentant fra hver årgang. Skoleledelsens rolle er meget vigtig, især m.h.t. at følge op på indsatsområder. En skoleleder siger: Nu skal vi til at fokusere på andre områder i skolen. Vi skal have udviklet mellemtrinnet og udskolingen. Den problemstilling, vi står overfor, er, hvilke kvaliteter vi kan føre videre fra Helhedsskolen til andre afdelinger. Helhedsskolen er det, vi er stolte af 5) Andet Førskoletilbuddet fungerer godt! Arbejdspunkter Der bør arbejdes med at gøre 8-14-tiden mere varieret. Der bør fortsat fokuseres på at udvikle samarbejdet mellem lærer og pædagog. Brug af nærmiljøet og ud-af-huset-aktiviteter kan udvikles mere. De praktisk-musiske aktiviteter kan i højere grad integreres i den mere faglige undervisning. 6
Der er et dilemma m.h.t. sluttidspunktet. Skal det være kl. 13 el. 14?? Hvad vindes? og hvad tabes? 7
Evaluering af helhedsskolen 2004 Konklusioner Elevinterviews Det er rigtig godt, at vi har fået længere tid. Hvis man ikke kan tingene, så kan man lave forsøg og lære det på den måde. (Elevudtalelse) Skoleafdelingen har efter lodtrækning interviewet 4 elevgrupper fra 2. klassetrin på fire skoler, Damhavens Skole, Langelinies Skole (2 elever fra 2. klasse og 2 elever fra 3. klasse), Petersmindeskolen og Vinding Skole. Eleverne har været tilfældigt udvalgt, men dog således at elevgruppen skulle dække alle klasser på årgangen, og at der var en nogenlunde ligelig repræsentation af drenge og piger. Eleverne er helt med på, hvad Helhedsskolen er: at det kun er for 0.-3. klassetrin, at skoletiden er fra 8-14, og som en elev præcist udtrykker det: Jeg ved, at kommunen har bestemt det, så vi også kan nå at være på ture. Det gode ved at gå i Helhedsskolen er: Det lange frikvarter. (En siger: Man burde have flere!) Det er godt, man lærer mange ting. Man er på en stor gang. Der er mange kammerater. Det er sjovt, når man skal vise hinanden noget (skuespil, vitser, gåder ). At man kommer på flere udflugter. Man får længere tid til at lære det i. Det mindre gode er bl.a.: Når man bliver holdt udenfor. For få frikvarterer. Nogle timer er for lange. For lidt tid til at spille i timerne. For lidt tid til at spise. Skolen starter for tidligt, hellere fra 9-15. Mangler legeplads, en bedre legeplads. Toiletterne. Stolene, man sidder på. Pladsen i lokalerne. Det sjove og det spændende ved Helhedsskolen er: Den nye legeplads, hvor man har fået en sådan. At lærerne er gode. Værkstedsundervisning og pileflet. Militærtur og tur til Martha. Kulturtimerne og emner. 8
Natur/teknik. ( Vi laver forsøg, og når det er godt vejr, er vi ude. ) Det kedelige er: At man bliver skældt ud, når man svarer igen. Hvis man har lært noget og skal til det igen. At sidde på en stol hele tiden. Elevernes indflydelse på undervisningen opfattes meget forskelligt. Nogle udsagn: Der er voksne i vores klasse, der tager godt imod, især i værkstedstimerne. I matematik leger vi meget. Jeg elsker kristendom, for der skal vi bare høre historier. Hvis man gerne vil lære noget, så siger man det bare. Man skal mest lave det, de voksne siger. Det gode ved SFO en er eftermiddagsmaden, at der altid er nogen at lege med, og at det er specielt godt, når man har fødselsdag. Det mindre gode ved SFO en er, når man keder sig, når man får skældud, og så savner nogle børn deres bedste kammerater, der ikke går i SFO. Eleverne giver gerne gode ideer fra sig, bl.a. har man et sted på elevernes initiativ - overnattet på skolen. Det var en succes og Vi har en kasse, hvor vi kan lægge gode ideer i. Den lange pause har børnene ikke synderlige problemer med: Den er rigtig, rigtig god. Den måtte godt være lidt længere for min skyld. Den kan godt blive lang for mig. Hvis man ikke har nogen at lege med, er den lang. Vi behøver ikke altid at hente en voksen, vi kan selv stoppe problemerne. Heller ikke 8-14-tiden har eleverne store problemer med. Det er imidlertid vigtigt, at et par betingelser bliver opfyldt, f.eks. at man er med i gode lege, og at timerne ikke er kedelige: Det er godt at være i skole fra 8-14, men nogle synes, man burde have fri ligesom de store! En elev: Man skal have tid til at lære noget, men det er også vigtigt, at der er tid til at lege. I andre lande skal børnene arbejde. Hvis man har leget godt, går dagen hurtigt. Hvis det er kedeligt i timerne, føles det som en evighed. Elev i 2. klasse: Det er rigtig godt, at vi har fået længere tid. Hvis man ikke kan tingene, så kan man lave forsøg og lære det på den måde. Eleverne fokuserer meget på det sociale. Hvordan de har det med kammeraterne, og hvad de voksne gør (eller kan gøre) for, at det er rart at være i skolen. 9
En god voksen må ikke være sur i hvert fald ikke fra morgenstunden. En god voksen forklarer, hvad man skal. giver én en chance, inden man ryger op på kontoret. hjælper én med tingene. hjælper én, hvis man har problemer. skal også være en, der kan sige, at nu er det altså nok. En god ven/kammerat er En, der er god at lege og snakke med, og en, der hjælper en. En, man kan stole på, og en, der kan holde på en hemmelighed. En, man leger rigtig godt med. En, man får meget ros af. En, der er sjov og fræk. Eleverne er helt på det rene med, hvorfor det er vigtigt at have en god ven/kammerat: Hvis man er ked af det, er det vigtigt, at en støtter og hjælper. Ellers føler man sig ensom. Det skal være en, der kan noget, som man ikke selv kan, og som gider lære mig det. Eleverne har også gode forslag/ideer til at gøre tingene bedre i både helhedsskolen/sfo: At de ikke vil fælde det store træ (Langelinies Skole). Nye toiletter. Toiletter med alarm, hvis man pisser på gulvet. Jeg vil gerne have flere pædagogtimer, for vi sidder for det meste ned. Jeg vil gerne have lidt mindre tid i Helhedsskolen (kl. 12 eller 13). Arbejdspunkter: Det er vigtigt at være opmærksom på variationen af undervisningen. at have øre for, hvad børnene gerne vil. at fokusere på, hvordan eleverne har det med hinanden. 10