Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

Relaterede dokumenter
MIO-møde tirsdag

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

TG S KVALITETSSYSTEM

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Kvalitetsplan. EUC Syd

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Selvevaluering med opfølgningsplaner

Beskrivelse af systemets principper

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan)

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

Kvalitetskoncept. Skive College

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Indledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Skriftlig evalueringspraksis

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Skolens mål og rammer

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis

Skolens værdigrundlag Skolens kvalitetssystem Didaktisk og pædagogisk grundlag

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Forretningsorden for. De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

Struer Statsgymnasium Aug 15

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

Måling af elevtrivsel i erhvervsuddannelserne

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

VID Erhvervsuddannelser

GLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL

roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen

Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune

Evalueringsstrategi

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert

Samarbejdsstruktur SOSU FVH og praksis. April 2018

Kvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Transkript:

Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer til mennesker i hele ungdoms- og voksentilværelsen i en tæt dialog med vores omgivelser. Vi har formuleret dette i vores mission Uddanne og udvikle til virkeligheden og en vision der afspejler dette. Skolens kvalitetssystem skal afspejle denne mission og dermed sikre at vi gennemfører vores undervisning og produktion af enhver form i overensstemmelse med skolens formål, mission og vision. Skolens har et dobbeltperspektiv med en tæt dialog med skolens interesseorganisationer herunder specielt erhvervslivet og vores elevers muligheder for videregående uddannelser skal afspejles i vores kvalitetssystem. 1.1. Mål med kvalitetssystemet Målet med et kvalitetssystem for skolen er at sikre systematiske og begrundede metoder og procedurer, der bidrager til at udvikle kvaliteten af uddannelse og undervisning. Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer Vores kvalitetssystem skal basere sig på systematiske, regelmæssige evalueringer og selvevalueringer og opfølgninger heraf. Vi tager udgangspunkt i skolens formål, mission, vision værdier og succeskriterier. I forbindelse med skolens undervisning tager vi udgangspunkt i den enkelte lærers undervisning. (mål og progression) Systemet skal således være med til at både at udvikle undervisningen og de rammer og forhold, der har indflydelse herpå. 1.1.1. Kvalitetssystemet skal sikre at undervisningen lever op til de mål, der er fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser. at der sker en løbende udvikling af den lokale undervisningsplan at de valgte undervisningsmetoder understøtter uddannelsens formål og undervisningsfagenes mål at uddannelsens skoledel og praktikdel understøtter hinanden der sker en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer at de enkelte lærere og skolen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen, og at indberetninger og lignende fra censorer, resultater af prøver, eksaminer og standpunkts-karakterer, der gives i stedet for eksamenskarakterer, samt resultaterne af eventuelle eksterne evalueringer af undervisningen inddrages. Vi dokumenterer alle evalueringer og selvevalueringer elektronisk, således at Det er enkelt at foretage analyser på materialet Vi lever op til undervisningsministeriets krav om offentliggørelse af vores kvalitet og kvalitetsstyring. 1.2. Lovgrundlag 1.2.1. Hhx Bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser. Vejledning til bekendtgørelse 23 af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser.

1.2.2. AMU Lov nr. 446 af 10. juni 1003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 8 Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser og om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 5 1.2.3. Erhvervsuddannelser Lov nr. 448 af 1. august 2003 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 1401 af 21.12 2000 om erhvervsuddannelser kap 2. kvalitetsudvikling 1.2.4. Alle uddannelser Lov nr. 414 af 06.06 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Lov nr. 166 af 14.03 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø 6 og 7 Diverse brev om kvalitet og kvalitetsudviklingstilskud. Spørgeramme til afrapportering af kvalitetsudviklingstilskud 1.3. Kvalitetshjulet Fastlæggelse af mål Indsamling af resultater samt analyser heraf Planlægning af aktiviteter Selvevaluering Gennemførelse af aktiviteter Ved at tage udgangspunkt i kvalitetshjulet sikrer vi, at vi fastlægger og planlægger Mål for en aktivitet gennemfører Aktiviteten systematisk indsamler information og erfaringer og beskriver Resultater formulerer ændringsbehov i forbindelse med en Selvevaluering Evalueringer og målinger af kvalitet sker så vi måler om de mål der er opstillet for aktiviteten, uddannelsen, afdelingen m.v., er nået. Selvevaluering tager udgangspunkt i gennemførte undersøgelser og evaluering. 2

På institutionsniveau gennemfører vi med 3 års interval en større sammenhængende selvevaluering. Læs mere på www.delod.dk/mars/. 2. Principper for og metoder til indsamling af data 2.1. Kvalitetsmålinger - dataindsamling Indsamling af data sker primært via spørgeskemaundersøgelser. Vi anvender elektroniske spørgeskemaer til undersøgelser om undervisningens kvalitet elevtrivsel medarbejdertrivsel ledelsesevalueringer virksomhedstilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelser praktikvirksomheders tilfredshed Øvrige undersøgelser blandt skolens eksterne interessenter gennemføres som interviews. Princippet er, at alle mulige respondenter skal have lejlighed til at deltage i undersøgelserne/evalueringerne. Der gennemføres derfor kun få undersøgelser som stikprøveundersøgelser. Det er vigtigt for os, at vi ikke kun har én datakilde. Derfor suppleres Elektroniske undersøgelser altid med, at undersøgelsens resultater drøftes i relevante fora inden resultaterne er genstand for de behandlinger, der starter processer om nye indsatsområder, handlingsplaner m.v. Data om kvalitet indsamles også gennem ad hoc og permanente fokusgrupper. Summariske kvalitetsdata i form af elevernes opnåede karakterer, kommer som input fra karakterlister og fra den landsdækkende karakterdatabase. 2.2. Gennemførelse af kvalitetsmålinger Kvalitetsmålinger gennemføres af afdelingerne i samarbejde med skolens kvalitetskoordinator. Elvetrivselsundersøgelser, generelle undersøgelser om undervisningen gennemføres i skolens benchmarking samarbejde. 2.2.1. Elektroniske spørgeskemaer Afdelingerne har ansvaret for at udarbejde skemaernes spørgsmål, så de måler det afdelingerne ønsker at måle. Kvalitetskoordinator er i den sammenhæng konsulent for afdelingen. 2.2.2. Igangsættelse af undersøgelser Kvalitetskoordinator tager i henhold til afdelingens evalueringsplan initiativ til at igangsætte undersøgelser. Læs mere i skolens generelle evalueringsplan. 3. Processer i kvalitetsarbejdet Intervaller og tidspunkter for kvalitetsmålinger Evalueringer og undersøgelser sker med forskellige intervaller og hyppighed. Aktiviteter så som introdage, temaprojekter, temadage, grundforløb på hhx, Åben Hus arrangementer evalueres straks i forbindelse med aktivitetens afslutning. 3

Undervisningen evalueres midtvejs og ved afslutningen på aktiviteten i det enkelte fag i aktiviteten. Aktiviteter, der strækker si over flere semestre evalueres efter hvert semester. Sammenhængende uddannelsesforløb, projektperioder og delforløb, f.eks. enkeltfaglige forløb, evalueres ved afslutningen af aktiviteten. Generelle afdelingsvise undersøgelser om undervisningens kvalitet og generelle elevtrivsel foretages på årsbasis. Hver 3 år suppleres denne undersøgelse med undervisningsmiljøforhold. Medarbejdertrivselsundersøgelser gennemføres med et interval på 3 år. Hovedforløb og kurser foretager evalueringer efter hver kursusperiodes afslutning. semester semester Fag over flere semestre Fag over 1 semester Delt fag Delt fag Evaluering/kvalitetsmåling 4. Interessenters involvering i kvalitetsudviklingen Projekt/temaforløb 4.1.1. Elever Elever skal inddrages i alle undersøgelser, som eleverne har deltaget i. Resultater forelægges eleverne klassevis. Det er enten faglæreren, kontaktlæren eller teamlederen, der gennemfører den mundtlige drøftelse af resultatet med elever. Evalueringsresultaterne samt resultatet af drøftelse med elever danner grundlag for afdelingens/teamets formulering af mål og indsatsområder. Konklusioner og handlingsplaner skal altid meddeles elever. 4.1.2. Lærere Resultatet af gennemførte evalueringer og kvalitetsmålinger formidles til afdelingen, de berørte lærere eller team. Lærerne inddrages i spørgsmål om evalueringsmetode, udformning af spørgsmål til elevundersøgelser, drøftelse af resultat med elever, selvevalueringsaktiviteter, udformning af mål og indsatsområder og behandling af benchmarkingundersøgelser på tværs af skoler. Lærerne indstiller som følge heraf. 4.1.3. Praktikvirksomheder I erhvervsuddannelserne ligger det implicit, at eleven skal uddannes i forhold til fastlagte mål som er integreret læringsproces mellem elev, virksomhed og skole. For at sikre denne kobling og sammenhæng mellem erhvervslivet og skole inviterer vi løbende til udviklingsog evalueringsmøder med interessenter fra erhvervslivet. Vi har valgt at inddrage interessenter via fokusgrupper blandt praktikvirksomheder. Fokusgrupperne inviteres med fast dagsorden 1-2 gange årligt jf. skabelon for fokusgruppemøder til sikring sammenligning af resultater. 4

Der er etableret fokusgrupper på samtlige specialer og brancheretninger. Deltagerne er udvalgt med baggrund i repræsentanter fra elevernes virksomheder, brancheorganisationer og ministeriets faglige udvalg. Resultaterne fra fokusgruppemøderne diskuteres løbende i det Lokale Uddannelses Udvalg jf. vedhæftede referater. Vi har over de sidste 5 år løbende fulgt op på evalueringerne fra fokusgrupperne, hvilket er yderligere systematiseret det sidste år, idet punktet er fast på dagsordenen på samtlige LUU-møder. Resultaterne fra fokusgruppemøderne anvendes løbende i kvalitetsudviklingen på skolen. De faglige udvalg bruger ligeledes resultaterne fra fokusgrupperne i deres arbejde og evaluering af interessenternes tilfredshed med uddannelserne. 4.2. Formidling, fortolkning og refleksion 4.2.1. Elevtrivsel, undervisningsmiljø og generel undervisningsevaluering Generelt resultatet af alle spørgeskemaundersøgelser om og generelle undersøgelser om undervisningen formidles til lærere, elever og ledelse. Lærerne sørger for, at eleverne drøfter resultatet herunder at elevernes synspunkter formidles videre til undersøgelsens behandling i afdelingen. Det er vigtigt at principperne i kvalitetshjulet følges. Procedure Resultater formidles til uddannelseschefen og direktør. uddannelseschefen behandler undersøgelsen i afdelingen Eleverne behandler undersøgelsen på klassen/holdet Uddannelseschefen forelægger resultat og forslag til nye mål, indsatsområder og handlingsplan for direktionen i løbet af det efterfølgende kvartal 4.2.2. Evaluering af undervisningen i fag/projekter/temaer Faglærer trækker rapport og drøfter med elever og melder konklusion og handlingsplan tilbage til elever. Årligt drøftes den samlede evaluering med afdelingsleder og lærer, og der fastlægges mål og indsatsområder. Årligt udarbejder kvalitetskoordinator udtræk af undervisningsevaluering for alle lærere. Denne leveres til afdelingens lærere og afdelingsleder. 4.2.3. Afdelingens selvevaluering Gennemføres efter Mars-modellen én gang årligt. Uddannelseschefen nedsætter én eller flere grupper, der gennemfører processen. Selvevalueringen drøftes på afdelingsmøde. Resultat og konklusion formidles til og drøftes med direktion. Konklusion formidles til afdelingen og indgår i revision af overordnede mål og strategier. 4.2.4. Institutionens selvevaluering Resultater formidles til afdelingerne. Direktøren formidler endvidere resultat til bestyrelse som grundlag for revision af overordnede mål og strategier. 5

4.2.5. Benchmarking samarbejde Skolen indgår i 3 netværk, hvor der samarbejdes om at gennemføre og evaluere undersøgelser om elevtrivsels-, medarbejdertrivsels samt undersøgelser om undervisningskvaliteten. 4.2.6. Hhx/EUD benchmarking netværk Sammen med andre skoler gennemfører vi fælles elevtrivselsundersøgelser samt medarbejder-trivselsundersøgelser. Skolerne i samarbejdet udvikler i samarbejde fælles elektroniske spørgerammer og aftaler hvornår hvilke undersøgelser skal finde sted. Efterfølgende får skolerne udarbejdet en fælles Benchmarkingrapport, som både behandles internt på skolerne og som ligeledes behandles i samarbejdet. Skolen har via dette samarbejde gode muligheder for at udvikle best practice. Endvidere får skolen mulighed for at foretage dyberegående analyser på egne data. Alle skolens undervisningsafdelinger er tilknyttet et netværk af skoler. 5. Organisering af skolens systematiske arbejde med kvalitet Skolens systematiske arbejde med kvalitet tager udgangspunkt i det tidligere anførte kvalitetshjul. Processen vurderes og gennemføres i skolens arbejdsprocesser der organiseres som opgaver for enkeltpersoner, i teams, i afdelinger og endelig i skolens som helhed. Arbejdet med skolens kvalitetsarbejde gennemføres parallelt med skolens økonomistyringsproces med fastlæggelse af indsatsområder for det kommende regnskabsår og dermed fastlæggelse af mål og delmål for arbejdet i det kommende år. Opfølgning og evaluering af processen sker i løbet af året og processen afsluttes med kvalitetsindberetningen til ministeriet i januar måned. Processen gennemføres med direktionen som ansvarlig for såvel skolens som afdelingerne. Processen styres og initieres af skolens kvalitetskoordinator. 6