Kan smerter i muskler og led forebygges og hvordan kan sygefraværet reduceres?, Arbejdsmedicinsk afdeling BBH Plan for oplægget Forekomst og udvikling i forekomst af Muskelskeletbesvær Har forebyggelsesindsatsen hjulpet? Ergonomi som forebyggelse Fysisk aktivitet som forebyggelse Særlige risikofaktorer Den bio-psyko-sociale referenceramme Tværfaglig intervention ved sygefravær Hvordan kommer vi godt videre? Konklusion 1
Hvad er muskel-skeletbesvær? Dækker over mange forskellige sygdomme og tilstande. Hyppigst er der tale om symptomkomplekser, der ikke kan objektiviseres. (Smerter, ondt i.) Der kan også være tale om meget veldefinerede diagnoser som slidgigt og leddegigt. Forebyggelse og behandling vanskeliggøres af manglende objektive fund. 2
Forekomst af muskel- og skeletbesvær, de seneste 14 dage 58% har haft muskel- og skeletbesvær. 23% har haft meget generende muskel- og skeletbesvær. 13 % har taget receptpligtig medicin som følge af muskel- og skeletbesvær 12% har taget håndkøbsmedicin som følge af muskelog skeletbesvær 8% har kontaktet egen læge som følge af muskel- og skeletbesvær <1% har været hospitalsindlagt som følge af muskel- og skeletbesvær SIF: Folkesundhedsrapporten 2007 Omkostninger 14% af alle konsultationer i almen praksis er på baggrund af muskel- og skeletbesvær 24% af alle helbredsbetingede førtidspensioner er forårsaget af muskel- og skeletbesvær En 20 årig mand kan forvente at miste 5,5 gode leveår som følge af muskel- og skeletbesvær En 20 årig kvinde kan forvente at miste 8,4 gode leveår som følge af muskel- og skeletbesvær 3
Omkostninger Det skønnes af omkring 35% af det langvarige sygefravær skyldes muskel-skeletsygdomme. Reduktion af sygefraværet som følge af muskelskeletsygdomme har været prioriteret i Beskæftigelses ministeriets sygefraværsplan, hvor man ønskede at reducere fraværet med 10% SIF har beregnet at alene udgifterne i forbindelse med lænderygsmerter udgør 23,4 mia. kr!!! Udbredelse smerter nakken og ryggen Oversigt alle sektorer SPM: Har du indenfor de sidste 4 uger haft ondt i nakken/ryggen? Procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer ja Nakken Ryggen Off. administration 59 53 Undervisning 56 52 Ældreområdet 63 66 Børne- og ungdom 52 58 Voksensektor 57 59 Sundhedssektoren 61 56 Rengøring 63 64 Transportarbejde 42 61 Affald 59 59 Gennemsnit alle 57 57 4
Udbredelse konsekvens af smerter Oversigt alle sektorer SPM: Var smerten slem nok til at begrænse dine normale aktiviteter? Udregnet som procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer ja Nakkesmerter Rygsmerter Off. administration 10 10 Undervisning 9 14 Ældreområdet 13 20 Børne- og ungdom 11 16 Voksensektor 11 17 Sundhedssektoren 11 10 Rengøring 20 24 Transportarbejde 2 12 Affald 19 25 Gennemsnit alle 10 14 Andel med aktuelle ryggener % 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Ryg 1987 1994 2000 2005 2010 SuSy-undersøgelsene, Statens Institut for Folkesundhed 5
6
MSB er stadig et betydeligt problem 35% af sygefraværet i Norge skyldes MSB Forekomsten er uforandret gennem mange år. Fordelingen af MSB diagnoser ændrer sig i disse år Rygsygdomme mindre fremtrædende med hensyn til fravær. Budskabet om at være aktiv med sin ryg er slået igennem. Artrose, nakke-skuldergener og fibromyalgi er stigende som fraværsårsag Brage S et al: Tidsskrift Norske Lægeforeningen 2010 7
Er primær forebyggelse mulig? Et stort europæisk arbejde, hvor litteraturen vedrørende muligheder for at forebygge lænderygsygdom er gennemgået konkluderer følgende: Det er ikke muligt at primær forebygge forekomsten af lænderygsygdom, hvorfor indsatsen bør rette sig imod forebyggelse af konsekvenserne af allerede opstået sygdom (Backpain Europe 2006). Er primær forebyggelse mulig? Et nyligt Cochrane review af ergonomiske interventioners effekt på nakke/skulder og overekstremitetslidelser konkluderer følgende: Der fandtes moderat evidens for at armstøtte og vekslende mus kunne nedsætte incidensen af nakke/skuldergener men ikke armgener. Der fandtes moderat evidens for at øvrige tiltag ingen effekt har på gener fra såvel nakke/skulder som arm Hue et al. Cochrane august 2012 8
Effekt af målrettet aktiv indsats RAMIN undersøgelsen (rehabilitering af muskelsmerter i nakken) viste at aktiv træning af de muskelgrupper hvori der var gener, nedsatte graden og forekomsten af generne. SPA undersøgelsen (sundhedsfremme på arbejdspladsen) viste at muskelspecifik styrketræning medførte en signifikant nedgang i nakkebesvær for kvinder og en fremgang i skuldermuskelstyrken. Varieret træning havde samme gode effekter men gav også øget kondition. 9
10
Subjective neck/shoulder pain Fig. 2 5.0 2 min 12 min Control 4.5 4.0 3.5 Pain intensity (0-10) 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Week 11
Risikofaktorer, individuelle Forekomst Kronicitet Alder Fysisk form, især nedsat udholdenhed af rygmuskulatur Lavt udannelsesniveau og lav social klasse Genetik og rygning Overvægt Kraftige smerter og funktionsnedsættelse Ischias smerter Langvarig sygemelding Risikofaktorer, psykosociale Forekomst Kronicitet Stress Depression Bekymring Dårlig kognitiv funktion Somatisering Aggraverende sygdomsadfærd Lav jobtilfredshed 12
Risikofaktorer, arbejdsrelaterede Forekomst Kronicitet Dårligt arbejdsmiljø Verserende arbejdsskadesag Mange belastende vrid EGA Verserende pensionssag Tungt arbejde og mange løft efter sygdomsdebut Mange helkropsvibrationer Hvidbog om risikofaktorer knyttet til tungt fysisk arbejde Der findes en dosis-respons mellem belastninger og udvikling af MSB. Det er ikke muligt at fastsætte en egentlig tærskelværdi. Der er ofte tale om gener, snarere end egentlige sygdomme. 13
Hvorfor har forebyggelsen ikke haft den forventede effekt? Handleplaner og programmer bliver ikke gennemført eller de når ikke de relevante målgrupper? Der er ingen effekt på forekomst af risikofaktorer? Der mangler tilstrækkelig viden om de faktiske eksponeringer i arbejdslivet? De individuelle årsager inddrages ikke i tilstrækkelig grad? For lidt fokus på konsekvenser af MSB? Risiko/belastning Sygdom/skade Konsekvens 14
Risiko/belastning Sygdom/skade Konsekvens Udbredelse smerter nakken og ryggen Oversigt alle sektorer SPM: Har du indenfor de sidste 4 uger haft ondt i nakken/ryggen? Procentdelen af de adspurgte i sektoren som svarer ja Nakken Ryggen Off. administration 59 53 Undervisning 56 52 Ældreområdet 63 66 Børne- og ungdom 52 58 Voksensektor 57 59 Sundhedssektoren 61 56 Rengøring 63 64 Transportarbejde 42 61 Affald 59 59 Gennemsnit alle 57 57 15
Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens 16
Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens 17
Implementering Effektivitet Program Forebyggende indsats Bagvedliggende årsager Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom/skade Rehabilitering Sygdomskonsekvens Den Bio-Psyko-Sociale referenceramme Hvorfor nu det? Brud med apparat-fejl modellen. Giver en bedre forståelse af risikofaktorers betydning. Giver en bedre beskrivelse af mulige områder tilgængelige for intervention. 18
UPSTREAM (MACRO) FACTORS MIDSTREAM (INTERMEDIATE) FACTORS DOWNSTREAM (MICRO) FACTORS Global Forces Government Policies Determinants of Health (social, physical, economic, environmental) Culture Psychosocial Factors Health Care System Health Behaviours Culture Physiological Systems Health Biological Reactions Priority Groups Life Stages Settings & Contexts Queensland University of Technology, School of Public Health, Centre for Public Health Research. Turell G et al 2000 Upstream (Macro Factors) Government Policies Economic Global Forces Welfare Health Housing Transport Taxation Determinants of Health (social, physical, economic, environmental) Education Employment Occupation Income Working Housing & Conditions Residence Area 19
Midstream (Intermediate) Factors Psychosocial Factors stress perceptions demand networks depression expectations social support coping attachment control self esteem anger Health Behaviours Nutrition Self Harm Smoking Alcohol Preventive Care Activity Health Care System Access Availability Affordability Utilisation Priority Groups low income low education Indigenous unemployed Life Stages infants children adolescents adult elderly Settings & Contexts employment home clubs community education UPSTREAM (MACRO) FACTORS MIDSTREAM (INTERMEDIATE) FACTORS DOWNSTREAM (MICRO) FACTORS Global Forces Government Policies Determinants of Health (social, physical, economic, environmental) Culture Psychosocial Factors Health Care System Health Behaviours Culture Physiological Systems Health Biological Reactions Priority Groups Life Stages Settings & Contexts Queensland University of Technology, School of Public Health, Centre for Public Health Research. Turell G et al 2000 20
Kan Muskel-skeletbesvær forebygges? Nej, det kan det ikke. Men der skal fortsat være fokus på den primære forebyggelse. Der er arbejdsmæssige risici, derfor skal de arbejdsmæssige belastninger minimeres. Der skal tages individuelle hensyn. Der skal være fokus på konsekvenserne af MSB. Målrettet træning kan lindre konsekvenserne af MSB. Kan sygefraværet reduceres? WHO. Den Danske hvidbog. Engelsk review. Svensk Manual om Multimodal rehabilitering. 21
22
Videngrundlaget Danske og udenlandske forsøg Dansk og udenlandsk litteratur To danske hvidbøger - Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved muskel- og skeletbesvær (2008) - Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde (2010) Generelle anbefalinger At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde anses for terapeutisk At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet 23
Anbefalinger 1 En grundig medicinsk undersøgelse, der skal sikre iværksættelse af relevante og påkrævede behandlinger samt at akut behandlingskrævende sygdom ikke overses. I de fleste tilfælde kan den praktiserende læge sikre dette, men i visse tilfælde kræves yderligere undersøgelser hos specialister i muskel- skeletsygdomme og/eller arbejdsmedicin. Anbefalinger 2 Tidlig fokus på identifikation af de vigtigste barrierer for tilbagevenden til arbejdspladsen. Barriererne er både forhold på arbejdspladsen, såsom fravær af en politik overfor ansatte med helbredsproblemer og fravær af en systematisk arbejdsmiljøpolitik i forhold til det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø, og der er også barrierer hos de ansatte i form af manglende viden om hvordan smerter og sygemeldinger skal håndteres i det daglige. 24
Anbefalinger 3 Kontakt til virksomhed og kommunens jobcenter ved behov for job-tilpasning og arbejdsmodifikation. Det må anbefales at der etableres en bedre koordination mellem behandlere, arbejdspladsen og jobcentret. Uddannelse af TTA koordinatorer på store arbejdspladser og i jobcenter regi i forhold til mindre arbejdspladser kan anbefales. Anbefalinger 4 Opmærksomhed på betydningen af opretholdelse af daglige aktiviteter og tidlig, evt. gradvis, tilbagevenden til arbejdspladsen. De fleste smerter er at sammenligne med en idrætsskade, som først skal have ro og hvile, for derefter at optrænes gradvist, sædvanligvis i løbet af uger. 25
Anbefalinger 5 Behandlingen af længerevarende symptomer og funktionsbegrænsning foretages bedst på baggrund af en flerstrenget behandling, der ud over medicinsk behandling og arbejdsmodifikation omfatter psykologisk behandling, der baserer sig på målrettet brug af kognitiv adfærdsterapi, rettet mod at reducere frygt og katastrofetanker om lidelsens natur. Anbefalinger 6 Fysisk aktivitet ser i et vist omfang ud til at være hensigtsmæssig i forhold til at begrænse smerter i bevægeapparatet, og det kan anbefales at fysisk aktivitet i arbejdet understøttes, således at arbejdet ikke er passivt, f. eks stillesiddende hele dagen. Hvorvidt det er muligt at indarbejde fysisk aktivitet i de daglige arbejdsrutiner eller der skal gennemføres muligheder i tilknytning til arbejdspladsen må afgøres på de enkelte arbejdspladser. Mange arbejdspladser har i dag gennemført forskellige støtteordninger, således at medarbejderne kan motionere på forskellig vis, og det kan også være en løsning, hvis den baserer sig på frivillighed og lyst. 26
De Engelske anbefalinger In an ideal system, people who are unable to work would be swiftly identified and supported; those with conditions that are compatible with their current work would receive early treatment and support to return quickly; and those needing to change jobs would be efficiently helped back into work. Costs would be fairly distributed between employers, individuals and the State, and incentives aligned to manage these costs. 27
De Engelske anbefalinger 2 We therefore recommend that the Government should fund a new Independent Assessment Service (IAS). The IAS would provide an in-depth assessment of an individual s physical and/or mental function. It would also provide advice about how an individual taking sickness absence could be supported to return to work. It should be provided by approved health professionals, and be appropriately quality controlled. The service should usually be accessed when an individual s absence spell has lasted around four weeks. 28
Hvad siger Svensken? Grundig lægelig undersøgelse Gradueret og tilpasset fysisk aktivitet Kognitiv adfærdsterapi Kontakt til arbejdspladsen Kontakt til behandlings systemet Kontakt til Jobcenter Rehabiliterings koordinator Konklusion Hvis forekomsten og konsekvenserne af MSB skal reduceres, skal der sættes ind med risikoreduktion, styrkelse af individets handlekompetencer og hurtigt udredning og behandling. Forløbet skal have en ansvarlig koordinator, der sikre parallelle og ikke serielle forløb. Gradvis tilbagevenden til arbejde, hvilket kræver et konkret fraværspolitik og rummelighed. Psykologisk støtte til at bekæmpe angsten for bevægelse/anstrengelse. Samarbejde mellem alle parter afgørende. 29
Tak for opmærksomheden!! 30