llltl-, Desisn sok", red'nt$ngm - \' il 'r : i: '\. - _!--l\ :l i ET BEDRE SKOLELV Af Anne Hopmann, formand for Skøn Skole "Kære Anne. Det har været lidt af en reise ieg har været på siden vi mødtes, jeg har kun sovet lidt, spekuleret og spekuleret... går det nu godt? Vileleverne tage imod det?" Tine Madelung, lærer på Abildhøjskolen i Præstø havde selv taget initiativet og sagt ja til skolelederens tilbud om at gennemføre en Skøn Skole innovationsuge med sin syvende klasse. Alligevel er hun ikke kommet sovende til det fantastiske resultat, der vendte op og ned på hele klassen - i hvert fald i en uge. Som formand for foreningen Skøn Skole har jeg fulgt og støttet projektet på Præstø på tæt hold og var og er i tæt dialog med de lærere, der kaster sig ud iden nye form for undervisning. Skøn Skole er et helt nyt innovationsprogram, som på 6 dage fører elever, lærere og forældre gennem praktiske opgaver, der kræver en høj grad af samarbejde, en ekstra indsats, involvering og engagement. nnovationsugen handler om, at skoleelever selv skal designe og forskønne et område eller et rum på skolen, fx deres eget klasselokale. Forløbet udgør en læringsproces, der kombinerer faglig viden med praksis, samarbejde og innovation/kreativitet. På Skøn Skoles hjemmeside kan der hentes hjælp til selvhjælp i form af g ratis u ndervisn i n gsmateria ler, tjekl ister og projektstyri n gsværktøjer. Det er skræmmende, når man ikke kender processen Fælles for de lærere, der har deltaget i en Skøn Skole innovationsuge er oplevelsen al at det har været langt mere udfordrende og lærerigt, end de havde forventet - og at man som lærer trænes i at understøtte elevprocesser og relationer. Tine Madelung formulerer det således: C -l Z J Lr-.1 o =
Anne Hopmann er indretningskonsulent og formand for foreningen Skøn Skole. a.) a\ z L! )o >< Ī "Jeg har været lærer i 16 år og troede egentligt at jeg havde oplevet det meste. De erfaringer, man gør sig som lærer ien Skøn Skole innovationsuge, kan mon ikke få fortalt. Som lærere har vi altid en dogsorden - en plan. Det har jeg ikke hoft mulighed for her. Det er skræmmende i starten, fordi alt det, jeg kan - og plejer at gøre - pludselig ikke kan bruges. Men det at give slip på styringen åbner også mulighed for noget ondet - olt det relationsarbejde, som ieg ikke når i hver dagen. Nu øver jeg nye sætninger hele tiden og understøtter elever, der rent faktisk gerne vil samorbejde. Det er fontostisk." nnovationsugen er bygget op, så man kan starte med at undervise og lære om rumdesign og om hvordan man kan udnytte rummet bedst muligt - og bruge design som et redskab til at få et bedre liv. Det er for de fleste, både lærere og elever, et helt nyt emne. Og for at kunne ændre ting skal der lidt grundlæggende viden til først. Tines klasse diskuterede, hvad der skulle til for at få det rart i klassen - og udover bløde møbler blev det hurtigt klart for enhver, at opførslen og måden, de var sammen på også havde stor betydning. Derfor analysered e 7.2 i fællesskab de værdier, de savnede og godt kunne tænke sig var gældende i dagligdagen. De fandt en måde, hvorpå de nye værdier kunne visualiseres i klasseværelset, så de hele tiden fremover kan have det for øje. Den praktiske tilgang giver boglig viden ny værdi Det var samtalen om værdier, der løste op for den videre proces for 7.2. Klassen havde fundet et fælles og overordnet må, som berørte dem alle. De næste dage gik med udregninger og planlægning, før de store armbevægelser tog over. Det var eleverne, der førte an og organiserede indkøbstur til Silvan, fik forældre og pedel til at hjælpe med transport af materialerne og selv købte ind og slæbte varerne. Det var overraskende, hvor vigtigt eleverne følte det var, selv at skulle og måtte gøre alting. Normalt er det jo de voksne, der bestemmer og laver arbejdet, men her fik de selv lov. Det at være ansvarlig for at de rigtige mængder træ, skruer og maling bliver købt ind, blev hurtigt kædet sammen med at kunne se værdien i at kunne regne materialebehovet ud. "Det gør matematikken sjov for nu ved jeg, hvad jeg kan bruge den til" erkendte en af eleverne. "Og tænk hvis vi kommer hjem med for lidt træ!". Efterhånden som dagene skred frem, blev alt mere klart og tydeligt. Hvor er vi på vej hen og hvad bringer det med sig? Eleverne arbejdede i grupper, de selv havde valgt sig ind på - og ind imellem skiftede de og prøvede nye ting. Der var både det organisatoriske, det praktiske
grovarbejde og noget andet for finmotorikere, der havde håndlag for det æstetiske. En dokumentationsgruppe tog sig af fotografering eller lavede film og skrev redaktionelle artikler til "rigtige" aviser. Der var brug for alle kompetencer. har været fantastisk at være sammen en konsulent fra Skøn Skole, der hele tiden sagde: "Det er det, vi skal have, og det er det, vi arbejder hen imod og hvordan kommer vi så derhen?" "Lige i starten tænkte jeg arghr, åhh, det kan jeg ikke! Men da jeg så kom i gang, gik det jo fint, og hvis det er det, der er fokus, så glemmer man alle bekymringer om fx de elever, der ikke vil, - fordi man holder fast i den vej, man/de har valgt - og så er det ligesom om eleverne bare kommer med, for så er jeg jo selv positiv omkring det, og så vil de gerne." Ros er lige så vigtigt som hammer og pensel Tine uddyber: "Jeg logde mærke til en elev, som sad og syede intenst på symaskinen. Jeg kender ham og ved, at hon ikke ligefrem elsker håndorbejde som fag. Da jeg spurgte ham hvorfor han netop havde valgt dette arbejde, svarede han med en selvfølgelighed, ot dette jo var anderledes, for nu var det jo puder, de selv hovde designet og skulle bruge til deres læsepodie. Jeg tænker, ot netop den praktiske tilgang og det konkrete må\, som de selv hovde sot sig, var motivation i sig selv." fortæller Tine. Det er ikke kun eleverne, der lærte Tine fortsætter: "Det jeg har lært af at arbejde med Skøn Skole er, at man ikke går på kompromis, men sætter en højere standard. Som lærer er jeg i den grad vant til at lave kompromisser, så hver gang jeg får en ide, så smaller jeg den ofte ind til lavest mulige niveau. Sådan er det måske ikke altid, men sådan har jeg tænkt og sådan føles det. Det "Hver dag holdt vi samling to gange om dagen. Det var 6n af de strukturer, der viste sig nyttigt, når skoleskemaet ellers var lagt på hylden. På den måde kunne vi melde ind om status, diskutere udfordringer, finde løsninger og holde øje med tidsplanen. Samlingerne blev også brugt til at fokusere på det positive. Det har lært mig at huske at anerkende og rose. At starte med at rose og sige de gode ting, sådan helt konkrete ting og handlinger. Fremhæve dem! Feks. "l har besluttet at... og hvordan skal vi få det igang" i stedet for at sige "Hvorfor har ikke gjort det endnu...?" Vi lægger ansvaret tilbage og løser det sammen. Det er helt klart noget jeg vil overføre på andre områder senere og spørge "Hvor vil du hen, hvad vil du have ud af denne her stil, hvad vil du lægge i det, og hvordan kan jeg hjælpe dig?". Det er lærerigt. Det har været vildt - og også anstrengende." Store gevinster for det sociale miljø en efterfølgende evaluering af Skøn Skole innovationsugen viste det sig, at eleverne havde oplevet en markant forbedring i det sociale mil-
i 1l >l rl trl -Tjø.lsær i forhold til parametre som demokrati/ medbestemmelse, glæde ved eget klasserum, antal venner i klassen, vurdering af klassen samt glæden ved egen og andres indsats. Forholdet mellem eleverne og relationen mellem elever og lærer blev tydeligt styrket gennem processen. Laura fra 7.2. udtrykker det meget klart: -l :l zl,-j ol V "Når der var dn der slog en, betød det, at man ligesom var ond - nu kan vi bedre tale om tingene sammen". Også en anden elev Maria, er begejstret: " Jeg har aldrig set klassen så glad, positiv, samorbejdende og rolig før. Utroligt!" Ofte er forbedringerne i undervisningsmiljøet tydeligst blandt de svage eller stille elever. Men det betyder ikke, at de øvrige ikke lærer noget. Hver får på sin måde noget ud af det og med hvert sit udgangspunkt oplever de gevinster i Skøn Skole processen. Medansvar er ren magi Når eleverne tager initiativ og ansvar for deres omgivelser, resulterer det ikke kun i et større ejerskab for rummet og for skolen, men giver også en større glæde ved at være på skolen. nnovationsugen handler om at give eleverne medindflydelse og få dem til 'at tænke ud af boksen'. Konceptet styrker elevernes sammenhold og samarbejdsevner og giver flere mulighed for at vise helt nye kompetencer. Skøn Skole sætter fokus på andet og mere end de rent boglige færdigheder. Der bygges bro mellem skole og erhverv En af de dimensioner som en Skøn Skole innovationsuge har, er opfordringen til at inddrage erhvervslivet. Både i processen, hvor elever snuser til håndværk, innovation og design, åbnes der øjne for mulige uddannelses- og jobretninger, men også kontakten til virksomheder, der hjælper eleverne undervejs, kan åbne nye veje for begge parter. På Præstø hjalp Silvan-medarbejdere eleverne med det praktiske arbejde og gav gode råd undervejs. Samarbejdet var helt uundværligt itine Madelungs Øjne. Det friske pust udefra og hjælpen til vores "gør-det-selv" projekt kunne ikke være kommet mere belejligt. Henrik Lundorff, sælger for Silvan i Greve var med på Præstø: "Et projekt som "SkØn Skole" er noget, der giver mig som medarbejder en tillid. Jeg får vist min viden gennem arbejdet med eleverne iprojektet. Det er dejligt ot kunne give dette videre til børnene og se begejstringen i deres øjne. Jeg kunne virkelig mærke, at jeg gjorde en forskel, og det er fantastisk at kunne få en ny vinkel på mit orbejde som rådgiver hos Silvan." For Skøn Skole betyder erhvervslivets engagement, at de kan give skoler hjælp til selvhjælp -
med inspiration, guidelines, tjeklister og meget mere til deres innovationsuge - gratis! "Kun med engagerede personer og virksomheder, som støtter op om initiativet, kan vi bevæge noget i samfundet og skabe nye værdier" understreger Regitze Siggaard, partnerskabsekspert og næstformand iforeningen, og hun opfordrer dermed flere virksomheder til at melde sig som partner. Kære Anne, Det har været rort at have timer i 7.2 efterfølgende. Der er måske ikke forandret så "meget", jo der er malet og super flot, men det er vist på det indre plan, der er sket noget. Jeg har en meget større viden om, hvad de forskellige elever kan yde og hvor don de yder, og det kon jeg mærke virkelig giver mig en fordel i undervisningen. Jeg går til dem på en anden og forhåbentlig mere indfølende og anerkendende måde. Jeg er mere præcis i det jeg vil frem til og skriver også mere præcist hjem til forældrene om, hvad der foregår i skolen. Det er bare nemmere, når de synes, at det arbeide, vi har lavet i skolen er godt, så er det nemmere ot kontakte om noget mindre godt. Jeg kan også fortælle de andre lærere iteamet historier om eleverne, som de ikke kendte til, og det synes de har været godt. Jeg kan dog mærke, at jeg har det nemmere med klassen end de andre lærere, og det styrker jo bare ideen om, at flere lærere skulle have været involveret. Det var en dejlig uge på mange planer og jeg føler mig så styrket i denne uge efter og har stort overskud og stolt over, at vi hor giort det, vihar gjort sommen! Monge hilsner Tine Madelund Er du som lærer eller leder interesseret i at komme konceptet nærmere har du mulighed for at deltage i en konference den 12.marts 2013 ivordingborg, hvor det handler om innovativ undervisning, kreativitet og fællesskab - og om hvordan du kan bruge Skøn Skole konceptet bedst muligt i din klasse. Her vil du også kunne møde Tine Madelung fra Præstø. http://kortl i n k.d k/bx89 O a\ z U)o:< ;J