Løsningsfokuseret samtale

Løsningsfokuseret samtale - Vejledning til løsningsfokuseret tilgang og metode. Den løsningsfokuserede tilgang kan bruges i mange typer samtaler. Det kan være indskrivningssamtale, 3 måneders-samtale, GUSAdialog, bekymringssamtale, den svære samtale, små hverdagssamtaler, garderobesnak, beskeder i e-mails og AULA. Projekt Børn & Familie Januar 2019 1

Indhold Projekt Børn & Familie... 2 Hvad er LØFT den løsningsfokuserede tilgang... 3 Løsningsfokuseret sparring medarbejdere imellem.... 4 Løsningsfokuseret samtale med forældrene... 6 Forberedelse inden den løsningsfokuserede samtale... 8 Indbyd først forældrene, når du har styr på de 6 H er:... 8 Løsningsfokuseret samtale uden redskabet GUSA-dialog.... 10 Løsningsfokuseret samtale med brug af GUSA-Dialog.... 10 Generelt for et godt forældresamarbejde... 11 Hvor kan du få hjælp... 12 Bilag 1 - Spørgsmålstyper... 13 Projekt Børn & Familie Projektet er et samarbejde mellem TrygFonden, Broen til Bedre Sundhed, Lolland og Guldborgsund Kommune. Formålet med projektet er at bidrage til en fysisk, psykisk og stærk næste generation af børn. Gennem projektet ønskes at styrke kompetencerne hos medarbejdere, der arbejder med børn i dagtilbud og SFO, i at opspore de meget tidlige og begyndende tegn på fald i barnets trivsel eller forældrenes omsorg. Ligeledes skal medarbejderne styrkes i at inddrage forældrene ud fra en løsningsfokuseret tilgang (LØFT). Projektet sigter også mod at understøtte medarbejdernes brug af Trivselsguiden og Børnelinealen allerede i området 10 7. Denne vejledning er målrettet medarbejdere i Guldborgsund Kommune i at anvende den løsningsfokuserede tilgang. LØFT er et mindset, en måde at tænke på. 2

Hvad er LØFT den løsningsfokuserede tilgang Den løsningsfokuserede tilgang er et mindset, en måde at tænke på, med bestemte antagelser om mennesket. Blandt andet antagelsen om: At det enkelte menneske er ekspert i eget liv og selv bedst ved, hvad der fungerer for ham/hende. At forandringer skabes ved at fokusere på de skridt, familien og barnet allerede tager i retningen mod det ønskede mål. At børn gør det vi forventer af dem hvis de har de fornødne handlekompetencer. Og de voksne hjælper og støtter dem i at udvikle nye handlekompetencer. Den løsningsfokuserede tilgang er en ressource og fremtidsorienteret tilgang, som bygger på det, der allerede fungerer. Du behøver ikke at have en løsning på problemet klar, inden du tager initiativ til en samtale med forældrene. Du behøver heller ikke at have en forklaring på, hvorfor forældrenes omsorg er faldende eller utilstrækkelig, ej heller hvorfor barnet reagerer, som det gør. Det vigtige er, at du beskriver den adfærd, der giver anledning til undring eller bekymring. Eksempel: Jeg oplever at Frida lugter af urin og hun har meget arp i hovedbunden Men inden du går til forældrene og siger din undring/bekymring, er det vigtigt, at du har forberedt dig, så du er i stand til at indbyde forældrene til en samtale på en løsningsfokuseret måde. Det betyder, at du skal reformulere din bekymring til det, du ønsker at se ske. Du kan formulere det sådan: Jeg vil godt have en samtale med jer om, hvad vi i fællesskab kan gøre, for at komme Fridas arp til livs, samt finde en løsning for, hvordan Frida kommer til at lugte bedre. Indbydelsen til forældrene skal være attraktiv og lægge op til, at vi har et fælles ansvar for barnets trivsel og udvikling. Nogle gange kan man som medarbejder synes, det er vanskeligt at være i dialog med forældre omkring følsomme emner. Du kan frygte at gøre nogen kede af det eller vrede. Det er vigtigt, at du som medarbejder er opmærksom på, hvordan du reagerer i forhold til følsomme samtaler. At tale med andre om dine tanker er første skridt til at tage initiativ til en samtale. En måde at takle din nervøsitet på, kan være at reflektere over omstændighederne, når det der bekymrer ikke er tilstede, eller når det fylder mindre. I Projekt Børn & Familie vægter vi et anerkendende forældresamarbejde. Dette gælder selvfølgelig også samtaler om mere følsomme emner. Et godt redskab til at opnå målsætning om et anerkendende forældresamarbejde, er den løsningsfokuserede tilgang. Det gør noget ved vores tilgang, når vi tænker på det, der allerede fungerer, og bruger det som udgangspunkt i vores samtaler med børnenes forældre. Der er udviklet en del redskaber, som du kan anvende, når du ønsker at arbejde løsningsfokuseret. Det er eksempelvis Signs Of Safty, GUSA-dialog og De 3 huse 3

Da den løsningsfokuserede tilgang først og fremmest er et mindset, kan disse redskaber ikke stå alene. At arbejde løsningsfokuseret forudsætter, at brugen af disse redskaber og teknikker understøttes af dette mindset og løsningsfokuserede spørgsmål. Derfor er det ikke muligt at lave en manual, som kan sikre, at medarbejdere arbejder løsningsfokuseret, og denne vejledning er ikke et quick fix. I forbindelse med implementeringen af redskabet GUSA-dialog er det besluttet, at tilgangen i samarbejdet med forældrene skal være løsningsfokuseret. Som en del af implementeringen af LØFT har vi i projekt Børn & Familie udarbejdet denne vejledning med konkrete redskaber til udviklingen af et konstruktivt, løsningsfokuseret og respektfuldt samarbejde med forældre. Den løsningsfokuserede tilgang kan med fordel også bruges til at udvikle et meningsfuldt og engagerende samarbejde med kolleger og andre samarbejdsparter. Løsningsfokuseret sparring medarbejdere imellem. Når du sparrer med kolleger, leder eller andre fagprofessionelle, skal der være plads til, at tale om det du oplever er udfordrende eller problematisk. Du har ligesom forældrene brug for at føle dig set, hørt og anerkendt, i det du oplever. Du skal opleve at blive taget alvorligt, og at der bliver lyttet til dig. Først derefter er du klar til at se fremad og arbejde konstruktivt med ønsket om forandring for barnet. Det afgørende er, hvordan du forholder dig fremadrettet. Et praksiseksempel på dette kunne være: Pædagog i børnehuset Tusindfryd er bekymret for en pige på 2 år, fordi hun er begyndt at have meget fravær fra vuggestuen. Pædagogen og lederen har ved flere lejligheder sagt til forældrene, at det er vigtigt, at pigen kommer i vuggestue. Når pigen kommer, græder hun meget og det er vanskeligt for medarbejderne at trøste pigen. Nu har pædagogen besluttet sig for at indkalde forældrene til en mere formel samtale. Lige nu opleves det håbløst og problematisk for pædagogen, hvad skal hun sige, de har jo sagt det til forældrene mange gange før? Pædagogen har derfor aftalt med en medarbejder fra projekt Børn & Familie, at de sammen kan forberede samtalen. Da pædagogen og projektmedarbejderen mødes, spørger projektmedarbejderen først ind til, hvad pædagogen håber at få ud af sparringen. Derefter spørger projektmedarbejderen ind til konteksten. Hvad er situationen og forhistorien? Pædagogen fortæller om sin bekymring og hvordan hun tidligere har fortalt forældrene, at det er vigtigt pigen kommer. Projektmedarbejderen spørger: Er der andre end dig, som er bekymret? Hvad gør forældrene, som bekymrer dig? Prøv at beskrive barnets adfærd, der vækker bekymring. Hvad er du bekymret for vil ske med barnet, hvis der ikke sker en forandring? Hvad synes du, forældrene skal gøre anderledes? Hvad tror du, forældrene synes, du skulle gøre anderledes? 4

Dette er alt sammen indledende spørgsmål, der giver pædagogen plads til at tale om fortiden, bekymringen og udfordringerne. Samt føle sig set, hørt og anerkendt. Her efter skifter spørgsmålene fokus: Hvis nu der skete et mirakel, og pigen kom kontinuerligt i vuggestue, hvad ville så være anderledes? Hvordan ville du kunne se, at pigen trives i vuggestuen? Hvad håber du, at pigen vil få ud af at komme i vuggestue? Hvilken forskel vil det gøre for pigen? Hvilken forskel vil det gøre for forældrene? Hvilken forskel vil det gøre for dig? Disse spørgsmål kalder vi for vidunder- eller mirakelspørgsmål. De er gode til at afdække målet. Nu går projektmedarbejderen på opdagelse efter erfaringer, med det der lykkes. får tillid til at kunne løse situationen. Afslutningsvis kan projektmedarbejderen stille skalaspørgsmål. På en skala fra 1 til 10 hvor meget er du så interesseret i, at pigen kommer i vuggestue? Hvad kan du gøre for at øge sandsynligheden for, at hun kommer? På en skala fra 1 til 10 hvor meget tror du så på, at det vil lykkes for dig, at få forældrene til at se, at det er godt for pigen, at hun kommer kontinuerligt i vuggestue? Hvordan kan dette tal (5) blive til et (7) tal? Skalaspørgsmålene danner grundlag for at skærpe bevidstheden om pædagogens oplevelse af situationen. Samt giver basis for den videre udvikling. Kan du huske en situation, hvor det lykkedes forældrene, at pigen kom flere dage i træk? Kan du huske, hvad der skete, siden det gik bedre? Hvad var anderledes? Hvem gjorde hvad på en anderledes måde? Kunne du se på pigen, at hun trivedes med at komme i vuggestue? Hvordan kunne du se det? Hvor ofte mener du, pigen skal komme, for at det er tilstrækkeligt? Hvordan vil du være klar over, at det er tilstrækkeligt? Disse spørgsmål kalder vi undtagelsesspørgsmål. Når vi retter vores fokus på de positive undtagelser, bliver pædagogen opmærksom på egne handlekompetencer og Ovenstående eksempel viser, hvordan LØFT spørgsmålene hjælper os til at forholde os fremadrettet, ved at skærpe vores opmærksomhed på omstændigheder, der kan indebære en løsning. Hvilket hjælper os med at flytte os mentalt fra problemet. At dyrke et problem fremdyrker mere af samme skuffe. At dyrke de ønsker og drømme der gemmer sig bag frustrationen, skaber mere håb og motivation. 5

Du kan spørge: Hvad ønsker I, at vi får talt om? Er der noget ved barnets situation, der bekymrer jer? Hvordan viser barnet jer, at det ikke trives? Er der tidspunkter, hvor bekymringen ikke er til stede? I hvilke situationer lykkes det at opfylde barnets behov? Hvordan kan du se, at det er den rigtige måde, at håndtere det på? Det er svært at nyde solnedgangen, hvis man er ved at drukne. Den løsningsfokuserede tilgang handler således ikke om at fornægte problemerne, men om hvor vi lægger vores fokus, når vi håndterer dem. Når du lytter til forældrene og nysgerrigt spørger dem til deres og barnets behov, skaber det en følelse af at blive taget alvorligt, at være vigtig og have noget at bidrage med. Resultatet er øget selvværd. Løsningsfokuseret samtale med forældrene Forældrene kan, lige som du selv, opleve at være ved at drukne En måde at håndtere det på er ved at stille løsningsfokuserede spørgsmål. Hvad tror I/du at barnet har brug for? Hvad tænker I/du, der skal fungere bedre for at bringe barnet i trivsel? Hvem fungerer barnet godt sammen med? hvordan kommer det til udtryk? Hvem er de vigtigste personer i barnets liv? Spørgsmål er grundværktøjet i løsningsfokuserede samtaler! Når du inddrager forældrene og deres ideer og forslag, så øges deres motivation for at finde løsninger. Når du spørger forældrene om, hvad de oplever og mener, giver det ejerskab. 6

Hvem tænker I kan være med til at skabe bedre trivsel for barnet? Hvilke skridt mener I, vi sammen kan tage for at komme nærmere målet og opfylde barnets behov/skabe bedre trivsel for barnet? Hvilke konkrete aftaler og løsninger synes I, at vi kan lave for at skabe bedre trivsel for barnet? Når du giver dig selv og forældrene lov til at gå på opdagelse, skaber du refleksion, bevidsthed og plads til nytænkning. Dine spørgsmål øger muligheden for at generere nye ideer og muligheder. Hvis du viser forældrene tillid til, at de kan selv, tilskynder du dem til at finde ind til deres egen ansvarlighed og tro på, at de kan. At stille spørgsmål er derfor afgørende for kvaliteten af samtalen. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke spørgsmål du stiller. Vi anbefaler at du lader dig inspirere af Karl Tomm (1989) Det er et godt grundværktøj i systemisk samtalepraksis. Nedenstående spørgehjul er en illustration af Karl Tomms spørgsmålstyper. 1) Det første du skal gøre er at skabe tryghed og fælles retning, det kaldes her for Kontrakten. Her aftales, hvor lang tid I har til samtalen, det præciseres, hvad der er vigtigt, I får talt om, og hvor I gerne vil hen. Det giver et fælles overblik, forudsigelighed og tryghed. (se også de 6 H ér på næste side) 2) Situationsafklarende spørgsmål også kaldet for Detektiv-spørgsmål. De bruges til at afdække problemstillingen. 3) Perspektiverende spørgsmål også kaldet Den opdagelsesrejsende eller antropologiske spørgsmål. De bruges til at udforske problemstillingen. 4) Genererende spørgsmål også kaldet Kunstneren. De bruges til at finde nye perspektiver og handlemuligheder. 5) De initiativ afklarende spørgsmål også kaldet for Kaptajnen. De hjælper os med at tage beslutninger. Hvad skal ske nu, hvad er det første skridt osv. 6) Samtalen afsluttes med at tale om hvordan samtalen har været. Det kaldes også for samtalen om samtalen. Her er fokusset på, hvordan I oplevede samtalen. Det bruges til at bevidstgøre os om, hvad der virker berigende og hvad man evt. kan skrue lidt op for eller ned for i fremtidige samtaler. (se eksempler på spørgsmål bilag 1. s. 13) 7

Forberedelse inden den løsningsfokuserede samtale Den løsningsfokuserede tilgang kan bruges i mange typer samtaler. Det kan være indskrivningssamtale, 3 måneders samtale, GUSA-dialog, bekymrings samtale, den svære samtale, små hverdags samtaler, garderobe snak, beskeder i e-mails og AULA. Det første du skal gøre er at beslutte dig for at tage initiativ til samtalen, hvornår skal den afholdes, tid, lokale, hvem skal deltage og indhold i samtalen Indbyd først forældrene når du har styr på de 6 H er: 1. Hvad er vigtigt for dig at få talt om? 2. Hvem vedrører samtalen/dialogen, er der andre som bør være med? 3. Hvornår er det et passende tidspunkt at have denne samtale? Hvor lang tid har I/vi brug for? 4. Hvor er det godt at holde samtalen? 5. Hvordan kan du bidrage? Har du brug for sparring, gode råd eller en der lytter og stiller afklarende spørgsmål? 6. Hvorfor holde denne samtale - Hvad er dit ønske/mål med samtalen? til forældrene. Det betyder b.la., at du skal tilsidesætte dine egne meninger, antagelser og forestillinger. I stedet for at give gode råd ud fra dine antagelser, er det en god ide at stille forældrene løsningsfokuserede spørgsmål og lytte. Derfor er det vigtigt, at du forbereder nogle spørgsmål inden samtalen. Det er en god ide at sparre med en kollega: I en løsningsfokuseret samtale stiller du flere spørgsmål, end du giver svar. Husk at forberede nogle åbne, nysgerrige og løsningsfokuserede spørgsmål. Husk at sparre med dine kolleger eller en anden fagprofessionel. Hvis jeg stiller spørgsmålet på denne her måde, hvordan ville du forholde dig til det? I LØFT anvender vi tre grundlæggende spørgeteknikker, der alle forsøger at skærpe forældrenes og vores opmærksomhed på omstændigheder, der kan indebære en løsning. Disse spørgsmålstyper kalder vi Vidunder/mirakelspørgsmål Undtagelsesspørgsmål Skalaspørgsmål Det er vigtigt med en grundig forberedelse. Særligt når samtalen drejer sig om et emne, der kan være problemfyldt. Det er altid vigtigt, at du har en respektfuld og anerkendende tilgang 8

Du kan eksempelvis spørge forældrene om: Hvad der ville være anderledes, hvis Frida gik på toilettet? (vidunder/mirakelspørgsmål) Kan I huske en situation eller periode, hvor det gik bedre? (undtagelsesspørgsmål) Hvad skete der, siden det gik bedre? (undtagelsesspørgsmål) Hvad tror du, gjorde det muligt? Hvad gjorde du den gang, det gik bedre? (undtagelsesspørgsmål) Hvad gjorde Frida, som fik det til at virke? (undtagelsesspørgsmål) Hvad gjorde andre dengang, det gik bedre? (undtagelsesspørgsmål) På en skala fra 1 til 10 hvor vigtigt synes du så det er, at Frida lærer at gå på toilettet? (skalaspørgsmål) Hvad mener du er vigtigt, vi helt konkret tager fat på, hvis det skal lykkes for os at hjælpe Frida med at gå på toilettet? (afsluttende spørgsmål) udvikling, eller om en oplevelse, du har haft med forældrene, som kan have indflydelse på barnets trivels og udvikling. Du kan med fordel udfylde skemaet "Definering af formål", inden du indkalder til møde med forældrene. Dette for at blive helt klar på, hvad formålet med mødet er for dig. Du finder skemaet i GUSA under LØFT og andre redskaber her Du skal nu beslutte dig for, om du vil foreslå forældrene at I bruger redskabet GUSA-dialog. Hvis du mener, at der er behov for et samarbejde med andre fagprofessionelle/et tværfagligt samarbejde, skal du foreslå forældrene, at I opretter en GUSA-dialog. (Det vi i daglig tale kalder en skal GUSA-dialog) Hvis du mener, at bekymringen og løsningerne er af sådan en karakter, at det er noget I selv og forældrene sammen kan løse, så er GUSA-dialog blot en mulighed og et nyttigt redskab. (Det vi i daglig tale kalder en kan GUSA-dialog) Hvad vil du gå hjem og gøre nu? (afsluttende spørgsmål) At lave dit eget beredskab af spørgsmål, er en god metode til, at være velforberedt til samtalen med forældrene. Når du inviterer forældrene til samtalen, skal du informere forældrene om, hvad mødet skal handle om. Enten om barnets trivsel og 9

Løsningsfokuseret samtale uden redskabet GUSA-dialog. Du skal beslutte dig for, hvordan du vil bygge samtalen op. Lav en dagsorden og skriv ned. Skriv formålet med samtalen/dialogen øverst på dagsordenen. Giv forældrene dagsordenen i god tid, så de kan nå at forberede sig. Tænk over hvordan og hvornår i samtalen, du vil stille de løsningsfokuserede spørgsmål. Hvis I er to professionelle til samtalen, så lav en rollefordeling. Aftal f.eks., at en af jer leder mødet, stiller spørgsmål og samler op. Den anden er sekretær og skriver ned undervejs. Brug dine kolleger eller projektmedarbejderen fra projekt Børn & Familie til sparring. Det er en god ide at gennemgå, hvordan samtalen kan udvikle sig, forberede de spørgsmål du vil stille til forældrene og vælge hvilke observationer eller fortællinger fra jeres dagligdag, du vil bruge. Tænk også på at indkredse eventuelle barrierer, der gør det vanskeligt at tale om emnet, samt få talt om, hvordan du kan rumme, hvis forældrene bliver ulykkelige eller vrede. Løsningsfokuseret samtale med brug af GUSA-Dialog. Brug de dagsordner, der ligger på den åbne platform under godt at vide eller klik - her Skriv formålet med samtalen/dialogen øverst på dagsordenen. Giv forældrene dagsordenen i god tid, så de kan nå at forberede sig. Tænk over hvordan og hvornår i samtalen du vil stille de løsningsfokuserede spørgsmål. Hvis I er to professionelle til samtalen, så lav en rollefordeling. Aftal f.eks., at en af jer leder mødet, stiller spørgsmål og samler op. Den anden er sekretær og skriver ned undervejs. Når det er en GUSA-dialog, så skal du have dialogen åben og skriv direkte i den. Forældrene bør kunne se det, der bliver skrevet, derfor anbefaler vi, at det kommer op på en større skærm, så I sammen med forældrene formulerer formål, mål og planer. Brug trivselsguiden til at finde ud af. hvor bekymret du er for barnet. Husk det ikke er barnet, du vurderer, men din egen bekymring. Barnet er ikke problemet, men i en problematisk situation! Husk også at bruge de refleksionsspørgsmål, der knytter sig til trivselsguiden. Du finder trivselsguiden på den åbne platform eller klik - her Trivselsguiden kan også bruges til inspiration til positiv reformulering og formulering af den udvikling, du ønsker. Se beskrivelsen af reaktionsmønstre i det grønne område på trivselsguiden, den åbne platform eller klik - her Brug dine kolleger eller medarbejderne fra projekt Børn & Familie til sparring. Det er en god ide at gennemgå, hvordan samtalen kan udvikle sig, forberede de spørgsmål du vil stille til forældrene og vælge hvilke observationer eller fortællinger fra barnets dagligdag, du vil bruge. Tænk også på at indkredse eventuelle barrierer, der gør det vanskeligt at tale om emnet samt få talt om, hvordan du kan rumme, hvis forældrene bliver ulykkelige eller vrede. 10

Gode overvejelser FØR mødet: 1. Konteksten Hvad er situationen og forhistorien? 2. Gruppen Hvem skal være med, og hvordan er relationerne? 3. Formål og mål Hvorfor afholdes mødet? Hvad er det ønskede udbytte af mødet? 4. Praktisk Hvor bør mødet afholdes? hvilke rammer understøtter? Hvornår bør mødet afholdes? Hvad skal forberedes? 5. Invitation Hvordan kan du invitere til mødet på en god måde? 6. Procesplan Hvordan skal mødet forløbe fra start til slut? Generelt for et godt forældresamarbejde Indledning af samtalen Når forældrene er kommet til samtalen, er det vigtigt, at du efter at have budt velkommen (kaffe- kage snakken) fortæller, hvad formålet med samtalen er. Vær ærlig, det er en rigtig god ide at have dagsorden liggende fremme eller skrevet på en tavle, så forældrene har mulighed for at følge med. Undervejs i samtalen Italesæt, at du ønsker et godt samarbejde med forældrene omkring deres barn og barnets trivsel og udvikling. Fortæl om helt konkrete oplevelser, du har haft med barnet, evt. ændringer i barnets adfærd (praksis fortællinger). Fortæl hvad det er, der gør dig bekymret for barnet, og hvad du har af ønsker for barnet. Det vigtigste ved samtalen er at få forældrene på banen. Stil spørgsmål og giv god plads til at forældrene fortæller deres perspektiv på barnets situation. Når du stiller løsningsfokuserede spørgsmål, hjælper du forældrene til at blive bevidste om, hvordan de forholder sig til udfordringen/problemet samtidig med, hjælper du både dem og dig selv med at finde nye måder at forholde sig og handle på. Det er vigtigt, at både forældrenes og dit professionelle ønske for barnet kommer frem. Samtalen/dialogen med forældrene skal bygge på den holdning, at der er en fælles interesse i, at barnet får det godt. Du skal som fagprofessionel være opmærksom på hvilket sprog, du bruger. Det handler om hele tiden at holde fokus på barnet, uden at anklage forældrene for noget, samt at holde fokus på den bekymring, du har for barnet og den udvikling du ønsker. Selvom forældrene har svært ved at tale om emnet, er det vigtigt, at du hele tiden kommer forældrene i møde. Anerkend dem for, at det er svært. Anerkend dem for hele det dilemma, de står i. Hold fokus på barnet hjælp forældrene med at komme videre i samtalen med fokus på de løsninger, I sammen finder undervejs. 11

Afslutning af samtalen Når I nærmer jer en afslutning af samtalen, så tal med forældrene om det vil være en god ide at invitere andre med til den næste samtale. Her kan du også infomere forældre om andre tilbud i kommunen. F.eks. Familie og Alkohols tilbud til hele familien, folkesundhedstilbud, to-sprogspædagog, tale/hørekonsulent, fysioterapeut eller ergoterapeut mv. Du kan se flere samarbejdspartenere under børnelinealen på den åbne platform her Er der behov for at invitere andre fagprofessionelle med, så husk at du skal tilbyde forældrene, at I bruger redskabet GUSA-dialog. Sidst i samtalen er det vigtigt, at opsummere hvad I, der deltager i mødet, er kommet frem til. Hvilke aftaler/planer har I lavet i forhold til forældrene og barnet. Er der behov for et nyt møde omkring de aftaler/planer, der er lavet. Hvis der er behov for nyt møde, skal aftalen i kalenderen med det samme. Husk, at der i forbindelse med en GUSA-dialog sættes en reminder ca. en uge før den næste samtale. oplevede du samtalen? Hvad virkede rigtig godt, hvad kunne du have gjort bedre? Find sammen ud af, om I/du stadig deler bekymringen for barnet/familien. Hvor stor er bekymringen? Er den blevet større eller mindre? Hvilke ressourcer kan du nu se? Har samtalen inspireret dig/jer til nye løsninger? Ser du anderledes på barnets situation efter samtalen? Har nye perspektiver åbnet sig? Husk at bruge børnelinealen. Husk at se trivselsguiden på den åbne platform klik - her Find sammen ud af, om der er behov for yderligere afklaring af situationen. Hvor kan du få hjælp Du kan få hjælp til at forberede dig og øve dig i at bruge den løsningsfokuserede tilgang og de redskaber, der knytter sig til GUSA dialog ved at kontakte Projekt Børn & Familie. Kontakt til Projekt Børn & Familie Telefon: 25180218 Mail: GUSA@guldborgsund.dk Efter samtalen Evaluer samtalen sammen med en kollega, din leder eller projektmedarbejderen. Hvordan 12

Bilag 1 - Spørgsmålstyper Karl Tomms spørgsmålstyper/ faser i spørgehjulet Detektiv spørgsmål: (bruges til at afdække situationen) Hvor mange fornemmer du, det her vedrører? Hvor længe har du været bevidst om det her? Hvor tror du, det her påvirker dig mest? Hvad gør det ved dig, at hun/han siger sådan? Hvad kunne du godt tænke dig, andre gjorde? Hvad er din bekymring? Hvad er der på spil for dig? Hvordan har du det med det? Hvordan oplever du det, de andre siger? Hvem kunne hjælpe med at finde en løsning? Hvor længe har situationen stået på? Hvilke veje ser du? Løsningsfokuserede spørgsmål Indledende spørgsmål: Hvad håber du, der kommer ud af vores samtale i dag? Hvis du skal opleve at samtalen i dag har været hjælpsom for dig, hvad har vi så talt om? Hvad er din egen opfattelse af, hvorfor du er her i dag? Hvad ønsker du, der forandres? Hvem, mener du, skal gøre noget anderledes? Hvad får dig til at mene at xx skal gøre anderledes? Hvad tror du, xx mener, du skal gøre anderledes? Hvad tror du, får xx til at mene, at du skal gøre dette anderledes? Hvad ville xx sige, at du som minimum skulle gøre anderledes? Hvilke udfordringer, tænker du, det giver? Hvilke beslutninger har I allerede truffet? 13

Den opdagelsesrejsende/antropologen: (bruges til at udforske situationen, de kaldes også cirkulære relationelle spørgsmål) Hvordan tror du, at andre ser på det? Hvordan tror du, at xx oplever det? Hvad tror du, at xx tænker om den her situation? Hvordan tror du, at andre oplever situationen? Hvem har du virkelig tillid til, hvad ville han/hun sige var vigtigt? Hvad tænker du om den måde, xx ser det på? Hvis de andre oplever det sådan, hvad tænker du så om det? Vidunder/Mirakel spørgsmål: Forestil dig, at du vågner i morgen, og det der i dag er vanskeligt, er som et trylleslag væk, (du har nået dit mål) hvad ville du så lægge mærke til var anderledes? Hvordan opdager du først, at underet er sket? Hvad er det første du lægger mærke til? Hvilke tegn tydeliggør forandringen? Hvordan ville du vide, at du havde nået dit mål? Hvem lægger ellers mærke til forandringen? Hvordan handler du og andre anderledes? Hvilke overvejelser gør du dig, hvis xx faktisk har det sådan? Hvad ville du sige til xx, hvis xx påpeger, at det var disse ting, der var vigtige? Kunstneren/ Fremtidsforskeren: (bruges til at finde nye perspektiver og handlemuligheder) Hvad er det bedste, der kan ske lige nu? Hvad ville du gøre, hvis du ikke skulle tage hensyn til andres behov? Hvis du forestiller dig, at der er gået et halvt år, og du kigger tilbage på, hvor du sidder nu, hvad ville du så sige, var det vigtigste, du gjorde for at komme videre? Hvem ville kunne løse det her? Hvad ville de kunne finde på at gøre? Undtagelsesspørgsmål: Kan du huske en situation, hvor tingene gik bedre? Hvornår har du sidst gjort det, som du selv eller andre ønsker anderledes? Hvad skete der? Hvad var anderledes? Hvem gjorde hvad, på en anden måde? Hvad gjorde du selv anderledes? Hvordan gennemførte du det? Hvad gjorde du rent faktisk dengang? 14

Hvis du kunne få det præcis, som du ønsker det, hvordan skulle det så være? Hvis der var frit valg på alle hylder, hvad ville du så vælge? Hvis du nu skulle tænke på, hvad der føles rigtigt, hvad ville du så gøre? Hvis nu du vidste, hvad der skulle gøres, hvad ville du så gøre? Hvad er én ting, som ville gøre, at resten faldt på plads, hvis du løste det? Hvad er det værste, der kan ske? Hvad ville der så ske? Hvis du allerede kendte svaret, hvad ville det så være? Hvad ville være det bedste, der kunne ske i morgen? Hvad får det, du siger nu dig til at tænke? Hvad gjorde den anden/de andre anderledes? Hvad skete der, siden det gik bedre? Hvordan gjorde I det? Hvad fortalte jer, at I skulle gå netop sådan frem? Hvordan vidste I, at det var klogt at gøre sådan? Hvordan kan du/i gøre mere af det, der var klogt/virkede godt? Hvis du besluttede dig for at gøre det igen, hvad ville så være første skridt. Hvad er chancerne for, at du kunne gøre det igen? Hvor sikker er du på, at du kan gøre det? Hvad skulle der til for at gøre dig mere sikker? Hvis du besluttede dig for at gøre det, hvad ville så være anderledes mellem dig og xx? Hvem vil være den første, som bemærker forandringen? Kaptajnen: (spørgsmål der hjælper os med at tage beslutninger og planlægge hvad der skal ske) Hvis du skulle handle på noget af det, vi har talt om indtil nu, hvad ser du så som nogle vigtige handlepunkter? Hvor er vi nu, og hvad har du brug for? Hvad kunne være et brugbart næste skridt? Hvad er næste skridt? Hvad er særligt vigtigt for dig, at vi får afklaret, inden vi går ud af døren? Skalaspørgsmål: På en skala fra 1 10 vil jeg gerne bede dig om at vurderer chancen for.? Hvor på skalaen skal I være, før problemet er løst godt nok? Hvor højt tror I, det er realistisk at nå? Hvad er forskellen på realistisk og godt nok? Hvad vil være tegn på godt nok? 15

Hvis du skal føle, at du har ro i maven med det her, hvad bliver så vigtigt? Vi har mange bolde i luften lige nu, hvilke af dem er vigtigst for dig, at vi når at forholde os til i dag? Hvad er nogle vigtige succeskriterier for dig, de næste par uger, i forhold til det her? Hvad kan du gøre for at øge sandsynligheden for, at det sker? På en skala fra 1 10 hvor meget er du så interesseret i at situationen løses? Hvordan kan dette tal (4) blive til et (6) tal? Hvordan har du det med det, vi har nået i dag? Hvad er det første, du går hjem og gør? Hvem skal du inkludere for at sikre dig, at du når de mål, du har sat dig/ vi har lavet her i dag? Afsluttende, samtalen om samtalen: (bruges til at bevidstgøre os om, hvad der virkede berigende i samtalen) Hvordan fungerede det for dig, at vi har holdt mødet på denne her måde? Hvad giver det dig, at vi har sådan en samtale? Hvad vil du fremhæve, som det vigtigste ved vores samtale? Er der noget, du tænker, jeg kan være opmærksom på i forhold til vores fremtidige samtaler, som kunne gøre dem endnu mere berigende? Er der noget, du tænker, vi kan lære af vores samtaler/møder? Hvordan oplever du rammen om vores samtale? (lokale, tid, dagsorden mv.) 16

Hvis vi skulle gøre noget anderledes fremover, hvad ville du så foreslå? Jeg er nysgerrig efter at høre om din oplevelse af vores samtale/møde. Hvad fungerer godt her, og hvad kunne med fordel være anderledes? Hvad tror du, der gjorde den her samtale så produktiv i forhold til vores tidligere samtaler? Faserne i 1,2,3 i Karl Tomms spørgehjul (kontrakt, detektiv, antropolog) er typisk orienteret omkring fortid og nutid. Faserne 4,5,6 (kunstner, kaptajn, samtalen om samtalen) er orienteret fremadrettet omkring nutid og fremtid. Når man bruger den Løsningsfokuserede tilgang, leder man efter det der lykkes. LØFT spørgsmålene forsøger alle at skærpe vores opmærksomhed på omstændigheder, der kan indebære en løsning. Man vælger aktivt et løsningsfokuseret perspektiv. I det øjeblik man ser ingredienserne i den ønskede fremtid for sig, viser erfaringer, at man begynder at handle i overensstemmelse med disse fremtidsbilleder. Citat: det er historierne om fremtiden, der skaber nutiden, mere end historierne om fortiden (Peter Lang & Elspeth McAdam 1999) 17