Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?... 9 Græshøjder 12 Afpudsning 14 Første slæt på delareal 16 Produkt sæson, forventninger til kvalitet og potentielle forbrugere 17 Naturpleje. 18 Dokumentation af naturplejeeffekt muligheder.. 18 Dokumentationscirkler...... 21 Plejeeffekt af græssende dyr - hvile planter undgås ved afgræsning?... 22 Effekt af forskellige plejestrategier på agertidsel og draphavre 23 Mere fokuseret naturpleje.. 26-1 -

Opsummering Behov for flere græssende dyr til naturpleje I Danmark er der brug for flere græssende dyr til naturpleje og til at udnytte naturens ressourcer. I denne sammenhæng kan tyrekalve fra malkekvæg fungere som en særlig græsningsressource. I projektet har vi set på Jersey tyrekalve som naturplejere sat på græs sammen med ammetanter i form af udsætter køer. Det betyder at man kan forlænge livet for en gruppe malkekøer med en sommerperiode, og deres opvækst indgår økonomisk og klimamæssigt i et samlet regnskab for både mælkeproduktion, ammetante funktionen og naturpleje. Tyrekalvene får et godt liv i det fri, de bliver slagtet i en alder af ca. ti måneder og udnyttet som et sæsonprodukt. Vilkår ved græsning på naturarealer Generelt er foderkvaliteten lav på naturarealer sammenlignet med en kløvergræsmark på omdriftsjord. Der er dog stor forskel i foderkvaliteten mellem naturarealerne, og der er ingen grund til at det er Jersey Græskalv, der skal stå for naturplejen på arealerne med meget lav foderkvalitet. I projektet har Jersey Græskalv været fulgt i 28 og 29 på arealer ved en nyetableret sø, Egå Engsø, samt på overdrev og enge i Lisbjerg. Vi har dog kun fulgt foderkvaliteten ved Egå Engsø. Ved etablering af Egå Engsø indgik en lang række arealer med forskellig forhistorie, nogle med tidligere intensiv landbrugsdrift, andre med længere tids brak. Dyreholdet blev i foråret 28 lukket ud på en del af arealet, og cirka en tredjedel blev benyttet til første slæt og herefter afgræsset. Planteudbuddet bestod især af naturgræsser, men der var også en del forskellige urter, og kun lidt siv på arealet. På trods af en fordøjelighed på 1,-1,8 kg tørstof per fe (sammenlignet med fordøjeligheden på kløvergræsmarker i omdrift på 1,-1,2 målt i efterår 29), havde kalvene en relativ god tilvækst af størrelsesorden,75 kg per dag, idet de samtidig havde mælk til rådighed. Til gengæld var der nogle af ammetanterne, der tabte sig undervejs, og de udvalgte køer skal derfor være i rimelig godt huld ved udbinding. Ændring i planteudbud fra 28 til 29 blev fulgt i én fold, og viste nedgang i andel af naturgræs samt stigning i andel af andre urter. Desuden viste kurven over foderkvalitet gennem sæsonen et mere jævnt forløb i 29 sammenlignet med 28. Dyreholdet blev flyttet til kløvergræs i efteråret 29, og der var her et udbud af mere letfordøjeligt foder, men også et foder med et proteinindhold, der er højere end ønskeligt for kalve, der udelukkende ernæres ved græsning. Et højt proteinindhold betyder at der skal bruges energi til at udskille et overskud af kvælstof, og det kan øge risikoen for leverbylder. Naturplejeønsker Naturen har mange facetter, så hvordan kan man håndtere hensyn til naturkvalitet? Det kan virke som noget uhåndgribeligt, men der er alligevel en række holdepunkter. Vi vil f.eks. gerne se alle vore vilde arter i det danske landskab, dels af æstetiske og etiske grunde, dels fordi de mange arter også indeholder store ressourcer, både med hensyn til de økologiske kredsløb og med hensyn til den genpulje, som vi samlet set kan trække på fremover. Når vi ser på græsningsarealernes botanik er der generelt en stor udbredelse af nogle få dominerende arter, som vokser ved højt næringsstofniveau, mens de mange arter, som vokser ved lavt næringsstofniveau, har meget svært ved at klare sig i et intensivt landbrugsland. Mange af de arter, der har brug for en hjælpende hånd er afhængige af et relativt lavt næringsniveau og behov for at hurtigt voksende græsser holdes nede, så der kommer lys ned til de langsomt voksende urter. - 2 -

Til at vurdere naturkvalitet ud fra plantebestanden er der desuden udarbejdet et indeks ved Danmarks Miljøundersøgelser, således at de forskellige plantearter har et naturkvalitets indeks på en skala fra -1 til +7. Dette indeks er specificeret for de forskellige naturtyper, som eng, overdrev og mose. Der er således arter som indikerer høj naturkvalitet og andre arter, der indikerer lav naturkvalitet på et givet areal. Tilsvarende har plantearter en karakter for hvor næringsrige arealer de normalt vokser på denne karakter kaldes Ellenberg N. Derfor kan plantebestandens sammensætning fortælle om naturplejen går i den rigtige retning eller ej. Naturpleje med Jersey Græskalv og dokumentation af effekt I 28 blev græsningsfoldene karakteriseret, og ved Egå Engsø blev der fundet mange arter i foldene, dog var der flere problem arter og naturmæssigt negative arter, end der var af positive og særligt positive arter. Med hensyn til naturkvalitet lå arealerne ved Lisbjerg lidt højere end arealerne ved Egå Engsø. Naturpleje med Jersey Græskalv er vurderet ud fra registreringer i projektets start år, 28, og igen efter to græsningssæsoner i 21. Naturpleje tager tid, og to år er ikke meget til vurdering af effekt, men der er sket en vis gunstig udvikling. Der blev udlagt dokumentationscirkler med en radius på 5 m i foldene, til senere opfølgning. Denne arealenhed blev valgt, idet den benyttes af kommunerne til dokumentationsopgaver. Cirklerne kunne genfindes med GPS og lokal afmærkning. Resultaterne fra monitering i cirkler viste, at der på markflader ved Egå Engsø, som tidligere var præget af intensiv landbrugsdrift med dominans af almindelig kvik m.v. nu var kommet flere engarter, som blågrøn star, næb-star, tykbladet ærenpris og glanskapslet siv. Specielt ved Egå Engsø forekom der i 28 et større område domineret af agertidsel, og en så voldsom bestand kan man ikke forvente at regulere med afgræsning alene. Her er det nødvendigt at kombinere med afpudsning eller slæt. Det vil også være nødvendigt i forbindelse med andre og mere robuste kvægtyper end Jersey Græskalv. Det kan konkluderes, at der kan opnås en udmærket naturplejeeffekt på plantebestanden med Jersey Græskalv, når areal og supplerende tiltag tilpasses dyreholdet. Egå Engsø er en god fuglelokalitet, og afgræsningen har også skabt en række fordele for fuglelivet, f.eks. i form af kortgræssede sjapvandsområder og bar mudderbund. Effekt af forskellige plejestrategier på særlige problemarter - agertidsel og draphavre Følgende plejestrategier blev afprøvet: 1. Ubenyttet 2. Afhugning fjernes ikke 3. Afhugning fjernes 4. Ét slæt (fjernes) og afgræsning 5. Kontinuert afgræsning kombineret med afpudsning* 6. Kontinuert afgræsning uden afpudsning *) Afpudsning blev årligt foretaget tre gange i forbindelse med reduktion af tidsler, men kun én gang i forbindelse med reduktion af draphavre. Strategierne 1-3 kan benyttes, når der ikke er græssende dyr, som i 4-6. Agertidsel: Vurderet på antal skud af agertidsel var der ikke signifikant forskel på behandlinger i 28 og 29, men i 21 var der flere skud ved behandling 4 og 6 end ved behandling 5. Det stemmer godt overens med den forventede effekt af afpudsning i 5, og flere skud i 6, men det var ikke forventet at finde flere skud i 4 slæt og afgræsning. - 3 -

Vurderet på dækningsgrad var der ikke signifikant ændring i dækningsgrad af agertidsel fra 28 til 21 ved de forskellige behandlinger. Der var mere markante årsforskelle med generelt højt niveau af dækning i 29 og lavt i 21. Almindelig rapgræs havde en væsentlig forekomst på 4-5 pct. dækning i 28. Andelen faldt signifikant i behandlinger uden afgræsning (1-3) og var uændret i de øvrige behandlinger (4-6). Dækning af almindelig kvik steg markant i ubenyttet (1). Med hensyn til naturkvalitets indeks blev det kun afprøvet i én gentagelse. Naturkvaliteten udviklede sig positivt i behandlingerne 2-6 og kun negativt i ubenyttet (1). Ellenberg N var højere i behandling 1 og 6, men var faldet eller forblev uændret i de øvrige behandlinger. Ud fra den korte periode må det konkluderes at kontinuert afgræsning med tre afpudsninger (behandling 5) har en god reducerende effekt på antal skud af agertidsel, og er fremmende for naturkvaliteten på arealet. Draphavre: Vurderet ud fra dækningsgrad i 21 sammenlignet med 28 var der kun signifikant lavere niveau af draphavre ved kontinuert afgræsning med afpudsning (5). Her blev dækningen af draphavre reduceret fra 26 til 12 pct. Samtidig reduceredes dækningsgraden af bar jord fra 28 til 21. Også i Lisbjerg blev naturkvalitets indeks kun afprøvet i én gentagelse, og igen en positiv udvikling i naturkvalitet i behandlingerne 2-6, men negativ i ubenyttet (1). Ellenberg N var blevet højere i behandling 1, men var faldende i de øvrige behandlinger. Det konkluderes at kontinuert afgræsning med én afpudsning (behandling 5) har en reducerende effekt på dækningsgrad af draphavre og er fremmende for naturkvalitet på arealet. Mere fokuseret naturpleje Det anbefales, at der arbejdes med fokuseret naturpleje baseret på potentialer på den enkelte lokalitet. Mange steder og især ved naturgenopretning - er det relevant med en faseopdelt strategi, f.eks. konkret i dette projekt en indledende fase med behov for afpudsning eller slæt for at reducere mængden af tidsler, henholdsvis draphavre i områder, hvor arterne dominerer. Næste fase kan f.eks. være fremme af særlige positive arter ved periodisk afgræsning og dermed bedre mulighed for frøsætning og etablering. - 4 -

Indledning Formålet med projekt Jersey Græskalv er at informere om mulighederne for at udnytte Jersey tyrekalve med ammetanter til naturpleje og samtidig opnå et nyt kødprodukt af høj kvalitet. Jersey Græskalv er velegnet både for kalveproducenter og for græsningsselskaber. Erfaringer fra tidligere har vist, at kalve med ammetanter har potentiale for høj tilvækst på naturarealer. I projektet beskrives græsningsarealernes plantebestand, og beskaffenhed beskrives ved hjælp af fotos og højdemålinger. Projektperioden med dyr på græs var 28-29, og i 21 blev sidste plantemoniteringer udført. Naturplejeeffekt tager tid, men der gives en vurdering af, hvor godt dyrene kan fungere som naturplejere under de givne forhold. På sigt kan dyrenes naturplejeaktiviteter indgå i branding af produktet. Lokaliteter Jersey græskalv blev afprøvet på forskellige arealtyper. Dels relativt fugtige arealer ved Egå Engsø, dels overdrev i kombination med lavtliggende arealer og små skovsøer i et område i Lisbjerg nord for Århus. Arealerne ved Egå Engsø er flade og åbne med meget lidt læ for de græssende dyr. Arealerne ved Lisbjerg ligger i et kuperet areal med skov omkring foldene og godt læ for dyrene. I efteråret 29 afgræssede dyreholdet fra Egå Engsø kløvergræs arealer ved Hjortshøj. Kort over arealer ved Egå Engsø, dels oversigtkort med søens placering, dels kort, der viser de mange jordlodder fra før søen blev anlagt i 26. Foldene ligger vest og nord for søen ud til den blå linie på oversigtskortet. Søen er ca.1 ha. Kort over arealer ved Lisbjerg, både overdrevsarealer og engarealer. - 5 -

Egå Engsø Lisbjerg Ved udbinding sidst i april 28 Ved udbinding sidst i april 28 Starten af juni 28 Starten af juni 28 Midten af september 28 Starten af november 28-6 -

Fold 1 gennem sæson 29 linje til prøveudtagning Kun fold 1 blev benyttet til Jersey græskalv i 29 Egå Engsø 5. maj 29 ved start af afgræsningen Egå Engsø 8. Juni 29 Egå Engsø 6. oktober 29-7 -

Område ved Egå Engsø med plænegræsning her bliver en mere sammenhængende græsmåtte Mange steder ved Engsøen er vegetationen meget pjusket og spredt. Selv om det er godt med bare pletter til spiring for nye arter, må der gerne være flere tætte områder, og dermed mere foderproduktion til dyreholdet. Kløvergræsmark ved Hjortshøj 29 Kløvergræs, Hjortshøj 6. oktober 29-8 -

Kalve og ko på græs Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de? På arealerne ved Egå Engsø blev der udtaget prøver af plantebestanden gennem sæsonen, og der blev taget højdemålinger. Højde blev målt langs udvalgte linier i de forskellige folde i 28 og i fold 1 i 29, samt i kløvergræsmarker hvor kreaturerne afgræssede sidst på sæsonen i 29. Det første hold af køer og kalve (28) blev lukket ud på det areal, der senere blev inddelt i fold 1-3. Det var for stort et areal idet køerne undersøgte det i hele sit omfang og kalvene måtte trave meget rundt i starten af sæsonen. Herefter blev arealet inddelt i tre folde. Fold 4 blev i 28 benyttet til ét slæt (midt juni) og herefter afgræsset. Den botaniske sammensætning og foderkvalitet i afgræsningsfoldene er vurderet for planteprøver klippet langs en udvalgt prøvetagningslinie gennem folden. Prøven blev sammensat af en række klip i de områder, hvor kreaturerne havde græsset langs denne linie. Især fold 1 var præget af mosaikområder med henholdsvis tidsler, lådden dueurt, og afgræssede delområder. Plante-materialet blev neddelt til repræsentative prøver og sorteret i de forskellige plantearter. En delprøve med samme sammensætning som prøver til botanisk analyse blev benyttet til analyse for foderværdi. - 9 -

Botanisk sammensætning - grupperet - afgræsning ved Egå Engsø sommeren 28 6 pct. på tørstofbasis 4 2 kulturgræs naturgræs siv andre urter dødt materiale Fig. 1. Botanisk sammensætning af afgræsningsprøver i foldene ved Egå Engsø vist i overordnet gruppering. Se tekst for flere detaljer. Figur 1 viser et gennemsnit af de prøver, der er taget i afgræsningsfoldene i 28. Kulturgræsserne var primært almindelig rapgræs og almindelig rajgræs, naturgræsser var især almindelig kvik og krybhvene, siv bestod især af lyse-siv og andre urter var især mælkebøtte og lav ranunkel. Der var en høj andel af dødt materiale, fortrinsvist sidst på sæsonen. I 29 blev udviklingen fulgt i fold 1 og sammenlignet til kløvergræsmarker i Hjortshøj, hvor dyrene græssede i efteråret, fig. 2. Ved Egå Engsø er andelen af naturgræs lidt mindre i 29 sammenlignet med 28, og der er til gengæld en lidt højere andel af andre urter. I fold 1 var der ikke hvidkløver. I Hjortshøj var der en høj andel af mælkebøtte i én af kløvergræsmarkerne, derfor den relativt høje andel af andre urter. I fig. 3 illustreres de mest markante forskelle mellem vegetationen ved Egå Engsø og kløvergræs i Hjortshøj. 6 Egå Engsø, fold 1, botanisk analyse gennem 29 sammenlignet med kløvergræsprøver efterår 29 Pctandel på tørstofbasis 5 4 3 2 1 kulturgræs naturgræs hvidkløver andre urter siv dødt materiale Fold 1 28 Fold 1 29 Kløvergræs efterår 29 Fig. 2. Udvikling i botanisk sammensætning 28-29. - 1 -

Andel rajgræs, hvidkløver samt andre arter i september og oktober 29 i fold 1 Egå Engsø og i Hjortshøj 6 5 Pct. på tørstofbasis 4 3 2 1 Egå Engsø fold 1 29 Kløvergræs efterår 29 hvidkløver alm rajgræs andre arter dødt mat Fig. 3. Sammenligning af botanisk sammensætning Egå Engsø og Hjortshøj. Egå Engsø fold 1: 22 andre arter, flere i betydeligt omfang. Kløvergræs ved Hjortshøj:1 andre arter og kun sporadisk forekomst, på nær mælkebøtte i én af de tre folde. 2 Kg ts per fe ved Egå Engsø 28 2 Kg ts per fe ved Egå Engsø og kløvergræs i Hjortshøj 29 Kg ts per fe 1,5 1,5 kg ts per fe 1,5 1,5 4 5 6 7 8 9 1 Måned 4 5 6 7 8 9 1 11 Måned Fold 1 Fold 2 Fold 3 Fold 4 Engsø F1 28 Engsø F1 29 Kløvergr. 29 Fig. 4. Kilo tørstof per foderenhed i vegetationen ved Egå Engsø og i kløvergræs i Hjortshøj. Jo færre kilo tørstof dyrene skal æde per foderenhed, jo højere er vegetationens foderkvalitet. Som det fremgår af fig. 4 var foderkvaliteten god først på året ved Egå Engsø, men sommer og efterår 28 lå kvaliteten spredt og omkring 1.5 kg ts per fe. Udviklingen for fold 1 viste at foderkvaliteten var mere ensartet i 29 end i 28 og kvaliteten var 1-1,5 gennem hele sæsonen. Kløvergræsprøverne lå bedre, på 1-1,2 kg ts per fe. - 11 -

Råprotein ved Egå Engsø 28 Råprotein i vegetation ved Egå Engsø og i kløvergræs i Hjortshøj 3 3 Råprotein pct. af tørstof 25 2 15 1 5 Råprotein pct. af tørstof 25 2 15 1 5 4 5 6 7 8 9 1 Måned Fold 1 Fold 2 Fold 3 Fold 4 4 5 6 7 8 9 1 11 Måned Engsø F1 28 Engsø F1 29 kløvergr. 29 Fig. 5. Råprotein i vegetationen ved Egå Engsø og i kløvergræs i Hjortshøj. Foderets indhold af råprotein var ca. 1-15 pct. i vegetationen ved Egå Engsø, hvorimod det var 2-27 pct. i kløvergræsprøverne. Når dyreholdet skal leve af græsmarksafgrøder alene, er der en rigelig høj proteinkoncentration i kløvergræsset, hvorimod niveauet i vegetationen ved Egå Engsø var mere passende. Ved et højt proteinindhold skal der bruges energi til at udskille overskud af kvælstof, og det kan øge risikoen for leverbylder. Sammenholdes plantebestand og foderkvalitet med kalvenes tilvækst kan det konkluderes, at de har været i stand til at have en god tilvækst, på cirka,75 kg per dag, under de givne forhold. Den gode tilvækst kan tilskrives produktionsmåden med to tyrekalve per ammetante, og desuden er det sandsynligt at dyreholdet har selekteret et bedre foder, end det der er samlet ind manuelt. I tidligere undersøgelser med stude fra malkekvæg blev det tilsvarende fundet, at dyreholdet voksede bedre end forventet med det givne foderudbud. Dette forhold blev tilskrevet dyrenes evne til at selektere de mere fordøjelige dele af vegetationen. Græshøjder Græshøjden kan vise, hvor intensivt arealerne udnyttes og kan give et bedre udtryk for om belægningsgraden passer til arealet end en angivelse af græsningsdyr per ha. Arealerne ved Egå Engsø har ikke været i drift siden søen blev etableret og indviet i 26, og der er store områder med meget åben vegetation. Til højdemålinger benyttes en pladeløfter, som vist på fotos, hvor en aluminiums plade på 3 x3 cm (tryk på 3,8 kg/m 2 ) sænkes ned over vegetationen. Højden aflæses når græsset netop kan bære pladen. Højdemåling hvor pladen hviler på græsset Pladeløfter med 3x3 cm plade - 12 -

Cm 6 5 4 3 2 1 Højdemålinger i fold 1, 28. Målt med pladeløfter. 12-4- 28 1-6- 28 21-7- 28 9-9- 28 29-1- 28 18-12- 28 Cm Højdemålinger i fold 2, 28. Målt med pladeløfter. 6 5 4 3 2 1 12-4-8 1-6-8 21-7-8 9-9-8 29-1-8 18-12-8 Afgr Uafgr Afgr Uafgr Højdemålinger i fold 3. Målt med pladeløfter. Højdemålinger i fold 4. Målt med pladeløfter. 6 6 5 5 4 4 cm 3 Cm 3 2 2 1 1 12-4-8 1-6-8 21-7-8 9-9-8 29-1-8 18-12-8 12-4-8 1-6-8 21-7-8 9-9-8 29-1-8 18-12-8 Afgr Uafgr Slået/afgr. Uslået/Uafgr. Fig. 6. Højdemålinger i fold 1-4 i 28. På fold 4 blev der taget slæt midt i juni måned. 25 Højde Egå Engsø fold 1 og Hjortshøj 29 2 Højde, cm 15 1 Egå Engsø fold 1 afgr Egå Engsø fold 1 ufgr 5 4 5 6 7 8 9 1 11 Måned Hjortshøj afgr Hjortshøj ugr Fig. 7. Højdemålinger i 29 i fold 1 ved Egå Engsø og i kløvergræs i Hjortshøj. Højder målt med pladeløfter er vist for de fire folde i 28, fig. 6. Selv om der stadig var høje tidsler m.v. sidst på sæsonen, var de så tørre og spredte at pladen faldt ned på den underliggende vegetation. I fold 4 blev der først målt højder efter slæt midt i juni måned. Dele af fold 1-3 blev afpudset. Højdemåling i 29 blev udført i fold 1 ved Egå Engsø og på kløvergræs ved Hjortshøj. Højderne blev målt, når der blev taget prøve til foderværdi og botanisk analyse. Første måling ved Egå Engsø var ved start af afgræsning, og der var ikke særlige uafgræssede - 13 -

punkter. Sidste måling ved Egå Engsø var efter afpudsning af arealet. Ved Hjortshøj var måling fra september på nyt græsningsområde, dvs. ingen uafgræssede punkter. Ved Egå Engsø var 23-46 pct. af punkterne noteret som uafgræsset, men ved Hjortshøj var kun 4-15 pct. noteret som uafgræsset. Sidst på året fremstod foldene generelt som vel afgræssede, hvilket skyldes supplerende afpudsning i foldene ved Egå Engsø. Afpudsning Hvor der er en alsidig og afbalanceret plantebestand på naturarealer skal der ikke afpudses. Mange steder er der behov for frøsætning og plads til insekter. Men på nogle arealer, som f.eks. arealerne ved Egå Engsø, hvor det drejer sig om genetablering af naturarealer kan der være såkaldte problemarter, arter som forekommer meget dominerende, og som kan justeres med en afpudsning. Ved Egå Engsø var det især agertidsel, og sekundært lådden dueurt. I landbruget anses agertidsel som en meget forstyrrende ukrudtsplante, men det er også en plante med stor naturkvalitet idet planten er vært for talrige insekter. Agertidsel har et dybtgående rodnet og kan derfor hente mineraler op til overfladen. Desuden kan henfald af agertidsel være med til at indbygge organisk stof i dybere lag og til at forbedre jordstrukturen. Den er dog samtidig en stærk konkurrent overfor lavere voksende planter på naturarealer. Ved Egå Engsø er agertidsel lokalt voldsomt dominerende, også med hensyn til at få arealerne afgræsset med kvæg. Derfor anses afpudsning for at være nødvendigt indtil der er opnået mere balance mellem de forskellige plantearter. De dele af arealerne, der var let tilgængelige med maskiner, blev derfor afpudset. Afpudsning var ved lav højde, hvilket måske ikke er den bedste metode, ifølge en ny gennemgang af agertidslens biologi af Tiley, 21. Her tales om at slå i 2 cm højde for at undgå udvikling af nye skud fra rod knopper. I samme skrift vurderes at konkurrence fra rajgræs overfor tidsler bliver svækket ved tidlig forårsgræsning, da agertidsel er følsom for skygge fra naboplanter - men græs har det generelt svært i konkurrencen. Afpudsning af fold 1, august 28 Afpudset område se tekst med hensyn til afpudsningshøjde - 14 -

Fotos af afgræsningsfoldene gennem sæsonen 28 til illustration af græshøjde og plantebestand. Fold 3 lignede fold 2. Fold 1 Fold 2 Fold 4 1. maj 6. juni 24. maj relativ lav og åben vegetation 1. juli mange tidsler og lodden dueurt før afpudsningen 1. juli en del lådden dueurt og agertidsel står ugræsset før afpudsningen 14. juli fremtræder ensartet i det store område med slæt midt juni. 18. september i baggrunden ses områder der ikke er afpudset 18. september 18. september - 15 -

Første slæt på delareal Fold 4 blev benyttet til 1. slæt i 28, og herefter afgræsset. Fold 1-3 blev udelukkende benyttet til afgræsning, men delområder blev afpudset. Andelen af agertidsel og lådden dueurt blev stærkt påvirket af, om der var afpudset/slæt eller ej. Våde arealer, bl.a. i søkanten, var ikke tilgængelige med maskiner. Se tabel for omfang af afslåning. Delområder til slæt eller afpudsning i foldene ved Egå Engsø 28. Totale areal Afpusn. i fold 1-3, slæt i fold 4 Fold 1 11,1 6,2 Fold 2 4,5 3, Fold 3 5,8 2,1 Fold 4 7,9 5,4 Slætområde fold 4, 24. maj 28, delområde domineret af mælkebøtter Slætområde fold 4, 24. maj 28, delområde domineret af eng-rævehale/vild kørvel Slæt i fold 4 gav 17. juni 28 et udbytte i hø og ensilage på 177 kg tørstof per ha, hvilket er et lavt udbytte, også sammenlignet med andre naturarealer. Det svarer til at der er fjernet ca. 22 kg N, 6 kg P og 47 kg K per ha. Foderkvaliteten på delområde med mælkebøtte (og gederams) var på 1,6 kg ts per fe, og på delområde domineret af engrævehale på 1,71 kg ts per fe. Arealet til høslæt var meget præget af, at der har været forstyrrelse i en del af jordoverfladen, og at der var meget gederams på arealet. Der var flere steder en meget tynd vegetation, og derfor også et lavt udbytte per ha. Efter nogle års græsmarksdrift med slæt og afgræsning forventes en meget tættere skudtæthed og et væsentligt højere udbytteniveau. Det forventes, at der efterhånden kan fjernes større mængder næringsstoffer ved slæt. Fra andre arealer er der målt et niveau på 6-7 kg N per ha ved 1. slæt, når det følges af afgræsning. Når der tages slæt og fjernes næringsstoffer med høet bliver der altid fjernet væsentlig større mængder per ha end ved afgræsning. Mindre mængder tilskudsfodring, evt. i særligt kritiske perioder, kan være forligeligt med god naturpleje, når det kombineres med slæt til hø eller ensilage. At gøre det forligeligt med tilskudsregler er en anden sag. En mulig løsning kan være ét tidligt slæt af høj kvalitet på en del af arealet og bruge en del af dette hø/ensilage som supplerende foder senere på året. - 16 -

8 Botanisk sammensætning - grupperet - slæt ved Egå Engsø 17. juni 28 Pct. på tørstofbasis 6 4 2 kulturgræs naturgræs andre urter dødt materiale Fig. 8. Botanisk sammensætning af prøver fra slætareal, Egå Engsø 28. Den botaniske sammensætning af biomassen ved 1. slæt i fold 4, fig. 8, viste at det primært var naturgræsser, altså græsser, der ikke benyttes i de traditionelle udsæds blandinger. Det var især almindelig kvik og eng rævehale. Desuden var der en stor andel af andre urter, især gederams og mælkebøtte. Kulturgræsser udgjorde kun en mindre del, og det var arterne alm. rajgræs og alm. rapgræs. Kun en lille fraktion blev karakteriseret som dødt materiale. Produkt sæson, forventninger til kvalitet og potentielle forbrugere Sæsonen for levering af kød fra Jersey Græskalv er efterårsperioden, idet dyrene slagtes direkte efter græsningssæsonens ophør. Græsningen som eneste ernæring kombineret med mælk fra køer, der kun ernærer sig af græs forventes at give et mørkere kød (naturlig følge af græsmarksfodring) og op til tre gange så meget af de sundhedsmæssigt gode fedtsyrer (konjugeret linolsyre, CLA), sammenlignet med kalve opfodret på stald. Ud over forventningen om en bedre fedtsyre sammensætning forventes også et højere indhold af vitamin E (antioxidant), hvilket er fundet i andre undersøgelser af kød fra græsningsarealer med høj biodiversitet. Man skal være opmærksom på, at den positive effekt af opfodring på græsarealerne kan forsvinde, hvis dyrene efterfedes på stald i nogle måneder. Derfor er der behov for en klar definition af produktet, hvis de særlige kødkvalitets egenskaber skal promoveres. Desuden skal man teste dyreholdets kødkvalitet gennem nogle sæsoner, for at opnå et vægtigt salgsargument. Produktet kan være af interesse både for forbrugere, der er interesseret i økologisk kød fra frit opdrættede dyr og med de nævnte kødkvalitets egenskaber. Desuden kan produktet være af interesse for forbrugere, der er interesseret i at støtte naturplejeaktiviteter. Det kræver at forbrugerne bliver bevidste om produktets eksistens, og at de kan regne med en troværdig naturplejeindsats. Produktet har også et væsentligt aspekt af dyrevelfærd. Et liv for tyrekalvene fra malkekvægsbesætninger som ammekalve i det fri er mere naturnært end opdræt i stald eller at blive eksporteret til Holland til sødmælksopfedning for at producere lyst kød. Og det er naturligvis at foretrække frem for aflivning ved fødslen, som det er tilfældet for mange Jersey tyrekalve. - 17 -

Naturpleje Det var et officielt dansk ønske at standse nedgangen i biodiversitet inden 21, idet Danmark har skrevet under på Biodiversitetskonventionen. Det er ikke lykkedes, men intentionen fremsættes stadig. Det vil sige, at på en tur rundt i landet skal det være muligt at se mange forskellige planter og dyr. Det er dels af æstetiske og etiske grunde, dels fordi de mange arter også indeholder forskellige ressourcer med hensyn til økologiske kredsløb og med hensyn til den genpulje, som vi kan trække på fremover. Naturen har mange facetter så hvordan kan man håndtere hensyn til naturkvalitet? Det kan virke som noget uhåndgribeligt, men der er alligevel en række holdepunkter. Når vi ser på græsningsarealernes botanik er der generelt en stor udbredelse af nogle få dominerende arter, som vokser ved højt næringsstofniveau, mens de mange arter, som vokser ved lavt næringsstofniveau, har meget svært ved at klare sig i et intensivt landbrugsland. Mange af de arter, der har brug for en hjælpende hånd er afhængige af et relativt lavt næringsniveau eller behov for at hurtigt voksende græsser holdes nede, så der kan komme lys ned til de langsomt voksende urter. Ved vurdering af naturkvalitet for plantebestanden er der udarbejdet et indeks ved Danmarks Miljøundersøgelser, således at de forskellige plantearter har et naturkvalitets indeks i en skala fra -1 til +7. Dette indeks er specificeret for de forskellige naturtyper, som eng, overdrev og mose. Der er således arter, som indikerer høj naturkvalitet og arter, der indikerer lav naturkvalitet på et givet areal. Tilsvarende har plantearter en karakter for hvor næringsrige arealer de normalt vokser på denne karakter kaldes Ellenberg N. Derfor kan plantebestanden fortælle om naturplejen går i den rigtige retning eller ej. Dokumentation af naturplejeeffekt muligheder Jersey Græskalv er et informationsprojekt, hvor det belyses, hvordan der i den fremtidige promovering af produktet kan indgå naturplejeeffekt. Derfor afprøves det omtalte system udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet: Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer (2.udg., 27). Ser vi på plantearterne på en naturtype som fersk eng, er det ikke bare mange plantearter, det drejer sig om. Det er sådan, at nogle plantearter primært hører hjemme i nogle naturtyper, f.eks. en fersk eng, medens andre arter primært kan findes på andre arealtyper, f.eks. en kulturgræsmark. Med hensyn til naturkvalitet er det derfor ikke ligegyldigt, hvilke plantearter, der er i engen. I DMU s system arbejdes med et artsindeks, hvor bidrag arter er arter der naturligt hører til naturtypen og hvis tilstedeværelse fortæller noget om de positive og negative påvirkninger, som naturtypen udsættes for på arealet. I beregninger indgår de med artsscore mellem 1 og 7. Høje point tildeles arter, der indikerer en høj grad af upåvirkethed, og dermed er sårbare overfor negative påvirkninger. Lave points tildeles arter, der er mere upåvirkede af eller direkte begunstigede af negative forhold, f.eks. gødskning. Problemarter er arter som normalt ikke forekommer i naturtypen, og som indikerer uønsket og negativ påvirkning af naturtypen. Disse arter indgår med værdien 1. Nularter er arter der normalt ikke optræder i naturtypen, og som må opfattes som tilfældige gæster og tildeles værdien. Kærtidsel er f.eks. en positiv art i en eng og tildeles værdien +4, hvorimod agertidsel er en problemart og tildeles værdien 1. Kærtidsel og agertidsler forekommer normalt ved forskellige næringsstofniveauer, nemlig henholdsvis et relativt lavt og højt niveau. Derfor vil den relative udbredelse af disse arter også indikere, hvordan arealet har det med hensyn til næringsstofpåvirkning. - 18 -

Ved at udnytte de givne arts værdier kan en monitering vise hvor mange positive og særligt positive plantearter der er (arter med score på 3 til 7), ligesom problemarter og negative arter kan vises samlet (score -1 til +2), fig. 9. Folde ved Egå Engsø blev sammenlignet med folde i Lisbjerg, hvor eksisterende enge (fold 5, og del af fold 1) og overdrev (del af fold 1) indgik i projektet. Af de viste arealer var det naturligt nok fold 5 ved Lisbjerg, der havde den højeste andel positive arter, medens fold 4 (med slæt) ved Egå Engsø havde den laveste andel positive arter, fig. 1. Ud fra en vurdering af arternes forekomst blev der lavet en vægtet naturkvalitetsscore på de forskellige arealer. Arter i foldene ved Egå Engsø 1 8 Antal arter 6 4 2 EE-fold1 EE-fold2 EE-fold3 EE-slæt Alle arter i folden Positiv og særlig positiv art Nat3-7 Problem og negativ art Nat-1-2 Fig. 9. Antal plantearter ved Egå Engsø inddelt i positive og særligt positive arter samt problem- og negative arter. Andel plantearter 1% 8% 6% 4% 2% % EE-fold1 EE-fold2 EE-fold3 Positiv og særlig positiv art Nat3-7 EE-slæt L-fold5 L-fold1_eng L-fold1_over Problem og negativ art Nat-1-2 2, Natkval Point 1,5 1,,5, EE-fold1 EE-fold2 EE-fold3 EE-slæt L-fold5 L-fold1_eng L-fold1_over Fig. 1. Andel af positive og negative arter samt vægtet naturkvalitet for folde ved Egå Engsø (EE) og i Lisbjerg (L). - 19 -

Produktionsniveau - Ellenberg N 9 7,5 6 4,5 3 1,5 EE-fold1 EE-fold2 EE-fold3 EE-slæt L-fold5 L-fold1_eng L-fold1_over Fugtighed Ellenberg F 9 7,5 6 4,5 3 1,5 EE-fold1 EE-fold2 EE-fold3 EE-slæt L-fold5 L-fold1_eng L-fold1_over Fig. 11. Vægtet værdi for planternes Ellenberg N og Ellenberg F værdi ud fra monitering i de forskellige folde ved Egå Engsø (EE) og i Lisbjerg (L). Ellenberg-N er et udtryk for artens forekomst på næringsstofgradienten, fra meget næringsfattig til stærkt næringsrigt. Ellenberg N er et samlet udtryk for tilgængelighed af N, P og K på de lokaliteter, hvor arten gror og under forhold, hvor andre forhold ikke stresser. Hvis Ellenberg-N er 1 er arealet ekstremt fattigt på næring, hvis Ellenberg N er 9 er arealet ekstremt rigt på næring. Ellenberg-F er et udtryk for fugtigheden på de lokaliteter, hvor arten forekommer. Hvis Ellenberg-F er 1 er arealet ekstremt tørt, hvis Ellenberg-F er 9 er arealet sumpet, vandmættet og (ofte) iltfattigt. Der er altså forskellige muligheder for at beskrive naturkvaliteten på græsningsarealerne. Her er vist data for græsningsfoldene som helhed. Det kræver tid at monitere en hel græsningsfold, men det er relevant ved udarbejdelse af en naturpleje strategi at hele arealet gås igennem, så man får et indtryk af både det generelle planteudbud og af de særlige naturprægede områder, der måtte være på arealet. Ved opfølgning kan der arbejdes med dokumentationsscirkler med 5 m radius (78 m 2 ) for at følge op med en mindre arbejdskrævende metode, se senere. Antal plantearter kan ikke bruges som en indikator i sig selv for naturkvalitet. Ved Egå Engsø var det heller ikke arealet med flest plantearter (fold 1), der havde højest værdi i vægtet naturkvalitets point, men fold 3, der også indeholdt de fleste engarter, hvilket Ellenberg fugtighed afspejler, se fig. 9-11. - 2 -

De dominerende arter ved Egå Engsø er almindelig kvik, ager-tidsel og lådden dueurt. Det er alle arter, der trives godt ved højt næringsstofniveau. Med henblik på at sænke næringsstofniveauet er det relevant at slæt indgår i plejestrategien i nogle år. Dokumentationscirkler Naturpleje med Jersey Græskalv er vurderet ud fra registreringer i projektets start, år 28, og igen efter to græsningssæsoner, år 21, i et antal stedfæstede dokumentationscirkler. Naturpleje tager tid, og to år er en kort periode, men der er sket en vis udvikling og mest markant ved Egå Engsø. Der blev i 28 udlagt dokumentationscirkler med en radius på 5 m forskellige steder i foldene. Denne arealenhed er beskrevet i DMU s tekniske anvisninger. Cirklerne blev genfundet med GPS og lokal afmærkning i 21 for at gentage registreringen. På markflader ved Egå Engsø, som tidligere var præget af intensiv landbrugsdrift med dominans af almindelig kvik m.v. var der nu kommet flere engarter, som blågrøn star, næb-star, tykbladet ærenpris og glanskapslet siv. Ved Egå Engsø blev der benyttet en uvægtet skala i cirklerne, som angivet i de tekniske anvisninger. Der var i det fleste cirkler en øgning i artsscore for de tilstedeværende planter, og en reduktion i Ellenberg N værdierne, begge forhold indikationer på forbedring i naturkvaliteten. 1,5 1 Gns. artsscore,5 -,5 EE1-28 EE1-21 EE2-28 EE2-21 EE3-28 EE3-21 EE4-28 EE4-21 EE5-28 EE5-21 EE6-28 EE6-21 EE7-28 EE7-21 8 7 Gns. Ellenberg N 6 5 4 3 2 1 EE1-28 EE1-21 EE2-28 EE2-21 EE3-28 EE3-21 EE4-28 EE4-21 EE5-28 EE5-21 EE6-28 EE6-21 EE7-28 EE7-21 Fig. 12. Resultat af artsscore og Ellenberg N for 7 cirkler ved Egå Engsø i 28 og 21. - 21 -

Ved Lisbjerg gik naturkvaliteten op på nogle arealer, mens den gik ned på andre, men der var i alle cirkler på overdrev et fald i Ellenberg N, hvilket er et skridt i den rigtige retning. I Lisbjerg var der nogle cirkler blevet placeret i områder hvor de græssende dyr valgte at færdes på langstrakte arealer kan det være vanskeligt at undgå meget trafik. Det er en problemstilling man skal være opmærksom på ved udlægning af dokumentationscirkler. Plejeeffekt af de græssende dyr hvilke planter undgås ved afgræsning? For at vurdere de græssende dyrs naturplejeeffekt blev det vurderet hvilke plantearter, der efterlades mere eller mindre ugræssede og derfor vokser op over græsningshøjde og blive gamle i forhold til den øvrige vegetation. Vurderingen blev udført i 1x1 m 2 felter langs udvalgte linier i juli og november 28. Buskgræs omkring gødningsklatter bliver normalt undgået ved afgræsning, og det blev ikke medtaget her. I fig. 13 er vist de plantearter, som hyppigst blev observeret i ubidt stand. Agertidsel og lådden dueurt var de mest dominerende problemarter, som kvæget i høj grad går udenom ved afgræsningen. For græsarter var det totter med halvvisne aks, der var vraget ved afgræsning. Ud over de arter, der er vist i figuren har der også været andre arter, fundet i en mindre procentdel af felterne, f.eks. grå bynke, rørgræs, butbladet skræppe, tiggerranunkel og grå pil. Af de 11 vigtigste planter, ubidte i moniteringsfelter, er gennemsnit vist i fig. 14 for fold 1-3 i juli og november og for fold 4 i november. Dele af foldene 1-3 har været afpudset i perioden mellem juli og november. Godt 2/3 af fold 4 har været brugt til slæt midt i juni og herefter afgræsset. Derfor kan der være flere årsager til en mindre del af felter med ubidte planter i november end i juli. Trods afgræsning og afpudsning var der ubidte agertidsler i 6-7 procent af moniteringsfelterne i fold 1 og 3 i november 28, som det fremgår af fig. 15. Pct. felter med arten Planter fundet ubidte i moniteringsfelter 8 6 4 2 Agertidsel Alm. rapgræs Lådden dueurt Stortoppet hvene Krybhvene Alm. rajgræs Horsetidsel Gederams Lyse-siv Gold hejre Stor nælde Fold1-3, juli Fold1-3, nov. Fold4 med slæt og agræsning,nov. Fig. 13. Nogle plantearter lades i større omfang ugræsset og voksre op over græsningshøjde og bliver gamle i forhold til den øvrige vegetation. - 22 -

2 Planter ubidte i moniteringsfelter - gns. af 11 arter Pct af felter med arten 15 1 5 Fold1-3, juli Fold1-3, nov. Fold4 med slæt og agræsning,nov. Fig. 14. Gennemsnit af de 11 arter, der hyppigst blev fundet ubidte i foldene. Pct. af felter med arten 7 6 5 4 3 2 1 Planter ubidte i moniteringsfelter november 28 Data per fold, hvor fold 1-3 med afgræsning, fold 4 med slæt fulgt af afgræsning Fold1 nov. Fold2 nov. Fold3 nov. Fold4 nov. Gns. 11 arter Agertidsel Lådden dueurt Fig. 15. Gennemsnit af de 11 arter, der hyppigst blev fundet ubidte i foldene, samt de to mest dominerende arter, agertidsel og lådden dueurt, vist særskilt. Ved Egå Engsø var der et større område domineret af agertidsel, og en så voldsom bestand kan man ikke forvente at regulere med afgræsning alene. Det er nødvendigt at kombinere med afpudsning eller slæt, og det vil det også være med andre kvægtyper end Jersey Græskalv. Ud fra resultater fra moniteringscirkler og problemstillingen med de ubidte plantearter kan det konkluderes, at der kan opnås en udmærket naturplejeeffekt med Jersey Græskalv, når areal og supplerende tiltag tilpasses dyreholdet. Effekt af forskellige plejestrategier på agertidsel og draphavre Ved Egå Engsø er det især agertidsel, der ønskes reduceret i omfang, således at der kan blive plads til en mere alsidig og engpræget flora. Ved Lisbjerg er der overdrevsarealer med mange forskellige overdrevs arter, men plejeindsatsen har været så lav at nogle områder er ved at gro til i draphavre. I begge tilfælde kan forskellige plejestrategier være - 23 -

mulige, afhængig af om kommunen har græssende dyr til rådighed, eller plejen udelukkende skal ske maskinelt. Følgende plejestrategier afprøves: 1. Ubenyttet 2. Afhugning fjernes ikke 3. Afhugning fjernes 4. Ét slæt (fjernes) og afgræsning 5. Kontinuert afgræsning kombineret med afpudsning* 6. Kontinuert afgræsning uden afpudsning *) Afpudsning foretages tre gange (ca. 1. juni, 15. juli og 5. september) i forbindelse med reduktion af tidsler, men kun én gang (ca. 15. juni) i forbindelse med reduktion af draphavre. Strategierne 1-3 kan være kommunens valg, når der ikke kan skaffes græssende dyr, medens strategi 4-6 muliggøres ved samarbejde med en landmand eller et græsningslaug, med f.eks. en produktion af Jersey Græskalv. Felter ved Egå Engsø - plantebeskrivelse på ts-basis ved projektstart, juni 28 Felter ved Lisbjerg - plantebeskrivelse på ts-basis ved projektstart, juni 28 8 6 pct. på ts-basis 6 4 2 pct. på ts-basis 45 3 15 Agertidsel Andet Draphavre Andet Fig. 16. Andel af agertidsel i Egå Engsø felter. Gennemsnits værdi for de felter der blev slået i juni 28. Skal illustrere bestand af tidsler før effekt af behandlinger. Fig. 17. Andel af draphavre i Lisbjerg felter. Gennemsnitsværdi for de felter der blev slået i juni 28. Skal illustrerer bestand af draphavre før effekt af behandlinger. Som det fremgår, udgjorde agertidsler cirka en fjerdedel af biomassen i felterne ved Egå Engsø og draphavre cirka halvdelen af biomassen i felterne i Lisbjerg, fig. 16 og 17. Det er således arealer med betydelige forekomster af de to arter, som felterne var blevet udlagt på. Effekt af strategier på agertidsel: Effekten af forskellige strategier på agertidsel ved Egå Engsø ses på fotoserien fra 6. november 28 (side 25). Da felterne blev etableret i maj 28 var vegetationen meget åben. Allerede i november 28 var der markant forskel på de ubenyttede og uplejede parceller med voldsom dominans af agertidsel sammenlignet med felter, hvor der har været afgræsning og tre afpudsninger gennem sæsonen. - 24 -

1. Ubenyttet 2. Afhugning fjernes ikke 3. Afhugning - fjernes 4. Ét slæt og afgræsning 5. Kontinuert afgræsning afpudset 3 gange Afhugning/slæt i 2, 3 og 4 er udført den 6. juni. Afpudsning er udført 1. juni, 16. juli og 5. september. 6. Kontinuert afgræsning - uden afpudsning For antal skud af agertidsel var der ikke signifikant forskel på behandlingerne i 28 og 29, men i 21 var der signifikant flere skud ved behandling 4 og 6 end behandling 5. De øvrige behandlinger var ikke signifikant forskellige fra andre. Det passer meget godt overens med forventet effekt af afpudsningerne i behandling 5, men det er mod forventning, at der er et højt antal skud i slæt fulgt af afgræsning. Det at fjerne biomasse forventes at have en positiv effekt, da agertidsel er en næringsstofkrævende art. Dækningsgrad af ager-tidsel viste generelle års forskelle på tværs af behandlinger således at dækning af tidsler var højest i 29, lavest i 21 og udgangsåret 28 var på et mellemliggende niveau. Med hensyn til dækning var der ingen signifikant ændring i dækning fra 28 til 21 ved de forskellige behandlinger. Alm. rapgræs havde en væsentlig forekomst på 4-5 pct. dækning ved starten af forsøget. Andelen af alm. rapgræs faldt i behandlingerne 1-3, dvs. behandlinger uden afgræsning, men blev ikke signifikant ændret i behandlingerne 4-5, dvs. behandlinger med afgræsning. Almindelig kvik havde en mindre væsentlig forekomst på 3-15 pct. dækning ved starten af forsøget. Andelen af kvik steg signifikant i de ubehandlede parceller (behandling 1). Her steg den i forekomst fra 11 til 5 pct. Der var ikke signifikant ændring i kvik i de andre behandlinger. Der kom signifikant mere bar jord ved afhugning og fjernelse af biomasse (behandling 3), fra 6 til 12 pct., men ellers ikke signifikante ændringer i mængden af bar jord. Der var tendens til mere rajgræs i behandlingerne med afgræsning (behandlingerne 4-6) men ikke signifikant. Der var ingen signifikant ændringer for gold hejre og lådden dueurt. Mange arter forekom kun sporadisk og er grupperet i andre arter, og der var ikke signifikant ændring i dækning for denne gruppe. - 25 -

Naturkvalitets indeks blev kun afprøvet i én gentagelse. Naturkvaliteten udviklede sig positivt i behandlingerne 2-6 og kun negativt i ubenyttet (1). Ellenberg N var højere i behandling 1 og 6, men var faldet eller forblev uændret i de øvrige behandlinger. Effekt af strategier på draphavre: Ændring i draphavre ved forsøget i Lisbjerg blev kun vurderet ved dækningsgrad. Der blev ikke målt signifikant ændring i andelen af draphavre ved de forskellige benyttelser ved sædvanligt 5 % niveau, men der var en signifikant effekt i behandling 5 på 1 % niveau, hvor der var en reduktion fra 26 pct. dækning i 28 til 12 pct. dækning i 21. Også i Lisbjerg blev naturkvalitets indeks kun afprøvet i én gentagelse, og igen en positiv udvikling i naturkvalitet i behandlingerne 2-6, men negativ i ubenyttet (1). Ellenberg N var blevet højere i behandling 1, men var faldende i de øvrige behandlinger. For både agertidsel og draphavre blev der ved kontinuert afgræsning kombineret med afpudsning opnået den bedste effekt med hensyn til en reduktion af problemarter og samtidig opnå en forbedret naturtilstand. Mere fokuseret naturpleje Naturpleje skal tilpasses den enkelte lokalitet. Arealer i god gænge har ofte brug for at man fortsætter den tidligere driftsstrategi, medens andre arealer har brug for at der gøres en særlig indsats for at arealet kan komme til at fungere bedre. Følgende punkter er blandt de vigtige overvejelser, når naturplejestrategien formuleres: Beskrivelse af lokalitet - hvad er vigtigt bevaringsaspekt? Er der sjældne/særlige arter? Er der trusler for arealets naturværdi? Er der f.eks. invasive arter eller dominerende arter, der hæmmer en positiv udvikling i naturkvalitet? Beskrivelse plejestrategi med målsætning - mere konkret end ekstensiv afgræsning Iværksætte plejestrategi Følge op på om plejen virker f.eks. hvert andet år. Justere indsatsen. Konkret ved Egå Engsø: Ved Egå Engsø etableres et nyt naturområde ud fra en sammenlægning af markparceller med forskellig driftshistorie. Plejestrategien skal bl.a. vurderes ud fra miljøforhold og hensyn til evt. gunstige frøkilder. Med hensyn til frøkilder kan der være planter tilbage fra tidligere ånære arealer, som projektet kan udnytte. Ved Egå Engsø er der fundet enkelte eksemplarer af kæmpe bjørneklo, som naturligvis skal fjernes. Desuden kan kvæget ikke klare de store bestande af agertidsel og lådden dueurt, så det er en del af den indledende strategi, at arealerne afpudses eller der tages høslæt. Kæmpebjørneklo er en invasiv art, der skal fjernes. Enkelte eksemplarer set ved søen. Agertidsler kan ikke klares ved afgræsning selv om koen her spiser blomsterstande. - 26 -

Der er på mange nye naturarealer brug for en trinvis strategi, hvor der i starten satses på at fjerne næringsstoffer og reducere dominerende arter og minusarter, således at der bliver plads til flere forskellige plantearter. Ud over hensyn til en varieret plantebestand, er der også ønsker i forbindelse med fuglelivet og andre dyrearter. Det kan give nogle modsættende interesser med hensyn til slættidspunkt og fuglenes redeaktiviteter. Fuglene har imidlertid mange fordele af de græssende dyr der er områder med tuet vegetation, hvor de kan gemme sig, der er tæt afgræssede områder, hvor de kan fouragere, ikke mindst i søkanten, hvor de græssede arealer giver en åben bund med adgang til et rigt insektliv. Desuden er kokasser levested for insekter, der igen er fødegrundlag for fuglene. Kvægets aktiviteter giver plads til at fuglene kan søge insekter i vandkanten Et godt sjapvandsområde til fuglene her med blågrå siv, der ønskes bevaret ved søen Græsproduktionen er ikke høj på overdrev i Lisbjerg, men der er mange smagsindtryk for plejegruppen af Jersey Græskalv. - 27 -