1 / 2 / 3 skridt til fleksjob. Ni historier om at finde sit eget fleksjob



Relaterede dokumenter
1 / 2 / 3 skridt til fleksjob. Syv historier om at finde sit eget fleksjob

1 / 2 / 3 skridt til fleksjob. Guide til at finde sit eget fleksjob

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Sådan øger du chancen for et job

Tips og tricks til jobsøgning

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

Tips og tricks til jobsøgning

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

Virksomhedsnavn Totalrapport

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen år, i perioden 15. november - 2. december

Denne dagbog tilhører Max

Fokus på job og motivation

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Spørgeskema til borgere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

De fleste kommer hurtigt i gang

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Rapport fra udvekslingsophold

EVALUERING FRA BESØGENDE. Antal besøgende: 7446 Antal besvarelser: 2010 Svarprocent: 26,9%

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Er du træt af dit job? opsagt eller ledig? ved at afslutte en uddannelse? ved at flytte? Find dit nye job på FOA Job.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Rejsebrev fra udvekslingsophold

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

September 2016 MARKEDSANALYSE 2017 CABI CV- OG JOBPORTAL VEDR. SMÅJOBS MAJ 2017 PRÆSENTATION

Historien om en håndværksvirksomhed

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

23 år og diagnosen fibromyalgi

SIMU Butik. Erhvervsfag 2 Praktikpladssøgning

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

Spørgeskema til borgere

beggeveje Læringen går

Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016

Responses. last 32 days. September 5, 2012 September 11, 2012 September 17, 2012 September 23, 2012 September 29, Studerende

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Gør jeg det godt nok?

Kapitel 5. Noget om arbejde

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

TILLIDS- REPRÆSENTANT

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Gode råd - når du skal søge praktikplads

Etablering af fleksjob i små virksomheder

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

Ansættelse af fleksmedarbejder - Til din virksomhed

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Rekruttering En rundspørge fra CA a kasse 1/10

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Man føler sig lidt elsket herinde

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

Bilag 2 Resultater af borgerundersøgelse

Sebastian og Skytsånden

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Så er du tættere på jobbet. Goddag til Boost dit CV og ansøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Rå og helt anderledes..

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Dialogguide og handlingsplan. Hjælpeværktøj til BIP-redskabet

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsløs og hvad så?

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Skabelon for fastholdelsesplan

Bilag 10. Side 1 af 8

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE ANTAL BESVARELSER 3.523

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser

Livet er for kort til at kede sig

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Transkript:

Ni historier om at finde sit eget fleksjob

Ni historier om at finde sit eget fleksjob Jan opsøgte lokale arbejdspladser og fik fleksjob via en bekendt.... side 4 Jeg har et fleksjob som pedelmedhjælper på en rytmisk musikskole, her bruger jeg blandt andet mine gamle kompetencer som håndværker. Henrietta har fundet fleksjob via jobdatabaser og en gammel kollega... side 6 Siden jeg fik tilkendt fleksjob i 2000, har jeg haft flere fleksjob. Næsten alle har været opslåede stillinger, men ingen har været slået op som fleksjob. Charlotte fandt selv praktikplads på et nyt arbejdsområde og fik fleksjob.... side 8 Jeg skulle væk fra mit gamle arbejdsområde og fandt selv en praktikplads. Jeg gjorde mig så uundværlig på arbejdspladsen, at de lavede et fleksjob til mig. Lise fik positivt svar på en uopfordret ansøgning til en lille virksomhed.... side 10 Jeg sendte uopfordrede ansøgninger til små autoværksteder. Der er mange ejere, der gerne vil være fri for regnskabet, så jeg fik fleksjob som bogholder. Rikke fik et tip af en forælder i sin søns børnehave... side 12 Jeg var meget åben om, at jeg manglede et job. På den måde hørte jeg, at det lokale fitnesscenter manglede en receptionist. Jørgen søgte i jobdatabaser og fik et fuldtidsjob ændret til to fleksjob.... side 14 Jeg så et opslag på et chaufførjob på fuld tid. Så ringede jeg til firmaet og foreslog, at fuldtidsjobbet blev delt i to fleksjob. Og at jeg fik det ene. Monica søgte fleksjob på få timer som afløser i en tidligere praktikvirksomhed.... side 16 Jeg havde en vigtig viden og erfaring at byde på fra min arbejdsprøvning i butikken. Da de nye fleksjobregler kom, bad jeg dem genoverveje om de kunne bruge mig. Kirsten fulgte opfordringen fra jobcentret og tog til jobsamtale.... side 18 Jeg traf en hurtig beslutning, da jeg fik et tip fra min sagsbehandler. Hun havde hørt om en virksomhed, der manglede hjælp i kantinen. Ann-Betts historie, om hvordan hun fandt sit fleksjob Historien om Ann-Bett er under godkendelse. Så snart godkendelsen er på plads, kommer historien med i guiden. 1-2-3 skridt til fleksjob er udarbejdet af DISCUS. Vi takker både jobkonsulenter, medarbejdere i fleksjob, virksomheder med ansatte i fleksjob samt ledige, der endnu ikke har fundet et fleksjob med deres bidrag og test af guiden. Guiden er udarbejdet for SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet. Idé og tekst: DISCUS A/S. Layout: Manometer Visuel Kommunikation. Udgivet marts 2013 i elektronisk form.

/ Introduktion til de ni historier Introduktion til de ni historier Disse ni historier er skrevet til dig, der er godkendt til fleksjob, men som endnu ikke har fundet et job. I de otte første historier fortæller otte mennesker med meget forskellige forudsætninger om, hvordan de selv har fundet deres nye fleksjob. Vær opmærksom på at to af jobbene er på meget få timer, nemlig helt ned til 2 timer og 4 timer om ugen. Disse to fleksjob er lavet efter de nye fleksjobregler, som gælder fra 1. januar 2013. I den niende historie fortæller Kirsten, hvordan hun fik et fleksjob ved at følge en opfordring fra jobcentret om at tage til samtale på en virksomhed. Virksomheden manglede hjælp til nogle arbejdsopgaver. De ni mennesker er meget forskellige, både hvad angår deres kompetencer, deres joberfaringer og årsagerne til, at de har fået tilkendt fleksjob. Men de har også noget til fælles. De har nemlig forsøgt at vende en hård livssituation efter sygdom, behandlinger og arbejdsprøvninger til en ny start med fleksjob. For nogle har det varet lang tid, for andre er det gået ret hurtigt. For nogle har de første forsøg ført til et nyt job, mens andre har brugt mange forsøg. Hvordan finder man et nyt fleksjob? Historierne viser, at der er mange veje til at finde sit eget fleksjob Vejen kan gå via samtaler med venner og bekendte, via gamle kolleger eller andre mennesker, man omgås i det daglige. Vejen kan også gå via almindelige jobopslag på almindelige job, via jobdatabaser eller via uopfordrede ansøgninger til virksomheder i lokalområdet. Eller vejen kan gå ved at følge en opfordring fra jobcentret. Der er ikke kun én vej til et nyt fleksjob. Der er mange. Det vigtigste er, at du selv tager de første skridt. Du skal sætte fokus på dine kompetencer frem for dine begrænsninger, og så skal du tage kontakt til virksom hederne og fortælle, hvad du kan tilbyde dem. Det kan ikke kun ske på en måde, men på alle de måder du kan forestille dig. Vi håber, du kan få inspiration fra de ni mennesker her Jan, Henrietta, Charlotte, Lise, Rikke, Jørgen, Monica, Ann-Bett og Kirsten. De har nemlig taget 1-2-3 skridt og fundet deres nye job. Der er mere hjælp at hente. Læs også 1-2-3 skridt til fleksjob Guide til at finde sit eget fleksjob. Vi ønsker dig held og lykke med jobjagten! Side 3

Jan / Pedelmedhjælper på en rytmisk musikskole /Pedelmedhjælper på en rytmisk musikskole På den rytmiske musikskole undervises unge om dagen. Om aftenen bruges skolen som aftenskole. Udover pedelmedhjælperen er der ansat undervisere, kontorpersonale samt en pedel. Kort om opgaverne i fleksjobbet Fleksjobbet består af almindelige pedelopgaver: skolen skal åbnes om morgenen, og borde og stole skal stilles op i lokalerne, før eleverne kommer. I løbet af dagen er der forskellige opgaver med vedligeholdelse af musikskolens udstyr og lokaler. Efter dageleverne er gået hjem, skal der gøres klar til aftenskolen. Og så er der forskellige løbende arrangementer, hvor der er brug for pedellernes hjælp. Før fleksjobbet blev oprettet Opgaverne blev tidligere løst af en deltidsansat pedelmedhjælper, som gerne ville på pension. Den lange åbningstid på skolen kan ikke dækkes af én medarbejder, men skolen har ikke økonomi til mere end én fuldtidsansat pedel. Løsningen er der for et deltidsjob eller et fleksjob. Fleksjobbet blev en mulighed, da Jan talte med skolens pedel, som er en gammel bekendt. Jan fandt job via en bekendt Jan har fleksjob som pedelmedhjælper på en rytmisk musikskole, hvor han bl.a. bruger sine gamle kompetencer som håndværker. Fleksjob efter en hjerneskade Jan blev godkendt til fleksjob efter en alvorlig hjerne skade. Han har mange års erfaring fra byggebranchen og har hænderne skruet godt på. Men hjerneskaden gør, at han nu har svært ved at holde styr på ting og overskue sine arbejdsopgaver. Jobsøgning på cykel og gennem gamle bekendte Det stod hurtigt klart, at Jan ikke kunne vende tilbage til skibsbyggeriet. Han skulle finde et nyt arbejdsområde. Vennerne foreslog noget med unge, som Jan altid har været god til at omgås. Selv ville han også gerne holde fast i håndværket. Jeg har mange års erfaring som håndværker og skibsbygger, og der er stadig nogle ting, jeg kan. Før ledte og fordelte jeg arbejdet forandre, nu kan jeg ikke engang lede og fordele mig selv, konstaterer Jan: Jeg var sjakbajs for et hold på 24 mand, der arbejdede forskellige steder og med forskellige byggeprocesser på et skib. I går skulle jeg i Bauhaus, og jeg havde skrevet en seddel. Men jeg glemte noget alligevel, og faktum er, at det sker hver gang. Side 4

Jan / Pedelmedhjælper på en rytmisk musikskole Samtaler med en jobkonsulent på hjerneskadecenteret satte Jan i stand til at målrette sin jobsøgning mod et job, han både kunne bestride og være glad for. Forberedelsen betød, at Jan oplevede at blive positivt modtaget på virksomhederne. Han kunne nemlig fortælle, både hvad han kunne og gerne ville. Allerede før Jan var godkendt til fleksjob, opsøgte han skoler, hvor han kunne tænke sig at arbejde. Her talte han om, hvilke opgaver han kunne løse, måske som pedelmedhjælper. En dag mødte han en gammel bekendt, og Jan fortalte også ham, at han ledte efter et job. Jeg har kendt Jan i mange år, fortæller Jans nye pedelkollega Axel: Vi mødes af og til på Kvicklys parkeringsplads, når vi er ude og handle. En dag falder snakken på job. Og Jan siger, at han leder efter et fleksjob om kender jeg nogen, der kan bruge en mand som ham? Og det gjorde jeg måske. For jeg havde en deltidsansat kollega, som gerne snart ville på pension. Jan kontaktede jobcentret for at få fleksjobbet oprettet. Jobkonsulenten tog med til mødet på musikskolen, og han gik aktivt ind i processen med at få jobbet på plads, både med arbejdsopgaver, løn og skånehensyn. Jan startede i en kort virksomhedspraktik for at få en god opstart. Her blev Jan også lært op af den pedelmedhjælper, han skulle afløse. Der er flere muligheder for job, hvis man selv opsøger virksomheder Jan er tilfreds med sit nye job. Især passer hans personlige kompetencer godt til musikskolen: han går godt i spænd med de unge, og de andre mange forskellige brugere af huset. Jan har siden fået at vide, at han aldrig havde fået jobbet, hvis han ikke selv havde spurgt. Det er vigtigt for os at kigge efter en person, der kan passe ind i huset. Derfor bruger vi vores netværk. Vi går ud og finder den person, vi kan bruge, fortæller Axel. Hvis Jan ikke havde nævnt for mig, at han søgte job, var det aldrig blevet til noget. / Brug Jans erfaringer For Jan var det vigtigt at finde et job, hvor han kan bruge sine håndværkerkompetencer. Til gengæld vil han gerne være fleksibel med arbejdstiderne. Hvad er vigtigt for dig i dit kommende fleksjob? Og hvor kan du være fleksibel og imødekomme en arbejdsgivers behov og ønsker? Jans venner fortalte ham, at han er god til unge. Så Jan cyklede rundt og henvendte sig personligt til bl.a. skoler. Han fortalte også i sit netværk, at han søgte job. Hvilke virksomheder kan du kontakte? Hvem kan du bruge i dit netværk (tidligere kolleger, venner og bekendte)? Side 5

Henrietta / Key account manager hos LJ Udstillinger /Nyt fleksjob i kommunal specialskole for unge med særlige behov LJ-Udstillinger ApS er en mindre virksomhed, der laver totalløsninger inden for de sign, produktion og montage af udstillingsstande. LJ-Udstillinger leverer og producerer alle typer af stande tilpasset den enkelte kun des ønsker. Standene bruges på messer, til konferencer og til events, i både Dan mark og i udlandet. Kort om opgaverne i fleksjobbet Opgaverne som key account manager indebærer salg og marketing dvs. opsøgende salg, kontakt til eksisterende kunder, udarbejdelse af tilbud og af salgsværktøjer. Vedligeholdelse af virksomhedens hjemmeside er også en del af jobbet. Før fleksjobbet blev etableret Virksomheden havde travlt og havde brug for endnu en medarbejder til at følge op på deres kunder. Arbejdsgiveren havde ikke en opslået en stilling. Han havde heller ikke overvejet at lave et fleksjob, før han blev kontaktet af Henrietta. Fleksjob via jobdatabaser eller netværk Siden Henrietta fik tilkendt fleksjob i 2000 har hun haft flere fleksjob. Næsten alle har været opslåede stillinger, men ingen har været slået op som fleksjob. Hun søger de job, hun synes, hun er kvalificeret til. Nye udfordringer i fleksjobbet Henrietta fik tilkendt fleksjob i 2000 efter et piskesmæld, som hun fik under et trafik uheld. Et langt forløb med arbejdsprøvninger viste, at hun kan arbejde ca. 30 timer om ugen, hvis der tages de rette skånehensyn. Henrietta fik fleksjob på sin gamle arbejdsplads, men efter nogle år ville hun gerne prøve noget nyt. Søger job på jobindex.dk og i andre jobdatabaser Henrietta spurgte kommunen, om det var i orden, at hun selv søgte fleksjob. Hun fik straks grønt lys hun kunne søge job på egen hånd ligesom alle andre. Henrietta tilmeldte sig jobindex.dk inden for alle de branchekategorier, hvor hun syntes, hun havde noget at byde på. Hun lagde også sin profil ud til forskellige rekrutteringsfirmaer. Jeg kigger på, hvad jeg har med i min rygsæk og på, hvad jeg gerne vil. Når man er tilmeldt jobdatabaser, får man jo løbende en masse stillingsopslag. 90 % af alle de stillinger, jeg har søgt, har været opslåede stillinger, og de har næsten aldrig været slået op som fleksjob, fortæller Henrietta. Hvis den opslåede stilling matcher mine kompetencer og min profil, fokuserer jeg ikke så meget på, at der søges en fuldtidsperson. Det kan jo være, at arbejdsgiveren kan få dækket de resterende timer på anden vis. Side 6

Henrietta / Key account manager hos LJ Udstillinger Henrietta beskriver først og fremmest sine faglige og personlige kompetencer i sine ansøgninger. Hendes oplevelse er, at hvis først en arbejdsgiver synes, at man er interessant for virksomheden, så kan der nemt findes en løsning på de begrænsninger, der er. Jeg skriver næsten altid ansøgninger, som om jeg slet ikke fejler en dyt og laver kun en lille notits om det i mit CV under rubrikken personlige oplydninger, siger Henrietta. En tidligere kollega gav Henrietta et tip Henrietta har ikke fået sit nuværende fleksjob via et jobopslag, men gennem en tidligere kollega. De var begge blevet opsagt under nedskæringer i en virksomhed. Kollegaen havde fået job igen og fortalte, at den nye virksomhed manglede en til at følge op på deres kunder. Han mente, Henrietta var den rette, og han ville lægge et godt ord ind. Henrietta ringede til virksomheden og fortalte, at hun lige var den, de mang lede. Hun blev indbudt til en jobsamtale. Til samtalen fortalte jeg ganske enkelt, som jeg før har gjort til jobsamtaler, at jeg har været involveret i en trafikulykke, har været igennem arbejdsprøvninger og er endt med et fleksjob. Jeg fortalte også helt kort om de hjælpemidler, jeg har brug for at fungere i jobbet og lagde ellers mest vægt på mine kompetencer, siger Henrietta. Henrietta blev ansat og arbejder i dag 30 timer om ugen som key account manager i LJ Udstillinger. Kommunen var kun involveret omkring godkendelsen af fleksjobbet. / Brug Henriettas erfaringer Henrietta søgte job på mange måder. Hun tilmeldte sig rekrutteringsbureauer, oprettede jobagenter på internettet, søgte opslåede stillinger og hun brugte sit netværk. Hvilke forskellige måder at søge job på, kan du bruge? Har du overblik over dit netværk, og hvordan du kan bruge det? Henrietta skrev ansøgninger, som om hun ikke fejler en dyt. Hun skrev blot til sidst, at hun var tilkendt fleksjob og henviste til sit CV, hvor hun kort havde skrevet om sine skånebehov. Kan du forbedre din præsentation af dig selv (mundtligt eller skriftligt), så du sælger dig selv bedre? Side 7

Charlotte / Fleksjob i kommunal specialskole for unge med særlige behov /Nyt fleksjob i kommunal specialskole for unge med særlige behov Egehøjskolen i Hedensted Kommune er et ret nyt undervisningstilbud for unge med særlige behov. Personalegruppen består af lærere, vejledere, pædagoger, sundhedspersonale og kontorpersonale. Kort om opgaverne i det nye fleksjob Jobbet består af specialpædagogisk støtte til to unge med behov for en særligt tilrettelagt uddannelse. Arbejdsopgaven er at deltage i aktiviteter med de unge og støtte dem i at få hverdagen på skolen til at fungere. Før Egehøjskolen oprettede et fleksjob Nogle af de unge har brug for meget tæt støtte al den tid, de er på skolen. Det er meget vigtigt, at medarbejderne har personlige og faglige forudsætninger for at kunne støtte de unge. Det er også vigtigt, at medarbejderne er engagerede og har den rigtige indstilling til de unge. Fleksjobordningen blev en løsning til at ansætte Charlotte, som har kompetencerne og det rette engagement. Praktik på et nyt arbejdsområde førte til et fleksjob Charlotte fandt selv en praktikplads inden for et nyt arbejdsområde og gjorde sig så uundværlig på arbejdspladsen, at den oprettede et fleksjob til hende. Ledig og brug for at prøve noget nyt Charlotte er uddannet butiksassistent og har siden også taget pædagoguddannelsen. Hun har arbejdet inden for flere grene af det pædagogiske område, og før tilkendelsen af fleksjob var hun souschef i en skolefritidsordning (SFO). den erkendelse, at SFO ikke var det rigtige for hende mere. Og så gik hun i gang med selv at finde en praktikplads inden for et nyt arbejdsområde. Charlotte har haft mange sygeforløb gennem årene, og i 2001 gik hun ned med et brag. Hun havde betændelse i skjoldbruskkirtlen og i hypofysen, der var sat ud af spil. Det giver bl.a. kroniske synsforstyrrelser og hormonforstyrrelser. Charlotte fik tilkendt fleksjob. Charlotte var i et års tid tilbage i fleksjob på sin gamle arbejdsplads. Men hun blev ikke fastansat, da der var ansættelsesstop i kommunen. Hun nåede til Side 8

Charlotte / Fleksjob i kommunal specialskole for unge med særlige behov Søgte uopfordret efter praktikplads Charlotte søgte bl.a. praktikplads på Egehøjskolen. Hun ringede til skolen og fik fat i en sekretær. Charlotte fortalte, at hun var tilkendt fleksjob, og at hun var ledig i øjeblikket. Hun spurgte, om det var muligt at komme i praktik på skolen. Sekretæren gav beskeden videre og kort efter ringede skolelederen. Hun ville gerne have Charlotte til en samtale. Her blev de enige om, at Charlotte skulle begynde i praktik på skolen kort efter. Praktikken førte til drømmejobbet Det blev til en ret lang praktik, men det var egentlig rigtig godt, for jeg havde brug for noget tid til dels at komme op i tid og dels til at lære noget om det her specialområde, som jo ikke er mit pædagogiske felt, siger Charlotte om praktikperioden. Charlotte er oprindelig tilkendt fleksjob med 12 ½ timer, men kom i løbet af praktikken langsomt op på 18 timer om ugen. Hun synes selv, at det var vigtigt for hende at have lidt flere timer for at blive en del af personalegruppen og for at kunne runde dagen med sine arbejdsopgaver rigtigt af. Leder af Egehøjskolen, Pia Hermanstad, indrømmer, at både hun og Charlotte i begyndelsen var i tvivl om, hvorvidt Charlotte med sit helbred kunne klare opgaverne på skolen. Men vi har fået struktureret det sådan, at hun kan, fortæller Pia og fortsætter og på de tre måneders i praktikken fik Charlotte gjort sig så uundværlig, at vi bare blev nødt til at finde en stilling til hende, smiler hun. Fra begyndelsen af det nye år havde skolen midler til at oprette et nyt fleksjob til Charlotte. / Brug Charlottes erfaringer Charlotte kontaktede selv en arbejdsgiver. Hun fortalte i samtalen, hvad hun er god til, og hvorfor hun gerne ville i praktik der. Hvilke arbejdsgivere kan du kontakte? Hvad vil du gerne have ud af kontakten? Ønsker du en åben samtale om mulighederne på arbejdspladsen eller i branchen, en samtale om en praktikplads eller måske en jobsamtale? Charlotte ville gerne i praktik for at prøve et nyt arbejdsområde, lære nyt og finde ud af, hvad hun kunne holde til. Hvad kan du bruge en praktikperiode til? Der er nok mange, der ikke vil være med til at være i praktik i 3 måneder uden løn, men jeg ser praktikken som en efteruddannelse. Uanset om jeg fik det job eller ej, så ville jeg få noget med derfra, siger Charlotte. Og nu blev det heldigvis til et job. Side 9

Lise / Bogholder hos autoværksted / Bogholder hos autoværksted Hornsyld Bilcenter er et autoværksted, der reparerer og sælger nye og brugte biler. Kort om opgaverne i fleksjobbet Opgaverne i fleksjobbet består af hjælp til bogholderi og kontorarbejde. Før fleksjobbet blev oprettet Før fleksjobbet blev oprettet, stod ejeren selv for alt det administrative, men han havde ofte en lang arbejdsdag og var altid bagud med kontoropgaverne. Han ville gerne aflastes i kontorarbejdet og have mere tid til firmaets kerneopgaver, som er reparation og køb/salg af biler. Men i det lille firma var der slet ikke arbejdsopgaver nok på kontoret til en fuldtidsstilling. Derfor var det oplagt at lave et fleksjob, da han fik en uopfordret ansøgning fra Lise. Uopfordret ansøgning gav Lise fleksjob som bogholder Lise sendte en uopfordret ansøgning til små autoværksteder. Hun fik job som bogholder hos Hornsyld Bilcenter. Man må prøve at se lyst på situationen Lise har psoriasisgigt og slidgigt. Hun kan derfor ikke gå eller stå op i længere tid, og kraften i fingre og hænder er meget nedsat. Lise er uddannet butiksassistent, men hun har også lavet alt muligt andet. Hun har blandt andet arbejdet på kontoret i sin fars mekanikerfirma og i et murerfirma. Jeg oplevede det som et nederlag at få et fleksjob og havde svært ved at acceptere, at jeg ikke kunne holde til mere end det. Det var hårdt at blive syg. Jeg synes jo ikke, jeg er så gammel, så jeg burde jo egentlig have min bedste alder nu. Men så besluttede jeg mig for at se lyst på situationen og prøve at gøre noget selv, fortæller Lise. Satsede på de små virksomheder Lise tænkte over, hvad hun kunne og ikke kunne, og hvor det kunne føre hende hen arbejdsmæssigt. Hun havde været glad for kontorarbejde, og det var ikke særligt fysisk hårdt, så det var det første, hun gik efter. Lise brugte muligheden for 6 ugers selvvalgt uddannelse. Hun tog et kursus i bogføring og regnskab for at forbedre sine muligheder for at få det job, hun gerne ville have. Kurset måtte tilpasses, så hun kunne følge det på deltid. Samtidig skrev Lise uopfordrede ansøgninger og sendte dem til de store autoværksteder i byen. Da hun ikke hørte noget, tænkte hun, at det måske var mere sandsynligt, at de små virksomheder kunne bruge en kontorhjælp på deltid. Og hun begyndte i stedet at søge der. I ansøgningen beskrev Lise sine kompetencer indenfor kontorarbejde og sine erfaringer fra de mindre virksomheder og fra autobranchen. Og hun var ærlig omkring sine begrænsninger. Det er vigtigt for mig, at jeg er ærlig omkring det her, for jeg får ikke noget ud af at pynte på sandheden eller gøre det værre, end det er, siger Lise Side 10

Lise / Bogholder hos autoværksted men det er svært at få flettet ind i en ansøgning på en positiv måde, så jeg søgte inspiration på nettet og fra jobcentret. Et godt sted at være Lise sendte bl.a. sin ansøgning til autoværkstedet i Hornsyld, og det gav resultat. Ejeren ringede straks, han havde modtaget den. Han manglede hjælp på kontoret, men havde ikke opgaver nok til en fuldtidsstilling. Da jeg havde læst Lises ansøgning, kunne jeg se, at hun var vant til at arbejde på kontor og også i autobranchen. Jeg kunne se, at det lige var den hjælp, der passede til os, for vi har ikke brug for en fuldtidskontorassistent. Lise og jeg fandt frem til løn og arbejdstid og så fik jobcentret en kopi af ansættelsesaftalen. Det gik meget nemt. Lise er glad for jobbet. Det ligger tæt på, hvor hun bor, og hun har altid hørt godt om virksomheden. Arbejdsopgaverne passer med de 12 timer om ugen, som Lise kan arbejde. Samtidig er der de udfordringer, hun gerne vil have. / Brug Lises erfaringer Lise søgte først kontorjob hos store autocentre, men fik ikke svar på sine ansøgninger. Derefter målrettede hun jobsøgningen mod små autoværksteder, der tit har brug for få timers kontorhjælp. Hvilke virksomheder kan have brug for det, du kan tilbyde? I sine ansøgninger lagde Lise vægt på det, hun kunne og var god til. Hun søgte inspiration for at få fortalt om sine hensyn på en positiv måde. Hvordan kan du fortælle om dine skånehensyn på en positiv måde? Side 11

Rikke / Receptionist i et fitnesscenter / Receptionist i et fitnesscenter Energy Fitness ligger i Bellinge, og centret tilbyder masser af muligheder for varieret træning. Bl.a. holdtræning, styrketræning, kredsløbstræning, bodybike, kostvejledning, helbredstjek, fysioterapi, massage m.m. Fitnesscentret er åbent alle dage i ugen. Receptionen er bemandet formiddag og aften i hverdagene samt lørdag formiddag. Kort om opgaverne i fleksjobbet Arbejdsopgaverne i receptionen er at passe telefoner, besvare mail og betjene kunder. Desuden kan det bestå i at lave vagtplaner for instruktørerne, planlægge arrangementer i fitnesscentret og lave træningsprogrammer for kunderne i det omfang de, der passer receptionen, kan og vil. Situationen før fleksjobbet Receptionistjobbet kan udfyldes af medarbejdere i ordinære deltidsjobs eller af medarbejdere i fleksjob. For arbejdsgiveren er det vigtigt, at åbningstiden i fitnesscentret dækkes, og at kunderne får en god service. Han manglede en medarbejder i receptionen og oprettede et fleksjob, da han fik en henvendelse fra Rikke. Netværket er ofte større, end man lige tror Rikke fandt sit fleksjob via en forælder i sin søns børnehave. Det viste sig, at det lokale fitnesscenter manglede en receptionist. Fleksjob og farvel til sit fag Rikke har en bindevævssygdom, som betyder, at hun har ledsmerter og hurtigt bliver træt. Hun fik tilkendt fleksjob efter et års sygemelding og flere arbejdsprøvninger. Rikke er uddannet grafiker og pædagog, men kan ikke holde til arbejdet indenfor de fag længere. Så hun var tvunget til at tænke i nye baner. En snak i børnehaven ledte til job Straks efter Rikke havde fået bevilget fleksjob, skrev hun en uopfordret ansøgning, som hun afleverede hos et par virksomheder. Hun fortalte også mange, at hun søgte job. En dag faldt Rikke i snak med en mor i sin søns børnehave. Hun var selv ansat i fleksjob i et fitnesscenter og mente, at de måske kunne bruge en som Rikke. Rikke tog forbi fitnesscentret og fik en snak med ejeren. Samtalen var faktisk meget uformel, fortæller Rikke. Michael fortalte om, hvad jobbet i receptionen indebærer, og jeg fortalte om, hvad jeg havde lavet før, og selvfølgelig lidt om hvad jeg fysisk kan holde til. Og han mente godt, at han kunne bruge mig i receptionen. Michael Nielsen, der ejede fitnesscentret, da Rikke blev ansat, fortæller om samtalen: Vi havde en god dialog om, hvad Rikke kan og ikke kan. Og så var det ikke så svært at få sammensat de rigtige arbejdsfunktioner, så det bliver en gevinst for virksomheden. Side 12

Rikke / Receptionist i et fitnesscenter Rikke ringede til jobkonsulenten i jobcentret og fortalte, at hun havde et job på hånden. Jobkonsulenten anbefalede en praktikperiode, så både Rikke og arbejdsgiveren kunne være sikre, før de oprettede fleksjobbet. En fleksibel dagligdag med udfordringer Jobbet er langt fra Rikkes tidligere fagområder som grafiker og pædagog, men hun har altid interesseret sig for kost og motion. Hun synes, der er tilpas med udfordringer i jobbet, så det også er interessant. Rikke arbejder 20 timer om ugen og har en enkelt aftenvagt. Hun laver vagtplaner for instruktørerne, passer telefoner og svarer mails fra kunder. Det er meget rart, at arbejdsopgaverne er sådan lidt af hvert, og jeg kan sådan nogenlunde selv tilrettelægge dagen. Hvis der er en dag, jeg har ondt i hænderne, så lader jeg bare være med at ordne noget på computeren, fortæller Rikke. / Brug Rikkes erfaringer Rikke var nødt til at søge væk fra sine tidligere fagområder og over i nye jobfunktioner. Hun overvejede, hvordan hendes faglige kompetencer kunne flytte med ind i en ny type job. Og hun overvejede, hvilke personlige kompetencer og hvilken viden fra fritidsinteresser, hun kunne tilbyde en arbejdsgiver. Hvilke faglige kompetencer har du? Se også på dine personlige kompetencer og på ekstra kompetencer fx fra dit fritidsliv. Rikke står også for planlægningen af de arrangementer, der afholdes i træningscentret. Og hun er lige blevet lært op i at lave træningsprogrammer: Jeg har selvfølgelig nogle begrænsninger, når det kommer til at instruere i træningsprogrammer, men det ved Michael godt. Jeg kan jo ikke løfte de tunge vægte og alt sådan noget. Men jeg kan jo godt vise folk, hvordan de skal gøre. Jeg lader bare være med at tage så meget vægt på. Side 13

Jørgen / Chauffør hos taxa- og sygetransportfirma / Chauffør hos taxa- og sygetransportfirma Byens Taxi og Sygetransport er et privat transportfirma, der kører patienttransport i regionerne Midt- og Nordjylland. Kort om opgaverne i fleksjobbet Opgaverne er patienttransport til og fra patientens hjem og et sygehus eller anden behandling. Kan patienterne ikke gå selv, skal de hjælpes fra hjemmet ind i bilen og følges ind til behandlingen. Ellers ligner opgaverne almindelig taxakørsel. Bilen er en liftbil, og chaufføren skal have erhvervskørekort. Chaufføren skal også have kursus i befordring af bevægelseshæmmede og et førstehjælpsbevis. Turene bookes løbende af Regionen, så chaufføren kender kun dagens første tur, og han skal derefter køre efter behov. Rengøring af bilen er en del af jobbet. Før fleksjobbet blev etableret Før blev bilen kørt af en chauffør i et ordinært fuldtidsjob. Stillingen blev ledig, og virksomheden slog den op i en jobdatabase. Jørgen sendte en mail hvor han fortalte om sine kvalifikationer og nævnte muligheden for at to chauffører på deltid deles om bilen og jobbet. Virksomheden havde før haft en lignende stilling besat af to fleksjobansatte. Nu deles stillingen mellem to chauffører i fleksjob. Et fuldtidsjob blev til to fleksjob Jørgen fandt et stillingsopslag på et chaufførjob på fuld tid på jobindex.dk. Jobbet passede til hans kvalifikationer, og Jørgen sendte en mail til virksomheden. Jørgen er uddannet sygeplejerske, men han har også kørt taxa i perioder af sit liv. Da han fik tilkendt fleksjob, begyndte han at se efter job i transportbranchen. Her er der gode chancer for at få et job, hvor der kan tages de nødvendige skånehensyn. Jeg ville gerne finde et arbejde, som jeg både kunne overkomme og kunne finde ud af, og hvor jeg ikke skulle lære en frygtelig masse nyt, fortæller Jørgen. På jagt efter fleksjob i transportbranchen Jørgen har gennem flere år haft diabetes, og han har som en af følgevirkningerne af sygdommen fået problemer med fødderne. Han kan derfor ikke gå og stå i længere tid. Et vågent øje på alle ledige job Før Jørgen fik fleksjob, var han tilmeldt flere jobdatabaser fx jobindex.dk. Han var tilmeldt flere branchekategorier og med forskellige CV er tilpasset hver kategori. Det fortsatte han med efter tilkendelsen af fleksjob. Han fik derfor tit mails med stillingsopslag, og en dag kom et opslag om et chaufførjob med patientbefordring hos Byens Taxi og Sygetransport. Side 14

Jørgen / Chauffør hos taxa- og sygetransportfirma Jobbet er fuldtids, fortæller Jørgen, men jeg tænkte, at det måske kunne deles af to. Jørgen søgte jobbet. Og da hans kvalifikationer passede til opgaverne, blev han indkaldt til samtale. Arbejdsgiveren har før haft en lignende stilling besat af to chauffører i fleksjob i stedet for én fuldtidsansat chauffør. Så han så på mulighederne frem for begrænsningerne. Jørgen fik solgt sig selv godt. Jobcentret blev inddraget, til at finde en ledig til den anden halvdel af jobbet. Det, syntes jeg, var helt fint, fortæller Benny Jul Møller fra Byens Taxi og Sygetransport. Jørgen har de rigtige kvalifikationer, så vi ville gerne ansætte ham og besætte den anden del af stillingen med en anden i fleksjob. Jobcentret havde kontakt til en anden ledig med chaufførerfaring og Byens Taxi og Sygetransport arbejdede videre med sagen, der sluttede med en dobbeltansættelse. To deler et fuldtidsjob Jørgen kører nu bilen 3 dage om ugen og chaufføren, der fik den anden del af jobbet, kører andre 3 dage om ugen. Jørgen arbejder ca. 20 timer om ugen og de hensyn, han har behov for, er ikke et problem i jobbet. Der er ikke så meget gående og stående i det her job. Der er en god vekslen mellem at sidde ned i bilen og så komme ud lidt og gå en gang imellem, siger Jørgen. Der er nogle spidsbelastningssituationer i løbet af dagen, men det bliver nemmere efterhånden, som man kommer ind i jobbet, slutter han. / Brug Jørgens erfaringer Jørgen valgte at skifte branche for at finde et job, der passer til det, han kan klare nu. Hvor kan du arbejde? Hvilke arbejdsopgaver kan du udføre? Jørgen søgte et opslået fuldtidsjob, og han foreslog, at fuldtidsjobbet blev delt mellem to i fleksjob. Har du set nogle jobopslag med opgaver, som du kan løse? Har du forslag til løsninger, så du kan imødekomme arbejdsgiverens behov? Side 15

Monica / Afløser i rideudstyrsbutik / Afløser i rideudstyrsbutik Horze er en rideudstyrsbutik i Hasselager ved Aarhus. Butikken er del af en international kæde med forretninger i Norden og Europa. Butikken i Aarhus har åben i hverdagene samt lørdag. Horze har også en webbutik og en telefonisk kundeservicefunktion, som bemandes af butikkens personale. Der er 4 fastansatte inkl. butikschefen samt 3 faste, timelønnede afløsere. Kort om opgaverne i fleksjobbet Arbejdsopgaverne er at betjene og vejlede kunder både i butikken og over kundeservicetelefonen, bestille varer hjem, pakke nye varer ud og afstemme følgesedler og holde orden i butikken og på lageret. Situationen før fleksjobbet Horze har altid benyttet sig af timelønnede afløsere, som typisk har været unge skolepiger. Men butikken manglede en afløser, der kan komme i dagtimerne, og som er voksen og dermed kan tage ansvar ved åbne- og lukkevagter. Arbejdsprøvningen førte til fleksjob som fleksibel afløser Monica fandt sit fleksjob i en butik, hvor hun tidligere havde været i arbejdsprøvning. Ved et besøg i butikken fandt hun ud af, at de manglede en erfaren afløser nogle få timer om ugen. Og det kunne Monica tilbyde. Nej tak til førtidspension Monica har en vækstsygdom, som betyder, at hun har mange ledsmerter og meget hurtigt bliver træt. Førtidspension har været oppe at vende to gange i de 15 år, hun har været under afklaring i jobcentret. Hver gang har Monica takket nej, hun ville ikke ind på det spor. Som 33-årig blev hun visiteret til fleksjob først på 12 timer, men med de nye fleksjobregler fra 2013 er hun godkendt til fleksjob på ned til 2 timer om ugen. Min hobby er min styrke Monica har på grund af sin sygdom ikke gennemført en kompetencegivende uddannelse, men har altid redet og interesseret sig for heste. Det er på det område, jeg har min viden og mine stærkeste kompetencer. Da jeg skulle vælge et arbejdsområde i min arbejdsprøvning, var det oplagt for mig at gå i den retning. Når jeg laver noget, jeg brænder for, har jeg flere ressourcer at byde på. Da Monica skulle i arbejdsprøvning, søgte hun selv hos Horze, som er en rideudstyrsbutik i Hasselager ved Aarhus. Her var hun i sammenlagt et år, indtil hun blev tilkendt fleksjob. Butikken kunne ikke dengang finde økonomien til at oprette et fleksjob til hende med de 12 arbejdstimer om ugen, så det blev ikke til en ansættelse. Men hun fik en flot anbefaling med. Afløser hos tidligere praktikplads efter mange andre forsøg Monica har ledt efter et fleksjob indenfor detailhandel og søgt på mange måder. Hun har selv fundet Side 16

Monica / Afløser i rideudstyrsbutik en praktikplads i en dagligvarebutik, men den førte desværre ikke til job. Hun har også søgt en opslået fuldtidsstilling sammen med en anden ledig, så de kunne dele jobbet, men fik afslag. Begrundelsen for, at en butik ikke ville ansætte Monica, var tit, at hun kun kunne arbejde i 12 timer om ugen. Det var svært for butikken at få det til at hænge sammen økonomisk med en ansættelse på så få timer med de fleksjobregler, som gjaldt dengang. Da de nye fleksjobregler kom i januar 2013, tog Monica på besøg i Horze og talte med butikschef Jane Børgesen om mulighed for job. Jane fortalte, at de havde rigtig travlt i butikken og havde brug for afløsere. Monica fortalte kort om de nye fleksjobregler, hvor arbejdsgiveren kun betaler for de effektive arbejdstimer uden at have ekstra administration med fleksjobbet. Jane Børgesen var straks interesseret: Monica er oplært i det hele i butikken fra den tid, hun var her i arbejdsprøvning, så hun kan fungere selvstændigt i butikken med det samme. Derfor har der ikke været behov for en længere indkøring. Fordi hun er voksen, kan hun også have ansvar for åbne- og lukkevagter. Og så er hun en rigtig fleksibel af løser, da hun ikke har en uddannelse eller et andet job, hun skal passe ved siden af, som vores unge afløsere. / Brug Monicas erfaringer Monica fandt ud af, at hende interesse for heste og ridesport er hendes stærkeste kompetence. Derfor gik hun efter et job inden for det felt. Har du en særlig viden fx fra en hobby, som kan bruges i et job? Monica opsøgte sin gamle praktikplads, efter der var kommet nye fleksjobregler og informerede om de nye muligheder for at oprette fleksjob. De nye regler var afgørende for hendes ansættelse. Har du tidligere været i praktik eller søgt om job et sted, hvor du fik afslag, men stadig kunne tænke dig at arbejde? Så prøv med en ny ansøgning, hvor du fortæller kort om de nye fleks jobregler. Monica kontaktede jobcentret om muligheden for fleksjob i Horze. Hendes virksomhedskonsulent kontaktede Jane Børgesen og fortalte om de nye fleksjobregler, og hvad ansættelsesaftalen skal indeholde. Monica er nu ansat som afløser med varierende timetal på minimum 2 timer om ugen. Ind i mellem kan hun godt arbejde en hel arbejdsdag, men så kan hun ikke arbejde dagen efter. Monica får løn for de timer, hun arbejder i Horze og et flekslønstilskud fra kommunen. Side 17

Kirsten / Nyt fleksjob i køkken/kantine / Nyt fleksjob i køkken/kantine Gråkjær Staldbyg A/S sælger staldinventar til svinestalde og har en rådgivningsenhed, der arbejder med miljørådgivning. Virksomheden hører under Gråkjær, der er et stort byggefirma med forskellige enheder, som bygger i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Kort om opgaverne i det nye fleksjob Arbejdsopgaverne er at stille morgenmad og frokost med pålæg, brød, grønt og varm ret frem. Der skal ryddes af og sørges for, at der er frisk kaffe, the og frugt dagen igennem. Der skal ofte dækkes op til møder med kaffe og evt. kage. Bestilling af varer, indkøb og regnskab for kantinen er også en del af jobbet. I huset er der omkring 10 medarbejdere, og der er jævnligt besøg fra hovedkontoret og af kunder. Antallet til frokosten kan derfor variere meget, og det kræver planlægning fra dag til dag. Før Gråkjær oprettede et fleksjob Tidligere skiftedes medarbejderne i Gråkjær Staldbyg til at sørge for formiddagskaffe, frokost og mødekaffe. Direktøren ville gerne have en ansat til køkkentjansen, så han selv og de andre medarbejdere kunne koncentrere sig om deres arbejdsopgaver. Han havde længe haft et ønske om at tilbyde en kantineordning som et personalegode, men der var ikke opgaver nok i køkkenet til en fuldtidsansættelse. Derfor var det oplagt at lave et nyt fleksjob. Det handler om at være omstillingsparat Kirsten traf en hurtig beslutning, da hun fik et tip fra sin sagsbehandler. Sagsbehandlerens mand var ansat på en virksomhed, der manglede hjælp i kantinen. Man må jo op på hesten igen Kirsten har arbejdet med børn det meste af sit arbejdsliv som pædagogmedhjælper. Men efter lang tids sygemelding med stress og depression blev hun afskediget. Da Kirsten fik det bedre, fik hun et vikariat i en kantine. Men så fik hun en blodprop og havde også slidgigt, der var i forværring. Kirsten kunne ikke længere arbejde på ordinære vilkår og blev visiteret til fleksjob. Hun havde håbet at komme tilbage til kantinejobbet, men fik i stedet en fyreseddel. Der blev min verden pludselig meget lille. Jeg var ked af det og vred og tænkte, nu kan det ikke blive værre, fortæller Kirsten, men jeg måtte jo op på hesten igen, og så begyndte jeg at tænke over, hvad jeg så kunne. Side 18

Kirsten / Nyt fleksjob i køkken/kantine En ny retning Ved en samtale med sagsbehandleren i jobcentret kom det frem, at der var en virksomhed, der måske havde brug for én i kantinen. Kirsten blev opfordret til at søge, men var usikker på, om hun kunne klare jobbet. Hun havde mest arbejdet med børn, og hun havde kun kort tids erfaring fra det tidligere kantinevikariat. I det nye job skulle hun have ansvaret alene for køkkenet og også for planlægning og regnskab. Hun var også usikker på, om hendes helbred kunne holde til det. Men hun samlede alligevel mod til at prøve muligheden af. Jeg måtte jo se sådan på det, at min krop ikke længere kan holde til arbejdet med børn. Så måtte jeg spørge mig selv: Hvad kan jeg i stedet byde ind med? Der har jeg jo køkkendelen. Mødet med virksomheden Jobkonsulenten hjalp med at få en samtale i stand med direktøren fra Gråkjær Staldbyg. / Brug Kirstens erfaringer Kirsten har i mange år arbejdet med børn og været glad for det. Men hun erkendte, at hun var nødt til at skifte branche for at finde et fleksjob. Hvilke brancher/arbejdsområder kan du forestille dig at arbejde indenfor? Passer det med, hvad du kan holde til? Kirsten var heldig at få et tip om, hvor der måske var en mulighed for et fleksjob. Hvem kan hjælpe dig med at foreslå virksomheder, du kan kontakte? Jeg var meget, meget nervøs, fortæller Kirsten om jobsamtalen. Mens jeg gik sygemeldt og arbejdsløs, havde jeg skrevet mange ansøgninger og været til tre samtaler, men jeg havde haft svært ved at sælge mig selv. Direktør Kent Myllerup husker godt, at Kirsten var nervøs til samtalen: Det vigtigste for mig var, at hun meget gerne ville arbejde i virksomheden. Alle medarbejdere skal brænde for deres job. Det er alfa og omega, og selvfølgelig skal man også have kvalifikationerne. Vi har opgaver, der passer godt til et fleksjob, og Kirsten har vilje og evner til at løse dem. Hvis der kommer en ekstra sygedag, så klarer vi os nok, som vi gjorde førhen. Kirsten bad om en praktikperiode. Hun ville finde ud af, om hun kunne leve op til forventningerne og holde til det fysisk. I dag står Kirsten selv for kantinen hos Gråkjær i 20 timer om ugen. På dage med færre kræfter, spørger hun om hjælp til fx at bære varer ind fra bilen: Selvom jeg har mange gener, er jeg ikke klar til at forlade arbejdsmarkedet endnu. At jeg har fået et godt job, som jeg er glad for, gør jo også, at smerterne bliver til at holde ud. Side 19