Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt. 2006. Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober 2006. Praktikvejleder: Mette Barslev. Praktik lærer: Noona Jensen. Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06e 138 Københavns socialpædagogiske seminarium Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06 E 138 1
Indholdsfortegnelse: Problemformulering 3 Indledelse 3 Institutions beskrivelse...3-4 Hvad leger de små børn.. 4-5 Hvad er en Konflikt og hvordan opstår den 5-6 Hvordan løser børnene konflikten/erne, hvordan jeg kan gå ind og støtte dem..7 Konklusion..8 Litteraturliste...9 Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06 E 138 2
Problemformulering: Hvilke former for leg, er det vuggestue børn leger? Hvordan løser børnene konflikten/erne og hvordan kan jeg gå ind og støtte dem? Indledning: Mit første møde med vuggestue livet. Da jeg startede i praktik i vuggestuen, var jeg meget nervøs for hvordan det ville komme til at gå. Inden havde jeg havde nogle forstillinger om hvordan det ville være, jeg troede eks. at der ville være meget larm inden for, men blev positivt overrasket, grunden til at der ikke er særlig meget larm i vuggestuen er at de har åbnedøre, så børnene ikke kun er på den stue de høre til, men er i hele institutionen. Jeg har været glad for at være i praktik i vuggestuen, syntes at jeg er kommet rigtig godt igennem de 3 måneders praktik. Det har været en god oplevelse, og jeg syntes at jeg har lært rigtigt meget i praktik perioden. Jeg har haft mange overvejelser om, hvad jeg godt kunne tænke mig at skrive om. Jeg er kommet frem til at jeg vil at skriver om Børns leg, hvilke former for leg det oftest er, konflikt og konfliktløsning. Hvordan børnene løser dem selv, og støtte dem i at løse konflikten, hvis de ikke selv kan få den løst. På min praktik plads har jeg observeret at nogle konflikter, og synes det har været meget interessant at se, hvordan de opstår, og hvordan man løser dem. Jeg syntes at det er vigtigt at også de helt små børn, lære hvordan man bedst løser en konflikt. På min praktikplads har observeret, at nogle af de større børn godt kan, men samtidig også nogle gange skal have hjælp til at løse. Institutions beskrivelse: Røde kors er en selvejet institutionen. Vuggestuen har i gennemsnit 33 børn, med en vippenomering på op til 35 børn. Der er 11 børn på hver stue, børnene er fra 0-3 år. Huset har 3 stuer. Stuerne bliver kaldt 1,2 og 3, på stue 1 er der 2 pædagoger og 1 medhjælper, på stue 2 er der 1 pædagog (souschef) og 2 medhjælper og på stue 3 er der 2 pædagoger (hvoraf den Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06 E 138 3
ene er leder) og 1 medhjælper. Der udover er der en køkkendame, rengøringsfirma og en gårdmand. Vuggestuen ligger i et roligt boligkvater på Frederiksberg. Fra hver stue er der udgang til en stor legeplads. Legepladsen indeholder 1 stor sandkasse + 2 små og alt det legetøj som hører til en sandkasse, der er en rutsjebane, 2 legehuse, en masse motorcykler og traktorer. Vi bruger legepladsen rigtig meget, stort set hver dag. Hvad leger de små: Børn leger enelege eller parallellege indtil de nærmer sig de ca. 3 år og frem til 6 års alderen, så går den over til rollelege, men ikke sagt at parallellege forsvinder, den fortsætter i et længer stykke tid sammen med rollelegen. Parallellege begynder ofte når børnene er 1 ½ år, de at interessere sig i at lege med andre børn. De leger ved siden af hinanden, hvilke er parallelleget. De studerer hinanden, kommunikerer, efterligner hinanden og lærer meget af hinanden Fra 0-1 år er der mest behov for et samspil mellem pædagogen og barnet, da barnet har brug for tryghed og lære af pædagogen hvordan man kommunikerer med andre mennesker 1. Deres lege er mere baseret på sanselege, de undersøger ting ved at putte dem i munden. De lege også alene, pædagogen skal dog være i nærheden. Da pædagogen er basen for at barnet kan være alene (enelege), vigtig er at man kan give barnet stunder hvor børnene kan koncentrere sig og erfarer uden indblanding, denne måde lære barnet også at kunne være alene med sig selv på. Ved 1 års alderen bliver barnet bevist om andre mennesker, de er begyndt at gå så nu begynder de at kunne undersøge ting omkring sig. Fra 1-3 år her begynder legen at få en anden karakter, da de kan bruge deres krop på en anden måde 2. De leger med dukker, motorcykler, toge eller biler. 1 Rød stue kalder s.63. 2 hva skal vi lege? S. 11. Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06 E 138 4
Jeg har set nogle eksempler på Parallellege. Observation af en leg ude på legepladsen. Anthon er 1½ år og Ida er ligeledes 1/½ år. En dag hvor vi er ude på legepladsen, sidder jeg og ser rund på børene der leger. De leger mange forskellige ting, nogle laver sandkager sammen med en af de voksne, andre leger over ved legehuset. Anthon ser Ida og giver et skrig fra sig, Ida skriger tilbage til Anthon. Ida ser over imod Anthon som er over ved legehuset, hun ser at han sidder på en motorcykel hvor efter hun selv finder en motorcykel. Nu køre de rundt om bordet og sandkassen, flere børn er kommet til. Legen forsætter i et stykke tid, hvor de køre rundt ude på legepladsen. Her kan jeg se hvad det er for ting for parallellegen, der indgår i denne observation. Anthon kommuniker med Ida ved at skrige til hende, hun skriger tilbage til ham. Det kan både være for at efterligne, men jeg ser det som en måde at komme i kontakt på. For Ida køre jo efter Anthon. Ida studere også Anthon, hun ser hvad han laver og hvad han leger med og finder selv en motorcykel. Min tid i praktikken har jeg lavet utrolig mange observationer af børnenes leg, jeg har selv deltaget i nogle af legene, som at lave sandkager, leget gemmer og spillet boldt. Jeg syntes at der er interessant at se på børene når de lege, den måde de leger på også den måde de kan de kan kommuniker på, med næsten ingen sprog og alligevel vide hvad den anden mener. De har fascineret mig meget. I vuggestuen giver man også børene plads til at udfolde deres lege, da det har stor betydning for deres videre udvikling. Hvordan løser børnene selv konflikterne: Jeg har tit oplevet at en af de større børe har taget noget fra et af de andre børn, nogle gange kommer der ikke en konflikt ud af det, oftest tager de det bare legetøjet tilbage og andre gange vil jeg mene, at de prøver hinandens grænser af se hvor langt de kan gå før at der sker noget. For de ved jo godt at de ikke må tag det legetøj, som de andre var i gang med at lege med. Flere gange har jeg set en af pigerne gå lidt søgende rundt efter noget hun gerne ville lege med. Hun ser at en af de mindre drenge stiger af motorcyklen, hun skynder sig hen til den og sætter sig på den og køre afsted. Drengen ser lidt rundt efter motor cyklen, men finder Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06 E 138 5
hurtigt noget andet at lege med. Jeg syntes at det er vigtig at de selv prøver at løse deres konflikter før man skrider ind, men samtidig være der hvis de for brug for hjælp. Nogle gange når børnene tager noget fra hinanden, så er det ikke altid at der kommer en konflikt ud af det, af mine observationer kommer det meget and på barnets humør den gældende dag. Der er stor forskæld på hvem der tager noget fra de andre, et lille barn forstår ikke at man ikke må tag noget de andre leger med, så der fortæller man til barnet der havde legetøjet, at de ikke forstår at man ikke må tag det de andre leger med. Man kan prøve at spørger barnet der havde legetøjet om det lille barn om den ikke må lege med det, nogle gange går den og andre gange går den ikke. Hvordan jeg kan gå ind og støtte dem: Jeg syntes at det er vigtig at støtte børnene, når der af en eller anden oversag opstår en konflikt, men samtidig skal man også vente og se tiden an. Men når man så går ind i deres konflikt, er det vigtig man er anerkende over for dem. En konflikt opstår ofte, når nogen tager noget lege tøj så som: skovl, motor cykel, bold, blive slået, bliver bidt eller skubbet. En af mine observationer fra mit praktiksted. Sonja er en pige på ca. 2 år, hun er en meget bestemt lille dame. Hun er i en periode hvor hun prøver mange grænser af over for alle, ved at tag legetøj fra de andre børn. En dag hvor vi var ude på legepladsen, sad jeg og observerede over havde der skete ude på legepladsen. få jeg øje på Sonja, der stod over ved en af de drenge fra hendes stue. Ole er på samme alder som Sonja, han sidder nede i sandkassen og var ved at lave en sandkage, man kan se at han hygger sig med det. Pludselig prøver Sonja at tag skovlen ud af Oles hånd, men han holder godt fast. Det lykkes ikke Sonja at få fat i skovlen, hun stå lidt og ser på det Ole laver. Og nu slår hun Ole, der begynder at græde. Ole slipper skovlen, hvor efter Sonja tager den op. Jeg går der over og sætter mig på kanten af sandkassen. Jeg siger til Sonja at hun ikke må slå Ole og heller ikke må tag Oles skovl. Han bliver jo rigtig ked af det når du slår ham og tager det som han lige sad og hyggede sig med, så skal vi ikke give Ole hams skovl tilbage, og så kan vi finde en til dig. Så kan du også sidde nede i sandkassen og lave sandkage. Har efter giver hun Ole skovlen tilbage, og Sonja og jeg finder en skovl over i lege kassen. Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06 E 138 6
Måske skulle jeg have ventet og set hvordan situationen havde udviklet sig, hvis jeg ikke havde brudt ind. Men valgte at gribe ind, da en af børene bliver slået. Så er det også min opgave som kommende pædagog at gå ind i den gældende situation og give omsorg til det grædende barn og for at vise Sonja at det ikke er okay, at slå eller at tage det de andre leger med. En anden observation. Alex er lidt over 1 år og Trine er ligeledes 1 år En dag efter lidt frokost, sidder jeg i sofaen og ser på børnene der leger, de hygger sig over ved den lille hule, som er står ikke så lang væk fra mig og nogle af børnene danser midten på af gulvet. Alex og Trine står udefor an hulen, de har det sjovt ved at gå ned i knæ og op igen, og ser ind på de børn inde i hulen. Alex krammer Trine, hun ser ikke ud til at det er noget for hende. De glider ned af hulens glatte sider og ligger nu på gulvet, men nu begynder Alex at bide Trine. Jeg rejser mig op og skynder mig der over, få Alex væk fra trine som ligger nede på gulvet og græder. Tager Trine op og sætter min med på gulvet, siger til Alex at man ikke må bide de andre børn, det vil jeg ikke have, prøv at se hvor ked af det Trine er blevet. Sener sad jeg og tænkte på om jeg gjorde det rigtige, om der var en anden måde jeg kunne have sagt eller gjort. Så jeg tog en snak med min praktikvejleder, hun sagde at det var rigtig at gribe ind i denne pågældende situation. At man der godt må vise at det ikke er okay at bide, men at man samtidig skal se på hvad det er for en barn. Der kan være forskellige åresager til at børn bider, de kan være frustreret over at de ikke kan snakke, eller også er det en måde at vise glæde på, typisk mærker forældrene mere binderiet da barnet vil vise dem den kærlighed eller glæde. Sener hen har jeg læst noget om at børn bider hinanden, for at smage på livet. At bide høre med til børns måde at erfare verden på 3.Og at det var vigtigt at de andre voksne ikke skulle være sure på barnet, når det var blevet skældt ud var det det. Hvis barnet i en længer periode har bidt andre børn, kunne det være en mulighed at barnet får en pause, eks. bliver sat på sofaen. 3 Verdens bedste vuggestue s. 116 Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06 E 138 7
Konklusion: Jeg har lært meget om børns leg og konflikter igennem min praktik i vuggestuen, som jeg ikke før hen har tænkt over. Jeg har fået et større inblik i hvordan børene leger, og hvad det er form for lege de leger, og at parallellege fortsætter langt op igennem årene især hos drenge, årsagen til at drenge leger parallelt i flere år end pigen er, at det leger med Lego eller biler, grunden til dette er at de ikke altid leger sammen, men sidder ved siden af hinanden og leger. Jeg har også fundet ud af at børn mange gange selv kommer igennem deres konflikter, og at man skal vente med at skride ind til man kan se, at de ikke selv kan klare konflikten. Jeg har fundet ud af at, nogle gange skal man vente med at bryde ind i deres konflikt, til man kan se at de har brug for ens hjælp. I starten var jeg måske lige hurtig nok til at bryde ind og hjælpe, men med tiden har jeg fundet ud af, at man lige skulle give dem tid til selv at prøve. Som jeg nævnte tidligere har jeg lært meget af at være i praktik, det har været en lærings fuld periode, jeg har fået et stort indblik i hverdagen i en vuggestue, ting jeg ikke havde tænkt over før hen. Ofte er de faktisk ret god til at løse konflikter end jeg havde troet. På den korte tid jeg har været sammen med de børn fra min stue, er der en bestemt pige der har fanget min opmærksomhed, da jeg startede kunne hun ikke lide at rutsche, hver gang hun kom op ved rutschebane begyndte hun at græde og nu rutscher hun selv. Det viser bare en rigtig stor udvikling af hende, men selvfølgelig ikke kun hende, med også de andre børn har udviklet sig. Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06 E 138 8
Litteraturliste: Helle Lindahl ( 2004), hva` ska` vi lege? 200 nye og gamle lege,gyldendal, nordisk forlag A/S. Lene Lind (2000), FORSTÅ mig dog!, Hans Reitzels forlag A/S. Margrethe Brun Hansen (1998), Rød stue kalder, 1udgave, 1oplag, Gyldendal, nordisk forlag A/S Mikael Witte (2003), Verdens bedste vuggestue,1udgave, 1oplag, Frydenlund grafik. Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06 E 138 9