Lokalplan 2012-6 Boligområde i Dalager Ringe FORSLAG
Offentlighedsperiode Lokalplanforslaget var i offentlig høring fra den 18.12.2012 til den 11.02.2013. Tirsdag den 16.04.2013 blev forslaget endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen. Lokalplanen kan ses på kommunens biblioteker i de normale åbningstider og på kommunens hjemmeside www.faaborgmidtfyn.dk samt www.plansystemdk.dk. Lokalplan 2012-6 2
Indholdsfortegnelse 2 Offentlighedsperiode 3 Indholdsfortegnelse 4 Hvad er en lokalplan? REDEGØRELSE 5 Lokalplanens baggrund og formål 6 Beskrivelse af lokalplanområdet 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning 9 Miljøvurdering / Screening BESTEMMELSER 10 1 Formål 10 2 Områdets zonestatus 11 3 Områdets anvendelse 12 4 Udstykning 12 5 Sti, vej og parkeringsforhold 13 6 Teknik 14 7 Bebyggelsens omfang og placering 15 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 16 9 Ubebyggede arealer 17 10 Forudsætning for ibrugtagning 17 11 Tilladelser og dispensationer 17 12 Grundejerforening 17 13 Servitutter og lokalplaner 18 14 Retsvirkninger 19 Vedtagelsespåtegning BILAG 20 Bilag 1 - Lokalplanafgrænsning, delområder og stamvej 21 Bilag 2 - Beskyttelsesområder og -linjer 22 Bilag 3 - Områdeopdeling og stier 23 Bilag 4 - Farveskala Lokalplan 2012-6 3
Hvad er en lokalplan? Lokalplanen fastlægger bindende bestemmelser for et klart afgrænset område, og bestemmelserne skal følges, hvis der skal ske ændringer. Lokalplanen udløser ikke handlepligt, hvilket vil sige, at en ejendoms lovlige anvendelse kan fortsætte, uanset om den bliver underlagt en lokalplan. Før større bebyggelser eller ændringer af et område kan gennemføres, skal der udarbejdes en lokalplan. Det er Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om hvorvidt, der er tale om en større ændring, og der dermed er lokalplanpligt. Lokalplanen indeholder bestemmelser om anvendelse af de enkelte områder, om der må bygges, hvor højt, hvor meget, hvilke materialer det skal opføres i og meget andet. Planloven fastlægger, hvad en lokalplan kan regulere. Lokalplanproceduren kan starte med en foroffentlighedsperiode, hvor idéer og forslag til lokalplanens indhold indsamles, inden forslaget udarbejdes. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, hvis der er tale om mindre væsentlige ændringer. I nogle situationer kan dispensation først meddeles, når ejere og brugere og naboer til lokalplanområdet, har haft mulighed for at udtale sig. Større afvigelser fra planen kan kun ske ved at udarbejde en ny lokalplan. Der kan ikke dispenseres fra lokalplanens formål. Hvis der i lokalplanen er forhold, der ikke er reguleret, er det byggelovens, miljøbeskyttelsesloven og andre loves almindelige bestemmelser, der er gældende. Der findes 3 forskellige typer lokalplaner: Den almindelige lokalplan udarbejdes ved nye bolig- eller erhvervsområder og ved saneringer af bybebyggelser. Den bevarende lokalplan udarbejdes når kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde nogle bevaringsværdige bymiljøer eller landskabstræk. Rammelokalplanen, er de overordnede retningslinier for nye større bebyggelsesområder, og skal følges op med en almindelig lokalplan inden, der kan ske bebyggelse. Gældende for lokalplaner er: - de må ikke stride mod de bestemmelser, der er fast lagt i kommuneplanen. Lokalplanen kan skærpe kom muneplanens bestemmelser men ikke lempe dem - lokalplanforslag skal annonceres og kan ses på kommunens hjemmeside - høringsperioden skal min. være 8 uger - hvis der kommer indsigelser til lokalplanforslaget, vil disse blive behandlet i forbindelse med den endelige vedtagelse - indtil lokalplanen er endelig vedtaget, gælder nogle midlertidige retsvirkninger som fremgår af lokalplan forslaget Lokalplan 2012-6 4 Redegørelse
REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for denne lokalplan er ønsket om at overføre et areal til boligformål, som i Lokalplan nr. 62 er udlagt til fællesareal. Formålet er samtidig en opdateret lokalplan med bestemmelser, der giver mulighed for solceller og solfangere som tagmateriale og samtidig bevarer områdets helhedsudtryk. Lokalplan 2012-6 5 Redegørelse
Beskrivelse af lokalplanområdet LOKALPLANOMRÅDET Lokalplanområdet er et attraktivt boligområde omgivet af grønne områder og via stinet forbundet med skoler, fritidsområder, gymnasium og det øvrige af Ringe by. OMFANG OG AFGRÆNSNING Lokalplanområdet er et fuldt udbygget boligområde i Ringe Vest og afgrænses som vist på bilag 1. Lokalplanområdet er på ca. 18 ha og består af et større parcelhusområde, et mindre område med tæt-lavt boligbyggeri og fælles friarealer. TERRÆN Lokalplanområdet falder ca. fra kote 63 til kote 73. Området er let kuperet, og der er fra en del af området en flot udsigt over markerne og den nærliggende skov, Præsteskoven. ANVENDELSE OG OMRÅDETS BEBYGGELSE Lokalplanområdet anvendes i dag til boligbyggeri og fælles friarealer og skal vedblive at være et boligområde med fælles friarealer. Planen er ikke målfast Lokalplan 2012-6 6 Redegørelse
Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplan 2013: Lokalplanområdet ligger under rammeområde Rin.B.10, Rin.B.12, Rin.B.13 og Rin.R.5. Rin.B.10 har følgende bestemmelser: Anvendelse: Boligområde med åben-lav boligbebyggelse. Zonestatus: Byzone. Minimum grundstørrelse pr. åben-lav bolig: 700 m 2. Maksimum bebyggelsesprocent pr. åben-lav bolig: 35. Maksimale bygningshøjde for åben-lav boliger fra naturligt terræn: 8,5 m. Maksimale antal etager for åben-lav boliger: 1 etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Rin.B.12 har følgende bestemmelser: Anvendelse: Boligområde med tæt-lav boligbebyggelse. Zonestatus: Byzone. Minimum grundstørrelse pr. åben-lav bolig: 400 m 2. Maksimum bebyggelsesprocent pr. åben-lav bolig: 40. Maksimale bygningshøjde for åben-lav boliger fra naturligt terræn: 8,5 m. Maksimale antal etager for åben-lav boliger: 2 etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Bestemmelser omkring fri- og opholdsarealer: I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10% af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. Rin.B.13 har følgende bestemmelser: Anvendelse: Boligområde med åben-lav boligbebyggelse. Zonestatus: Byzone. Minimum grundstørrelse pr. åben-lav bolig: 700 m 2. Maksimum bebyggelsesprocent pr. åben-lav bolig: 30. Maksimale bygningshøjde for åben-lav boliger fra naturligt terræn: 8,5 m. Maksimale antal etager for åben-lav boliger: 1 etage med udnyttelig tagetage (1½ etage). Rin.R.5 har følgende bestemmelser: Anvendelse: Rekreativt område (grønt område). Zonestatus: Byzone. Bestemmelser omkring bebyggelse: I området må der kun opføres mindre bygninger, der er nødvendiggjort af områdets anvendelse til fritidsformål f.eks. toilet, redskabsrum, legehuse og lign. Bestemmelser omkring bevaring: Landskabsområder med bevarings- og beskyttelsesinteresse og naturområder til støtte for friluftslivet og lignende funktioner, der naturligt kan indpasses i området. Eksisterende planer Lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr. 62 Et område til boligformål i Dalager. Lokalplan nr. 62 aflyses ved vedtagelsen af Lokalplan 2012-6. Zoneforhold Området er beliggende i byzone. Spildevandsforhold Lokalplanområdet er medtaget i kommunens spildevandsplan og er tilsluttet offentligt kloaksystem. Området er separatkloakeret og spildevandet ledes via det offentlige kloaksystem til rensning på Ringe Renseanlæg. Grundvandsinteresser Der er grundvandsressourcer i området, og hele området er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser i Vandplan 1.13 Odense Fjord. Det sydligste hjørne er endvidere udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Det skal derfor sikres, at der i forbindelse med lokalplanområdets anvendelse ikke er risiko for forurening af grundvandet. Den planlagte anvendelse af området, hvor der tilkommer et mindre areal til boligformål, vurderes at være uden risiko for grundvandet. Beskyttelseslinier I lokalplanområdet er der registreret beskyttede naturtyper: 2 moseområder (se bilag 2) indenfor delområde D. Tilstanden af disse områder må ikke ændres uden Faaborg-Midtfyn kommunes tilladelse. I forbindelse med en tidligere lokalplan blev skovbyggelinjen fra Præsteskoven aflyst inden for lokalplanområdet. Det vurderes, at denne lokalplan ikke medfører væsentlige ændringer. Lokalplan 2012-6 7 Redegørelse
Lokalplanens forhold til anden planlægning (fortsat) Vej- og stiforhold Vejadgangen til lokalplanområdet sker i dag fra Hestehavevej. Dalager udgøres af stamvej og boligveje i området. Dele af Dalager er private fællesveje. I lokalplanorådet er der et stinet, der er forbundet med hovedstinettet i Ringe. Støjforhold Området er udlagt som boligområde, hvilket er støjfølsom arealanvendelse. Miljølovens vejledende støjgrænser skal overholdes. Følgende støjgrænser i miljølovgivningen, som er gældende i dag, skal respekteres i tilgrænsendes områders skel mod området (vejstøj undtaget): 45 db(a) man-fredag 7-18 lørdag 7-14, 40 db(a) man-fredag 18-22 lørdag 14-22 søn- og helligdage 7-22 35 db(a) alle dage 22-7. Jordforurening Der er i området ikke registeret jordforurening. varmeforsyning Lokalplanområdet er i Faaborg-Midtfyn kommunes varmeplan udlagt til kollektiv varmeforsyning via fjernvarme. Museumsloven Det kan ikke udelukkes at der i området er jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der er omfattet af Museumsloven. I det omfang et fortidsminde berøres af et anlægsarbejde, kan dette af Kulturstyrelsen kræves standset, indtil en ærkæologisk undersøgelse er gennemført. For at undgå en sådan situation kan der med fordel foretages en forundersøgelse på arealet forud for anlægsarbejdet. Forundersøgelsen vurdere udstrækning og bevaringsgrad af eventuelle jordfaste fortidsminder. Bygherren bør under alle omstændigheder kontakte Odense Bys Museer i god tid forud for anlægsarbejde. Bygherren afholder udgiften til undersøgelser og eventuel udgravning. Lokalplan 2012-6 8 Redegørelse
Miljøvurdering / Screening Som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer skal bl.a. kommune- og lokalplaner, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Som hovedregel er planer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af Lov om miljøvurdering. Som en første fase skal disse planer screenes, dvs. at der skal gennemføres en kort, indledende vurdering af, om der skal foretages en egentlig miljøvurdering af planernes belastning af miljøet. Denne beslutning skal offentliggøres før den endelige godkendelse / vedtagelse af lokalplanen. Beslutningen fremgår af konklusionen og offentliggøres hermed samtidig med offentliggørelse af forslag til lokalplan. Det fremgår af loven, at der ved planer og programmer, som fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer, kun skal gennemføres miljøvurdering, hvis de antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. SCREENING Området er ikke en del af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Lokalplanen giver ikke mulighed for anlægsprojekter der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Lokalplanen er en ajourføring af tidligere planer og indeholder ikke ændringer der påvirker miljøet væsentligt. KONKLUSION Da lokalplanens virkeliggørelse ikke medfører væsentlige indvirkninger på miljøet, og da den ikke berører eller påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde har Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse vurderet, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af lokalplanen, jf. 3, stk. 2 i Lov om miljøvurdering. Lokalplan 2012-6 9 Redegørelse
BESTEMMELSER Den fremhævede tekst i venstre spalte udgør de egentlige lokalplanbestemmelser, som er fastlagt i henhold til Planloven. Teksten i højre spalte er en forklarende og uddybende tekst til lokalplanens bestemmelser. 1 Formål 1.1 Formålet med lokalplanen er: at sikre et i forvejen velfungerende boligområde i Ringe by. at fastlægge bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden. at sikre og disponere grønne områder til rekreative formål i området. at terrænets karakter fastholdes. 2 Områdets zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag 1. Lokalplanområdet omfatter matriklerne: 4f, 4g, 4h, 4i, 4k, 4q, 4r, 4ab, 4ac, 4ad, 4ae, 4af, 4ah, 4ai, 4ak, 4al, 4am, 4an, 4ao, 4ap, 4aq, 4ar, 4as, 4at, 4au, 4av, 4ax, 4ay, 4az, 4aæ, 4aø, 4ba, 4bb, 4bc, 4bd, 4be, 4bf, 4bg, 4bh, 4bi, 4bk, 4bl, 4bm, 4bn, 4bp, 4bq, 4br, 4bs, 4bt, 4bu, 4bv, 4by, 4bz, 4bø, 4ca, 5ap, 5aq, 5ar, 5as, 5at, 5au, 5av, 5ax, 5ay, 5az, 5aæ, 5aø, 5ba, 5bb, 5bc, 5bd, 5be, 5bf, 5bg, 5bh, 5bi, 5dc, 5dg, 5dh, 5di, 5dk, 5dl, 5dm, 5dn, 5do, 5dp, 5dq, 5dr, 5dt, 5du, 5dv, 5dx, 5dy, 5dz, 5dæ, 5dø, 5ea, 5ec, 5ed, 5ee, 5ef, 5eg, 5eh, del af 5fo alle af Rynkeby by, Ringe. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone og skal forblive i byzone. Lokalplan 2012-6 10 Bestemmelser
3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet er delt op i 4 delområder, som vist på bilag 3. 3.2 Delområde A: Området må kun anvendes til åben-lav boligbebyggelse. 3.3 Delområde B: Området må kun anvendes til tæt-lav boligbebyggelse. 3.4 Delområde C: Området må kun anvendes til åben-lav boligbebyggelse. 3.5 Delområde D: Området må kun anvendes til grønne rekreative områder. 3.6 I delområde A, B og C kan der tillige opføres eller indrettes bebyggelse til kollektive anlæg, såsom daginstitutioner og lignende til betjening af området. 3.7 I delområde A, B og C i forbindelse med boligen kan der på ejendommen drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder. Dette under forudsætning af: at virksomheden drives af en der beboer den pågældende ejendom. at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (f.eks. ved skiltning) og områdets karakter af boligområde ikke brydes. at virksomheden ikke medfører væsentlig ulempe for de omboende, herunder øget trafik. at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke kan dækkes på den pågældende ejendom. Ad 3.7 Bestemmelsen giver mulighed for at drive virksomhed i eget hjem. Det vil typisk være administration, frisør, fysioterapeuter eller virksomhed, hvor den aktive del sker andre steder. Der må ikke indrettes særlige personalefaciliteter, lager og oplag til virksomheden. 3.8 På matrikel 4f Rynkeby by, Ringe kan der indrettes fælleshus til områdets beboere. Indtil et fælleshus etableres, indgår det som en del af fællesområdet for områdets beboere. Lokalplan 2012-6 11 Bestemmelser
4 Udstykning 4.1 Lokalplanområdet er udstykket, og der må ikke ske yderligere udstykning, hvorved der opstår nye ejendomme. 5 Sti, vej og parkeringsforhold 5.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Hestehavevej og derfra ad Dalager. 5.2 Der må ikke etableres direkte adgang til stamvejen fra de tilgrænsende ejendomme, dog undtaget heraf er områdets fælleshus, Dalager 154 og 156 (matrikelerne 4f, 4bø og 4ca alle Rynkeby by, Ringe). 5.3 Vejudlæg skal forblive i de bredder, de er udlagt i. 5.4 Stier med fast belægning skal forblive i en bredde på minimum 5 m målt fra skel til skel, hvoraf minimum 2,5 m skal være anlagt i fast belægning. Stier anlagt i græs eller grus skal forblive i en bredde på minimum 3 m målt fra skel til skel, hvoraf minimum 2,5 m skal være anlagt i grus eller græs. Sti med fast belægning Stier med fast belægning og stier anlagt i græs eller grus kan ses på bilag 3. 5.5 Langs veje og pladser er pålagt byggelinjer på 2,5 m fra skel. Garager og carporte pålægges dog en byggelinje på 1 m fra skel til stamvej, og 5 m fra skel til forside af garager og carporte. 5.6 Langs stier anlagt i fast belægning må ingen bygning opføres nærmere end 1 m fra skel. Sti anlagt i græs Lokalplan 2012-6 12 Bestemmelser
5 Sti, vej og parkeringsforhold (fortsat) 5.7 Der skal indrettes parkeringspladser i delområde A, B og C svarende til: 1 p-plads pr. 100m 2 boligetageareal dog mindst 1 p- plads pr. boligenhed. 1 p-plads pr. 50 m 2 samlet erhvervsetageareal. 1 p-plads pr. 125 m 2 offentligt institutionsetageareal. der skal sikres tilstrækkelige p-pladser til fælleshus. 6 Teknik 6.1 Ledninger skal fremføres som jordkabler. 6.2 Kabelskabe til el- og telefonforsyning skal anbringes op til 30 cm bag skellinjen mod vej, hvilket skal tåles af de respektive grundejere. 6.3 Der tillades ikke opstilling af individuelle udvendige antenner. 6.4 Belysning af veje, andre befæstede arealer og fællesarealer må udføres med maksimalt 3 m høje standere. Lokalplan 2012-6 13 Bestemmelser
7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Delområde A: Åben-lav boligbebyggelse Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 35 for den enkelte grund. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end i 1½ etage. Delområde B: Tæt-lav boligbebyggelse Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40 for den enkelte grund. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Delområde C: Åben-lav boligbebyggelse Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30 for den enkelte grund. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end i 1½ etage. Delområde D: Fællesområder I området må der kun opføres enkelte mindre bygninger, der er nødvendiggjort af områdets anvendelse til fritidsformål f.eks. toilet, redskabsrum, legehuse og lignende. 7.2 Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m målt fra naturligt terræn (niveauplanet). Ad 7.2 Niveauplanet fastsættes som gennemsnitskoten, målt i bebyggelsens udadgående hjørner. Lokalplan 2012-6 14 Bestemmelser
8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Ydervægge skal opføres af teglsten. Bebyggelsen kan endvidere fremstå som vandskurede, malede eller kalkede murflader i hvid eller grå. 8.2 Carporte, garager og skure mv. kan være af brædder og i farver være afstemt efter den omkringliggende bebyggelse og holdes i jordfarver, se bilag 4. 8.3 Tagene på beboelsesbygninger skal have en hældning på 30-45 grader og dækkes med tegl eller lignende sorte, brune eller røde materialer. Tage må ikke dækkes med blanke reflekterende materialer. 8.4 Opsætning af solceller og solfangere på bygningens tage må kun opsættes under følgende retningslinjer: Solceller og solfangere skal integreres i tagflade eller have samme hældning som tagflade. Solceller og solfangere skal have en sort kant og må ikke være reflekterende. Solceller og solfangere og eventuelle ovenlys vinduer skal sammen fremstå som en firkant, og den indbyrdes afstand mellem dem må ikke overstige 40 mm. Solceller og solfangere skal centreres om tagfladens lodrette og vandrette midterlinjer. Solceller, solfangere og rammer må maksimalt gives en højde på 30 cm fra tagfladen. Ad 8.4 Solceller og solfangere kan opsættes i forbindelse med vinduer, så længe de sammen med vinduerne fremstår som en firkant. Er der elementer i tagene, der gør det umuligt at opsætte solcellerne eller solfangerne som en firkant, fx en kvist, skal de splittes, så de fremstår som flere firkanter på en lige række, dog så få firkanter som muligt. Tagfladens vandrette midterlinje placeres midt på taget i forhold til tagryg og tagskæg. Tagfladens lodrette midterlinje placeres midt på den vandrette midterlinje og vinkelret på denne. 8.5 Skiltning og reklamering må kun finde sted efter følgende retningslinjer: Skiltning må placeres ved hovedindgang til en ejendom. Herudover må der på bygningsfacaden skiltes med firmanavn og evt. produktnavn, såfremt disse oplysninger indgår som en integreret del af facaden. Skiltning må maksimalt have en størrelse på ½ m 2. Principskitse af solceller/solfangere på tagflade Lokalplan 2012-6 15 Bestemmelser
9 Ubebyggede arealer 9.1 Fælles opholdsarealer er udlagt som illustreret på bilag 3. 9.2 Det eksisterende terræn skal i videst mulig omfang bevares. Der må kun foretages terrænreguleringer på + 1 m /- 1 m. 9.3 Det eksisterende beplantningsbælte langs Hestehavevej må ikke fjernes. 9.4 Al hegning i skel skal udføres som levende hegn. Trådhegn til forstærkning af det levende hegn er tilladt. Levende hegn langs veje, stier og fællesarealer skal plantes 0,30 m inde på parcellen og efterfølgende holdes på egen grund. Lokalplan 2012-6 16 Bestemmelser
10 Forudsætning for ibrugtagning 10.1 Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 11 Tilladelser og dispensationer Ingen særlige bestemmelser. 12 Grundejerforening 12.1 Der er oprettet en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af grunde indenfor lokalplanområdet. 12.2 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af fællesarealerne og bekoster fremtidige ændringer i anlæggenes anvendelse. 12.3 Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Faaborg-Midtfyn Kommune. 13 Servitutter og lokalplaner 13.1 Ved denne lokalplans endelige vedtagelse, ophæves Lokalplan nr. 62 Et område til boligformål i Dalager. Lokalplan 2012-6 17 Bestemmelser
14 Retsvirkninger 14.1 Lokalplanens Retsvirkninger Bebyggelse og ændring af bebyggelse Når Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget lokalplanen endeligt, og vedtagelsen er offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen ifølge 18 i Lov om Planlægning, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt ændres i overensstemmelse med planens bestemmelser. Eksisterende lovlige forhold på en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i lokalplanen. Dispensation Kommunalbestyrelsen kan efter planlovens 19 dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En dispensation forudsætter forudgående orientering efter planlovens 20, stk. 1, medmindre den efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning, ifølge 20, stk. 2. Servitutter Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen ifølge planlovens 15.stk. 2 nr. 16. Erstatning Ejeren af en privat ejendom, der udlægges til offentligt formål, kan forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, når ejendommen ikke længere kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme, jf. planlovens 48. Bestemmelserne i en lokalplan medfører som altovervejende hovedregel ikke erstatningspligt for kommunen. Lavenergi Kommunalbestyrelsen skal dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse, jf. 21 a. 14.2 Lokalplanens Midlertidige Retsvirkninger Forslaget til lokalplanen betyder, at det ikke er tilladt at bebygge eller udnytte ejendomme inden for lokalplanområdet på en måde, der tager forskud på den endelige plans indhold. Der gælder efter lov om planlægning 17, stk. 1, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder indtil, forslaget er endeligt vedtaget dog højst et år efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget. Ekspropriation Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere private ejendomme eller private rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er nødvendig for at sikre virkeliggørelsen af en lokalplan, jf. planlovens 47. Lokalplan 2012-6 18 Bestemmelser
Vedtagelsespåtegning Endeligt vedtaget på kommunalbestyrelsens møde den 16.04.2013. På kommunalbestyrelsens vegne: Hans Jørgensen Borgmester Benny Balsgaard Kommunaldirektør Lokalplan 2012-6 19 Bestemmelser
BILAG Bilag 1 - Lokalplanafgrænsning, delområder og stamvej Delområde A Delområde B Delområde D Delområde C Lokalplan 2012-6 20
Bilag 2 - Beskyttelsesområder og -linjer Lokalplan 2012-6 21
Bilag 3 - Områdeopdeling og stier Delområde A Delområde B Delområde D Delområde C Lokalplan 2012-6 22
Bilag 4 - Jordfarveskala Kilde: Center for Bygningsbevaring. Lokalplan 2012-6 23
Plan og Kultur Nørregade 2 5600 Faaborg Tlf: 7253 2030 Mail: plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk