7. sem. speciale. Sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen. Forfatter Morten Greve studie nr. 178558

7. sem. speciale Sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen Forfatter Morten Greve studie nr. 178558 B y g n i n g s k o n s t r u k t ø r u d d a n n e l s e n V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e D a t o d. 2 5 / 1 0-2 0 1 3 V e j l e d e r D e e D l a m i n i

Forord Dette speciale er udarbejdet på 7 og sidste semester, på bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College Aarhus. Specialet er udarbejdet i perioden 19 august 25 november, og omhandler Sikkerhedsstrategi projekteringsfasen Specialets formål, skal ses som en undersøgelse omkring koordinering af sikkerhed i projekteringsfasen, hvilke regler og retningslinjer der anvendes, yderligere vil der undersøges, hvilke værktøjer der bruges og hvilke tendenser der bruges i projekteringsfasen. Det vil sammenholdes med indsamlet erfaringsbaseret viden fra interview med udvalgte aktører i branchen. Derudover vil specialet belyse eksempler på løsningsforslag til bedre koordinering af sikkerhed. Den erfaringsmæssige viden vil komme fra interview og diverse internet sider. Endvidere vil jeg gerne takke Rådgiver gruppen DNU (Det Nye Universitetshospital) i Skejby, jeg siger stor tak til Sikkerhedskoordinator Lars Wegner for interview. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 2 af 43

Abstract/Resume This abstract will in a short way summary of the report, which has purpose to give the reader want to study the assignment, the report will as max be A4 page, and written in grammatically perfect tense. The abstract communicate about the essens, including the purposes study questions theoretical foundation methodology) as well as important units from conclusion. This rapport is as a thesis for graduation as constructing architect from VIA University Collage Aarhus in autumn 2013. The subject for this thesis is to explain security coordination in the design phase.the objective of thesis in is that give introduction in security coordination and how this should be handle as well as functionality I practice. The report has focus on to introduce building designers as well as those who works with security coordination and work environment, then security coordination implemented and prepared in the right way. The report shows the way through the design phase about security in the building project and this are defined how security coordination should be design and where there this space to improvement. The structure of the thesis is similar to the Rapportguide for bygnings-konstruktøruddannelsen chapter one describes the choice of study methods, definition and problem of formulation issues. The response to the problem formulation issues the result of compilation of reports main chapters: Chapter 2 is the background and chapter 3 study. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 3 af 43

Indhold Indhold... 2 1. Indledning med problemformulering... 5 1.1Baggrundsinformation og præsentationen af emne... 5 1.2Begrundelse af emnevalg og fagligt formål... 5 1.3Problemformulerings spørgsmål... 6 1.4Afgrænsning... 7 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 7 1.6 Valg af metode og empiri... 8 1.7Rapportens struktur og argumentation... 8 2. Redegørelse sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen... 10 2.1 Hvem er Bygherren og hvilke pligter har han vedr. sikkerheden i byggeriet?... 10 2.2 Den projekterende arbejdsmiljøkoordinators ansvar & forpligtede ydelser?... 15 2.3 Hvad er sikkerhedsstrategi i projekterings-fasen og formålet med dette?... 17 2.4 Hvilket inden for sikkerhedsstrategien bliver nævneligt forbedret... 17 3. Analyse - behandling af teori/undersøgelse... 19 3.1 Sikkerhedskoordinator (P) tiltrædelse samt indvirkningsgrad... 19 3.2 Implementering af sikkerhedsstrategi kontra overdragelse til byggepladsen... 19 4. Diskussion... 26 5. Konklusion og perspektivering... 30 6. Kildehenvisninger og noter... 32 7. Kildeliste... 33 8. Billedliste... 34 9. Bilag... 34 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 4 af 43

1. Indledning med problemformulering Indledningsafsnittet indeholder følgende punkter: - Baggrundsinformation og præsentation af emne - Begrundelse for emnevalg og fagligt formål - Problemformulerings spørgsmål - Afgrænsning - Valg af teoretisk grundlag og kilder - Valg af metode og empiri - Rapportens struktur og argumentation 1.1 Baggrundsinformation og præsentationen af emne Syvende og afsluttende semester på bygningskonstruktør uddannelsen, fordeler sig på to dele: - 1. Speciale på 30 sider el. 72.000 anslag - 2. Bachelorprojekt - Disp. Projektforslag, Hoved, Myndighed-projekt, aflevering Formålet med specialet er at udtrykke i hvilken grad den studerende kan gennemføre et problembaseret speciale efter eget valg. Derudover skal den studerende kunne skabe sig et kendskab til at, afgrænse og dokumentere et speciale emne inden for uddannelsen, samt evaluere den studerendes evne til at formidle sig skriftligt. Der sker stadig mange ulykker i det danske byggeri, derfor er det oplagt for mig at gå i dybden med dette emne, og se på hvad der ligger til grunde, og hvor stort et omfang det berøre, endvidere vil den BK-studerende belyse, hvordan sikkerhedsstrategien udarbejdes i projekteringsfasen. Da det er del af lovgivningen, med udarbejdelse PSS (plan for sikkerhed og sundhed) er det relevant som bygningskonstruktør, at vide hvordan man i projekteringsfasen undgår ulykker på byggepladsen. Bedre viden som bygningskonstruktør vil måske kunne spare tid i projekteringen. Jeg kan se et fagligt problem i og med, der sker arbejdsskader og ulykker på de danske byggepladser, det undrer mig, at der stadigvæk sker mange ulykker på byggepladserne, samt omfanget af problemet, dette bør belyses. 1.2 Begrundelse af emnevalg og fagligt formål På tidligere semestre har den studerende udarbejdet sikkerhedsstrategi i projektering fasen, men med en lille viden på området. I praktikperioden på 6 semester har den studerende fået øjnene op 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 5 af 43

for vigtigheden af sikkerhedsstrategien i projekteringsfasen samt på byggepladsen for pågældende projekt, her er sikkerheden sat i højsædet og bygherren ønsker nul ulykker i projektet. Formålet er, at ende ud i en undersøgelse omkring, hvornår og hvorvidt projekteringen for sikkerhedsstrategien inddrages i den generelle projektering. En af mine hypoteser, er at den kommer ind for sent og at problemerne løses undervejs på byggepladsen. En anden hypotese er, at de projekterende ikke har den fornødne viden omkring koordinering/rækkefølge af det enkelte arbejde. Formålet er at rådgive de studerende i en retning med mere fokus på sikkerhed under planlægning og udførelse. Dette skulle også gerne motivere de projekterende og udførende i en bedre retning. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Hvad forbinder man med sikkerhedsstrategi i byggeriets projekteringsfase, og hvilken indvirkning har den på sikkerheden, når man holder den op imod realiteten i udførselsfasen. Herunder udarbejdes en Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) med fordel omkring forebyggelse at essentielle arbejdsfare. Problemformuleringsspørgsmål: - Hvad er Sikkerhedsstrategi i bygge - anlægs projektering? Hvad og hvilken (beskrivende) - Hvilke begreber er der indenfor sikkerhedsstrategi? - Hvad er bygherrens pligter? - Sikkerhedskontrast mellem projektering/planlægning og udførsel/opfølgning Hvorfor (Undersøgende) - Projektering af sikkerhedsstrategi plan for sikkerhed og sundhed (PSS) - Sikkerhedskoordinering/planlægning som værktøj - Sikkerhedsstrategien og den indvirkningsgrad - Optimering af sikkerhedsstrategien via projekteringen Hvordan (diskussion, fortolkning) 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 6 af 43

1.4 Afgrænsning Når problemformuleringen læses, kan det måske antydes at undersøgelsen vil have til formål, at belyse de fysiske ulykker på selve byggepladsen under udførslen af byggeriet, det er ikke tilfældet. Alt omkring arbejdsulykker vil specialet ikke berøre. Den studerende vil derimod holde sig tæt op af overskriften; Sikkerhed i projekteringen. Herunder vil der redegøres omkring forståelsen omkring projektering af sikkerhedsstrategien, samt grundlag for dette. En del af sikkerhedsstrategien omhandler økonomiske aspekter, og vil derfor pga. finanskrisen have indvirkning, på den projekterende del omkring sikkerhed, derfor anses det, som en oplagt mulighed at opstille forskellige aspekter/undersøgelsesspørgsmål, for på den måde, at kunne se om økonomi og tid berører resultaterne af sikkerhedsstrategien. Som hjælp til dette vil der foretages interview på tegnestuer og byggeplads i lokal området omkring Aarhus. Der vil ikke som sådan redegøres for, hvad det koster i tal at projektere sikkerhedsstrategi, men mere hvilke resultater der kan opnås med de rigtige ressourcer. Som baggrund for specialets afsluttende del, vil der konkluderes ud fra de undersøgelser der er foretaget. På den måde er der tilegnet en opfattelse af emnet, og det holdes op imod det anvendte empiri og metode. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder De Primære informationskilder, der vil danne teoretisk grundlag og empiriske data vil være: 1. Byggeproces & arbejdsmiljø 2. Arbejdstilsynet (AT vejledningen) 3. Undersøgelser / interviews 4. Bygherres pligter (AT vejledningen) 5. Byggecentrum - http://www.byggecentrum.dk 6. Danske Ark - http://www.danskeark.dk/ Raadgiverjura/Aftalegrundlag/Ydelsesbeskrivelser/Arbejdsmiljoeraadgivning 7. Retsinformation.dk Internetsider og bøger vil være de primære kilder, hvori rapporten vil bærer præg af de primære kilders undersøgelser og erfaring på området. Den BK-studerende vil derudover arrangere interviews, som et korrespondanceled i den overordnede undersøgelse, ydemere vil interviews med fagfolk fra tegnestuer og byggeplads være med til at, fuldføre undersøgelsen på området. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 7 af 43

De sekundære informationskilder vil være: 1. Fagligt kompetente personer der har erfaring med projektering af sikkerhedsstrategi 2. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (Bar-ba) 3. Handicap organisationernes hus Med fagligt kompetente personer menes der erfaringsrige personer, der til dagligt har med projektering af sikkerhedsstrategi at gøre, herunder menes sikkerhedskoordinatorer for den projekterende og den udførende fase. Dette gøres for at få den skinbarlige sandhed fra erhvervslivet, for derefter at kunne holde det op imod de primære kilder, som er retningslinjerne, alt afhængelig af, hvor opdaterede de anvendte opslagsværker er, kommer det til at belyse, hvor der evt. er sket en skærpelse og hvor der er plads til forbedringer. Alt dette er med til at danne informationsgrundlag for specialet. 1.6 Valg af metode og empiri Valg af metode vil vægte på den kvalitative metode, som tager udgangspunkt i en række fællesbetegnelser, af videnskabelige undersøgelsesmetoder. Når den studerende inddrager denne metode, ønsker han at undersøge en række forhold inden for emnet, som er vanskelige at iagttage og måle. Frem for kvantitative metoder som bygger på målbare undersøgelser og kan kvantificeres i form af statiske metoder, hvor resultaterne præsenteres numerisk, og undersøgeren ser undersøgelsesfeltet som et objekt. Rapporten bærer præg af anvendelse, af flere forskellige metoder af data indsamling. Der vil både være henholdsvis primære og sekundære informationskilder. Fælles for begge er den kvalitative metode, i form af data indsamling fra internettet, bøger, organisationer og interviews. Det vurderes, at interviews er en essentiel mulighed for, at gå i dybden med emnet. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Specialet er overordnet opdelt i 3 delt struktur, hvori hovedafsnittet er yderopdelt i 3 dele; 1: Indledning af problemformuleringen 2: Hoved afsnit med: - Redegørelse - Analyse/undersøgelse teori behandling - Diskussion 3: Perspektivering/konklusion 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 8 af 43

Speciale rapporten vil bære præg af løsningskoncept i form af Enderuds model. Problem/Spørgsmål Analyse Teori lyse Tolkning Empiri/data Konklusion/besvarelse Figur 1 Enderuds model De fire dele er udgangspunkt i modellen idet de alle berører dele af specialeopgaven. Med mere arbejder de fire dele på tværs af hinanden, hvilket danner det overordnede resultat i opgaven. De fire dele anvendes på denne måde. 1. Problem/spørgsmål: I den indledende del bliver problemet præsenteret for læseren af opgaven. 2. Teori: Den redegørende del af opgaven. Teorien i den redegørende del er med til, at skabe forståelse af undersøgelsen, her gennemarbejdes teorien, så der i den senere bearbejdelse er skabt forståelsesgrundlag i opgaven. 3. Empiri/Data: I den analyserende del samles empiri og data, som en del af undersøgelsen, heri vil den primære empiri og data være interviews, samt udtalelser/artikler. Det indsamlede data vil blive afprøvet og holdt op imod det udarbejdede teori. Der vil i delkonklusionerne, konkluderes udfaldet af det opstillede data og teori. 4. Konklusion/svar: Den sidste, og fjerde del er toppen af kagen, hvor der følges op på dataindsamlingens resultater. Yderligere vil der i resultatet blive konkluderet og perspektiveret. Den BK-studerendes egen indsats, meninger, samt metode valg vil inddrages som del af konklusionen. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 9 af 43

2. Redegørelse sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen Redegørelsen består af rapportens hovedafsnit, som indeholder beskrivelser, analyser og argumentation, med henblik på at kunne belyse og dermed behandle rapportens emne. Det vil være her rapportens substans behandles. Herunder vil der redegøres for de undersøgelser den studerende har lavet, for at kunne besvare problemformuleringen. Heri vil det indsamlede empiri analyseres og alle påstande dokumenteres. Hovedafsnittet består af over- og eller underafsnit med hensigtsmæssige overskrifter i en logisk rækkefølge. Hvert afsnit indledes med ``meta teksk`` (tekst om teksten), redegørelsens afsnit afsluttes med delkonklusioner efter udvalgte emner. 2.1 Hvem er Bygherren og hvilke pligter har han vedr. sikkerheden i byggeriet? I dette afsnit vil der belyses, hvilke pligter bygherren har, i forbindelse med sikkerhedskoordineringen i bygge anlægsprojekter. Denne del af redegørelsen, er med til at danne forståelse for specialets overskrift (Sikkerhedsstrategi i byggeriets projekteringsfase) Her vil læseren tilegne sig viden omkring, hvilke forpligtelser bygherren skal indordne sig under iht. ydelsesbeskrivelsens nyeste udgave fra juni 2103, samt det nyeste rets-info. Bygherren betegnes, som den person eller juriske enhed (bygherre/klient/kunde), der beslutter og betaler for udarbejdelse af bygge-anlægsprojektet. Det kan, som bygherre være vanskeligt, at forestille sig, at et byggeri med dårlige arbejdsforhold, herunder menes belysning, nedstyrtningsfare, støj, dårlige adgangsveje, kan fremstille et byggeri i høj kvalitet med lang levetid og til en fordelagtig pris. På det grundlag går vi i nedenstående tekst ind og ser på bygherrens pligter med en hovedsagelig fokus omkring sikkerheden og strategien omkring dette. 2.1.1 Hvilke pligter har bygherren Bygherren har pligt til minimum, at opfylde de fire krav iht. arbejdsmiljøloven ved gennemførsel af et byggeri, ifølge fornævnte lov skal han: - Afgrænse byggepladsens fælles sikkerhedsforanstaltninger inden licitation - Koordinere sikkerhedsarbejdet på byggepladsen - Udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen - Anmeldelse af byggepladsen til arbejdstilsynet. ( www.arbejdstilsynet.dk 1 ) 2.1.2 Afgrænsning af fælles sikkerhedsforanstaltninger Bygherren har pligt til, at afgrænse og koordinere fælles områderne på byggepladsen, dette gøres i samarbejde med arbejdsmiljø koordinator (P) de skal i fællesskab angive hvilke, samt hvor og 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 10 af 43

hvornår i byggeriet der vil være en eller flere virksomheder beskæftiget samtidigt. Det skal ligge klart i udbudsmaterialets, Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) hvilken virksomhed der står for, at etablere, vedligeholde, fjerne forskellige sikkerhedsforanstaltninger fx færdselsveje, materiale depoter, installationer samt affaldshåndtering. Det skal tilføjes, at der ikke må laves aftaler med flere virksomheder om samme arbejde i samme område på samme tid, sker dette betragtes afgrænsningen som mangelfuld, udarbejdes en supplerende afgrænsning. Det har til fordel for både bygherre, og tilbudsgivere at, sikkerhedsopgaverne i fællesområderne er afgrænset og beskrevet i udbudsmaterialet, så alle udgifter til arbejdsmiljøet kan medregnes i tilbudspriserne. 2.1.3 Hvad er koordinering af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen Det er bygherrens pligt, at koordinere det fælles sikkerhedsarbejdet på byggepladsen, dette gøres i overensstemmelse, med udbudsmaterialets beskrivende del omkring planen for sikkerhed og sundhed. Det er bygherrens eget ansvar, at foretage sikkerhedsrunderinger på byggepladsen. Hvis der konstateres manglende sikkerhedsforanstaltninger, kontaktes arbejdsgiveren som ifølge afgrænsningen, har ansvaret for på det område, så fejlen kan udbedres. Bygherren har, som et led af koordineringen pligt til, at afholde ordinære sikkerhedsmøder en gang hver 14. dag. 2.1.4 Plan for sikkerhed og sundhed Bygherren har pligt til at sørge for at arbejdsmiljø koordinator (P) i projekteringen udarbejder en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed (PSS). En plan for sikkerhed og sundhed er en beskrivelse af, hvordan byggepladsen skal etableres, indrettes og hvordan arbejdet på pladsen skal foregå. Det er lovpligtig at udarbejde en PSS, såfremt et byggeprojekt omfatter flere arbejdsgivere med mere end 10 ansatte samtidigt. Nedenstående skema viser, hvornår der skal udarbejdes en PSS. Byggepladsens størrelse Arbejdes farlighed Flere arbejdsgivere med i alt 1-10 ansatte samtidigt Flere arbejdsgivere med flere end 10 ansatte samtidigt Almindelige sundheds- og sikkerhedsrisici Ikke krav om skriftlig plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Krav om skriftlig PSS Særligt farligt arbejde Figur 1 Bestemmelse vedr. PSS (egen tilvirkning) Krav om skriftlig PSS, men kun for det særligt farlige arbejde Krav om skriftlig PSS 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 11 af 43

Dertil skal det nævnes, at det er en god ide altid, at lave en PSS beskrivelse/journal, da formålet med en PSS er, at sikre at alle de folk der arbejder på byggepladsen har et godt arbejdsmiljø. En PSS er samtidigt et godt styrringsredskab til byggeledelse. Nedestående tabel viser med overskrifter, hvad en plan for sikkerhed og sundhed skal indeholde: PSS skal indeholder følgende: - Byggepladsens organisation (organisationsplan) - Byggepladstegning - Tidsplaner - Beskrivelse af eksisterende forhold og risici som følge af projektets udformning - Beskrivelse af byggepladsens færdsels- og andre fællesområder, herunder forhold vedr. orden og ryddelighed, inklusive snerydning, grusning og affaldshåndtering - Afgrænsning af områder med særlige risici, samt angive specifikke foranstaltninger vedrørende evt. særligt farligt arbejde - Procedurer for kontrol med sikkerhedsforanstaltninger - Beredskabs- og evakueringsplaner - Specifikke foranstaltninger vedrørende evt. særligt farligt arbejde (www.arbejstilsynet.dk 1 ). Uddybende forståelse, se bilag 03 2.1.5 Bygherrens varetagelse af arbejdsmiljøansvaret og koordinatorrollen Bygherrens forpligtelser træder i kræft, ligeså snart det i forventes, at to eller flere virksomheder skal udfører arbejde på samtidig. Såfremt det er tilfældet, gælder arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 a 5. februar 2013. Denne bekendtgørelse/fakta-blad giver gode råd, omkring bygherres forpligtelser, så han/hun kan leve op til bygherre bekendtgørelsen. Man kan som bygherre selv være med til at præge byggeprocessen, dette kan gøres i projekteringsfasen, i samarbejde med de projekterende, som tilrettelægger/planlægger byggeriet, dette vil blive uddybet i afsnittet omkring den projekterendes ansvar og pligter. Bygherrens rolle som arbejdsmiljøkoordinator i projektering og udførselsfasen er defineret i før nævnte bekendtgørelse, rollen kan overdrages til andre, men dermed ikke sagt, at bygherren giver afkast på ansvarsrollen. I sidste ende rammer det bygherren, hvis der opstår eventuelle forsømmelser (iht. arbejdsmiljøloven) det må derfor anses for bygherrens eget ansvar vedr. kvaliteten af det udførte arbejde. Bygherren har desuden det juridiske ansvar for, at PSS indeholder en tidsplan, som gør det muligt at gennemføre byggeprojektet på en forsvarlig måde. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 12 af 43

For at kunne håndtere koordinatorrollerne, skal bygherren gøre sig en række overvejelser omkring varetagelsen skal ske i egen organisation eller rollerne overdrages til eksterne konsulenter. I denne redegørelse tages der udgangspunkt i, at bygherren vælger at udbyde opgaven, når det er senariet skal opgaven kravspecificeres i forbindelse med en udbudssituations. Dette uddybes i næste afsnit der omhandler kravspecifikation ved udvælgelse af tildelingskriterier. Dette er med til at give et billede af, hvad bygherren skal besidde af kompetencer, hvis han havde valgt at beholde koordinatorrollen i egen organisation. Bygherren bør også gøre sig overvejelser om, hvilke kompetencer egen organisation bør besidde, når koordinatorrollen udbydes. Uanset om opgaven varetages i egen eller eksternt organisation, bør der altid være en person med ekspertise på området, så koordinatoropgaven til hver en tid kan kvalitetssikres i form at uddybelse, bedømmelse, og kontrol. Det anbefales, at bygherren leverer den nødvendige ekspertise på arbejdsmiljøområdet, så vedkommende under projekteringen af arbejdsmiljøforholdene, kan stille krav til indarbejdelsen allerede tidligt i forløbet, altså under tilrettelæggelsen dvs. før projektering. Dette kan ske internt i bygherrens egen organisation, eller ved at tilkoble rådgivere med viden på området. Jf. bekendtgørelse nr. 117 a 5. februar 2013 er dette ikke et krav, men derimod en rigtig god ide, og kan være værdifuldt i forbindelse med tilrettelæggelsen af det efterfølgende projekt. Alt dette er med til at bygherren opnår en god proces. Hvad forstås der med Koordinatorrollen? Koordinatorrollen er forbundet med to forskellige faser, den projekterende og udførende fase, og kan udarbejdes af to forskellige personer. Byggeprojekter kan udbydes forskelligt, og dette har derfor betydning for, hvordan projektet gennemføres og hvordan arbejdsmiljøansvaret fordeles i hver enkelt fase. Det er vigtigt, at bygherren tager stilling til koordinatorenes roller og ansvar. Han skal overveje, hvordan rollerne varetages i de forskellige faser og, hvordan overdragelse af viden finder sted. Med anvendelse er en sikkerhedskoordinator med ekspertise inden for varetagelse af projektering og udførselsfasen, er behovet for overdragelse af viden af mindre betydning. Vurderinger viser, at det kun sjældent er samme person der besidder de fornødne kompetencer, derfor skal bygherren gøre sig overvejelser om, hvordan viden og erfaringer fastholdes fra projekteringsfasen og frem til byggestart. I forbindelse med projekteringsfasen stilles det som krav, at udarbejdes en journal og senere udbygges til en logbog. Logbogen anvendes som et opfølgningsværktøj under projektering og udførelse. Det vil normalt være sikkerhedskoordinator (P) der har ansvaret for, at ajourføre fra projektering og frem til udførsel, hvor sikkerhedskoordinator (B) vil komme med input gennem byggeperioden, og han vil samle viden om drift og vedligeholdelsesfasen, under vejs ajourføre den projekterende sikkerhedskoordinator, og afleverer til sidst den samlede journal til kunden/brugeren. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 13 af 43

Bygherren bør lade projektets karakteristika og valg af udbudsform indgå i tilrettelæggelsen af koordinatorrollerne, i og med projekteringen i en evt. totalentreprise hyppigt forsætter ind i udførselsfasen, derfor vil koordinatorrollerne skulle adskilles i form af en skærpet definition af de enkelte roller. Totalentreprise projektering er en del af ydelsen hos den udførende, og der vil i højere grad være en glidende overgang mellem projektering og udførelse. Adskillelse af koordinatorrollen kræver derfor i høj grad en definering af, hvornår ansvaret overlades til sikkerhedskoordinator (B). Det vurderes, at der i totalentreprise kan være nytte af at placere koordinatorrollerne, og dermed ansvaret for sikkerhed og sundhed, tæt på totalentreprenøren, men der er også en risiko for, at interesser sammenblandes. Bygherren skal derfor i særlig grad være opmærksom på uafhængighedsprincippet og stille sine krav gennem udbudsmaterialet. (www.bygherreforeningen.dk ) 2.2.1 Hvilke udvælgelses & tildeling kriterier, stilles der til en arbejdsmiljøkoordinator? I dette afsnit redegøres der for, hvordan udvælgelse af sikkerhedskoordinatorer fremgår, samt hvilke kriterier der opstilles. Som grundlag for udvælgelse af sikkerhedskoordinator gælder arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. juni 2013 1 i kapitlet omkring udpegning af koordinator står der, at bygherren skal ved ethvert bygge- og anlægsprojekt, hvor forventningen om to eller flere arbejdsgivere, på byggepladsen samtidigt er indfriet, skal det sikres at der udpeges en eller flere personer, som lever op til de i 5 nævnte kompetencekrav (se figur 2), for uddybelse/visualisering af 5 se nedestående figur der viser kravene der stilles til sikkerhedskoordinatorer iht. små, mellem store, og store byggepladser. 1 I medfør af 37, stk. 2,3,4,5 og 6, 73, 1. pkt. og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 14 af 43

Figur 2 Krav til sikkerhedskoordinator 2.2 Den projekterende arbejdsmiljøkoordinators ansvar & forpligtede ydelser? Dette afsnit omhandler den projekterendes arbejdsmiljøkoordinators rolle, hans forpligtigelser, samt ydelser som han har bundet sig til. Arbejdsmiljøkoordinatorerne bliver udpeget af bygherren, og får overdraget opgaverne. Denne person, har dog ikke et selvstændigt ansvar i forhold til arbejdsmiljøloven. Bygherren kan således ikke overdrage sit bygherreansvar, men kun de praktiske opgaver. I det senere analyseafsnit, vil der kigges nærmere på, hvilke ydelser den projekterende arbejdsmiljøkoordinator har, holdt op imod hvordan de gribes an i praksis. 2.2.1 Hvilke pligter har arbejdsmiljøkoordinator (P): Arbejdsmiljøkoordinator (P) har pligt til at koordinere arbejdet omkring arbejdsmiljø i forbindelse med projektering, undersøgelse og udarbejdelse af bygge- eller anlægsprojekter. Ydermere skal han sørge for, at der bliver taget hensyn til sikkerhed og sundhed hermed i forbindelse med de arkitektoniske, tekniske og de organiske valg. Formålet er, at forebygge sikkerheds og sundhedsmæssige risici i udførelsesfasen, og ligeledes omkring vedligeholdelses og reparationsarbejdet efter ibrugtagningen af projektet. For at kunne dokumentere disse risici og forebyggelsesprincipper af før nævnte emner, kan koordinator (P) udarbejde en journal 2 samtidigt med, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed (PSS), hvor det i journalen fremgår som 2 Journal, indeholder følgende indhold, jf. bek. 117: Liste over særlige forhold vedr. sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til ved evt. fremtidige arbejder. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 15 af 43

en oversigt over alle arbejdsmiljøforhold der vil indgå i projekteringsfasen. Projekteringsovervejelserne og deres arbejdsmiljømæssige konsekvenser indarbejdes i plan for sikkerhed og sundhed og i journalen for efterfølgende reparations og vedligeholdelse arbejde. Som en del af arbejdsmiljøkoordinators (P) ydelser har han ansvaret for, at vurdere og beskrive, hvordan hver enkelt fase og deri enkelte arbejde skal tilrettelægges i forhold til hinanden, med det henblik, at arbejdet kan foregå sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 2.2.2 Hvilket ansvar har arbejdsmiljøkoordinator (P)? Arbejdsmiljøkoordinator (P) har ikke et selvstændigt ansvar efter arbejdsmiljøloven. Som tidligere beskrevet under bygherrens pligter er vedkommende alene ansvarlig over for bygherren. Arbejdsmiljøkoordinators (P) rolle kan med fordel defineres særskilt, herunder ansvarsbegrænsning. (www.danskeark.dk 7 ) 2.2.3 Hvad er arbejdsmiljøkoordinering under projektering? Ved et bygge eller anlægs projekt er koordinering af arbejdsmiljø under projekteringen omfattet af alle faser, det vil sige; dispositionsforslag, projektforslag, for-projekt (myndighedsprojekt), samt hovedprojekt. Arbejdsmiljøkoordinering omfatter alt det der har med de projekterende, rådgivere, projektering ved de enkelte leverandøre og entreprenører i forhold til evt. bygherre leverancer. 2.2.4 Hvad er arbejdsmiljøkoordinator (P)s, ydelser under projektering? Arbejdsmiljøkoordinator (P) er if. ydelsesbeskrivelsen bundet af en række koordineringsydelser mht. arbejdsmiljøforhold. For at give et bedre overblik over disse koordineringsydelser vil nedestående liste vise hvad arbejdsmiljøkoordinatoren skal koordinere. Han skal vise: Forundersøgelser Udpegning af særlige risici Udarbejdelse af liste over særligt farligt arbejde Kortlægning af arbejdsfaser og tidsforløb i forhold til særligt farligt arbejde og hensigtsmæssig udførelsesrækkefølge for at sikre et godt arbejdsmiljø Udpegning af arbejde, som skal udføres afskærmet fra andre arbejde, samt arbejde, som kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger, herunder pladsforhold og fremkommelighed Substitution af metoder, løsningsprincipper og materialetyper samt minimering af projektets risici Bidrag fra de projekterende med henblik på fremtidig drift og vedligeholdelse Risikovurdering af de detaljerede løsningers udførelse og udførelsestakt Udarbejdelse af udførelsestidsplan Etablering og drift af byggeplads, herunder trafik og færdselsforhold Dok.nr: 8-422 Side 10 af 22 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 16 af 43

Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltningerne i forhold til de udpegede entrepriser og leverancer, herunder fordeling af ansvar for sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder Bidrag til og koordinering af udbudsmateriale i forhold til arbejdsmiljø Fastlæggelse af krav om løbende kontrol i forbindelse med sikkerhed og sundhed Udover at koordinere ovenstående, skal arbejdsmiljøkoordinatoren (P) også udarbejde: Plan for sikkerhed og sundhed Journal for særlige forhold Arbejdsmiljøkoordinatoren (P) deltager desuden i de projekteringsmøder, hvori det har relevans el. omhandler koordinering af arbejdsmiljø. 2.2.5 Opsummering: http://www.bar-ba.dk/~/media/bar-ba.dk/bygherre-og-raadgivere/anbefalinger-om-bygherrensansvar-for-koordinering-af-arbejdsmiljoeet-i-byggeprojekter.pdf side 8-11 2.3 Hvad er sikkerhedsstrategi i projekterings-fasen og formålet med dette? Formålet med at udarbejde en sikkerhedsstrategi er, at man allerede i projekteringsfasen udarbejder risiko vurderinger af det arbejde der senere hen kommer til, at foregå på en kommende byggeplads. Det er vigtigt at man allerede i projekteringsfasen gør sig overvejelser omkring, hvordan et byggeri skal udføres, hvordan byggepladsen skal indrettes, og hvilken rækkefølge byggeriet skal opføres i. Grundlaget for et byggeri kan udføres hensigtsmæssigt korrekt, ligger allerede i de tidlige faser, hvor der koordineres med de projekterende parter, primære bygherre, projektledelse, og sikkerhedsledelsen. Sikkerhedskoordinator fra sikkerhedsledelsen er med fra dispositionsforslaget og frem til aflevering af byggeriet eller det bør han i hvert fald være, dette vil opgavens analyse vurdere, om dette rent faktisk også sker i praksis, eller tingene/udfordringerne tages, som de kommer. Sikkerhedskoordinatoren består undervejs med viden og erfaring omkring arbejdsmiljø og, hvordan et byggeri bør udføres med mindst mulig belastning både fysisk og psykisk. 2.4 Hvilket inden for sikkerhedsstrategien bliver nævneligt forbedret I dette afsnit vil rapporten redegøre for dele, inden for lovgivningen der senest er blevet ændret, og med hvilke formål. Under dette menes ved bygge-anlægsprojektering men kun i det omfang det vedr. projektering af sikkerhedsarbejde dvs. arbejdsmiljøloven, samt de bekendtgørelser der er med til, at uddybe loven. Ydermere vil der redegøres for de nye ændringer af fem bekendtgørelser. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 17 af 43

Arbejdstilsynet har for nyligt ændret i reglerne omkring sikkerhed på byggepladserne. Som konsekvens har både bygherrer, projekterende og entreprenører fået nye forpligtelser i form af bygge-og anlægsopgaver. 2.5.1 Baggrund for lov ændring Den 15. februar 2013 trådte en række ændringer i kraft af reglerne om bygherrens og rådgiverens pligter efter Arbejdsmiljøloven. Der blev stillet nye krav til både bygherrer, projekterende og rådgivere i flere af de bekendtgørelser, dette skal medvirke til at forebygge ulykker i byggebranchen. De fem nye bekendtgørelser, der trådte i kraft den 15. februar, er: - Bekendtgørelse om bygherrens pligter - Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser Ændringerne i de nævnte bekendtgørelser kommer efter 6 års behandling og forhandling med organisationerne i byggeriet. Organisationerne (BiD, FRI, Danske Ark samt arbejdsmarkedsorganisationerne) har gennem hele forløbet været enige med Arbejdstilsynet om disse ændringer. (Byggecentrum.dk) 2.5.2 De fem bekendtgørelser ændres I alt er der fem nye bekendtgørelsesændringer, der skal styrke sikkerheden på byggepladsen. Koordineringen og planlægning af byggepladsen er bl.a. blevet styrket med regler om obligatoriske opstartsmøder med de enkelte virksomheder, og deres arbejdsmiljøorganisation. Der skal også fremover gennemføres sikkerhedsrunderinger mindst hver 14. dag på byggepladser af en hvis størrelse. Endelig er der indført et krav om, at de enkelte virksomheder på byggepladserne skal instruere deres ansatte om aftaler vedrørende fællesområder og om indholdet i bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Virksomhederne skal som noget nyt orientere bygherren og koordinatoren, når de benytter underentreprenører på byggepladsen. 2.6 Opsummering: Arbejdstilsynet har i 2013 ændret i reglerne omkring sikkerhed på byggepladserne, dette på baggrund af seks års behandling og forhandling med organisationerne. Dette involverer parterne herunder, Bygherren, projektgruppen og entreprenørende, hvilket indebærer en række nye forpligtigelser. Dette har til formål at, styrke sikkerheden på byggepladsen. Koordineringen er forbedret ved b.la. regler om obligatoriske opstartsmøder, endvidere skal der fremover afholdes sikkerhedsrunderinger mindst en gang hver 14 dag. Yderligere stilles der krav til de enkelte virksomheder, om grundig, at instruerer deres ansatte omkring aftaler vedrørende fællesområderne samt indholdet af bygherrens Plan for sikkerhed og sundhed, desuden skal 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 18 af 43

virksomhederne informere bygherre og sikkerhedskoordinatoren ved anvendelse af underentreprenører. http://www.bar-ba.dk/~/media/bar-ba.dk/bygherre-og-raadgivere/anbefalinger-om-bygherrensansvar-for-koordinering-af-arbejdsmiljoeet-i-byggeprojekter.pdf s. 11 3. Analyse - behandling af teori/undersøgelse Den BK-studerende fulgte sin strategi med indsamlingen af data, med at redegøre for, sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen, hvad det betyder, hvad det indebære, hvordan det fungerer i praksis og hvordan der på området er plads til forbedringer. I undersøgelsen trækkes teorierne ud af teoriafsnittet. Der er i teoriafsnittet defineret en række faglige begreber, som er med til, at danne grundlag for udformningen af de efterfølgende undersøgelsesspørgsmål. Meningen er, at fastholde en del af de afgrænsninger undersøgelsesspørgsmålene ligger op til. Dette er med til, at ind skærpe analysen/undersøgelsens omfang. De faglige begreber vil være med til, at systematisere besvarelserne. Spørgsmålene var udformet sådan, så de lagde op til uddybende besvarelser/forklaringer. Yderligere opdeling af spørgsmålene er med til at besvare undersøgelsens overordnede problemstilling. Til sidst sammentrækkes besvarelserne fra teoriafsnittet med besvarelserne fra projekterende sikkerhedskoordinator ude fra praksis. 3.1 Sikkerhedskoordinator (P) tiltrædelse samt indvirkningsgrad Afsnittet her vil det belyse, hvornår sikkerhedskoordinator (P) implementeres i projekteringsfasen og hvilken indvirkningsgrad vedkommende har. For bedre at kunne besvare ovennævnte overskrift, er der foretaget interview med en projekterende sikkerhedskoordinator på et stort sygehusprojekt i Skejby ved Aarhus. Meningen er, at se hvordan sikkerhedskoordinatoren er involveret i projekteringen af sikkerhedsstrategien og hvor stor indvirkningsgrad koordinator (P) har. I analysen granskes der på, hvordan den projekterende sikkerhedskoordinator og hans sikkerhedsstrategi implementeres i praksis. På DNU projektet valgte de, at udarbejde et tresiders overdragelses dokument, Meningen med dette var, at sætte spillereglerne op imellem parterne, dvs. mellem sikkerhedsorganisationen og bygherren. I overdragelsesdokumentet står de beføjelser sikkerhedsgruppen har stillet som retningslinjer igennem projektet. Beføjelserne anskueliggør, hvornår koordinatoren kan gøre sådan og sådan, og hvornår er det bygherren der skal træde til, dette gør at reglerne hele tiden står klart for begge parter, og dermed undgås svigt på området omkring sikkerhed i projekteringen og i byggeperioden. 3.2 Implementering af sikkerhedsstrategi kontra overdragelse til byggepladsen I afsnittet omkring implementering af sikkerhedsstrategi og overdragelse til sikkerhedskoordinatoren på byggepladsen, vil der blive kigget på plan for sikkerhed og sundhed, 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 19 af 43

hvordan den bør behandles og hvordan den anvendes, dette ses ud fra observationer fra en praksis. Yderligere vil der i dette afsnit undersøges, hvordan overdragelsen af sikkerhedsstrategien fungerer, når den tages i brug i udførselsfasen, samt håndtering af ændringer og ajourføring. Om muligt vil rapporten bevæge sig uden for den rapport overordnede problem formulering, men dette er med til at følge op på, håndteringen af koordinering og sikkerhedsstrategien i udførselsfasen, dette giver samtidig viden og erfaring til, hvordan man håndterer samme emne i projekteringsfasen. 3.2.1 Sikkerhedsstrategi/Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) (projekterende fase) Sikkerhedskoordinering og den tilhørende Plan for sikkerhed og sundhed, samt hvor meget det fylder i projekteringsfasen, kan ikke måles i tal, men ud fra erfaringer fra DNU projektet og observationer fra tiden, som praktikant på projektet, ud fra det bør arbejdsmiljøkoordinering/sikkerhedskoordinering respekteres og implementeres i den daglige projektering. Senere i rapporten vil der kigges på, hvordan den projekterende sikkerhedskoordinator visualiserer sin indvirkningsgrad i den daglige projektering. 3.2.2 Overdragelse af sikkerhedsstrategi kontra anvendelse (udførsels-fasen) I overdragelse af sikkerhedsstrategien udarbejder arbejdsmiljøkoordinator (P) dokumentation til bygherren for udført arbejdsmiljøkoordinering i relation til metoder, udførelsestidsplaner, tekniske hjælpemidler, tilgængelighed, pladsforhold, sikkerhed og logistik samt grænseflader for entrepriser. Dokumentationen kan omfatte mødereferater og tjeklister samt anden aftalt dokumentation. Plan for Sikkerhed og Sundhed for arbejdets udførelse. Journal, med en liste over særlige forhold, der bør tages hensyn til ved byggeriets eller anlæggets fremtidige drift og vedligeholdelse. Arbejdsmiljøkoordinator (P) sikrer, at dokumentation, herunder Plan for Sikkerhed og Sundhed og Journal, overdrages til bygherren efter projektering, dog skal dette senest foregå inden udførelsens start. Overdragelsen kan eventuelt ske til arbejdsmiljøkoordinator (B) som bygherren selv har udpeget. Bygherren sikrer overdragelsen fra arbejdsmiljøkoordinator (P) til (B) Her udarbejdes et overdragelsesdokument i form af rådgiveraftalen, som beskriver: Navn på person der er arbejdsmiljøkoordinator Kompetencer som arbejdsmiljøkoordinatoren skal oppebære om koordineringen omfatter såvel projekterings- som udførelsesfasen, herunder angivelse af hvornår koordineringsopgaven starter og slutter Ydelser som arbejdsmiljøkoordinatoren skal levere Tidspunkter for de enkelte ydelser Bemyndigelse som bygherren giver til arbejdsmiljøkoordinatoren Andet relevant for projektet 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 20 af 43

3.2.3 Ajourføring af PSS Plan for sikkerhed og sundhed I byggeperioden skal arbejdsmiljøkoordinator (B) arbejde videre med den af arbejdsmiljøkoordinator (P)s overdragede sikkerhedsstrategien. I det forstås ifølge Bygggeproces.dk at der skal foreligge en ajourføring af Plan for sikkerhed og sundhed, dette skal ske løbende igennem hele byggeperioden, det skal altid fremstå, hvordan byggepladsens arbejdsmiljøorganisation ser ud. Det skal stå tydeligt, hvem der ved de enkelte arbejdsgivere indgår i organisationen, derudover skal det hele tiden stå tydeligt, hvem der repræsenterer de enkelte arbejdsgivere og hvem der sidder med i arbejdsmiljøorganisationen ved sikkerhedsmøderne som afholdes mindst en gang hver 14 dag. Det er arbejdsmiljøkoordinator (P) der udarbejder PSS, hvorefter den overdrages til byggepladsen, her forligger det Koordinator (B) at ajourfører PSS, med det menes organisationsplan, byggepladstegning, samt hovedtidsplan, denne ajourføring sker i takt med, at byggeriet skrider frem eller der sker ændringer. Ved bygge/sikkerhedsmøderne gøres der status for planen, som et fast punkt på dagsordenen. Dette, som et led af en kvalitetssikring, og løbende optimering af sikkerheden og derved forebyggelse af arbejdsskader/ulykker. Yderligere er det (P) der udarbejder Journalen over de områder ved fremtidige arbejde, der bør tages hensyn til, herved skal det forstås, som det arbejde der foregår omkring drift og vedligeholdelse af det færdige byggeri. Journalen udarbejdes under projekteringen og opdateres ved projektændringer under udførelsen med tilsagn fra (B). 3.2.4 Beskrivelse af ændringer i PSS med tilhørende eksempel fra det virkelige liv Der kan igennem byggeperioden opstå forskydninger i tidsplanen/arbejdsprocesserne, det kan have konsekvenser for arbejdet i fælles områderne. Det er vigtigt at få alle ændringer indføjet i PSS, herunder: Nye fællesområder Risici for at udsætte andre for skadelige påvirkninger fra støv, støj eller særligt farlige arbejder m.v. Ændret anvendelse af stilladser, fx brug af reklamer på store facadestilladser, hvilket kan kræve betydelig bedre fastgørelse end forudsat efter udbudsmaterialets angivelser Det er vigtigt, at der til enhver tid fremgår af PSS, hvem der har ansvar for de forskellige foranstaltninger i fællesområderne, dette fastlægges allerede udbuddet, hvor den projekterende sikkerhedskoordinator har specificeret, hvilke entreprenører der har ansvaret for de enkelte opgaver. Ændringer i PSS og tidsplanen kan derfor resultere i om koordinering, dette bør tages op til sikkerhedsmøderne. Det anbefales, at alle ændringer i PSS beskrives i referater fra de ordinære sikkerhedsmøder, som afholdes mindst en gang hver 14. dag. Så en forudgående eller efterfølgende behandling kan i værksættes. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 21 af 43

Sikkerhedskoordinator Lars Wegner udtaler at: Hvis der skal ændres noget i PSS ude ved på DNU projektet, så skal det virkelig være noget der gør, at projektet ændre form eller på anden måde kommer til at se anderledes ud, eller der gribes anderledes an mht. udførslen. Plan for sikkerhed og sundhed skal ses som overordnede sikkerhedsstrategi for projektet, og som viser, hvordan bygherren sikrer, at der er adgang til og fra byggepladsen, samt at stilladser kan opstilles de forskellige steder og at der er plads til de køretøjer og isenkram. Bygherren i samarbejde med sikkerhedskoordinatoren tænkt over, hvor henne i bygningen der er farlige forhold og hvor flere entreprenører skal arbejde på samme tid, og hvem der har opgaven omkring de fælles sikkerhedsforanstaltninger. Disse ting er hovedessen i plan for sikkerhed og sundhed. Så hvis fx vinduerne ændres fra en størrelse til en væsentlig større type, og derved væsentlig større isenkram. Til håndtering af disse andre typer vinduer, er det nødvendigt, at gå ind og kigge på om det berører byggetidsplanen, så der kan komme styr på, om de vinduer skal ind i bygningen noget før, eller inden råhuset lukkes for meget. Her kunne der formentlig opstå en projektændring. Men at ændre døre eller en farve er det fuldstændig lige meget. Yderligere eksempel på projekt ændring kan der læses om i (Bilag 6 interview, med sikkerhedskoordinator og den BK-studerende, transskriptions s. 5-6) 3.3 Delkonklusion: Det kan konstateres, at ved implementering af arbejdsmiljøkoordinator (P), udarbejdes et overdragelsesdokument, hvori der er beskrevet de beføjelser/spilleregler sikkerhedsgruppen stiller overfor bygherren, meningen er at have en række retningslinjer igennem projektet. Hvornår det er koordinatorens ansvar for en opgave og, hvornår det er bygherre der træder til. Sådan opnås det bedste resultat omkring sikkerhedskoordineringen. I overdragelsen af sikkerhedsstrategien til bygherren afleveres den udførte arbejdsmiljøkoordinering i relation til metoder, udførselsplaner, tekniske hjælpemidler, tilgængelighed, pladsforhold, sikkerhed, logistik, samt grænseflader for de enkelte entrepriser samt dokumentation i form af mødereferater og tjeklister, ydermere en plan for sikkerhed og sundhed omkring arbejdes udførsel. Dette afleveres til arbejdsmiljøkoordinator (B) senest, inden udførslen påbegyndes. Plan for sikkerhed og sundhed, anvendes som et styrringsværktøj, til at fortælle, hvor henne den enkelte entreprenør og håndværker har sine arbejdsopgaver samt, hvilke arbejdsmiljømæssige sikkerhedsforanstaltninger der hører til de opgaver. Så alle ved hvem der gør hvad og hvornår. 3.4 Hvordan har man på DNU projektet implementeret sikkerhedskoordinatoren? For at kunne forstå, hvilken indvirkningsgrad den projekterende sikkerhedskoordinator har i et projekt som Det Nye Universitetshospital i Skejby. Rapporten vil se på, hvordan de på projektet i Skejby har valgt at, anvende sikkerhedskoordinatoren og ligeledes, hvilken indvirkningsgrad han 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 22 af 43

har i projekteringen af byggeriet. Til det svarede han bl.a., at han er med på banen allerede i de tidlige faser, med det menes der, at Lars og hans team allerede i starten at projekteringen, har opsat en række ramme krav for de enkelte bygningsdele. Det kaldes også typiseret bygningsstruktur. Dvs. sikkerhedskoordinatoren gik ind og kiggede på, hvor mange typer af det samme arbejde der vil blive gentaget i byggeriet. Et eksempel kunne være indvendige lette gipsskillevægge som projektet indeholder rigtig mange m² af, her har de været inde og sige, at hver gang man har den her type væg, så skal den udføres på den her måde, og hver gang de har en anden type skal den udføres på den her måde, når vi har facade vægge skal du udføres på den her måde, og når man støber insitu støbte etage dæk, ja så skal de udføres på denne måde og den her slags armering og den her opbygning. Dette er med til, at alle de generelle ting er fastlagt fra starten og indskrevet i Plan for sikkerhed og sundhed, alle disse ting godkendes af bygherren, så hans kan stå inde for det overordnede ansvar, som han bærer som den rolle han har. Fx blev det vurderet fra koordinatorens side, at der skulle udføres eks antal m² slidlag, og det bestemmes, at det ikke måtte lægges ud med skovl, og mørtlen til blandemaskinen måtte ikke skovlen med håndkraft, men skal foregå med vognbøre med kabeltræk, for at tilgodese arbejdernes arbejdsmiljø på byggepladsen. Disse generelle ting/principper, kaldes forebyggelsesprincipper og på DNU projektet er de skrevet ind i udbudsmaterialet. (Bilag 6 interview, med sikkerhedskoordinator og den BK-studerende transskriptions s. 2-3) 3.4.2 Indvirkningsgrad i byggeriets projektering For at synliggøre indvirkningsgraden for sikkerhedskoordinatorrollen, blev Lars Wegner spurgt om han kunne give et eksempel på, hvordan sikkerhedskoordinatoren påvirkede projekteringen af byggeriet i Skejby. Lars Wegner kom med et eksempel på hans rolle, hvor han lavede en ændring af det projekterede materiale fra landskabsarkitektens side. Det drejede sig om drift og vedligehold, i forbindelse med udvendige vindues pudsning i atrium gårdene. Her var der i journalen beskrevet, at der på DNU projektet skal pudses vinduer 2 gange om året, dette skal gøre fra jorden, da der ikke er andre muligheder med fx anvendelse af Gondol ned fra taget. Terrænet i atriumgårdene langs bygningerne er projekteret med skrående terræn. Her gik sikkerhedskoordinatoren ind og sagde, vinduespudsningen skal foregå fra jorden, så må terrænet ikke skråne, for det er ikke de optimale forhold, at arbejde under for en vindues pudser, så her må landskabsarkitekten ind og projektere om, for gør han ikke det, kan det falde tilbage på bygherren økonomisk, hvis arbejdstilsynet nu skulle kigge forbi, og se arbejdsforholdene ikke var korrekte. (Bilag 6 interview, med sikkerhedskoordinator og den BK-studerende transskriptions s. 11-12) Ved generel projektering bør sikkerhedskoordinatoren sidde med til alle projekteringsmøder, dette er der en ide om, at dette ikke er nødvendigt, og det menes, at være ressourcespild, for at be- og eller afkræfte dette, blev Lars Wegner konfronteret med førnævnte formodning, for at 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 23 af 43

høre, hvad hans holdning og mening var omkring dette, hvortil der blev svaret, at der ikke var nogen grund til, at en allerede presset sikkerhedskoordinator skal sidde med til alle møder, medmindre det omhandler emner der relaterer til koordinering af arbejdsmiljø samt sikkerhed. Projekteringsmøder der for eksempel omhandler farver i byggeriet eller lign. det har ikke relevante relationer til indkaldelse af sikkerhedskoordinatoren til unødvendige møder, derved udnytter de på DNU projektet deres ressourcer bedre og på en mere rentabel måde. Så formodningen holdte stik, sikkerhedskoordinatoren understøtter formodningen der var, og man bør i andre projekter kun anvende sikkerhedskoordinator (P) i det omfang koordineringen omhandler sikkerhed og sundhed, dette vil give en positiv ressource udnyttelse, og dermed være med til, at flytte fokus til de rette steder og på den måde forebygge sikkerhedssvigt. (Bilag 6 interview, med sikkerhedskoordinator og den BK-studerende transskriptions s. 3-5) 3.5 Hvordan forholder den projekterende koordinator sig i byggeperioden? Der er en underen omkring, hvordan den projekterende sikkerhedskoordinator forholder sig byggeperioden. For at synlige gør dette, visualiseres der i nedenstående afsnit en figur. Der vil i det kommende afsnit kort fortælles overordnet om faserne frem til aflevering, inklusiv inputs fra erhvervslivet. Byggebranchen deler byggeprocessen i seks forskellige faser der går fra ideen, til den færdige bygning tages i brug. Alle faser med sine egne beslutninger der skal fortages, yderligere har arbejdsmiljøkoordinatoren nogle konkrete opgaver han skal løse. Det er ledelsens opgave at sikre, at den lokale arbejdsmiljøorganisation inddrages. Det må anses som en god idé, at arbejdsmiljøgruppen er direkte med i byggeudvalget, dette er dog ikke et krav ifølge loven. Nedenstående figur viser kendetegn for de enkelte faser, samt tilhørende arbejdsmiljø opgaver. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 24 af 43

Figur 3 - Byggeriets 6 faser og deres kendetegn. (arbejdsmiljoweb.dk) Forløbet vil ikke altid forløbe sådan som det det er planlagt Der kan igennem forløbet opstå uforudsete problemer/udfordringer kan forekommer og derved skabe behov for ændringer. Åbenhed omkring beslutningsprocessen samt positiv kommunikation mellem alle involverede parter er derfor meget vigtigt, når der skal vedtages nye beslutninger. Ovenstående figur 3 viser i slutningen af fase 4, at der rundes af med, at skrives kontrakt med licitations vinder/entreprenøren og fase 5 kan påbegynde, det er her, selve byggeriet starter dette også kaldet byggerioden, her rykker entreprenører og håndværkere ind på pladsen, og sikkerhedskoordinator (B) aktiveres i byggeriet efter overdragelse fra den projekterende sikkerhedskoordinator. Samarbejdet mellem de to koordinatorer anses for, at være vigtig da det er 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 25 af 43

(P) der har udarbejdet sikkerhedsstrategien, og det er (B) der følger op på den, og søger for byggepladsen styres efter sikkerhedsstrategiens regler. I forbindelse med rapportens forudgående interview mellem den studerende og sikkerhedskoordinator Lars Wegner, blev der stillet spørgsmål omkring; hvordan samarbejdet mellem de to koordinatorer var, og hvordan Lars ser vigtigheden af samarbejdet mellem de to? Hvortil han svarede: Jo altså samarbejdet er jo kanon vigtig fordi, at nogle gange når man rent fysisk begynder at bygge, så er der nogle ting, hvor (B) tænker, Hvordan var det lige, at der var tænkt her i projekteringen? Der kan han tage fat i mig som projekterende sikkerhedskoordinator, og spørger jamen, hvordan var det lige der var tænkt her og er det denne her måde vi har beskrevet at vi vil ha det.? Der kan jeg så sige jeg ved der står sådan i beskrivelsen, og det der er taget med under murens arbejde og det der er med under gips arbejdet. Man kan sige der, hvor vi så kan arbejde sammen er, hvis der nu popper noget uventet op i nogle af processerne, så samarbejder vi på den måde, at sikkerhedskoordinator (B) rapportere til (P) og så det vigtig der tages højde for det, så det samme ikke sker andre steder i byggeriet. På den måde undgår man, at de til sikkerhedsmøderne ikke kommer til, at snakke om de samme ting igen og igen. Så går jeg ind som den aktive koordinatorrolle der er tillagt (P), hvor han kommer på banen og kan sige, at de og de ting poppede op på den og den bygning det bliver i nød til, at have fokus på de andre bygninger/projekter. 3.6 Delkonklusion Igennem observationer fra praktik perioden og gennem interview med en projekterende sikkerhedskoordinator på et større projekt, hvor der også var tilknyttet en sikkerhedskoordinator på selve byggepladsen. Kan det ses, at fordelen i, at det er den samme koordinator der står for projektering koordinator (P) og for udførsel koordinator (B) kan give et muligt bedre byggeforløb, dog ikke på projekter som DNU, det er ikke menneskelig muligt i projekter i den kaliber. 4. Diskussion I dette diskussions afsnit vil der diskuteres udbyttet af interview med relation til problemformuleringens essens, hvori der vil belyses teorier holdt op mod erfaringer fra erhvervslivet, og på den måde synliggøre problemerne omkring projekteringen af sikkerhedsstrategien. Efter udtalelser fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg og Arbejdstilsynet, oplyses det, at koordinering og håndtering af sikkerheden på DNU projektet i Skejby er klassens pæne dreng, dvs. de er et rigtig godt og pænt eksempel på, hvordan et byggeri 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 26 af 43

bør håndteres, mht. arbejdsmiljø, håndtering og koordinering af sikkerheden. Derfor anses det som en god og valid kilde at bruge. Der tages her i diskussion, udgangspunkt i et interview med den projekterende sikkerhedskoordinator på DNU projektet i Skejby, Lars Wegner. Lars Wegner, har en baggrund ved som murer, ydermere har han været tilsynsførende ved arbejdstilsynet i 12 år, og så har han været sikkerhedschef ved entreprenørfirmaet, NCC i en årrække og nu er han projekterende sikkerhedskoordinator på Danmarks historiens hidtidige største sygehus projekt, Det Nye Universitetshospital (DNU). 4.1 Hvordan er projektering af sikkerheds stratetiske foranstaltninger optimale? Tid/planlægning: Er en stor del, og yderst vigtighed grundet, at byggebranchen stadigvæk er presset på tid og økonomi, ses det er derfor vigtigt, at den valgte projekt og byggeleder har en god mavefornemmelse og har forståelse for samarbejdet med entreprenørende, at udarbejde en realistisk tidsplan. På et stort sygehus projekt i Skejby ved Århus nord valgte man, at satse hårdt på planlægningen, projektet er delt op i tre stor entrepriser, en aptering, råhus, og en teknikentreprise, disse tre har dertil hørende underentreprenører. Det var ønsket at kun en storentreprenør skulle befinde sig på stedet af gangen. Dette kan konstateres, at have været en udfordring, og det har derved været svært at efterleve deres egne forventninger 100 procent. Meningen med dette er, at det undgås, at have den her sammenblanding af håndværkere på samme sted på samme tid. Der har været konsekvenser ved at koordinere byggeprojektet på denne måde, det har givet en negativ forlængelse af byggeperioden på tre måneder, dette har bygherren dog accepteret og godkendt. Større rådgivende ingeniør firmaer som laver sådan nogle projekter som det ude i Skejby, har de sådan nogle tommelfinger regler, eller omregningsmodeller, for hvad man fysisk kan nå på en dag, dette kunne man med fordel godt anvende andre steder, det må man antage. (Bilag 6 interview, med sikkerhedskoordinator og den BK-studerende transskriptions s. 8) Når man presset entreprenørende på økonomi og tid, så må man antage at det er altså ikke den optimale måde at bygge på. Det vurderes ud fra udtalelser af fagfolk fra DNU projektet og deres tidligere baggrund i byggebranchen, at nogle entreprenører presset så hårdt på tid og økonomi, at de simpelthen opgiver, at byde på byggeprojekter. Nul ulykker: At der i projekteringsfasen belyses alle de sikkerhedsmæssige risici der måtte være i et byggeri taget op diskuteres og behandles, så man nedsætter risici for ulykker pga. dårlig koordinering i projektet tidligere faser. Yderlige er det vigtigt at der i byggeperioden, er afsat 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 27 af 43

tiltrækkelig tid til det enkelte arbejde, dertil skal der søgers for, at byggepladsen er indrettet forsvarligt og sikkerhedsmæssigt korrekt. Det er desuden vigtigt at sikkerhedskoordinatoren er synlig på byggepladsen, i form af sikkerhedsrunderinger og tilsyn ugeligt, så de på pladsen arbejdende ikke glemmer, at tænke på sikkerheden. Økonomi: Den BK-studerende konstatere i gennem interviewet, at udbudsformen er med til at danne det overordnede bygge-flow og kvaliteten af byggeriet, det er ikke altid det er bedst, at byggeprojekter der er udbudt til laveste pris er bedre og billigere end fx byggeprojekter der er udbudt til mest fordelagtige pris. Laveste pris kan også resultere i lavere kvalitet. 4.2 Hvordan kan sikkerhedsstrategien optimeres inden overdragelse til udførsel og hvordan? Forbedring med henblik på sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen. I dette afsnit vil det diskuteres, hvordan sikkerhedsstrategien i projekteringsfasen kan optimeres, med det vil der i nedenstående tekst beskrives mulige løsninger. På et spørgsmål til Lars Wegner omkring, hvorledes han mener der kan optimeres om på området omkring projektering af sikkerhed udtaler han at, der helt klart i bygherre bekendtgørelsen, skulle være en præcisering af, hvad en koordinator i projekteringsfasen skal lave og hvordan det skal synliggøres, skal der ligge en logbog eller skal der ligge en granskningsrapport? Så der på en eller anden måde ligger en form for tilkendegivelse, så koordinatoren kan sige, at vedkommende har set de og de tegninger og godkendt sådan og sådan. I dag er der ikke sådanne krav. På DNU projektet i Skejby, Sidder Sikkerhedskoordinator (P) og koordinere sikkerhedsstrategien. han sidder og koordinere/projektere sikkerhedsarbejdet, på samme måde som der gøres ved projektering af selve bygningen. Sikkerhedskoordinatoren er med fra start og sidder med til de møder hvori arbejdsmiljøet bliver omhandlet, hvilket på baggrund af tidligere teori må anses som en god ting, at sikkerhedskoordinatoren kommer ind i projekterings fasen allerede i de tidlige faser og her menes allerede i initiativ fasen altså den første fase, det er her sikkerhedskoordinator (P) klarligger betydningen af sikkerhed og godt arbejdsmiljø yderligere at give de forskellige parter inspiration indsigt og viden om samme. Der er studset over, hvorfor der ikke findes nogen former for kvalitetssikring/kontrol af sikkerhedsprojekteringen herunder også ved overdragelse til den udførende. Til det går udtalelserne på at stramme lovgivningen, for der er jo ikke noget til hinder for, at man lovgivningsmæssigt overfor bygherre bekendtgørelen, os strammer op på, at bygherren skal have styr på samtlige entreprenører herunder også sine underentreprenører, så han ved hvem han har på banen, for som det er i dag ved han ikke altid dette. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 28 af 43

4.2.1 Løsningsforslag til forbedring af sikkerhedsprojektering For eventuelt, at kunne effektivisere projekteringen i byggeriet omkring koordinering af sikkerhed, blev der i interviewret med Lars Wegner spurgt ind til, Hvordan han mener man kunne gøre for at optimere sikkerhedsprojekteringen, med henblik på at gøre overdragelsen fra projektering til byggepladsen mere optimal. Til det udtaler Lars Wegner: At han forestiller sig, at der skulle ligge et eller andet formeldt dokument, som man gav videre til ham som var sikkerhedskoordinator i udførselsfasen. Der foreligger pt. Ikke nogle Forms krav omkring dette, hvilket kunne være meget godt. Og så skulle det foreligge den projekterende sikkerhedskoordinator, at udarbejde en logbog, over emner der har været berørt igennem projekteringsfasen, dette kunne vedkommende så overdrage til sikkerhedskoordinatoren for udførselsfasen, for ved dette tiltag, ville man være i stand til at lokalisere, hvilke emner/bygningsdele, der er blevet vendt og drejet fx Vinduer, hvor man kunne sige; jamen dem har vi været inde og snakke om, det er blevet vendt og drejet så det er klarlagt, hvilke arbejdsmiljømæssige foranstaltninger der skal tages højde for og ikke mindst er der taget stilling til, hvordan man skal montere og vedligeholder disse vinduer. Som det er nu er der ingen overdragelse, her mener han, at lovgivningen godt kunne gå ind og forenkle dette. Sammentidligt vil det spare diskussionerne omkring, hvordan arbejdsbyrderne skal udføres. yderligere kunne man måske også stramme lovgivningen, der er jo ikke noget til hinder for, at man lovgivningsmæssigt i bygherre bekendtgørelen, os strammer op på, at bygherren skulle have styr på samtlige af sine entreprenører herunder også sine underentreprenører, så han ved hvem han har med at gøre, det ved han ikke særlig ofte i dag. Erklæring af risikobehæftede forhold for alle byggesager: Indførelse af en regel om, at for alt byggeri skal der afleveres erklæringer til bygherren om risikobehæftede forhold, dette kan være med til at, motivere de projekterende og få bygherrer til at fravælge risikobehæftede løsninger dette må anses som en grundlæggende sten i projekteringen af et kommende byggeprojekt. Disse erklæringer kunne vedlægges som dokumenter i byggesagen med henblik på opnåelse af byggetilladelse fra den lokale kommune. 4.3 Delkonklusion: Det må konstateres at det er vigtigt man får sagt over for bygherre, minebeføjelser går hertil, og hvis det er derudover, så er det bygherres der skal træde til. Det giver god mening, man bruger krudt på det i starten af projekteringen. Så man har ikke en mudderet aftale inden man går i gang. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 29 af 43

5. Konklusion og perspektivering Konklusionen opsummerer rapportens hovedemner/delkonklusioner og giver svar på spørgsmålene som er stillet i problemformuleringen. Hypoteser fra indledningen vil blive be- eller afkræftet. Konklusionen indeholder en kritisk vurdering af resultaternes brugbarhed med eventuelle forbehold. I den forbindelse vil den studerende evaluere sin egen fremgangsmåde, med sit valg af empiri og sit valg af teori. Den studerende vil yderligere, reflektere over sin anvendelse af teori, indsamlingsmetode. 5.1 Specialets Problemformulering Hvad forbinder man med sikkerhedsstrategi i byggeriets projekteringsfase, og hvilken indvirkning har den på sikkerheden, når man holder den op imod realiteten i udførselsfasen. Herunder udarbejdes en Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) med fordel omkring forebyggelse at essentielle arbejdsfare. 5.2 konklusion på problemformulering Nedestående tekst er specialet besvarelse på problemformulering. Arbejdstilsynet har i 2013 ændret i reglerne omkring sikkerhed på byggepladserne, dette på baggrund af seks års behandling og forhandling med organisationerne. Dette involverer parterne herunder, Bygherren, projektgruppen og entreprenørende, hvilket indebærer en række nye forpligtigelser. Dette har til formål at, styrke sikkerheden på byggepladsen. Koordineringen er forbedret ved b.la. regler om obligatoriske opstartsmøder, endvidere skal der fremover afholdes sikkerhedsrunderinger mindst en gang hver 14 dag. Yderligere stilles der krav til de enkelte virksomheder, om grundig, at instruerer deres ansatte omkring aftaler vedrørende fællesområderne samt indholdet af bygherrens Plan for sikkerhed og sundhed, desuden skal virksomhederne informere bygherre og sikkerhedskoordinatoren ved anvendelse af underentreprenører. Det kan konstateres, at ved implementering af arbejdsmiljøkoordinator (P), bør der udarbejdes et overdragelsesdokument, hvori der er beskrevet de beføjelser/spilleregler sikkerhedsgruppen stiller overfor bygherren, meningen er at have en række retningslinjer igennem projektet. Dette skal være med til, at anskuelig gøre, hvornår koordinatorens har ansvar for en opgave og, hvornår det er bygherre der skal træde til. Sådan opnås det bedste resultat omkring sikkerhedskoordineringens overdragelse. Det må konstateres at være vigtigt, at man fra start får sagt over for bygherre, jamen mine beføjelser går hertil, og hvis det er derudover, så er det bygherres der skal træde til. Det giver god mening, man bruger krudt på det i starten af projekteringen. Så man har ikke en mudderet aftale inden man går i gang. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 30 af 43

I overdragelsen af sikkerhedsstrategien til bygherren afleveres den udførte arbejdsmiljøkoordinering i relation til metoder, udførselsplaner, tekniske hjælpemidler, tilgængelighed, pladsforhold, sikkerhed, logistik, samt grænseflader for de enkelte entrepriser samt dokumentation i form af mødereferater og tjeklister, ydermere en plan for sikkerhed og sundhed omkring arbejdes udførsel. Dette afleveres til arbejdsmiljøkoordinator (B) senest, inden udførslen påbegyndes. Plan for sikkerhed og sundhed, anvendes som et styrringsværktøj, til at fortælle, hvor henne den enkelte entreprenør og håndværker har sine arbejdsopgaver samt, hvilke arbejdsmiljømæssige sikkerhedsforanstaltninger der hører til de opgaver. Så alle ved hvem der gør hvad og hvornår. Det må konstateres, at der i overdragelsen af sikkerhedsstrategien fra projektering til byggepladsen, godt kunne være, et formeldt dokument i form af en projektlogbog med en oversigt over de emner der har været berørt og behandlet, det skulle være sikkerhedskoordinator (P) der udarbejder den her logbog. For med sådan et tiltag ville sikkerhedskoordinator (B) være i stand til at lokalisere emner eller bygningsdele med særlige behov, set rent sikkerhedsmæssigt, både ved udførsel og senere drift og vedligehold. I dag er der ingen overdragelse imellem de to parter. Igennem observationer fra praktik perioden og gennem interview med en projekterende sikkerhedskoordinator på et større projekt, hvor der var tilknyttet en sikkerhedskoordinator på byggepladsen. Det kan ses som en fordel, at det er den samme koordinator der står for projektering koordinator (P) og for udførsel koordinator (B) det vil formodentlig give et bedre byggeforløb. Det vil dog ikke på projekter som DNU, her er det ikke menneskelig muligt pga størrelsen og omfanget. Det må konstateres, at der i overdragelsen af sikkerhedsstrategien fra projektering til byggepladsen, godt kunne være, et formeldt dokument i form af en projektlogbog med en oversigt over de emner der har været berørt og behandlet, det skulle være sikkerhedskoordinator (P) der udarbejder den her logbog, for med sådan et tiltag sikkerhedskoordinator (B) være i stand til at lokalisere emner eller bygningsdele med særlige behov, set rent sikkerhedsmæssigt både ved udførsel og senere drift og vedligehold. I dag er der ingen overdragelse imellem de to parter. Det kan konkluderes af der er plads til forbedring i projektering og opfølgning på sikkerhedsstrategien. Løsningsforslag kunne være, at man effektivisere projekteringen af sikkerhed, det kunne man gøre ved, at optimere overdragelsen fra projektering til byggepladsen. Yderligere kunne man i lovgivningen, godt stramme bygherre bekendtgørelsen og i den palægge bygherren, at han skal have styr på sine entreprenører og underentreprenører og deres opgaver. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 31 af 43

Ved en indførelse af en regel om, at der i alle byggeprojekter bør afleveres erklæringer om risikobehæftede forhold. Vil man effektivisere projekteringen af sikkerhedsstrategi fra de projekterendes side, og med sandsynlighed påvirke bygherren til, at fravælge risikobehæftede løsninger. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 32 af 43

6. Kildehenvisninger og noter 1. Arbejdstilsynets Bekendtgørelse Nr. 110 af 5 februar 2013 projekterende og rådgivers pligter m.v efter lov om arbejdsmiljø 2. Arbejdstilsynets Bekendtgørelse Nr. 117 af 5 februar 2013 Bygherrens pligter 3. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljø i byggeprojekter Bygherreforeningen, 16 November 2010. 4. www.byggeproces.dk, med eksempler på: a. Journal b. Plan for sikkerhed og sundhed c. kontrolskema for projektering, arbejdsmiljøkoordinator (P) 5. Faktablad om: Bygherrens pligter og ansvar Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & anlæg, 2013 6. Ydelsesbeskrivelser Byggeri og planlægning, FRI, og danske arkitektvirksomheder 2012 7. Ydelsesbeskrivelse 2013 Arbejdsmiljøkoordinering, FRI, og danske arkitektvirksomheder 2013 8. AT-vejledning, arbejdsstedets indretning-a1.14, AT, august 2005 9. Erhvervs- og byggestyrelsen svigt i byggeriet 7. Kildeliste Kildelisten indeholder litteratur/kildeliste med alle anvendte kilder, også dem der ikke er citeret fra. Kilder med Illustrationer er anført som et separat punkt. Der henvises mindst en gang til alle emner på kildelisten. Kilder angives iht. Lotte Reinecke & Peter Stray jørgensen: Den gode opgave 3.udgave, 4. oplag. I: s. 260-264 Her henvises der til at man informerer læseren om kilderne tilhørende specialet. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145005#bil3 http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/brancheindgang-2008/2008-bygge-og-anlaeg/bygge-oganlaegsbranchen/andre-informationsmaterialer/rloia-sikkerhed-bygger-pa-planlaegning.aspx http://www.arbejdsmiljoweb.dk/nye_arbejdsformer/roller_og_ansvar/faser_i_byggesagen/ 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 33 af 43

Se (Styrk projektarbejdet s.136-144) 8. Billedliste Figur 1: Anvendelse af Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Figur 2: Byggeriets seks faser og deres kendetegn 9. Bilag Bilag 1 - Indhold af sikkerhedsstrategi Bilag 2- Byggeriets parter/roller Bilag 3- Oversigt for indhold af Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Bilag 4- Generelle forebyggelses principper Bilag 5- Liste over arbejdsmiljøkoordinator (P) opgaver Bilag 6 Transskription af interview Bilag 1: Indhold af sikkerhedsstrategi Byggepladsens organisation Organisationsplanen skal indeholde adresser, CVR-numre, mail- og telefonliste for bygherre, projekterende og bygherrens arbejdsmiljø-koordinator (P) og arbejdsmiljøkoordinator (B), når denne er udpeget. Byggepladstegning Byggepladstegningerne skal vise placering eller angivelse af: Tilslutningssteder for tekniske installationer (el, vand, kloak, tlf.), hvor de enkelte entreprenører kan tilslutte materiel, skure m.m. Færdsels-, transport- og flugtveje, der er/bliver fælles for flere arbejdsgivere (veje for kørende/gående trafik, elevatorer, materialehejs, trapper m.m.), herunder orienteringsbelysning. Foreskrevne/forudsatte tekniske hjælpemidler (kraner, blandestationer, stilladser, støvsugere, montage- og transportudstyr m.v.) og stationære arbejdssteder (klippe- og bukkebord, stenplads, rundsav m.v.), herunder evt. oplagsplads herfor. 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 34 af 43

Materialepladser for de enkelte entreprenører. Affaldspladser (containere) for de enkelte entreprenører. Førstehjælpsudstyr (telefon, brandmateriel m.v.). Byggepladsledelse (konduktør- og mødeskur m.v.). Velfærdsforanstaltninger for de enkelte entreprenører (skurby, parkeringspladser m.v.). Byggepladstegningen skal desuden angive eller beskrive: Den fornødne plads til de anførte tekniske hjælpemidler og skure m.v. Hvor og i hvilke tidsperioder eksisterende installationer i jorden/eksisterende bygning (højspændingsledninger, gas ledninger m.v.) findes. Særlige risici på arealet (forurenet jord, giftdepoter, sprængstoffer, m.v.) eller i eksisterende bygning (asbestholdige materialer, PCB m.v.) Hvor der skal udføres arbejdsprocesser, der indebærer særlige risici (anbefales). I forbindelse med byggepladsplanen bør der foreligge en tegning, der også viser byggepladsplanen over de fremtidige forhold. En sådan tegning vil give et godt grundlag for at opstille materielcontainer, telte, lysmaster, affaldscontainere, kraner m.m., der ikke skal flyttes undervejs i byggeprojektet. Det vil bl.a. minimere behovet for at revidere byggepladsplanen, hver gang der kommer nye entreprenører på pladsen. Tidsplan Tidsplanen skal vise: Hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på byggepladsen. Hvornår der skal foregå arbejder, der medfører særlig fare. Hvornår flere arbejdsgivere arbejder på samme område (fællesområder). Den projekterende har ansvaret for at vurdere og beskrive i projektet, hvorledes de enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bygherren har det juridiske ansvar for, at PSS indeholder en tidsplan, som gør det muligt at gennemføre byggeprojektet på en forsvarlig måde. Der er derfor behov for tæt dialog mellem arbejdsmiljøkoordinator (P) og den projekterende, når den samlede tidsplan skal udarbejdes. Det skal sikre, at bygherrens tidsfastsættelse bliver tilpasset den projekterendes beskrivelse af, hvordan de enkelte arbejder eller arbejdsfaser tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Tidsplanen skal være så detaljeret, at farlige arbejdsprocesser kan identificeres, herunder hvilke arbejder der ikke kan udføres samtidig med/i nærheden af andre arbejder. Det kan således være 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 35 af 43

nødvendigt at justere tidsplanen, så det sikres, at andre beskæftigede på byggepladsen ikke udsættes for fx støjende eller støvende arbejder. Tidsplanen skal ligeledes være så detaljeret, at den enkelte entreprenør er i stand til at vurdere, om den afsatte tid til udførelse af de enkelte arbejder/arbejdsfaser er tilstrækkelig. Særligt farligt arbejde skal tidsmæssigt være særskilt fastlagt i tidsplanen. Beskrivelse af eksisterende forhold Med mindre det fremgår af byggepladstegningen skal forhold på bygge-pladsen med betydning for sikkerhed og sundhed beskrives særskilt i PSS. Særlige risici skal beskrives nøje. Det samme gælder forholdsregler og foranstaltninger, der kan forhindre udsættelsen for risici dels fra de enkelte entreprenørers arbejder på byggepladsen, dels fra pladsens omgivelser. Risici som følge af projektets udformning Det skal i PSS beskrives, hvilke risici og andre særlige forhold der er forbundet med gennemførelse og vedligeholdelse af det konkrete projekt. Se mere om forebyggelse i projekteringen. Af hensyn til de øvrige arbejdsgiveres beskæftigede på byggepladsen skal PSS beskrive hvilke særlige foranstaltninger, der eventuelt skal tages i de fællesområder, hvor der udføres særligt farligt arbejde. Der skal som minimum tages stilling til skiltning i de fællesområder, hvor der skal anvendes personlige værnemidler, så andre på byggepladsen ikke ved en fejl begiver sig ind i disse områder uden værnemidler. Fællesområder kan være hele byggepladsen, fx hvis en arbejdsgivers ansatte udfører arbejde med et meget højt støjniveau. Hvis der er særlig risiko for udslip af sundhedsskadelige stoffer, brand, eksplosion, ulykker m.v., skal nødvendig samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner beskrives, herunder hvem der har ansvaret for samordningen. Mulige risici fra projektets omgivelser skal beskrives fx hvis projektets nabo er et spildevandsanlæg, trafikale forhold og kraner fra tilstødende byggeprojekter. Fælles sikkerhedsforanstaltninger PSS skal beskrive, hvilke fælles sikkerhedsforanstaltninger herunder mængde og kvalitet, der etableres, hvor de etableres og af hvem. Kvalitetskrav og mængde kan fx fremgå af byggepladstegningen. Det skal også fremgå, hvilke entreprenører og hvor ofte, der skal føres tilsyn med de aftalte fælles foranstaltninger. Eksempler på kvalitetskrav Færdselsvejes belægning/vægt, som de skal kunne tåle under alle vejrforhold. Stilladsers vægtklasse og bredde af hensyn til de forskellige brugere. Skal der være separa- 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 36 af 43

te opgangsfelter og/eller inddækning? Hvis fx stilladset af hensyn til de forskellige brugere skal ændres under udførelsen, skal ændringerne beskrives, herunder hvem der er ansvarlig for disse ændringer, samt hvornår de skal foretages. Det skal også fremgå, hvilke entreprenører der fører tilsyn med stilladser og holder dem i orden. PSS under udførelse Når bygherren har indgået aftaler med entreprenørerne, skal PSS gøres færdig i overensstemmelse med grundlaget og de konkrete aftaler, der er indgået. Det vil typisk være arbejdsmiljøkoordinator (B) som løser denne opgave. Hvis opgaven som arbejdsmiljøkoordinator (P) og arbejdsmiljøkoordinator (B) ikke varetages af den samme person, skal der ske en ordentlig overdragelse af PSS. Byggepladsens organisation Oversigten over byggepladsens organisation udbygges med en fyldest-gørende adresse- og telefonliste, der skal indeholde firmanavne og -adresser, CVR-nummer, kontaktpersoner, telefonnumre, og e-mailadresser på: Bygherren og dennes tilsyn De projekterende firmaer Entreprenører og deres byggeleder Fagentreprenørfirmaer, konduktører/underentreprenør, firmaer, konduktører Den person som på bygherrens vegne har udarbejdet PSS (arbejdsmiljøkoordinator (P)) Den person som på bygherrens vegne skal ajourføre PSS (abejdsmiljøkoordinator (B)) Arbejdsmiljøorganisationens opbygning/deltagere i evt. arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg i den udstrækning disse er kendt på dette tidspunkt Opstartsmøde Inden arbejdet på byggepladsen sættes i gang skal arbejdsmiljøkoordinator (B) holde et eller flere opstartsmøder med arbejdsgivere, der skal udføre arbejder på pladsen. Til opstartsmødet indkalder arbejdsmiljøkoordinator (B) arbejdsgivere, alle byggepladsens arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper samt repræsentanter for medarbejdere i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsgivere, der på et senere tidspunkt indgår aftaler om at udføre arbejder på byggepladsen, skal ligeledes informeres på et møde med arbejdsmiljøkoordinator (B). Arbejdsgiverne skal orientere arbejdsmiljøkoordinatoren (B), når de ønsker at benytte underentreprenører på byggepladsen. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal på opstartsmødet orientere om: 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 37 af 43

Revision Hvilke arbejdsgivere der har ansvaret for de respektive fællesområder Indholdet i PSS og procedure for ajourføring af PSS Hvem der skal deltage i sikkerhedsmøder, og hvornår de finder sted Hvem der skal deltage i sikkerhedsrundering, og hvornår de finder sted Hvordan arbejdsmiljøkoordinator skal informeres om anvendelse af underentreprenører Øvrige relevante forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed på byggepladsen Byggepladstegninger bør revideres ud fra det konkrete kendskab til den enkelte entreprenørs valg af tekniske hjælpemidler, pladsbehov m.m. Tidsplanen bør gøres detaljeret og eventuel revideres i samarbejde med entreprenøren, så alle aktiviteters indbyrdes relationer kan aflæses. Planens øvrige elementer tilrettes efter behov på tilsvarende måde. Herefter færdiggøres PSS og godkendes endeligt af bygherren PSS skal foreligge inden byggepladsstart og være tilgængelig for arbejdsgiverne og deres ansatte ligeledes ved deres start på byggepladsen. Den ajourførte PSS skal i hele byggeperioden være tilgængelig for alle arbejdsgivere og deres ansatte på byggepladsen og skal indgå aktivt i grundlaget for samarbejdet om sikkerhed og sundhed. PSS bør derfor udformes i en let tilgængelig form. Introduktionsmøder Arbejdsmiljøkoordinator (B) bør sikre, at alle nytilkomne arbejdsgivere og deres ansatte inden opstart på byggepladsen får den nødvendige information om den ajourførte PSS. Umiddelbart før nye entrepriser igangsættes, bør der holdes et introduktionsmøde, hvor PSS gennemgås detaljeret med særlig vægt på forhold i tidsplan, materialevalg (hvis der stilles særlige krav til disse), oplag af materialer og affaldshåndtering, krav til oprydning og rengøring samt andre forhold, der har betydning for den nytilkomne arbejdsgiver på byggepladsen. Tilsvarende introduktionsmøder bør afholdes af hovedentreprenøren, når der bliver indgået nye aftaler med underentreprenører. Ajourføring af PSS PSS skal løbende ajourføres. Det skal altid fremgå, hvordan bygge-pladsens arbejdsmiljøorganisation ser ud. Det skal fremgå, hvem der hos de enkelte arbejdsgivere indgår i en eventuel arbejdsmiljøorganisation eller -gruppe, samt hvem der repræsenterer de enkelte arbejdsgivere, og hvem der er med i arbejdsmiljøorganisationen ved sikkerhedsmøderne. Arbejdsmiljøkoordinator (B) ajourfører PSS, herunder organisationsplan, byggepladstegning og 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 38 af 43

tidsplan, efterhånden som arbejdet på byggepladsen skrider frem, og ændringer foretages. Planens status og ajourføring bør være et fast punkt på sikkerhedsmøderne. Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal udarbejde en journal over områder, der bør tages hensyn til ved eventuelle fremtidige arbejder. Journalen udarbejdes under projekteringen og opdateres ved projektændringer under udførelsen med bidrag fra arbejdsmiljøkoordinator (B). Beskrivelse af ændringer Der kan i løbet af byggeriet opstå forskydninger i tidsplanen/arbejds-processerne. Det er vigtigt at få alle ændringer indføjet i PSS, herunder: Nye fællesområder Risici for at udsætte andre for skadelige påvirkninger fra støv, støj eller særligt farlige arbejder m.v. Ændret anvendelse af stilladser, fx brug af reklamer på store facadestilladser, hvilket kan kræve betydelig bedre fastgørelse end forudsat efter udbudsmaterialets angivelser Endelig er det vigtigt, at det til enhver tid fremgår af PSS, hvem der har ansvar for de forskellige foranstaltninger i fællesområderne. Det anbefales, at alle ændringer i PSS beskrives i referater fra de ordinære sikkerhedsmøder med forudgående eller efterfølgende behandling på byggemøder. Kilde til ovenstående bilag: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145005#bil3 Bilag 2: Byggeriets Parter/roller 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 39 af 43

Bilag 3: Oversigt for indhold af Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) 7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 40 af 43

7. Semester Speciale Sikkerhedsprojektering. Dato aflevering d. 25/10-2013 side 41 af 43