Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012
Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1. januar 2011, og cirka 3000 ansatte i Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen består af: Arbejdsmarkedsafdelingen Psykiatri- og Handicapafdelingen Trænings- og Plejeafdelingen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen
Derfor arbejder vi med rehabilitering i Gladsaxe Kommune Det altovervejende myndighedsansvar for de rehabiliterende indsatser er kommunalt FN s handicapkonvention Omorganisation i Social- og Sundhedsforvaltningen, herunder implementering af rehabilitering som tankesæt og metode. Projektstart 1. april 2010
Definition på rehabilitering vores fælles faglige udgangspunkt Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Reference: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret 2004
Hvordan arbejder vi med rehabilitering i Gladsaxe Kommune? De overordnede styringsmekanismer Det politiske niveau Kontraktstyret på flere niveauer Projekt- og implementeringsplan for hele forvaltningen Rehabiliteringskonsulenter Politikker og handleplaner Evalueringsprogram for alle afdelinger Rehabiliterings-styregrupper, centralt og i afdelingerne
Hvordan arbejder vi med rehabilitering i Konkrete indsatser i relation til praksis Kvalitetsstandarder Forløbskoordinatorer Forløbsbeskrivelser Kompetenceudvikling, med og uden borgere Rundbordssamtaler Gladsaxe Kommune? Pjecer, breve, artikler mm
Udfordringerne Kultur - Faglig baggrund og organisatorisk placering påvirker accept af rehabiliteringsbegrebet Kommunikation og information Stor organisation, lange kommunikationsveje. Flere og forskellige målgrupper Abstrakt budskab, svært at konkretisere i let forståelig tekst og tale
Udfordringerne Tværfagligt og tværgående samarbejde Organisation, faglighed, kvalitetsstandarder, lovgivning Fra begreb til praksis - Omsætte principper og værdier til konkret handling - hvordan ser det ud? Tid og tålmodighed - Læring og aflæring i praksis, en lang proces. Hvordan kan ændringerne ses?
De gode erfaringer - hvad virker? Ledelse, ledelse og ledelse Vedvarende fokus og udvikling, forandringsledelse, incitamentstrukturer, rammer, organisering og strategi Konkretisering af begrebet i praksis - Medarbejdere og ledere skal sammen skabe billeder af hvordan den rehabiliterende praksis ser ud Kompetenceudvikling Ledere og medarbejdere skal klædes på Fælles udgangspunkt i det moderne rehabiliteringsbegreb
De gode erfaringer - hvad virker? Tværfaglige teams/rundbordsamtaler Tværfagligt og tværgående samarbejde med borgeren, og med udgangspunkt i borgerens problemstillinger og ressourcer. Lettilgængelig information - Spread the word, bred indsats for at komme ud til alle dele af organisationen. Målret information til borgere og medarbejdere med forskellig baggrund.
Rehabilitering i kommunerne Rehabilitering = eller? Rehabilitering =?
Fremadrettet Professorat i Københavns Kommune Udvikle evidens for den kommunale rehabiliteringsindsats, både for ældre og borger i arbejde. Evaluere organisering Evaluering af omstrukturering, evt. nye måder at samarbejde tværfagligt og effektivt Fortsat udvikling af delelementer Kompetenceudvikling inden for rehabiliteringsbegrebets principper, samt implementering i praksis. En kontinuerlig udviklingsproces, tilpasset lokale og nationale krav og vilkår
Tak for opmærksomheden!