Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Relaterede dokumenter
Flere unge bryder den sociale arv

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Flere lærere uden uddannelse

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Mange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

unge er hverken i job eller i uddannelse

Indledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Faglærte læser også videre

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Under hver anden kommune har en videregående uddannelse

3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere

Sundhed i de sociale klasser

børn ramt af skolelukninger

Milliongevinster af skolepraktik

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Pendling blandt elektrikere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Overgang til videregående uddannelse blandt faglærte

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Velstillede børnefamilier indtager København

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Store formuer efterlades til de højest lønnede

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

I dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Kvinder halter bagefter på løn

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Kriminalitet i de sociale klasser

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Transkript:

Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser samt på diplomingeniøruddannelserne er det undersøgt, hvor mange som kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en akademisk uddannelse. I gennemsnit er det 7 ud af studerende på de tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser, der kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en akademisk uddannelse, mens det er 8 ud af blandt diplomingeniør-studerende. Der er dog stor forskel på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Typisk har uddannelsesinstitutionerne i Jylland og på Fyn flere studerende, der kommer fra hjem uden en akademisk baggrund blandt forældrene end institutionerne omkring København. Af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & Stud.polit Marie Lund Andersen 28. august 19 Analysens hovedkonklusioner Blandt de studerende på diplomingeniøruddannelserne har 8 ud af studerende forældre, der ikke har en akademisk uddannelse. Blandt de studerende på lange videregående uddannelser inden for teknik eller naturfag har i gennemsnit 7 ud af forældre, der ikke har en akademisk uddannelse. Der er dog stor forskel på institutionerne. Blandt diplomingeniørerne har Ålborg Universitet (AAU) og VIA University flest studerende, der kommer fra ikke-akademiske hjem med andele på ca. procent, mens DTU ligger i den anden ende med 78 procent. Blandt studerende på lange tekniske videregående uddannelser er det Århus (AU), Syddansk (SDU) og Ålborgs afdelinger (AAU) i Ålborg og Esbjerg, der ligger i top med andele af studerende fra ikke-akademiske hjem på over procent, mens gennemsnittet er 72 procent. Tilsvarende ses for studerende på kandidatuddannelser inden for naturfag, hvor Ålborgs afdeling i Ålborg og Esbjerg (AAU) samt Syddansk (SDU) ligger i top med andele af studerende fra ikke-akademiske hjem på ca. 84 procent. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 Mobil 26 36 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 www.ae.dk

AE har for IDA set på uddannelsesniveauet hos forældrene blandt de studerende på tekniske og naturfaglige lange videregående uddannelser samt studerende på diplomingeniøruddannelsen. Denne analyse ser på variationen i andelen af studerende med forældre, der ikke har en akademisk uddannelse fordelt på uddannelsesinstitutioner. Der er således set på den højeste uddannelse blandt forældrene, og hvis ingen har en akademisk uddannelse, dvs. en lang videregående uddannelse eller en ph.d., så betegnes det som ikke-akademisk baggrund. Se mere i boks 1. Analysen bygger på alle studerende på uddannelserne, og hvor der er oplysninger om mindst en af forældrenes uddannelse. I tabel 1 ses antallet af studerende på de forskellige uddannelsesinstitutionerne fordelt efter uddannelse. Tabel 1. Antal studerende på institutioner inden for udvalgte grupper Teknisk, LVU Naturfaglig, LVU Diplomingeniører I alt AAU 1.5 7 2. AU 6 1.2 3.1 5. Andre 4 5 DTU 2.1. 3.7 5.9 KU 3.. 3.1 RUC 2. 3 SDU 4 9 1.4 2.8 VIA.. 4 4 I alt 5.4 6.3 9.4 21.3 personens forældre. Tekniske lange videregående uddannelser I tabel 2 viser ses antallet og andelen af studerende med ikke-akademiske baggrund blandt studerende på tekniske lange videregående uddannelser. I gennemsnit har ca. 72 procent af de studerende på de tekniske lange videregående uddannelser forældre uden en akademisk uddannelse, hvilket svarer til 3. studerende ud af de 5.4 studerende i alt. en af studerende med forældre uden akademisk uddannelse er lav på DTU, RUC og KU sammenlignet med uddannelsesbaggrunden for de studerende på de resterende uddannelsesinstitutioner. AU, SDU og AAU s afdelinger i Ålborg og Esbjerg har de største andele af studerende, der kommer fra hjem uden en akademisk uddannelse, idet andelen er over procent. 2

Tabel 2. Antal og andel studerende med ikke-akademiske forældre på teknisk, LVU Antal AAU 1.2 79,6 heraf AAU København 2 74,4 heraf AAU Ålborg og Esbjerg 9,5 AU 5 83,1 Andre 3 68,9 DTU 1.3 61,8 KU 75, RUC 62,5 SDU 3 81,3 I alt 3. 71,7 personens forældre. en af studerende med ikke-akademisk baggrund dækker over studerende, hvor ingen af forældrene har en lang videregående Figur 1 illustrerer andelen af studerende, hvor ingen af forældrene har en akademisk baggrund. Figur 1. en af studerende med ikke-akademiske forældre, teknisk LVU DTU RUC Andre AAU Kbh. KU AAU AAU Ålborg og Esbjerg SDU AU Institution Alle teknisk, LVU personens forældre. en af studerende med ikke-akademisk baggrund dækker over studerende, hvor ingen af forældrene har en lang videregående Naturvidenskabelige lange videregående uddannelser På de naturfaglige lange videregående uddannelser kommer 71 pct. af de studerende fra hjem med ikkeakademisk baggrund. Der er stor variation mellem de enkelte uddannelsessteder, idet andelen af studerende, hvor ingen af forældrene har en akademisk uddannelse spænder fra ca. 66 til over procent. På AAU og SDU er det mere end 4 ud af 5 studerende, der ikke har en akademisk baggrund hjemmefra, mens det på KU er noget mindre, nemlig omkring to-tredjedele. 3

Tabel 3. Antal og andel studerende med ikke-akademiske forældre på naturfaglig, LVU AAU 5,8 heraf AAU København, heraf AAU Ålborg og Esbjerg 5 84,1 AU 71,4 Andre 57,1 KU 2. 65,5 RUC 2 75,9 SDU 7 83,7 I alt 4.5 71,3 personens forældre. en af studerende med ikke-akademisk baggrund dækker over studerende, hvor ingen af forældrene har en lang videregående Antal Figur 2. en af studerende med ikke-akademiske forældre, naturfaglig LVU Andre KU AAU Kbh. AU RUC AAU SDU AAU Ålborg og Esbjerg Alle naturfaglig, LVU personens forældre. en af studerende med ikke-akademisk baggrund dækker over studerende, hvor ingen af forældrene har en lang videregående Diplomingeniører Tabel 4 og figur 3 viser andelen af diplomingeniører, der kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en akademisk uddannelse. Generelt er andelen højere blandt studerende til diplomingeniør end blandt de studerende på lange videregående uddannelser inden for teknik og naturfag, som vi vist ovenfor. Blandt studerende til diplomingeniør er det 81,3 procent, der kommer fra hjem uden akademisk baggrund, mens det for de studerende på de lange videregående uddannelser var ca. 71-72 procent. 4

Tabel 4. Antal og andel studerende med ikke-akademiske forældre for diplomingeniører Antal AAU 5, AU 2.5,2 Andre 75, DTU 2.9 78,4 SDU 1.2 85,6 VIA 4 87,2 I alt 7.7 81,3 personens forældre. en af studerende med ikke-akademisk baggrund dækker over studerende, hvor ingen af forældrene har en lang videregående Endnu engang er der stor forskel på institutionerne. AAU har den højeste andel af diplomingeniørstuderende, der kommer fra hjem uden akademisk baggrund, med procent. Dernæst kommer VIA, hvor det samme gælder for 87 procent af de studerende. Færrest studerende med ikke-akademisk baggrund ses på DTU og AU, hvor det er lige omkring de procent. Figur 3. en af studerende med ikke-akademiske forældre, diplomingeniører 95 85 75 65 Andre DTU AU SDU VIA AAU 95 85 75 65 Alle diplomingeniører personens forældre. en af studerende med ikke-akademisk baggrund dækker over studerende, hvor ingen af forældrene har en lang videregående 5

Metodeboks Studerende i analysen dækker studerende uanset alder på ordinære fuldtidsuddannelser på professionsbacheloruddannelser og kandidatuddannelser (hovedgruppe samt ) pr. 1. oktober 18 bosat i Danmark pr. 1. januar 18. De studerende er i analysen her opgjort på den enkelte uddannelsesinstitution og for AUU også på afdeling. Forældrenes uddannelsesniveau er angivet som den højest fuldførte uddannelse af de to. Det er et krav, at der er uddannelsesoplysninger på mindst én af personens forældre. Hvis dette ikke er opfyldt, indgår personen ikke i analysen. Det vil sige, at hvis der kun kendes en forælder og denne har uoplyst uddannelse eller begge forældre har uoplyst uddannelse, så er den unge ikke medtaget i analyse. Analysen her ser på hvor stor en andel af de unges forældre, der ikke har en akademisk uddannelse som den højeste uddannelse blandt forældrene. Dvs. hvor ingen af forældrene er akademikere, dvs. ikke har en lang videregående uddannelse eller en ph.d. Teknisk LVU er defineret ved Danmarks Statistiks uddannelsesgruppe 59 Teknisk videnskab. Naturfaglig LVU er defineret ved Danmarks Statistiks uddannelsesgrupper 35 Naturvidenskab. Jordbrug og 75 Fødevarer. Diplomingeniører er udpeget af IDA. Alle antal er afrundet til nærmeste er og procenter er beregnet på baggrund heraf. 6