En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud

Relaterede dokumenter
Sundhedssamtaler på tværs

Generel forløbsbeskrivelse

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Generel forløbsbeskrivelse

Hvordan udvælger vi målgruppen?

Resume af forløbsprogram for depression

Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Borgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning til voksne efter serviceloven 86, stk. 2

Monitorering og effektmåling af kommunale patientrettede forebyggelsesforløb - Fælleskommunalt samarbejde i 6-by regi

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Opbygning af sundhedsaftalen

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?

Kvalitetsstandard de forebyggende hjemmebesøg 2016

Model for koordination med borgeren i centrum. - en Esbjerg-model

Kvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med følgende

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den

Handleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Informationsmøde Marts 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Session 1: Kommunale erfaringer med stratificering og visitation

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Vejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19

Dialogbaseret aftale mellem

Sundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Rehabiliteringsforløb

På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Side 1 af

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

Status på forløbsprogrammer 2014

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

Projekt Forløbskoordination

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

SAMARBEJDE OM BORGERENS REHABILITERINGSFORLØB

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Udviklingen i kroniske sygdomme

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Fælles Børn - Fælles Indsats

MUS. Vejledning til dig som leder

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Sundhedspædagogisk uddannelse

Transkript:

Konceptbeskrivelse En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud Forebyggelse og Træning. Møde i Social og sundhedsudvalget, maj 2019.

Indholdsfortegnelse Konceptbeskrivelsens formål...3 Baggrund...3 Organisering...3 Tværfagligt sundhedsprofessionelt forebyggelsesteam...3 Sundhedsvejledere (borgerens kontaktperson)...4 Arbejdsgange og redskaber...4 1. Modtagelse...4 Alle tilbydes en Sundhedssamtale...4 Informeret samtykke til 119 tilbud - juridisk hjemmel...4 2. Afklaring via Sundhedssamtalen...4 Guide til indledende information ved Sundhedssamtalen...5 Tre redskaber...5 Redskab 1: Samtalehjulet...5 Redskab 2: Skema til systematisk afdækning af personlige faktorer...6 Redskab 3: Generisk stratificeringsskema...7 3. Indsats...8 4. Afslutning...8 Afslutning på det samlede forløb...8 2/9

Konceptbeskrivelsens formål Konceptbeskrivelsen skal ses i sammenhæng og forlængelse af kommissorium for Den afklarende samtale og forebyggelsestilbud (maj 2018), der blev forelagt Social og sundhedsudvalget d. 13.8.2018. Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2016 Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Anbefalingernes formål er både at skabe én indgang til kommunale forebyggelsestilbud, og samtidig sikre at borgere på tværs af landet kan få målrettede forebyggelsestilbud af en ensartet høj kvalitet. Med én indgang følger som noget nyt, at lægerne ikke længere henviser borgere til konkrete prædefinerede forløbsprogrammer, men til en afklarende samtale, der kaldes Sundhedssamtalen i Frederikssund. Sundhedssamtalens formål er, at det er kommunens sundhedsprofessionelle, der i samarbejde med borgeren afgør hvilke forebyggelsestilbud, der er relevante. Vurderingen tager afsæt i borgerens ønsker og behov samt den professionelles sundhedsvejledning, faglige vurderinger og kommunens serviceniveau. Det er også nyt, at borgere over 18 år med en kronisk sygdom kan henvende sig direkte til kommunen, med ønsket om en Sundhedssamtale eller andre forebyggelsestilbud. Ligeledes er der åbnet mulighed for interne anmodninger, hvilket betyder at medarbejdere på borgernes informerede samtykke kan rette henvendelse om en Sundhedssamtale og 119 tilbud. Organisering I Frederikssund kommune er Sundhedssamtalen og tildeling af sundhedstilbud organiseret omkring fire trin i et 119 forløb. Henvisninger Selvhenvendelser Interne anmodninger Sundhedssamtale - Telefonisk - Planlagt møde - Mobilt åbent hus Udmunder i stratificering, tildeling af tilbud og sundhedsvejleder Faglige start- og slutsamtale Indsatsen udføres, herunder - Løbende afklaring - Proaktiv indsats v. behov Afslutning af det samlede forløb - Opsamling på forløb (alle indsatser) - Tilbagemelding til læge eller hospital - Udsluse til tilbud i civilsamfund Tværfagligt sundhedsprofessionelt forebyggelsesteam Forebyggelsesforløbenes fire trin varetages af et tværfagligt forebyggelsesteam. Teamets sundhedspædagogiske omdrejningspunkt er borgerinddragelse i alle dialoger og indsatser gennem hele forløbet, fra Sundhedssamtalen til Afslutningssamtalen. 3/9

Sundhedsvejledere (borgerens kontaktperson) Sundhedsvejledere er borgerens kontaktperson gennem hele forløbet. Sundhedsvejlederen varetager start- og slutsamtaler, koordinerer indsatser, udfører eventuelt selv den faglige indsats, evaluerer det samlede forløb, giver tilbagemelding til borgerens læge og understøtter udslusning til civilsamfund. Herunder ses en grafisk illustration af sammenhængen mellem teamets og den enkelte sundhedsvejledernes opgavevaretagelse gennem et borgerforløb. Tværfagligt sundhedsprofessionelt forebyggelsesteam Modtager & afklaringsteam Sundhedsvejleder Arbejdsgange og redskaber Modtager & afklaringsteamets opgaver og ansvar omfatter håndtering af alle henvisninger, interne anmodninger og selvhenvendelser, Sundhedssamtaler, tildeling af indsatser og sundhedsvejledere. Modtagelse og afklaring ses som en sammenhængende opgave, men for overblikkets skyld opdeles beskrivelsen i pkt. 1 Modtagelse og pkt. 2. Afklaring 1. Modtagelse Alle tilbydes en Sundhedssamtale Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle borgere der henvises af praktiserende læge eller hospital til 119 tilbud, tilbydes en afklarende samtale (Sundhedssamtalen) enten telefonisk eller ved et planlagt fysisk møde. Området tilbyder på samme vis en Sundhedssamtale til selvhenvendere og henvendelser via interne anmodninger, idet Sundhedssamtalen ses som en forudsætning for at borgeren kan tilbydes et individuelt tilrettelagt 119 forebyggelsesforløb. Uanset om Sundhedssamtalen foregår telefonisk eller ved et møde, anvendes samme systematik i dialogen, stratificeringen og journalføringen heraf. Informeret samtykke til 119 tilbud - juridisk hjemmel Der er juridisk ingen hjemmel for notering eller journalføring ved Sundhedslovens 119 tilbud, hvorfor registrering, journaloprettelse og journalføring skal varetages med skærpet opmærksomhed på informeret samtykke gennem hele forløbet. Tilsvarende har borgerne ingen klagemulighed. 2. Afklaring via Sundhedssamtalen Sundhedssamtalen varetages af Modtager & afklaringsteamet, hvor samtalens hensigt er at afdække borgerens ressourcer og behov for et individuelt tilrettelagt forløb. 4/9

Guide til indledende information ved Sundhedssamtalen Ved opringning informeres borgeren om at Sundhedssamtalens formål er at afdække borgerens forventninger, ressourcer og problemstillinger At informeret samtykke til journalføring er forudsætning for tildeling af individuelt tilrettelagt 119 forebyggelsesforløb og en Sundhedsvejleder (kontaktperson). Alle er velkomne til åbent hus arrangementer, cafemøder, temadage mv. (uden journalføring) Sundhedssamtalen kan gennemføres på ca. 15 minutter (med udsving fra få minutter til op til max en halv time) Den sundhedsprofessionelle vil systematisk spørge ind til samtalehjulets 6 områder (se næste side). Herefter besluttes i fællesskab, hvad der skal journalføres indenfor samtalehjulets 6 områder. Sundhedssamtalen afsluttes med en faglig vurdering og stratificering (uddybes senere), med tilbud om eller afslag på et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb og sundhedsvejleder, der koordinerer forløbet. Hvis Modtager & afklaringsteamet i samarbejde med borgeren vurderer, at et fysisk møde omkring en Sundhedssamtale er relevant, aftales dato herfor, og teamet booker en tid hertil på max 60 minutter. Borger informeres om hvordan et eventuelt afbud meldes. Hvis en borger undervejs i et forløb har behov for yderligere afklaring, kan en ekstra Sundhedssamtale varetages af borgerens sundhedsvejleder. Tre redskaber I Frederikssund kommune kan Sundhedsvejlederen benytte tre redskaber ved sundhedssamtalen. Redskaberne er inspireret af Esbjergmodellen Sats på Esbjerg (VIVE, 2017), som er en model for koordination med borgeren i centrum. Modellerne er ICF-baserede borgerinvolverende redskaber, der understøtter en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang, som lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2016). Redskab 1: Samtalehjulet Samtalehjulet (jfr. Fig. næste side) er et visuelt og enkelt dialogredskab, der anvendes til systematisk behovs- og ressourceafdækning inden for områderne: 1. Ønsker og forventninger 2. Krop og energi 3. Socialt liv og arbejdsliv 4. Aktiviteter i hverdagen 5. Livsstil og trivsel 6 Støtte og kontakt. 5/9

Afdækning via samtalehjulet, eventuelt suppleret med afdækningsskemaet (se redskab 2), er med til at bevidstgøre ressourcer og problemstillinger for både borgeren og den fagprofessionelle, og guider således den fagprofessionelle i hvorvidt og hvordan kommunen bedst understøtter borgerens mestringsevne. Et samtidigt sundhedsprofessionelt fagligt skøn, ligger til grund for den efterfølgende stratificering og tildeling eller afslag på et individuelt tilrettelagt forebyggelsesforløb (tilbud om indsatser og Sundhedsvejleder). Redskab 2: Skema til systematisk afdækning af personlige faktorer På næste side vises Esbjergs skema til afdækning af borgerens personlige faktorer. Hensigten er, at borgeren vurderer ICF baserede udsagn på en skala fra 1-10, som er grupperet efter samtalehjulets områder (Patient Reported Outcome, PRO data). Generelt er afdækningsskemaer anvendelige til systematisk journalføring, herunder effektmåling. Hvis Sundhedsvejlederen både anvender Samtalehjul og Afdækningsskema ved en faglige startsamtale, suppleret med tilbuddets faglige dataindsamling, kan der følges systematisk op på Sundhedssamtalens dialog via PRO data og aftaler. 6/9

Redskab 3: Generisk stratificeringsskema Med afsæt i samtalehjulet, har Esbjerg udviklet er generisk stratificeringsskema, med variablerne Funktionsevne og Mestringsevne, hvor hver gruppe A, B, C og D skitserer en borgerprofil med hver sit indsatsniveau (jfr. Fig. Næste side). Frederikssund kommune har med afsæt i Esbjergmodellen, udviklet en lokal generisk stratificeringsmodel, hvor alle kommunens tilbud kan placeres i de fire felter. Således kan stratificeringsskemaet anvendes som et beslutningsunderstøttende redskab af Modtager & afklaringsteamet ved Sundhedssamtalen, og den efterfølgende tildeling eller afslag på indsatser. 7/9

3. Indsats Med afsæt i Sundhedssamtalens stratificering, tildeles borgeren et individuelt tilrettelagt 119 forebyggelses forløb, inkl. tilbud i regi af forløbsprogrammer. Modtager & afklaringsteamet har således booket en tid til indsatsens faglige startsamtale, ved navngiven Sundhedsvejleder, og afdækningsskema er sendt til borgerens E Boks. 4. Afslutning Afslutning på det samlede forløb Alle borgere med et individuelt tilrettelagt forebyggelsesforløb, afsluttes med at Sundhedsvejleder varetager en Afslutningssamtale, med evaluering af det samlede forløb og fokus på udslusning til civilsamfund. Afslutningssamtalens evaluering omfatter borgerens udbytte af Sundhedssamtalen og udbytte af alle de indsatser, borgeren har deltaget i. Ligeledes gentages borgerens udfyldelse af Afdækningsskema mhp. PRO data/ effektmåling). Afslutningssamtalen kan i praksis naturligt kobles sammen med forløbets Faglige slutsamtale. 8/9

SUNDHED OG HR Torvet 2 3600 Frederikssund www.frederikssund.dk 9/9