STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder

STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 1

INDHOLD 3 Forord 4 Eksportpiloter til mindre industrivirksomheder 4 Styrk Eksportrådets rådgivning 5 Styrk den tekniske forskning 5 Flere robotter i industrien 6 Flere faglærte 6 Løft af erhvervsskolerne 7 Praktikpladsgaranti til udvalgte uddannelser 7 Højere lønrefusion til virksomheder under lærlinges skoleophold 8 PSO-afgiften på Finansloven 8 Nationalt fokus på havne 11 Industrien skaber arbejdspladser og velstand 2 DANSK METAL STYRK INDUSTRIEN

F or nylig besøgte jeg BILA A/S på Mors, som producerer fuldautomatiske anlæg og robotløsninger til industrivirksomheder i både Danmark og mange andre dele af verden. BILA er en højteknologisk virksomhed, hvor faglærte metalarbejdere og ingeniører i fællesskab skaber de nye innovative løsninger, som hjælper andre industrivirksomheder med at øge deres produktivitet. Og et vedvarende fokus på produktivitet er forudsætningen for, at vi kan fastholde og udvikle industrivirksomheder i Danmark. Et højt fagligt niveau og interessante arbejdsopgaver gør BILA til en spændende arbejdsplads og en succesfuld virksomhed, der oven i købet er ved at udvide produktionen i disse måneder. Den slags succeshistorier har vi heldigvis mange af i Danmark. På Sjørring Maskinfabrik uden for Thisted producerer man skovle til Volvos gravkøer. På Multicut i Vildbjerg producerer man i så høj kvalitet, at man er blevet certificeret til at levere til forsvars-, rum- og flyindustrien. Og på MAN Diesel i Københavns Sydhavn er man verdensførende inden for bygning og udvikling af effektive skibsmotorer til gavn for klimaet og kundernes økonomi. Og sådan kunne man blive ved. Skal vi også i fremtiden have mange succesfulde industrivirksomheder i Danmark, er det afgørende, at langt flere unge tager en faglært uddannelse inden for industriens områder. Manglen på kvalificeret arbejdskraft lurer faretruende nært i horisonten. Samtidig skal vi sørge for, at industrivirksomhederne har gode vækstbetingelser, så de kan skabe nye spændende arbejdspladser og større indtægter til Danmark. Sidstnævnte er vigtigt, fordi industrien står for over 40 procent af Danmarks eksport til udlandet, og er således en forudsætning for at opretholde et velfærdssamfund med gode skoler, hospitaler og et socialt sikkerhedsnet. Med denne pjece ønsker vi at give 10 forslag til politikere, embedsmænd og andre organisationer og beslutningstagere. Vi håber pjecen kan tjene til inspiration, når fremtidige politiske initiativer og idéer skal fremlægges. God læselyst. CLAUS JENSEN FORBUNDSFORMAND DANSK METAL STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 3

1 EKSPORTPILOTER TIL MINDRE INDUSTRIVIRKSOMHEDER Videnpilotordningen (i dag Innobooster) har været en succes og medført, at mange mindre virksomheder har ansat deres første akademiker. De små og mellemstore virksomheder er dog fortsat kendetegnet ved en begrænset eksport til udlandet. Virksomheder møder ofte kulturelle og sproglige udfordringer, når de søger ud på nye markeder, og manglende sprogegenskaber kan være en stor barriere for især mindre industrivirksomheder. I Sverige har 1.100 ledige akademikere med stor succes været i eksportpraktik i små og mellemstore virksomheder. Programmet er koordineret af ITM Worldwide, som ejes af den svenske stat. FORSLAG foreslår, at der oprettes en ny eksportvidenpilotordning. Eksportvidenpiloten ansættes til at gennemføre et projekt, som målrettet skal have fokus på, hvordan virksomheden kan begynde at eksportere til udlandet. 2 STYRK EKSPORTRÅDETS RÅDGIVNING To tredjedele af virksomhedernes omkostninger ved et eksportfremstød går til salg og markedsføring. Ud over stort engagement og en stærk konkurrencekraft kræver det mange ressourcer at forsøge sig på nye markeder. Ofte er kravene så omfattende, at mindre virksomheder løber panden mod muren. FORSLAG foreslår, at flere små og mellemstore virksomheder får målrettet rådgivning via Eksportrådets Vitus-program. Vitus tilbyder små og mellemstore virksomheder med et særligt vækstpotentiale et intenst rådgivningsforløb, der strækker sig over et år. 4 DANSK METAL STYRK INDUSTRIEN

FORSLAG foreslår, at andelen af midlerne til teknisk forskning øges fra det nuværende niveau på 15 procent til minimum 20 procent Forøgelsen bør ikke gennemføres på bekostning af naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning. STYRK DEN TEKNISKE FORSKNING Teknisk forskning er en afgørende forudsætning for fortsat udvikling og innovation i dansk erhvervsliv, men den relative fordeling af offentlige forskningsmidler til teknisk forskning er pt. for lav. Det offentlige bidrag til teknisk forskning ligger i Danmark fortsat under OECD-gennemsnittet og er lavere end i både Sverige og Tyskland. 3 FORSLAG foreslår, at investeringsvinduet genindføres for de små og mellemstore virksomheder. Konkret skal det ske ved at øge afskrivningsgrundlaget med 15 procent, således at hver gang virksomheder investerer for 1 krone kan de afskrive 1,15 kroner. På den måde får de mindre industrivirksomheder større økonomisk overskud til fx at oplære medarbejdere i de nye maskiner. FLERE ROBOTTER I INDUSTRIEN Det er omkostningstungt at investere i ny teknologi. Foruden selve investeringen er der omkostninger forbundet med implementering og oplæring af ansatte, og det sidste kan ofte være den største stopklods for særligt små og mellemstore virksomheder. Det er på den baggrund særligt de mindre industrivirksomheder, der hænger i bremsen, når det kommer til investeringer i ny teknologi. 4 STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 5

5 FLERE FAGLÆRTE I de kommende år vil knap 4.500 faglærte beskæftiget inden for jern- og metalområdet forlade arbejdsmarkedet, mens kun 2.400 vil komme ind. På den korte bane kan en stor del af problemet løses ved at opkvalificere den eksisterende arbejdskraftreserve. En analyse fra AE-Rådet viser, at der er omtrent 13.700 personer med en metaluddannelse, som tidligere har arbejdet i industrien, men nu har fundet beskæftigelse i andre brancher. Skal gruppen tilbage på industrivirksomhederne kræver det, at den enkelte får mulighed for at få opdateret sine kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. FORSLAG foreslår, at personer efter tre måneder uden beskæftigelse får tilskud til relevante opkvalificeringskurser, og at der indføres en garanti for oprettelse af de AMU-kurser, industrivirksomhederne efterspørger; herunder CNC- og svejsekurser. 6 LØFT AF ERHVERVSSKOLERNE Erhvervsuddannelsesreformen er ved at blive implementeret. Det er positivt, og reformen er et vigtigt bidrag til at løfte erhvervsuddannelsernes niveau. Det såkaldte omprioriteringsbidrag står dog i vejen for målet om et løft i uddannelsernes kvalitet, da det vil medføre store besparelser for erhvervsskolerne i 2017, 2018 og 2019. FORSLAG foreslår, at erhvervsuddannelserne fritages fra omprioriteringsbidraget, som vil svække erhvervsuddannelsernes kvalitet. 6 DANSK METAL STYRK INDUSTRIEN

FORSLAG For at tiltrække flere unge til de uddannelser, der er mest brug for, foreslår Dansk Metal, at virksomhederne indfører praktikpladsgaranti for udvalgte uddannelser. PRAKTIKPLADSGARANTI TIL UDVALGTE UDDANNELSER På en del af metaluddannelserne er der stor mangel på arbejdskraft. Samtidig er det forholdsvis svært at rekruttere lærlinge til disse uddannelser. Derfor bør uddannelsesgarantien i erhvervsuddannelserne med skolepraktik suppleres med en egentlig praktikpladsgaranti inden for udvalgte uddannelser. 7 FORSLAG foreslår, at lønrefusionen fra Arbejdsgivernes Uddannelsebidrag (AUB) til virksomhederne hæves, så den dækker virksomhedernes reelle udgift. HØJERE LØNREFUSION TIL VIRKSOMHEDER UNDER LÆRLINGES SKOLEOPHOLD Når lærlinge er på skoleophold, modtager de fortsat løn fra virksomheden på trods af, at lærlingen i perioden ikke deltager i produktionen. Der er i dag faste satser for lønrefusion, som ikke dækker hele virksomhedens lønudgift. Mange virksomheder angiver, at det er en barriere ift. at oprette praktikpladser, at de ikke får dækket deres lønudgifter til lærlinge. 8 STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 7

9 PSO-AFGIFTEN PÅ FINANSLOVEN PSO-afgiften blev lempet med Vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen. Det er dog fortsat en udfordring for mange produktionsvirksomheder, at de rammes af en høj PSO-betaling, som stiller dem dårligere i konkurrencen med industrivirksomheder i vores nabolande. FORSLAG foreslår, at danske virksomheders konkurrenceevne styrkes ved at flytte PSO-afgiften over på finansloven i løbet af 2016. 10 NATIONALT FOKUS PÅ HAVNE Kvaliteten af infrastrukturen i og omkring Danmarks havne er afgørende for de danske erhvervshavnes evne til at fastholde og tiltrække virksomheder. Stabilitet og forudsigelighed er afgørende for virksomheder, der overvejer at etablere sig, ikke mindst i forbindelse med anlægsinvesteringer i og omkring havnene. FORSLAG foreslår, at der i samarbejde med det Nationale Erhvervshavneråd, udvikles langsigtede planer for danske havnes fremtidige udvikling under hensyntagen til handel, transport og logistik, og fra lokalpolitisk hold skal der aktivt tages stilling til, om man på langt sigt ønsker en erhvervshavn eller boligbyggeri. 8 DANSK METAL STYRK INDUSTRIEN

STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 9

10 DANSK METAL STYRK INDUSTRIEN

INDUSTRIEN SKABER ARBEJDSPLADSER OG VELSTAND Det går godt i dansk industri. Det står klart, fordi produktionen langsomt men sikkert er på vej mod før-krise-niveau, jf. figur 1. Årsagen til fremgangen i industrien kan blandt andet tilskrives en forbedret konkurrenceevne, der ikke mindst er båret frem af øget produktivitet, men også udefrakommende faktorer som en svækket krone og lave oliepriser. Dertil har Europa, som er Danmarks største afsætningsmarked, oplevet en solid fremgang den seneste tid, og ifølge EU-Kommissionens seneste prognose forventes en moderat, men solid fremgang i Europa de kommende år. FIGUR 1. INDUSTRIENS PRODUKTIONSINDEKS, INDEKS 2010=100 125 120 115 110 Indeks 2010 = 100 105 100 95 90 85 2008M01 2008M04 2008M07 2008M10 2009M01 2009M04 2009M07 2009M10 2010M01 2010M04 2010M07 2010M10 2011M01 2011M04 2011M07 2011M10 2012M01 2012M04 2012M07 2012M10 2013M01 2013M04 2013M07 2013M10 2014M01 2014M04 2014M07 2014M10 2015M01 2015M04 2015M07 2015M10 Industriens Produktionsindeks Trend Kilde: Danmarks Statistik, sidste observation oktober 2015. STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 11

12 DANSK METAL STYRK INDUSTRIEN

FIGUR 2. EKSPORT AF INDUSTRIVARER SOM ANDEL AF SAMLET EKSPORT, 2014 59 % 41 % Øvrig eksport Industrivareeksport (ekskl. skibe mv.) Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2015. Industrien blev hårdt ramt af finanskrisen, hvor ca. 80.000 arbejdspladser forsvandt. Det har været et stort tilbageslag for industrien, men det har også ført til en effektiviseringsbølge, hvor flere produktionsvirksomheder har øget produktiviteten markant bl.a. ved at investere i robotter og anden ny teknologi. Langsomt men sikkert er produktivitetsfremgangen begyndt at bære frugt, og siden 2013 er lønmodtagerbeskæftigelsen i industrien nu steget med 7.600 personer ifølge tal fra Danmarks Statistik. Som en lille åben økonomi er Danmark dybt afhængig af samhandel med resten af verden, og her er industrien en meget vigtig spiller. I 2014 stod industrivareeksporten for 41 procent af den samlede danske eksport, og skal der skabes flere danske arbejdspladser, er det afgørende, at flere - særligt små og mellemstore - virksomheder formår at etablere sig på udenlandske markeder, jf. figur 2. Årsagen til, at der skal satses på industrien, er, at det er her, Danmark får mest for pengene. Siden 2010 har produktiviteten i den samlede økonomi og den private sektor stået i stampe, mens industriens produktivitet er gået markant frem. Industriens mandeproduktivitet er, ifølge beregninger udført på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, således øget med 20,4 procent, hvor økonomien som helhed har oplevet en fremgang på 3,6 procent. Den private sektor har isoleret set haft en stigning på 3,2 procent. Generelt er der stor forskel på, hvor høj produktiviteten er fordelt på brancher. Sætter man industriens værditilvækst i 2014 til indeks 100, og sammenligner STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 13

med andre brancher, viser det, hvor stor spredningen er brancherne imellem. En medarbejder i industrien skaber dobbelt så stor værdi som en medarbejder i handelsbranchen eller anden operationel service. Tilsvarende skaber en medarbejder i landbrug, skovbrug og fiskeri kun godt en tredjedel af den værdi, en medarbejder i industrien skaber, jf. figur 3. På trods af at industrien står stærkt, er det problematisk, at flere andre brancher halter efter, da det hæmmer industriens konkurrencemuligheder på et benhårdt globalt marked. FIGUR 3. VÆRDITILVÆKST I DANMARK FORDELT PÅ BRANCHER, 2014 Finansiering og forsikring Information og kommunikation Transport Industri Videnservice Bygge og anlæg Offentlig forvaltning og service Operationel service Handel Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter 0 50 100 150 Indeks: Industri = 100 Anm.: Værditilvæksten er opgjort som bruttoværditilvækst pr. beskæftiget målt i 2010-priser. Forsyningssektoren er udeladt fra figuren, da værditilvæksten ligger på indeks 239. Operationel service dækker rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Kilde: pba. Nationalregnskabet. 14 DANSK METAL STYRK INDUSTRIEN

STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 15

FS-002 - JANUAR 2016 16 DANSK METAL STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk