DET TEKNISKE BUDGETFORSLAG Budgetforslag

April 2018 DET TEKNISKE BUDGETFORSLAG Budgetforslag 2019-2022 BUDGETBILAG II Opdaterede pris- og lønskøn Fastsættelse af måltal/serviceramme Indarbejdelse af foreløbige demografireguleringer BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN

Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FOKUS OG INDHOLD... 2 2 KOMMUNALE TILSKUDS- OG UDLIGNINGSSYSTEM... 3 3 RESULTATOPGØRELSE M.M.... 4 3.1 PRÆSENTATION AF VÆSENTLIGE ÆNDRINGER... 4 3.1.1 Indtægtssiden... 4 3.1.2 Udgiftssiden... 4 3.2 PRÆSENTATION AF RESULTATOPGØRELSE FOR BUDGETFORSLAG 2019-2022 (INKL. FINANSIEL BALANCE)... 7 3.3 PRÆSENTATION AF LIKVIDITETSPROGNOSE... 9 4 SERVICERAMME... 10 4.1 PRÆSENTATION AF BRØNDBY KOMMUNES SERVICERAMME... 10 4.1.1 Fordeling af servicerammen på udvalg... 11 5 ANLÆGSRAMME... 13 5.1 PRÆSENTATION AF BRØNDBY KOMMUNES ANLÆGSRAMME... 13 6 NØGLETAL FOR BUDGETLÆGNINGSPROCESSEN... 14 7 DEMOGRAFI... 15 8 INDSTILLING TIL ØKONOMIUDVALGET... 16 1

1 Indledning Budgetbilagene er Centralforvaltningens opsamling på beslutninger med betydning for budgetlægningen, og er desuden en løbende orientering til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om den igangværende budgetlægningsproces. Budgetbilagene følger budgetlægningen fra start til slut, og leverer generel information om såvel den politiske som den administrative del af budgetlægningen. Den primære information er konsekvensberegninger i forhold til balancen mellem indtægter og udgifter i kommunens budget (finansiel balance, resultatopgørelse og likviditetsprognose mv.) samt konsekvensberegninger i forhold til kommunens overholdelse af de aftaler, som indgås mellem Kommunernes Landsforening (herefter KL) og regeringen (servicerammeoverholdelse, anlægsrammeoverholdelse osv.). Herudover fastsætter budgetbilagene tidsplan og budgetproces samt regler og retningslinjer for budgetlægningen og formidler information vedrørende væsentlige begivenheder omkring den kommunale økonomi overordnet set. 1.1 Fokus og indhold På Kommunalbestyrelsens møde onsdag d. 18. april 2018 behandles det tekniske budgetforslag for 2019-2022 samt en opdateret beregning af servicerammen for 2019. Det tekniske budgetforslag indeholder i år først og fremmest: Indarbejdelse af det seneste skøn for pris- og lønudviklingen i budgetperioden, som er udsendt af KL (marts 2018). Bemærk, at der kun er fremskrevet på priserne, idet lønningernes udvikling pt. er ukendte grundet situationen omkring overenskomstforhandlingerne. Indarbejdelse af en del af de administrative korrektioner, som vedrører beslutninger i Kommunalbestyrelsen, som er truffet siden vedtagelsen af budgettet for 2018, som har konsekvens for budgetforslaget for 2019-2022. Indarbejdelse af den nye befolkningsprognoses resultater i forhold til demografikorrektioner af servicerammen og budgetforslaget. Bemærk, at denne regulering i år sker tidligere end normalt for at forbedre kvaliteten i servicerammeberegningen og af udvalgenes måltal. Pga. den fremskyndede proces er reguleringerne dog også kun af foreløbig karakter. Indtægtsbudgetteringen, (skat, tilskud og udligning) for budgetåret 2019 og overslagsårene er ikke indarbejdet i budgetbilag II, jf. boksen nedenfor. Indtægtsbudgetteringen forventes indarbejdet til Budgetbilag III. Det har i år ikke været muligt at udarbejde en ny indtægtsbudgettering (skat, tilskud og udligning) til Budgetbilag II. Det skyldes, at KL s skatte- og tilskudsmodel endnu ikke er udsendt for budgetlægningen i Brøndby Kommune. På denne baggrund vises ikke en resultatopgørelse og likviditetsprognose for overslagsårene 2020-2022, da dette blot vil give et misvisende og skævvredet billede af kommunens finansielle situation i disse år. Således vises alene en resultatopgørelse og likviditetsprognose for budgetforslagsåret, 2019. 2

2 Kommunale tilskuds- og udligningssystem Efter flere tilløb kom den længe ventede rapport om tilpasning af tilskuds- og udligningssystemet fra Finansieringsudvalget (FU), som er et ekspertudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Rapporten beskriver forskellige forslag til tilpasninger af tilskuds- og udligningssystemet. FU har lavet 5 modeller som forslag. De primære formål med rapporten har været: 1) håndtering af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, så ingen kommuner ville lide overlast, eller der ville ske en skævvridning af landet, 2) indarbejde beskæftigelsestilskuddet, der i dag kører som en selvstændig ordning, i det generelle system, 3) at justere udlændigeudligningen, og 4) generelle justeringer af kriterier, vægte osv. i systemet, hvor der fx er fundet fejl el.lign. Den væsentligste fejl er fundet i kriteriet om udlændinges uddannelsesniveau. Helt overordnet kan det siges, at FU anser justeringen af udlændigeudligningen (3) og fejlrettelsen vedr. udlændinges uddannelsesniveau (4) som retfærdige tilpasninger, der ikke skal kompenseres for, mens FU anser refusionsomlægningen (1) og indarbejdelsen af beskæftigelsestilskuddet (2) som uretfærdige tilpasninger, der skal kompenseres for. Med kompensation menes, at FU søger at lave justeringer i udligningssystemet, som i størst mulig grad neutraliserer den finansielle virkning af hhv. refusionsomlægningen og indarbejdelsen af beskæftigelsestilskuddet. Tabel 1 - Konsekvenser for Brøndby Kommune (i 1.000. kr.) Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Tab (-) -16.873-5.347 Gevinst (+) 581 3.797 3.941 Forslagene fra FU ser generelt ikke ud til at give Brøndby Kommune så voldsomme tab, som det var frygtet af nogen. Forslagene spænder fra et tab på ca. 17 mio. kr. (model 1) til en gevinst på ca. 4 mio. kr. (model 5). Helt overordnet set, er det reduktionen af udlændingeudligningen, der giver Brøndby Kommune det største bruttotab (fra -43 til -34 mio. kr.), mens tiltagene vedr. refusionsomlægningen og uddannelsesstatistikken faktisk giver en bruttogevinst (hhv. ca. 12 og ca. 20 mio. kr.). Når de endelige forhandlinger er færdiggjorte og det endelige resultat offentliggøres, bliver konsekvenserne for Brøndby Kommune indarbejdet i budgetforslaget. Erfaringer fra tidligere reformer af tilskuds- og udligningssystemet viser, at modelberegningerne generelt skal tages med et betydeligt gran salt. Der kan ske mange bevægelser i enkeltkriterier osv., som kan forskyde de umiddelbare konsekvenser væsentligt, så tallene fra modelberegningerne bliver svære at genkende i den virkelige verden. Dertil kommer, at der fortsat er stor usikkerhed om de politiske forhandlinger omkring reformen. 3

3 Resultatopgørelse m.m. I dette kapitel præsenteres en resultatopgørelse for budgetforslag 2019, inkl. finansiel balance. Endvidere indeholder kapitlet en gennemgang af de væsentligste ændringer i budgetforslaget samt en likviditetsprognose for budgetforslagsår 2019. 3.1 Præsentation af væsentlige ændringer Nedenfor gives en overordnet gennemgang af de væsentligste ændringer i budgetforslaget fra Budgetbilag I til Budgetbilag II. 3.1.1 Indtægtssiden Indtægtssiden er ikke opdateret med en ny prognose (indtægtsbudgettering) for kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning, jf. det indledende kapitel. Det skyldes, at KL ved redaktionens afslutning endnu ikke havde udsendt en ny prognosemodel for skatter, tilskud og udligning (skatte- og tilskudsmodel). Det er forventningen, at det vil være muligt at indarbejdelse en ny prognose (indtægtsbudgettering) til Budgetbilag III. Dette betyder, at der alene vises en resultatopgørelse og likviditetsprognose for 2019, da overslagsårene 2020-2022 vil give et misvisende ( skævvredet ) billede af kommunens finansielle situation 1. 3.1.2 Udgiftssiden Udgiftssiden er, i henhold til reglerne og retningslinjerne for budgetlægningen, opdateret med bl.a. administrative korrektioner og ny pris- og lønfremskrivning. Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer på udgiftssiden. Pris- og lønfremskrivning KL har i marts offentliggjort det seneste skøn for pris- og lønudviklingen (budgetvejledningen for 2019, skrivelse G.1-1). De igangværende overenskomstforhandlinger spiller ind på det forventede skøn, og fordi der i skrivende stund endnu ikke er indgået et forlig, betyder det, at selve pris- og lønfremskrivningen ikke er fyldestgørende. Det er således alene prisskønnet, der er indarbejdet i det nye skøn, mens revideringen af lønskønnet afventer et endeligt overenskomstresultat (forlig). Overodnet set er der tale om en justering for 2019 på knap 4,0 mio. kr., mens de øvrige år (2020-2022) får tillagt en stigning i størrelsesordenen ca. 2,0 mio. kr. pr. år. Overordnet set er: Den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne er for 2017 løftet med 0,2 pct.-point på baggrund af det nye skøn for prisudviklingen. For 2018 er det uændret, og for 2019 og frem er det sænket med 0,1 pct.-point. Faldet skyldes ændrede forudsætninger for posterne Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) samt Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5). Ændringerne i skønnet skyldes alene de ændrede skøn for den kommunale prisudvikling, da KL, som ovenfor nævnt, ikke har ændret lønskønnene pga. de uafsluttede overenskomstforhandlinger. KL's skøn for pris- og lønudviklingen for anlægsudgifterne er for 2017 uændret i forhold til det seneste skøn. Fra 2018 og frem er skønnene sænket med 0,4 pct.-point. Nedjusteringen skyldes bl.a. 1 Grundet, at udgifterne så at sige vil løbe fra indtægterne, når udgifterne er fremskrevet med nye pris- og lønskøn, mens indtægterne ikke er opdateret. 4

nye og lavere forudsætninger om udviklingen i priserne til entreprenør- og håndværkerydelser. Tilsvarende gælder for udviklingen i priserne for øvrige varer og anskaffelser. Af tabel 2 og 3 nedenfor fremgår den beregnede isolerede effekt af den ændrede prisfremskrivning i henholdsvis løbende priser og budgetårets priser (19-pl). Det kan endvidere bemærkes, at den markante stigning i løbende priser i overslagsår 2022 skyldes, at der i det gamle prisregister ikke var indlagt stigningsprocenter for 2022. Det skal bemærkes, at de ændrede skøn for pris- og lønudviklingen alt andet lige bør have en vis afsmittende effekt på kommunernes indtægter, således at hvis er der tale om en stigning i den samlede pris- og lønudvikling, så bør indtægterne stige tilsvarende, og hvis der er tale om et fald i det samlede skøn, så bør indtægterne naturligvis falde tilsvarende. Dette er dog i høj grad et alt-andetlige-billede, da mange andre faktorer kan påvirke indtægtsbudgetteringen. Tabel 2: Konsekvens af nyt pris- og lønskøn, KL marts 2018, løbende priser (Lb) - Opgjort 1.000 kr. netto Budgetforslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Budgetoverslag 2022 Drift og refusion 3.914 5.778 7.783 73.572 - heraf løn (art 1.0) 0 0 0 38.510 - heraf service 1.923 1.989 2.083 51.735 Anlæg -2.405-2.770-3.594-198 Tabel 3: Konsekvens af nyt pris- og lønskøn, KL marts 2018, faste priser (Bå, 2019) - Opgjort 1.000 kr. netto Budgetforslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Budgetoverslag 2022 Drift og refusion 3.914 3.883 3.927 3.927 - heraf løn (art 1.0) 0 0 0 0 - heraf service 1.923 1.936 1.987 1.987 Anlæg -2.405-1.960-1.950-802 Administrative korrektioner I tabel 4 nedenfor fremgår de administrative korrektioner, som er indarbejdet i budgetforslaget siden Budgetbilag I. Det skal nævnes at der er forslag om at nedlægge et budgetområdet fællesudgifter som ligger under politikområdet under politikområde Miljø, Plan og fællesudgifter. Hovedårsagen er at der ikke længere er forbrug eller budget på budgetområdet. Ibrugtagningen af de nye bevillingsregler har bevirket at området derfor ikke længer er aktuelt. Bemærk, at tabel 4 er opgjort i 2018-pl. 5

Tabel 4. Administrative korrektioner indarbejdet mellem Budgetbilag I og II. Opdelt efter bevillingsniveau T1 og T2 og service- ikke serviceudgifter Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Serviceudgifter -12.099-13.666-12.886-6.716 Børneudvalget -1.988-2.907-2.127 4.041 Folkeskolen Befolkningsprognose 2018 skole og SFO -1.638-2.557-1.077 5.541 Dagtilbud Tilpasning af budget på Dagtilbud t som følge af befolkningsprognosen (demografi) -350-350 -1.050-1.500 Social- og Sundhedsudvalget -446-446 -446-446 Ældreområdet Tilpasning af budget på Ældreområdet som følge af befolkningsprognosen (demografi) -446-446 -446-446 Økonomiudvalget -9.665-10.313-10.313-10.311 Administrativ organisation - rådhuspersonale mv. Nulstilling af kontonummer under Centralforvaltningen, Økonomiafdelingen 1 (ukendt) -2-2 -2-2 Nulstilling af kontonummer under Centralforvaltningen, Økonomiafdelingen 2 (PL) -1-1 -1 Nulstilling af kontonummer under Centralforvaltningen, Økonomiafdelingen 3 (PL) -1-1 -1 Politisk organisation Nulstilling af konto under erhvervsfremme 1 1 1 1 Lønpuljer mv. Nulstilling af restbeløb på pulje afsat til det specialiserede børneområde -15-15 -15-15 Nulstilling af puljebeløb til digitalisering, ej anvendt tidligere år -85-85 -85-85 Nulstilling af energiprispulje i 2019-2022, beløbet i 2019 flyttes til "Energi og bygningsvedligehold" -642-1.294-1.294-1.294 Reduktion af servicerammepuljen i 2019-2022 til 2018-niveau, Budgetbilag II -8.916-8.916-8.916-8.916 Energi og Bygningsvedligehold Nulstilling af energiprispulje i 2019-2022, beløbet i 2019 flyttes til "Energi og bygningsvedligehold" 642 0 0 0 Nulstilling af omplacering af energiprispulje til "Energi og bygningsvedligehold" -646 0 0 0 Ikke serviceudgifter -3.397-897 -897-897 Social- og Sundhedsudvalget -2.500 Ældreområdet KMD:18-9673 Nyt Gildhøjhjem-projektering og 1.etape-fremrykning af rådighedsbeløb -2.500 Teknik- og Miljøudvalget -897-897 -897-897 Renovation Fejlrettelse af konto på affaldsområdet, hkt. 1-897 -897-897 -897 Hovedtotal -15.496-14.563-13.783-7.613 6

3.2 Præsentation af resultatopgørelse for budgetforslag 2019-2022 (inkl. finansiel balance) Tabel 5 nedenfor viser en opdateret resultatopgørelse for budgetforslag 2019 inkl. finansiel balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver). Ændringerne fra Budgetbilag I til Budgetbilag II er beskrevet i afsnittene ovenfor. Indtægterne er ikke opdateret ny model for dette kommer lidt senere på foråret, derfor er overslagsårene 2020-2022 ikke med. 7

Tabel 5. Resultatopgørelse for budgetforslag 2018 inkl. finansiel balance. Opgjort i 1.000 kr. (netto mht. refusion og driftsindtægter) Budgetforslag 2019 A B Indtægter* Skatter -1.757.935 Tilskud og udligning -1.063.476 Indtægter i alt -2.821.411 Driftsudgifter** Økonomiudvalget*** 421.903 Teknik- og Miljøudvalget*** 60.054 Børneudvalget 727.328 Beskæftigelsesudvalget 477.690 Idræts- og Fritidsudvalget 32.990 Kulturudvalget 28.151 Social- og Sundhedsudvalget 1.015.049 Pris- og lønstigninger, driftsudgifter 0 Driftsudgifter i alt 2.763.165 C Driftsresultat før finansiering -58.246 D Renter mv. 7.861 E RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -50.385 F G Anlægsudgifter** Økonomiudvalget*** 33.043 Teknik- og Miljøudvalget*** 34.768 Børneudvalget 20.681 Beskæftigelsesudvalget 0 Idræts- og Fritidsudvalget 22.087 Kulturudvalget 0 Social- og Sundhedsudvalget 79.409 Pris- og lønstigninger, anlægsudgifter 0 Anlægsudgifter i alt 189.988 Jordforsyning**** Driftsudgifter -1.058 Anlægsudgifter 0 Pris- og lønstigninger, jordforsyning 0 Jordforsyning i alt -1.058 H RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 138.544 I Forsyningsvirksomheder**** Driftsudgifter -3.538 Anlægsudgifter 2.392 Pris- og lønstigninger, forsyningsvirksomheder 0 Forsyningsvirksomheder i alt -1.146 J RESULTAT I ALT 137.398 K Balanceforskydninger Lånoptag -55.814 Lånafdrag 24.946 Øvrige balanceforskydninger 7.033 Forskydninger i likvide aktiver 0 Balanceforskydninger i alt -23.835 L BALANCE (forskydninger i likvide aktiver) 113.563 Anm.: Minus (-) = overskud/indtægt *Indtægter fra skatter samt tilskud og udligning budgetteres i løbende priser (dvs. årest pl-niveau) **Ekskl. jordforsyning og forsyningsvirksomheder ***ØU og TMU er her opgjort uden jordfordsyning og forsyningsvirksomheder ****Henhører under hhv. ØU og TMU 8

3.3 Præsentation af likviditetsprognose Tabel 6 nedenfor viser en likviditetsprognose for 2018 og 2019. Dette skyldes, som det også var tilfældet med resultatopgørelsen, at der endnu ikke forelægger et skøn for indtægtsbudgetteringen. Tabel 6. Likviditetsprognose for perioden 2018 samt 2019 - opgjort i 1.000 kr. (netto) 2018 BF2019 A LIKVIDITET PRIMO 501.629 411.710 B Resultat -65.927-26.589 Balanceforskydninger mv. Optagelse af lån 15.123 15.123 C Afdrag på lån -49.946-49.946 Øvrige balanceforskydninger -7.043-7.043 Balanceforskydninger mv. i alt -41.866-41.866 E Korrektioner/forventninger, ikke budgetteret Servicerammepulje reserveret til Kirbjerg anvendes ikke 17.874 27.233 Korrektioner/forventninger, ikke budgetteret i alt 17.874 27.233 G LIKVIDITET ULTIMO 411.710 370.488 For en nærmere gennemgang af tabellens øvrige rækker henvises til Budgetbilag I. 9

4 Serviceramme I kapitel 4 præsenteres en opdateret beregning af servicerammen for 2019. Fra Budgetbilag I til Budgetbilag II er følgende forudsætninger for beregning af servicerammen ændret: - Nye demografital fra den nye befolkningsprognose 2018 ændring af servicerammen og budgetforslaget med forvaltningernes faktiske skøn for udgiftsudviklingen på de demografiafhængige områder - Administrative korrektioner ændring af budgetforslaget Det bør understreges, at beregningen af servicerammen fortsat kun er et skøn over udfaldet af økonomiaftalen for 2019. Dette skøn kan og vil blive ændret på baggrund f.eks. af bagudrettede PL-rul, DUT-sager eller andre politiske forhold, som det ikke er muligt at tage højde for med de nuværende oplysninger. Med andre ord er skønnet over servicerammen for 2019 et bedste bud på nuværende tidspunkt i budgetprocessen. 4.1 Præsentation af Brøndby Kommunes serviceramme På baggrund af det oprindeligt vedtagne budget 2018 opgøres der en serviceramme for 2019 for kommunen samlet set. Tabel 7, serviceramme (afrundet) for Brøndby Kommune (i 1.000 kr.) Brøndby Kommune Oprindeligt vedtaget budget 2018 1.869.997 Moderniserings- og effektiviseringsprogram -3.300 PL-fremskrivning 46.797 Serviceramme 2019 1.913.494 Budgetforslag 2019 1.925.696 Rammeoverholdelse før politisk prioritering (minus = ramme overholdes) 12.202 Råderum til politisk prioritering 6.000 Måltal 18.202 Formålet med servicerammeopgørelsen er at sammenholde en ramme for serviceudgifterne i 2019 med kommunens budgetforslag for serviceudgifterne i 2019. En overskridelse af servicerammen på nuværende tidspunkt betyder, at budgettet skal/bør tilrettes frem mod budgetvedtagelsen i oktober. Dette skyldes, at kommunens budget for serviceudgifter skal holdes indenfor servicerammen for at undgå økonomiske sanktioner fra staten, jf. Budgetbilag I, del A, kapitel 2. Bemærk, at det korrigerede budgetforslag er nedjusteret dels som følge af lavere udgifter til demografiafhængige områder, og del som følge af at den generelle reserve (servicerammepuljen) er reduceret med 9 mio. kr., så den er på 2018-niveau. Som det fremgår af tabel 7, er der i skrivende stund en samlet overskridelse på knap 18,2 mio. kr. I denne overskridelse er der dog en indregnet generel reserve på 18 mio. kr., hvilket lever op til kravene om at den generelle reserve maksimalt må udgøre 1 pct. af kommunens øvrige budgetterede serviceudgifter. 10

Til budgetlægningen for 2019 anvendes den udviklede servicerammemodel, som fik debut ved budgetlægningen for 2017, med de tilhørende principper for styringen af serviceudgifter, jf. Budgetbilag I, del A, afsnit 2.2.1. Servicerammen præsenteres dog i en mere komprimeret og læsevenlig udgave end tidligere. Servicerammemodellen skal sikre, at måltallene for de enkelte udvalg bliver så retvisende som muligt qua en stærk politisk stillingtagen til eventuelle merudgifter, der indarbejdes i budgetforslag 2019, jf. de i Budgetbilag I, del A, afsnit 2.2.1 oplistede principper. Deadline for aflevering til blokmappen er d. 4. maj 2018, jf. tidsplanen for budgetlægningen. Det er planen, at blokmappen forelægges ØU og KB d. 6. juni 2018. Servicerammen og budgetforslaget vil løbende blive korrigeret sfa. bl.a. Kommunalbestyrelsens beslutninger mv. 4.1.1 Fordeling af servicerammen på udvalg Den samlede serviceramme for kommunen vil blive fordelt ud på kommunens respektive udvalg senere i budgetprocessen, da måltallet endnu er så foreløbigt, at det ikke giver mening at præsentere udvalgsopdelt, men alene for kommunen samlet set, jf. tabel 7. I forhold til at få nedbragt måltallet på 18,2 mio. kr. for hele kommunen, vil forvaltningerne arbejde videre med at få tilpasset budgetterne. Dette kan eksempelvis ske gennem målrettede effektiviseringer og andre tiltag. Det afgørende er at kommunens serviceramme i sidste ende overholdes. I det fortsatte arbejde med at få nedjusteret måltallet vil det således også komme det enkelte udvalg til gode, såfremt der findes reduktionsforslag der kan nedjustere det enkelte udvalgs måltal. Merudgifter generelt I forhold til den samlede beregning af servicerammen er der nedenfor skitseret de overordnede tiltag som indtil nu er indarbejdet i kommunens serviceramme og på nuværende tidspunkt udviser en overskridelse på 18,2 mio. kr. Beregningerne er foretaget ud fra de vedtagne principper for servicerammen. I hovedtræk betyder det følgende. I det korrigerede budforslag er der allerede lagt en demografistigning ind, men grundet revurderingen af boligprojektet i Kirkebjerg, hvor der lige nu regnes med 1.500 nye boliger i stedet for 2.000 nye boliger, bliver forventningerne til befolkningstallet en anelse lavere. Så stigningen bliver med andre ord lidt mindre end forudsat, hvilket giver en gevinst, som kommer alle udvalg til gode. Gevinsten på 2,4 mio. kr. er derfor indregnet (læs mere herom i kapitel 7). Desuden indarbejdes mere overordnede korrektioner af rammen. Det kan blandt andet være korrektioner som følge af økonomiaftalen som eksempelvis Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som for Brøndby Kommunes vedkommende nedjusterer servicerammen med 3,3 mio. kr. Den aktuelle pris- og lønfremskrivning af servicerammen er også indarbejdet. Her skal det igen understreges, at der alene er foretaget en prisfremskrivning, da lønfremskrivningen ikke er på plads endnu. 11

Med hensyn til fællesområderne, som er beskrevet ovenfor, er der blandt andet indarbejdet nedjusteringen af den generelle reserve på 9,0 mio. kr., hvilket også kommer de respektive udvalg til gode da servicerammen tilsvarende bliver forbedret Måltallet er det endelige tal, som det enkelte udvalg alt afhængig af om det er positivt eller negativt skal/kan finde reduktioner/udvidelser for. I dette tilfælde skal alle udvalg finde reduktioner for i alt 18,2 mio. kr. I måltallet er indarbejdet et råderum til politisk prioritering på 6,0 mio. kr.. De bagvedliggende beregninger for servicerammen er naturligvis tilgængelige. Såfremt de ønskes fremsendt, kan Centralforvaltningen kontaktes 12

5 Anlægsramme I nogle år underlægges kommunerne en anlægsramme (også omtalt som et anlægsloft) i økonomiaftalen, som kan udløse en sanktion i form af en beskæring af bloktilskuddet, hvis rammen overskrides, når budgettet er lagt. I loven hedder det, at finansministeren kan beslutte, at en andel af bloktilskuddet på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, såfremt kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet (bloktilskuddet, red.). Loven indeholder umiddelbart ikke bestemmelser i forhold til bruttoanlægsudgifterne ved regnskabsaflæggelsen. 5.1 Præsentation af Brøndby Kommunes anlægsramme Tabel 9 nedenfor viser en skønnet opgørelse over Brøndby Kommunes andel af anlægsniveauet på landsplan sammenholdt med niveauet i budgetforslaget for 2019. Selve rammen er skønnet ud fra en forudsætning om et anlægsniveau på niveau med 2017. Dette skyldes, at det vurderes at blive vanskeligt for kommunerne at opretholde niveauet fra økonomiaftalen for 2018, hvor den samlede ramme udgjorde 17,0 mia. kr. Det skal understreges, at det kun er et skøn. Bliver niveauet nærmere som i 2018 betyder det 3-4 mio. kr. ekstra i anlægsramme for Brøndby Kommune. Med andre ord så bevæger kommunen sig imellem 100-105 mio. kr. i anlægsramme (beregnet ud fra kommunens befolkningstal). Ud fra den samlede anlægsramme, som nu skønnes til 16,3 mia. kr. opgøres Brøndby Kommunes andel af det samlede anlægsniveau, som kommunens andel af det samlede befolkningstal i hele landet. Der gøres opmærksom på, at der i modsætning til servicerammen ikke er nogen som helst præcedens for, hvorledes den samlede ramme fordeles mellem kommunerne. Dette er i meget høj grad overladt til politisk forhandling kommunerne imellem, og tabellen nedenfor er således kun af vejledende karakter. Tabel 9, Brøndby Kommunes anlægsramme 2019 - Opgjort i 1.000 kr. 2019 A Anlægsudgifter, landsplan (estimeret udgiftsbehov for 2019) 16.300.000 B Nøgle, folketal 0,6192% C Anlægsudgifter, landsplan - Brøndby Kommunes andel (A*B) 100.924 D Anlægsudgifter, hkt. 0-6, brutto, budgetforslag 2019 192.474 E Anlægsudgifter, hkt. 1 (forsyningsvirksomheder), brutto, budgetforslag 2019 2.485 F Anlægsudgifter, fkt. 00.25.19 (ældreboliger), brutto, budgetforslag 2019 62.671 G Anlægsudgifter, underlagt anlægsramme (D-E-F), budgetforslag 127.318 H Forskel (G-C) 26.394 Note: Anlægsudgifterne opgøres her (ift. økonomiaftalen) som bruttoanlægsudgifterne på hkt. 0 og 2-6 (dvs. ekskl. forsyningsvirksomheder) fratrukket bruttoanlægsudgifterne på fkt. 00.25.19 (ældreboliger) 13

6 Nøgletal for budgetlægningsprocessen Tabel 10 nedenfor viser en oversigt over udviklingen i udvalgte nøgletal i løbet af budgetlægningsprocessen fra oprindeligt vedtaget budget 2017 til Budgetbilag II. Tabel 10. Nøgletal for budgetlægningen for 2019-2022. Driftsresultat** Opgjort i 1.000 kr. 2019 2020 2021 2022 Opr. vedt. budget 2018-42.241-62.161-81.057 - Budgetbilag I -42.050-61.742-80.456-79.796 Budgetbilag II -50.385 - - - Budgetbilag III - - - - Budgetbilag IV - - - - Budgetbilag V - - - - Budgetbilag VI - - - - Anlægsudgifter* Opr. vedt. budget 2018 - - - - Budgetbilag I 128.890 Budgetbilag II 127.318 - - - Budgetbilag III - - - - Budgetbilag IV - - - - Budgetbilag V - - - - Budgetbilag VI - - - - Resultat** Opr. vedt. budget 2018 146.698 98.880 82.521 - Budgetbilag I 151.403 99.297 83.121-14.982 Budgetbilag II 137.398 - - - Budgetbilag III - - - - Budgetbilag IV - - - - Budgetbilag V - - - - Budgetbilag VI - - - - Finansiel balance** Opr. vedt. budget 2018 122.863 127.559 111.200 - Budgetbilag I 127.568 127.976 111.800 13.697 Budgetbilag II 113.563 - - - Budgetbilag III - - - - Budgetbilag IV - - - - Budgetbilag V - - - - Budgetbilag VI - - - - Serviceramme*** Opr. vedt. budget 2016 - - - - Budgetbilag I 24.230 Budgetbilag II 18.201 Budgetbilag III - - - - Budgetbilag IV - - - - Budgetbilag V - - - - Budgetbilag VI - - - - *Bruttoanlægsudgifter, hkt. 0 og 2-6 ekskl. ældreboliger **Negativ (-) betyder overskud, positiv betyder underskud. ***Negativ (-) betyder rammeunderskridelse, positiv betyder rammeoverskridelse. Tallet et måltallet inkl. råderum/løft til lokal politisk prioritering. 14

7 Demografi I kapitel 7 gøres der rede for de forudsætninger, som ligger til grund for demografikorrektionen af henholdsvis Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalgets rammer/måltal i beregningen af den samlede serviceramme. Demografireguleringen er til forskel fra sidste års budgetlægning ændret til, at forvaltningerne i dette års budgetlægning har beregnet deres forventede skøn for udviklingen fra 2018-2019 allerede til Budgetbilag II. Stigningen i udgifterne til demografi fra 2018 til 2019 er grundet ændringerne i byudviklingsplanerne i primært Kirkebjerg lavere end tidligere forudsat. Ifølge principperne for servicerammen, jf. Budgetbilag I, del A, skal Børneudvalget og Social og Sundhedsudvalgets måltal holdes neutrale i forhold til demografikorrektionerne gennem en forholdsmæssig beskæring/forøgelse af alle udvalgs rammer/måltal (dog også Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalgets egne rammer/måltal). For 2019 er den forventede demografikorrektion foreløbig blevet mindre og dermed frigøres der midler (mere serviceramme) som fordeles til alle udvalg. Ændringen fra 2018 til 2019 ses nedenfor i tabel 11. Tabel 11, demografiregulering Demografiregulering (1.000 kr.) Regulering med gammel befolkningsprognose 2018-2019 Regulering med ny befolkningsprognose 2018-2019 Nedjustering i alt Social- og Sundhedsudvalget 2.172 1.726 446 Børneudvalget 6.765 4.775 1.990 I alt 8.937 6.501 2.436 Alt i alt ville der skulle tildeles serviceramme i 2019 for 6,5 mio. kr. fremfor 8,9 mio. kr. med anvendelse af den nye revurderede befolkningsprognose for 2018-2028, hvor skønnet er nedjusteret særligt i forhold til Kirkebjerg. Derfor er der som nævnt i kapitel 4 omfordelt en gevinst på 2,4 mio. kr. til alle udvalgene. Det er de store områder, som der er beregnet en korrektion for. Dermed kan det ikke udelukkes at der vil komme andre tilretninger når arbejdet med det administrative budget går i gang til budgetbilag III. Hovedformålet til budgetbilag II er at få et så realistisk måltal som muligt i denne fase af budgetlægningen, hvilket demografireguleringen på de større områder er medvirkende til. Processen for beregning af demografistigningerne har nu kørt nogle år og har bidraget til at få nogle retningslinjer for beregningerne og indarbejdelse i kommunens budgetgrundlag. Det er aftalt på tværs i forvaltningerne at der nu skal evalueres på den måde demografiprocessen foregår på i dag, med henblik på en fortsat videreudvikling af processen. Hertil er det også et formål at skabe endnu mere gennemsigtighed og et mere klart eller bedre grundlag for hvad demografiberegningerne bygger på. Forvaltningen arbejder på at tage en revideret beregningsmodel i brug for budgetlægningen for 2020. Formålet er at gøre demografiberegningerne mere simple og gennemskuelige. 15

8 Indstilling til Økonomiudvalget Centralforvaltningen indstiller, at at at at indarbejdelsen af øvrige administrative korrektioner i budgetforslaget for 2019 samt overslagsårene 2020, 2021 og 2022, i henhold til reglerne og retningslinjerne for budgetlægningen, jf. Budgetbilag II, tabel 4, godkendes, servicerammeberegningen, jf. Budgetbilag II, tabel 7 godkendes, servicerammeberegningen korrigeres administrativt i henhold til eventuelle budgetændringer, herunder administrative korrektioner som følge af Kommunalbestyrelsens beslutninger, og Budgetområdet fællesudgifter under politikområdet Miljø, Plan og fællesudgifter bliver nedlagt fra 2019 og frem. Borgmesteren indstiller, at at den generelle reserve (servicerammepuljen) nedjusteres med 8,9 mio. kr. (2018-pl), således at den er på samme niveau som i budget 2018, hvilket svarer til ca. 1 pct. af serviceudgifterne i budgettet, og der i servicerammeberegningen indarbejdes et politisk råderum på 6 mio. kr. (2019 pl) som en del af det samlede måltal og måltallene for de enkelte udvalg. Rasmus Møller / Søren Wermuth 16