BUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET 20. november 2017 0
Indhold Indledning...2 Budgettildelingsmodellens formål...2 Beskrivelse af budgettildelingsmodellen...3 Budgetudmelding og regulering...8 Økonomiske konsekvenser...8 Teknisk bilag...9 Bilagsoversigt...9 1
Indledning I forbindelse med Byrådets vedtagelse af analysen på specialundervisnings-området, blev det besluttet, at der skal indføres inklusionsfremmende styringsmodeller på skoleområdet i form af ny budgettildelingsmodel og visitationsmodel med det formål at styrke incitamenterne til lokale løsninger på almenskolen. Budgettildelingsmodellens formål I Allerød Kommune er skoleområdet karakteriseret ved en høj grad af decentralisering. Langt hovedparten af de midler, kommunen bruger på folkeskoleområdet, lægges ud til skolerne efter objektive kriterier, hvorefter skolerne - inden for lovens rammer og de af byrådet udstukne faglige og økonomiske retningslinjer - har ret til at prioritere ressourcerne. Kompetencen til at prioritere understøttes endvidere af, at skolerne har ret til at overføre over/underskud mellem regnskabsårene op til 2 %. En ressourcetildelingsmodel sikrer skolerne en frihedsgrad til selv at prioritere ressourceanvendelsen indenfor lovgivningens og kommunens rammer. Skolerne er ansvarlige for at overholde deres budgetter. De midler, der allerede er decentraliseret til skolerne, vedrører følgende hovedområder: minisfo, SFO, børnehaveklasser, normalundervisning fra 1.-9. klasse, holddannelsestimer, ledelse, administration og drift, almindelig støtte, supplerende undervisning, dansk som andetsprog m.m. De samlede midler til dette udgør i budget 2018 166,9 mio. kr. Den nye budgettildelingsmodel vil yderligere decentralisere store dele af specialundervisningsområdet. Det drejer sig om midler til undervisning og SFO for segregerede elever i egen og andre kommuners specialtilbud, støttemidler fra centrale puljer til skole og SFO. Puljen hertil vil fremover være 54 mio. kr. Det er dog ikke hele puljen der lægges ud på skolerne, idet forvaltningen fortsat vil dække udgifter til plejebørn, specialtilbud i 10. klasse, en bufferpulje samt en del af udgiften til de dyreste specialtilbud. Endvidere vil skolerne særskilt modtage budget til børn i modtagelsesklasse, flygtninge- og plejebørn, samt evt. værtskolemidler for gruppeordning. Der vil fortsat være midler i specialområdet der ikke lægges ud på skolerne. Det drejer sig fx om transportudgifter, syge og hospitalsundervisning m.m. Ved opstillingen af budgettildelingsmodellen er følgende formål søgt forfulgt: 1. Det skal overordnet sikres, at der er sammenhæng mellem de midler, der udmøntes på området og de midler, der er givet fra byrådet til området. Modellen bør derfor kunne håndtere ændringer i de økonomiske rammer fra byrådet. 2. De udmeldte midler skal kunne løse den opgave skolerne står overfor. De udmeldte midler bør således ses i sammenhæng med de målsætninger, politikker og krav, der stilles fra politisk hold. 3. Den skal som udgangspunkt give skoler med identiske karakteristika de samme forbrugsmuligheder. 4. Den skal være enkel, gennemsigtelig og forståelig. 5. Den skal understøttende skolernes arbejde med at øge inklusionskraften i Allerød Kommune 6. Den skal være bredt anerkendt af både forvaltning og skoler som metode til at fordele ressourcerne. 2
Beskrivelse af budgettildelingsmodellen Allerød Kommune tildeler midler til de respektive skoler via denne budgettildelingsmodel. Modellen går overordnet ud på for det første at fordele midlerne til almenundervisning, almindelig drift, administration og ledelse på en mere enkelt og gennemskuelig måde end det gøres i den nuværende model. For det andet, går modellen ud på at indføre en incitamentsmodel, hvor skolerne får et større økonomisk incitament til at inkludere børn med specialundervisningsbehov på almenområdet. Incitamentsdelen i modellen bygger på et grundprincip, om at pengene følger opgaven, og midlerne til specialundervisning lægges ud til skolerne efter en nøgle, der afspejler skolernes forskellige opgave i forhold til specialundervisning. Skolerne visiterer herefter selv, og betaler for de børn, som de henviser til specialpædagogisk bistand væk fra skolen til forskel fra nu, hvor forvaltningen betaler for elever i specialområdet. Ideen i denne model er, at skolerne således opnår et incitament og økonomisk mulighed til at kunne skabe fleksible og inkluderende lokale løsninger også såfremt behovet overstiger rammerne for den supplerende undervisning. Dermed får skolerne en reel mulighed for at arbejde inkluderende og efter det nyligt vedtagne børn- og læringssyn. Jf. specialanalysen, foreslås det, at budgetudmeldingen til skoler sker på basis af en mere enkel model, som byger på følgende elementer: 1. Grundbeløb til hver skole til bl.a. drift, ledelse og administration m.m. 2. Elevtalsafhængig bevilling, hvor det konkrete beløb pr. barn varierer med tre kategorier: 0.klassesbarn (minisfo, sfo + undervisningsdel), 1.-3.klassesbarn (sfo+ undervisningsdel) og 4. 9. klasse (kun undervisningsdelen) 3. En samlet pulje til finansiering af bopælsskolens elever med behov for særlige tiltag, herunder specialundervisning til fordeling efter socioøkonomiske data 4. En skolespecifik bevilling (Modtageklasser, flygtningebørn, plejebørn, dansk som andetsprog m.m.) 5. En garantibudgettildeling, der sikrer små skoler med lav klassekvotient midler nok til at drive skole 6. Bevilling til konkret specialtilbud/gruppeordning som skolen er værtsskole for. Der skal være vandtætte skodder mellem gruppeordning og skolens øvrige virksomhed. De enkelte elementer uddybes nedenfor. Ad 1) Grundbeløb Hver skole tildeles et fast grundbeløb til at drive skole for. Bevillingen er differentieret efter skolernes størrelse, idet der er forskel på de faste udgifter til drift, administration og ledelse m.m., som man har på skolerne om man har få eller mange elever på skolen. Der arbejdes således med 3 forskellige grundbeløb: Skole med under 500 elever: 3,5 mio. kr. i grundbeløb Skole med over 500 elever, men færre end 800 elever: 4,5 mio. kr. i grundbeløb Skole med over 800 elever og flere undervisningssteder: 6,5 mio. kr. i grundbeløb Når Blovstrød Skole på sigt bliver større end 500 elever, vil der reelt være to forskellige beløb for grundbeløb på Allerød Kommunes skoler: et beløb for store skoler med flere undervisningssteder og et beløb for almindelige skoler. 3
Ad 2) Elevtalsafhængig bevilling Ud over grundbeløbet pr. skole, modtager skolerne en bevilling pr. barn. Her anbefales det at arbejde med 3 forskellige takster: En bevilling pr. barn i 0. klasse. Bevillingen er den højeste, idet den skal dække udgift til minisfo, sfo og undervisningsdelen En bevilling pr. barn i 1. 3. klasse, her indgår en bevilling til SFO-delen og undervisningsdelen En bevilling pr. barn i 4. 9.klasse som kun indeholder en bevilling til undervisningsdelen Ovenstående tre takster er beregnet til at være følgende: (Budget 2018): Bevilling pr. barn i 0.klasse: Bevilling pr. barn i 1. 3. klasse: Bevilling pr. barn i 4. 9. klasse: 64.712 kr. 53.750 kr. 38.962 kr. Ovenstående takster er beregnet ved at gennemregne den nye tildelingsmodel med udgangspunkt i den samlede tildeling i den gamle model. I den nye model er både løn- og driftskonti medregnet. Når modellen er fuldt indfaset vil ovenstående takster alene blive reguleret på baggrund af budgettets vedtagelse i oktober og ved P/L fremskrivning. I 2018 vil taksterne ekstraordinært blive reguleret på baggrund af elevnedgangen fra marts 2017 til marts 2018. En skoles elevtalsafhængige bevilling, afhænger således af antallet af børn i de forskellige kategorier. Ad 3) Midler til specialundervisning fordelt efter socioøkonomiske kriterier Som et led i vedtagelsen af specialanalysen, besluttede Byrådet at udlægge midlerne til specialundervisning til skolerne sammen med at skolelederne fik visitationskompetencen. Skolerne visiterer til specialundervisning og vurderer herefter om skolen selv kan imødekomme barnets behov eller om man sender barnet videre til et centralt placeringsudvalg, som herefter vurderer hvilket specialtilbud i kommunen eller eksternt, der bedst kan imødekomme barnets behov. Den nye visitationsmodel decentraliserer dele af visitationsprocessen således, at skoleleder (på baggrund af bl.a. en pædagogisk psykologisk vurdering) kan vurdere, hvorvidt det er muligt at etablere lokale løsninger, som kan imødekomme barnets behov, eller om det er nødvendigt med et decideret specialundervisningstilbud i andet regi. Med ressourcetildelings- og visitationsmodellen får skolelederne mulighed for at skabe nye løsninger og sammentænke ressourcerne på skolen, så de kommer både almenområdet og børn med behov for ekstra hjælp til gavn. Skolelederne gives et visitationsmæssigt ansvar, ud over det økonomiske ansvar, der følger af udlagte specialundervisningsmidler, til at visitere børn i skoledistriktet til specialpædagogisk bistand og specialundervisningsforanstaltninger. 4
Forvaltningens visitation nedlægges ikke helt, da der fortsat vil være elever, der har behov for højt specialiserede specialundervisningstilbud uden for almenskolen. Det er imidlertid forventningen, at flere børn på sigt vil få mulighed for en skolegang i almenskolen. Modellen går konkret ud på, at alle almenskolerne får en del af den samlede bevilling til specialundervisning, bortset fra de midler, der skal blive fælles i forvaltningen til at betale for de højtspecialiserede tilbud både i egen og i andre kommuner. Midlerne tildeles skolerne på baggrund af socioøkonomiske data for borgerne i et konkret skoledistrikt, således at tildelingen afspejler et givent skoledistrikts befolkningsprofil, således at områder med større statistisk risiko for behov for specialundervisning tildeles flere midler. Når skolerne herefter visiterer børn og unge til et specialtilbud væk fra egen skole, så skal pengene følge barnet/opgaven og den pågældende bopælsskole skal betale for specialtilbuddet. Der fastsættes årligt en pris for skolerne på baggrund af gennemsnitsprisen for alle de gruppeordninger, specialklasser og specialskoletilbud, som kommunen har etableret bortset fra centerklasserne og Maglebjergskolen som sammen med de eksterne specialtilbud anses for særlig vidtgående specialtilbud. Denne pris vil variere fra år til år, idet der vil være forskel på, hvor mange elever der er visiteres til specialtilbud væk fra klassen og hvor meget der kan optimeres på klassestørrelsen på kommunens specialtilbud. Det er Kompetencecentrets overordnede ansvar at sikre en drift af kommunens specialklasser og gruppeordninger, der er både faglig og økonomisk bæredygtig. I budget 2018 er specialtilbudstaksten beregnet til 220.000 kr. og det er således den pris som skolerne skal betale pr. barn til forvaltningen, når de visiterer til et specialtilbud væk fra skolen. Skolen vil ved næste budgetregulering på baggrund af skolens elevtal miste den elevafhængige bevilling pr. barn. Der indføres et loft for hvor stor en del af udgiften, som bopælsskolen skal betale, idet der er tilbud, der er så specialiserede og derfor omkostningstunge, at det kan være en stor belastning for en skoles økonomi, hvis der er mange elever på skolen med et sådant behov. Dette loft sættes til det samme niveau, som den beregnede gennemsnitspris for kommunens egne tilbud. Loftet vil i Budget 2018 således være på 220.000 kr. I disse tilfælde er det fortsat et visitationsudvalg i forvaltningen, der har visitationsretten og her vil bopælsskolen skulle betale udgiften op til loftet på 220.000 kr., (i Budget 2018) hvorefter forvaltningens fælles midler til specialundervisning dækker resten af specialtilbuddets samlede udgift. Dette indebærer også at forvaltningen tilbageholder en del af midlerne til specialundervisning fælles for at kunne dække denne udgift. Af de samlede midler til specialundervisnings udlægges ca. 40,5 mio. kr. til skolerne og der tilbageholdes ca. 11 mio. kr. fælles i forvaltningen. Af de 40,5 mio. kr., der udlægges til skolerne, skal skolerne herefter selv betale 220.000 kr. pr. barn for alle de børn og unge, der pt er visiteret til et specialtilbud væk fra skolen. Der reserveres ligeledes en bufferpulje på ca. 1,5 mio. kr. til uforudsete hændelser, såsom manglende pladsudnyttelse i kommunens specialtilbud, tilflyttere med behov for vidtgående specialundervisning m.m. Hvis det lykkes at nedbringe kommunens samlede udgifter til vidtgående specialundervisning i andre kommuner og i stedet inkludere dem i kommunens gruppeordninger/specialklasser og muligvis på almenområdet, så skal de samlede merudgifter, der opstår som følge heraf, ligeledes udlægges til skolerne som en del af de samlede udgifter til specialundervisning. 5
Hvis det konstateres at bufferpuljen ikke kommer i anvendelse, vil midlerne blive meldt ud til skolerne efter samme nøgle som de øvrige specialundervisningsmidler. Fordelingen af de udlagte midler til specialundervisning sker efter en socioøkonomisk fordeling af midlerne til specialundervisning. Forvaltningen har fået foretaget en analyse af skoledistrikterne forskelligheder af VIVE (Tidl. Kora), Analysen er vedlagt som bilag til denne vejledning. I Vives model vurderes det forventede specialundervisningsbehov ud fra en statistisk model, som viser sammenhængen mellem de demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika hos eleverne og sandsynligheden for, at den enkelte elev vil modtage segregeret specialundervisning 1. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle folkeskoleelever i Danmark og afspejler den gennemsnitlige henvisningspraksis på landsplan. Vives analyse viser, at der er forskel på hvilken forventet henvisningspraksis, der er i de forskellige skoledistrikter i Allerød Kommune, og den viser ligeledes hvor meget den faktiske henvisningspraksis til segregeret specialundervisning afviger fra den forventede henvisningspraksis. Det er vigtigt at bemærke, at termen forventet henvisningspraksis ikke forholder sig objektivt til om det er den rigtige henvisningspraksis, men udelukkende sammenlignet med den henvisningspraksis der måles op i mod nemlig den henvisningspraksis er der i de øvrige kommuner i Danmark. Tabel. 1 Vives analyse af skoledistrikters faktiske og forventede henvisningspraksis, skoleåret 2015/2016. Faktisk henvisningspraksis Forventede henvisningspraksis Forskel i pct. point Blovstrød Skole 2,1 % 1,9 % 0,2 % Kratbjergskolen 3,9 % 1,7 % 2,2 % Lillevang, indskoling 5,1 % 2,0 % 3,1 % Lillevang, Udskoling 6,5 % 3,7 % 2,8 % Lynge Skole 6,1 % 2,4 % 3,7 % Allerød Kommune, samlet 5,2 % 2,3 % 2,9 % *Den faktiske henvisningspraksis i Danmark er på 3,9 %. Det ses af tabellen, at der for det første er forskel på specialundervisningsbehovet mellem skoledistrikterne i Allerød Kommune. Det er særligt tydeligt, at børn og unge på Lillevang skole og Lynge Skole har et større specialundervisningsbehov end Blovstrød Skole og Kratbjergskolen. Vives analyse bruges til at fordele midlerne til specialundervisning efter den forventede henvisningspraksis i de enkelte skoledistrikter, således at det sikres at skolerne får de midler til at varetage undervisningen af elever med særlige behov bosiddende i skoledistriktet. Vives analyse viser således, at der er behov for forholdsmæssigt flere midler til nogle skoledistrikter end andre, idet der er et større behov. På baggrund af ovenstående, beregner Vive endvidere hvert skoledistrikts samlede andel af kommunens børn med behov for specialundervisning. Dette anvendes således som økonomisk fordelingsnøgle for midlerne til specialundervisning. Dette ses i tabel 2. 1 Segregeret specialundervisning indebærer, at eleven modtager undervisning i enten specialklasse eller på specialskole 6
Tabel 2. Skoledistrikternes forventede andel af det samlede antal segregerede specialundervisningselever sammenlignet med andel af kommunens samlede elever. Forventet andel af kommunens samlede antal segregerede specialundervisningselever Andel af kommunens samlede antal elever i folkeskoler Blovstrød Skole 8,7 % 10 % Kratbjergskolen 25,2 % 33 % Lillevang Skole, indskoling 18,1 % 20 % Lillevang Skole, udskoling 25,1 % 15 % Lynge Skole 23,0 % 22 % Allerød Kommune 100 % 100 % Af tabellen ses, at for både Lillevang Skole og Lynge Skole forventes det at de vil have en større andel af kommunens segregerede specialundervisningselever end hvis man kiggede på deres andel af de samlede elever. Dette betyder således, at hvis pengene skal følge opgaven, så skal begge skoler have en større andel af specialundervisningsmidlerne end deres andel af elevtallet er. Det omvendte er gældende for Blovstrød Skole og Kratbjergskolen. I den nye model fordeles de udlagte midler til specialundervisning (i Budget 2018 40,5 mio. kr.) således efter skoledistrikternes forventede andel af det samlede antal henviste børn til specialundervisning - kolonne 2 i ovennævnte tabel 2. Ad 4) Skolespecifik bevilling Her tildeles skolen de midler, som er specifikke for skolen det være sig bevilling til flygtningebørn, plejebørn, DSA-undervisning og modtageklasser. Disse udgifter er ikke udgifter, som alle skoler har og derfor tildeles de specifikt til de skoler, der har udgiften. Ad 5) En garantibevilling Et af de nye elementer i ovenstående model er, at klassebevillingen er afskaffet. Det indebærer at flere midler tildeles pr. barn og at beløbet hermed bliver større. Dette rammer skoler med en lav klassekvotient og dermed især rammer Blovstrød skole, der har den laveste klassekvotient Derfor er der i modellen foreslået en overgangsbevilling til Blovstrød Skole på 800.000 kr. indtil skolen får en størrelse, der dels giver et større grundbeløb, men også at klassekvotient er blevet større som følge af den forventede tilflytning. I denne model er der indlagt en forudsætning om, at Blovstrød tildeles en garantibevilling på 800.000 kr. i 2018 og 400.000 kr. i 2019. Midlerne tilbageføres til den samlede bevilling til almenundervisning i takt med at garantbevillingen halveres og helt bortfalder i 2019. Det forventes at Blovstrød i 2019 vil have en klassekvotient, de er stor nok til at kompensere for udfasningen af garantibevillingen indtil skolen kommer over et elevtal på 500, som indebærer en større grundbevilling. 7
Ad 6) Bevilling til specialklasse/gruppeordning, hvis skolen er vært for en sådan Det er vigtigt her, at der er en adskillelse mellem de tildelte midler til en specialklasse eller gruppeordning, som en skole er værtsskole for. Dette skyldes at når midlerne til specialundervisning meldes ud til skolerne, skal den udlagte økonomi til en specialklasse/gruppeordning entydigt kunne henføres til et forbrug der. Dette betyder ikke, at medarbejdere på skolerne ikke kan have opgaver både i almenskolen og i en evt. specialklasse/gruppeordning. Det skal blot sikres at alle midler anvendes til det givne formål. Budgetudmelding og regulering Skoleområdets overordnede bevilling reguleres i forbindelse med udarbejdelsen af det administrative budget i juni måned og reguleringen baserer sig således på det forventede antal elever til skolestart i august, dvs. 5. september tallet året før fremskrevet, hvor antallet af 9.klasser trækkes fra og forventede antal skolestartere tillægges. Skolernes budgetudmelding sker i december måned forud for budgetårets start i forlængelse af Byrådets vedtagelse af budgettet for den kommende budgetperioden. Skolernes elevtalsafhængige bevilling baserer sig dels på elevtallet pr. 5. september, således at der er sammenhæng med Allerød Kommunes forpligtigelse for betaling af elever i privatskoler og i folkeskoler i andre kommuner. Bopælsskolens betaling til et specialtilbud væk fra skolen sker med det samme et barn starter i et specialtilbud. Det tilstræbes, at størstedelen af børn der skifter til et specialtilbud væk fra almenskolen starter til skolestart i august og afregningen sker således fra skolestart. Der kan dog være tale om undtagelser, hvor tilflytning og/eller et behov for en akutvisitation indebærer, at barnet starter op i specialtilbud midt i skoleåret, hvis hensynet til barnets trivsel og udvikling nødvendiggør dette og der vel og mærke er ledig kapacitet der muliggør det. Her vil afregningen i udgangspunktet også ske med det samme med mindre der er tale om helt særlige omstændigheder og i så fald er det de fælles midler i forvaltningen der dække udgiften frem til næste budgetreguleringstidspunkt. Visitation og indskrivning til skolestarten foregår i perioden november til februar, hvorfor skolernes elevrundlag kan have ændret sig frem mod skolestart i august. Derfor vil der ske en årlig regulering af skolernes bevilling i april måned, når resultatet af indskrivningen til 0. klasse er kendt og antallet af visiterede og revisiterede børn til specialtilbud til næste skoleår er kendt. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til bevillingen til specialklasse/gruppeordninger for de skoler, der er værtsskole for en specialklasse/gruppeordning. Bevillingen baserer sig på en bevilling fastsat af forvaltningen ud fra det af Kompetencecentret fastlagte antal af klasser i gruppeordningen og ud fra antallet af visiterede børn. Udmeldingen i december baserer sig på antallet af visiterede børn pr. 5 september og der reguleres i april for antal nyvisiterede og børn der er tilbagesluset til almenområdet efter en revisitation. Økonomiske konsekvenser Ovenstående indebærer, at skolerne bliver reguleret tidligere end i den gamle budgettildelingsmodel. I den gamle model fik skolerne forud for skolestart en regulering, baseret på antallet af elever i marts, fremskrevet med skolestartere og fratrukket antallet af 9.klasseselever. Tallet ved optælling i fht. kommunens udgift til privatskoleelever er den 5. september. En skoles konkrete elevtal kan herefter være større eller lavere end det der er givet budget til. I den gamle model blev skolerne ikke reguleret for denne forskel før året efter dvs. til næste skoleår uanset om der var tale om færre eller flere elever. Set fra skolernes side, er dette en 8
fordel, så længe elevtallet går ned, men hvis elevtallet går op, er det en ulempe at man først får den positive budgetregulering året efter. Set fra et samlet kommunaløkonomisk perspektiv, er det mest økonomisk korrekt at regulere så tæt på det rigtige tal som muligt, idet kommunen ellers kan risikere at betale for den samme elev to gange. Ulempen med den tætte regulering er omvendt, at skolerne ikke altid kan nedjustere udgifterne til en klasse, hvis der er 1-2 elever som går ud. I den nye model arbejdes der med en indfasning, hvor skolerne fastholder tildelingen for elevtallet fra 1. marts 2017 som i den gamle model. Dog vil fordelingen mellem skolerne indbyrdes ske efter elevtallene pr. 5. september 2017. Der reguleres så for elevtallet 1. marts 2018 fremskrevet med skolestartere og afgangselever med virkning fra 1. august 2018. I budgetudmeldingen pr. 1. januar 2019 vil skolerne blive reguleret efter elevtallet pr. 5. september 2018. Det betyder konkret at, hvis der er færre elever i Allerød kommunes skoler den 5. september 2018 end der er givet budget til, så vil skolerne bliver reguleret pr. 1 januar 2019 for de færre elever. Herefter vil dette være metoden fremadrettet. De overordnede konsekvenser for Allerød Kommune vil være, at I tider hvor elevtallet falder, vil dette være en økonomisk gevinst for kommunekassen, men udgøre en besparelse på skoleområdet, idet skolerne hurtigere skal kapacitetstilpasse end i den nuværende model (i januar mod august, som det er i den nuværende model dvs. 7 mdr. tidligere) I perioder med stigende elevtal vil det være en merudgift for Allerød Kommune i fht. den nuværende model, idet skolerne skal have en højere bevilling allerede fra januar fremfor at der ventes til næste skoleår starter i august. Beregning af betalingen for visitation til et specialtilbud væk fra almenskolen Skolerne betaling til segregerede elever er udregnet som et gennemsnit af de samlede udgifter for elever i egne Specialklasser/gruppeordninger og på Kongevejsskolen. Denne pris reguleres altså efter de faktiske udgifter og kan derfor variere. Det må påregnes at prisen vil stige over tid, når der bliver færre elever i gruppeordningerne og prisen pr. barn dermed stiger. Teknisk bilag Staten og Byrådet har vedtaget en række servicemål og standarder på skoleområdet og som skoleledelsen har ansvaret for bliver iværksat inde for de gældende rammer. Et eksempel på dette er, hvor mange understøttende undervisning der som minimum skal læses af de forskellige lærere og pædagoger. Som følge heraf udarbejdes der et teknisk bilag til denne budgettildelingsmodel med angivelse af disse ting. Bilagsoversigt 1. Analyse af specialundervisningsbehovet, Vive august 2017 9