Lærervejledning. Baggrund



Relaterede dokumenter
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Målgruppe: klasse Kampen om magten

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET KLASSE

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Fagplan for billedkunst

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

ind i historien 3. k l a s s e

Fra årsplan til emneudtrækning

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Folkekirkens Skoletjeneste

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

Forløb 1. Bondestenalderen. Dansk Historie. Titel: Dagligliv på en boplads i bondestenalderen. Fag: Dansk - historie

6. klasse. Børnearbejde

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger

Materielt Design klasse

UNDERVISNINGSMATERIALE

Evaluering i Helsingør Privatskole

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Evaluering i kristendomskundskab

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Prøver evaluering undervisning

Kære 9. klasse kære dimittender.

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD.

Nilen Ægyptens gave. Lærervejledning til Moesgård Museums udstilling om Øvre Ægypten i det 20. århundrede Folkeskolen

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Nyt fra børnehaveklassen, l. & 2. klasse.

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Årsplan for indskolingen

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

Kulturhistorisk Museum Randers

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Læseplan for faget kristendomskundskab

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Undervisningsforløb MIDDELALDEREN

Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

Vejledning til prøven i idræt

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Velkommen som DIS-Danmark medlem

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Vejledning til prøven i idræt

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Transkript:

Lærervejledning Formidlingsmaskinen er en hjemmeside, hvor Kulturhistorisk Museum stiller middelalderudstillingen Middelalderens mennesker til rådighed blandt andet for skoleklasser. Her kan eleverne ved hjælp af billeder og lyd designe deres egen udstilling og efterfølgende besøge museet og se det færdige resultat. Målet er, at eleverne ved at kunne skabe deres egen museumsoplevelse, får et større engagement i og udbytte af både forberedelserne og selve museumsbesøget. Baggrund Fleksibilitet, genkendelighed og sanselighed er kodeordene for Formidlingsmaskinen. Hjemmesidens opbygning åbner op for en bred vifte af fokuspunkter fra de sanselige oplevelser med vægt på billeder og lyd til den faglige indlæring med vægt på et historisk tema, som kan inddrage elevoplæg for eksempel i form af mundtlige fremlæggelser i udstillingen. Men ens for alle forløb vil være, at processen er skabende og det endelige produkt virkeligt. Børnenes evne til at tænke abstrakt vil blive udfordret, og gentagelsen det aktive valg i det virtuelle rum på hjemmesiden og genkendelsen i det virkelige rum i udstillingen vil gøre udbyttet rigere. Fagligt er det målet at give eleverne en historisk forståelse, hvor begreberne fortid og nutid får mening, og eleven fornemmer sig selv som en del af historien. Samtidig vil eleverne blive udfordret til aktiv stillingtagen for derigennem at få en større forståelse af historien som en variabel størrelse, hvor man ikke ved alt, men at der mellem de kendte fakta er plads til egne meninger og diskussion. Målgrupper Formidlingsmaskinen er udarbejdet med henblik på at tilgodese en bred målgruppe, blandt andet elever på alle folkeskolens trin, elever på ungdomsuddannelser og elever, som deltager i folkekirkens konfirmandforberedelse. Folkeskolelærere, undervisere på ungdomsuddannelserne og præster vil også med fordel kunne benytte Formidlingsmaskinen i forbindelse med forberedelse af undervisningsforløb og lignende. 1

Formidlingsmaskinens design og opbygning er udviklet med billeder og lyd i centrum og med forklarende tekster som en tilvalgsmulighed. Det betyder, at Formidlingsmaskinen, som udgangspunkt, er let tilgængelig. Formidlingsmaskinen er udformet, så den opfylder krav fra folkeskolens fællesmål for undervisning i fagene historie, kristendomskundskab, dansk og billedkunst. Opbygning af Formidlingsmaskinens indhold Temaerne i Formidlingsmaskinen er opbygget efter en sideordnet struktur for at sikre fleksible anvendelsesmuligheder og muligheden for, at læreren kan tilrettelægge individuelle undervisningsforløb. Formidlingsmaskinen behandler de samme temaer som udstillingen Middelalderens mennesker, det vil sige Randers i middelalderen (mapperne Ting, Børnebilleder, Scener, Malerier og Helgenhistorier) men derudover gør Formidlingsmaskinen det muligt at tage på virtuelle ekskursioner til østjyske landsbykirker og se og arbejde med de mange fine kalkmalerier, som findes i kirkerne (mapperne Kirker og Kalkmalerier). Temaer i Formidlingsmaskinen Ting Her er der samlet et udvalg af genstande, som kan ses i Kulturhistorisk Museums middelalderudstilling. Malerier Her er der samlet en række middelalderlige illustrationer, som gengiver dagligdags sysler i middelalderen. Det kan være et besøg hos tømreren, fiskere som trækker vod i en flod eller en tur på byens marked. Scener Her er der samlet et bredt udvalg af scener fra et nutidigt middelaldermarked. Eleverne kan besøge ridderturneringer, gå på marked, se håndværkere i arbejde og endda deltage i et bryllup. 2

Børnebilleder Kulturhistorisk Museum har fået fremstillet kopier af middelalderdragter i børnestørrelser. Dragterne hænger på museet i middelalderudstillingen og må prøves. Helgenhistorier Kunstneren Ingo Milton har skabt tegneserier, som genfortæller seks helgeners liv. Det drejer sig om helgenerne Jakob, Katharina, Kristoffer, Margrethe, Mikael og Nikolaus. Kirker Temaet kirker giver ved hjælp af udvalgte østjyske kirker et indblik i middelalderens kirkebyggerier, og hvordan de enkelte kirker er udsmykket. Kalkmalerier Temaet kalkmalerier samler og forklarer de mest populære motivgrupper i de østjyske kalkmalerier, som er Jesu liv, Adam og Eva, dødssynder, helgener, dommedag, skabelsen, våben, dyr og djævle. Udstilling Udstillingen Middelalderens mennesker er Kulturhistorisk Museums basisudstilling om middelalderen i Randers. Med udgangspunkt i middelaldermennesket er udstillingen inddelt, som menneskene var i middelaldersamfundet, i tre stænder: De, der forsvarede, de, der bad og de, der arbejdede. Opbygningen er fleksibel, og de tre temaer sideordnede, både rent fysisk i udstillingen og formidlingsmæssigt i valg af genstande og tekster. Det betyder, at de tre temaer kan ses og arbejdes med uafhængigt af hinanden. Ting Udstillingens tematiske opdeling i de tre stænder er fastholdt i Formidlingsmaskinen. Mappen Ting referer konkret til de ting, som man kan se i middelalderudstillingen. Målet med mappen Ting er at give eleverne en mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med udstillingens genstande inden besøget på museet. Håbet er, at genkendeligheden vil skabe en øget forståelse og også en øget fornemmelse af tilhørsforhold. 3

Billeder I udstillingen er der fire skærme, hvorpå der kører fire individuelle lysbilledshows. I Formidlingsmaskinen kan man på en 3D-opstalt af udstillingen se, hvor de fire skærme er ophængt. De fire skærme er navngivet Projektor 1 4, og i Formidlingsmaskinen kan man skærm for skærm sammensætte lysbilledshows fra en billeddatabase, som indeholder mere end 500 billeder. Billederne vises 15 ad gangen og kan bruges uafhængigt af hinanden. Tegneserierne er dog fortløbende historier, som bedst forstås ved en gennemlæsning fra første til sidste billede. Under Lær mere er det muligt at printe billederne ud som PDF-fil med 15 billeder per side. Lyd Lydcollagen, som spilles i udstillingen, er sammensat af instrumentalmusik og effekt-lyde med den hensigt sammen med de udstillede genstande og billederne at skabe en helhedsoplevelse. I Formidlingsmaskinen kan lydene høres, sættes sammen, afspilles, slettes og gemmes. Man kan lave ét lydspor og fire lysbilledshows. Det vil sige, at man ikke kan lave et lydspor til hvert enkelt lysbilledshow. Tekst Hvert billede i Formidlingsmaskinen understøttes af en forklarende tekst. Først giver teksten svar på de tre basale spørgsmål: hvad, hvor og hvornår (f. eks. Kam, Vor Frue Kloster, 1100-tallet). Derefter uddybes, forklares eller beskrives et eller flere aspekter af billedet. I forbindelse med udarbejdningen af teksterne er der lagt vægt på, at teksten skal opfordre til betragtning af billedet og udfordre til personlig stillingtagen. Hvert emne indledes med en kort, introducerende tekst, som vises i skærmfeltet. Introduktionsteksterne er udarbejdet, så eleverne i de ældre klasser selv vil kunne læse og bruge dem, mens de i indskolingen og på mellemtrinnet kan videreformidles af læreren i det omfang, som det passer ind i undervisningen. Under Lær mere er det muligt at printe alle tekster ud som PDF-fil. 4

Udover tekstmaterialet fremstillet med særligt henblik på Formidlingsmaskinen, har Kulturhistorisk Museum følgende udgivelser, som med fordel kan benyttes i forbindelse med undervisningsforløb om middelalderen: Randers i Middelalderen. En historiebog Skrevet af Lene Kirk, Heino Wessel Hansen og Allan Berg Nielsen. Klassesæt kan lånes hos Pædagogisk Udvikling, Randers Kommune. Byen under vore fødder en guide rundt i middelalderens Randers Skrevet af museumsinspektør Inger Marie Hyldgård. Guiden kan rekvireres for 20 kr. ved henvendelse til Kulturhistorisk Museum. Opgavehæfte om middelalderen. Til brug i middelalderudstillingen. Udleveres gratis på Kulturhistorisk Museum til besøgende skoleklasser. Undervisningsmateriale til middelalderudstillingen Skrevet af museumsinspektør Helle Lebahn Bentzen. Undervisningsmaterialet kan hentes ned fra Lær mere, hvor det ligger som PDF-fil. Lær mere Formidlingsmaskinen har en informationsside, som er tilgængelig for både elever og lærere. Siden er tænkt som et sted, hvor man kan hente baggrundsviden og ekstra informationer. For eksempel er der mulighed for få overblik over Formidlingsmaskinens indhold, da samtlige billeder og tekster kan ses som PDF-fil. Det er også muligt at printe de dele ud, man har brug for. Teksten Faglig baggrund, som er skrevet til Formidlingsmaskinen, er rettet mod folkeskolens ældste klassetrin, elever på ungdomsuddannelser, undervisere og andre, som søger baggrundsviden om middelalderen i Randers. 5

Forslag til emneopbygning Middelalderens mennesker Med udgangspunkt i museets middelalderudstilling arbejdes der med middelaldermennesket: hvordan boede man, hvad arbejdede man med, hvad troede man på, hvad spise man og hvordan gik man klædt? Forløbet starter med en rundvisning i udstillingen, hvor eleverne vil blive introduceret for middelalderen og for udstillingsrummet. Efterfølgende kan eleverne i klasseværelset arbejde i grupper, som for eksempel fokuserer på hver sin del af udstillingen: De, der bad, De, der arbejdede og De, der forsvarede. Forløbet afsluttes på museet med fremlæggelse af opgaver i gruppernes egne udstillinger. (Dansk, Historie og Kristendom) Randers i middelalderen Med udgangspunkt i Randers by arbejdes der med middelalderbyen og dens funktioner. Forløbet starter med en guidet byvandring, hvor eleverne genfinder middelalderens Randers i den moderne by. De hører om håndværkerkvartererne, forsvarsværkerne, de rige købmandsgårde og byens mange kirker og klostre. Efterfølgende kan eleverne i klasseværelset lave en tidslinie, hvor vigtige begivenheder i Randers (og Danmark) noteres. Derudover laves udstillingerne i grupper, som fokuserer på emner som: huse og de mennesker, der boede i dem, klostre og de mennesker, der boede i dem, og forsvarsværkerne og de mennesker, som forsvarede byen. Forløbet afsluttes på museet med fremlæggelse af opgaver i gruppernes egne udstillinger. (Dansk, Historie, Kristendom) Kirkerne og deres kalkmalerier Med udgangspunkt i kalkmalerier fra kirker i Randers-området, fokuseres der på kirkens rolle i middelaldersamfundet og menneskenes opfattelse af tro, kirke, gud og menneske. 6

Forløbet starter med en værkstedsaktivitet på Håndværksmuseet Kejsergården, hvor eleverne hører om kalkmalerier og forsøger sig med den svære teknik selv. Alternativt kan klassen besøge en af de mange kirker i Randers-området, som er udsmykket med kalkmalerier. Efterfølgende arbejder eleverne med den katolske tros brug af billeder, kalkmaleriernes fortællinger og moraler, de to stilarter (romansk og gotisk) og konsekvenserne af Danmarks overgang til den protestantiske tro (reformationen). Udstillingerne forberedes i grupper, som for eksempel fokuserer på emner som: udsmykningen i en særligt udvalgt kirke (romansk stil); udsmykningen i en særligt udvalgt kirke (gotisk stil), Det nye Testamente fortalt ved hjælp af kalkmalerier og helgenhistorier fortalt ved hjælp af kalkmalerier. Forløbet afsluttes på museet med fremlæggelse af opgaver i gruppernes egne udstillinger. (Kristendom, Billedkunst og Historie) Middelalderens billedsprog Med udgangspunkt i middelalderens billeder (bl. a. kalkmalerier, bogmalerier og altertavler), fokuseres der på billedets særlige rolle som historiefortæller i en tid, hvor de færreste kunne læse. Forløbet starter med en værkstedsaktivitet på Håndværksmuseet Kejsergården, hvor eleverne hører om troens symboler og støber et pilgrimsmærke og et kors. Efterfølgende arbejder eleverne med middelalderens billedsprog og brug af symboler. Udstillingerne forberedes i grupper, der for eksempel fokuserer på emner som: Helgener og deres attributter, godt og ondt i kalkmalerierne, dyr som symboler, brug af farver, himmel og helvede. Forløbet afsluttes på museet med fremlæggelse af opgaver i gruppernes egne udstillinger. (Billedkunst, Kristendom og Historie) 7

Planlægning af undervisningsforløb Formidlingsmaskinen kan med fordel indgå i både kortere eller længere undervisningsforløb og eventuelt i kombination med andre af museets tilbud enten på Kulturhistorisk Museum i Kulturhuset eller på Håndværksmuseet Kejsergården, hvor der tilbydes et bredt udvalg af værkstedsaktiviteter. En omvisning i middelalderudstillingen kunne være en god start på et forløb. På den måde introduceres eleverne for både middelalderen i Randers og for den fysiske oplevelse af udstillingsrummet. En guidet byvandring i Randers midtby kunne også være en del af et undervisningsforløb. Endelig er der året rundt et stort udbud af værkstedsaktiviteter, hvor eleverne får mulighed for at prøve middelalderlige håndværksteknikker, samtidig med at de hører om middelalderen. Det er muligt at fremstille reb, smede, male kalkmalerier, være på skriveværksted eller høre om troens symboler og fremstille et pilgrimsmærke og et kors. Det aktuelle program fra skoletjenestens undervisningstilbud findes som PDF-fil i mappen Lær mere. Museets Skoletjeneste står derudover altid til rådighed med råd og vejledning. 8