Boligforlig forbedrer regeringens forslag Læs side 2 Større renoveringer i Kongshvileparken Mere side 6 Grøn havetur i Torveparken Gå med fra side 8 ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET Oktober 2002 14. ÅRGANG
Boligforlig forbedrer regeringens forslag Men der er ingen grund til begejstring, siger formanden for Boligselskabernes Landsforening, der også kritiserer økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen for negative udtalelser om mangel på solidaritet blandt de almene beboere.»det indgåede forlig betyder, at der bliver mulighed for at investere yderligere 400 millioner kroner årligt i forbedringer og renoveringer af de almene boliger, hvis der sammenlignes med regeringens oprindelige udspil. Investeringsrammen for forbedringer, som kan få støtte fra Landsbyggefonden, øges således fra regeringens oprindeligt foreslåede 1,1 milliard kroner per år frem til og med 2008 til de nu aftalte 1,5 millard kroner per år. Og det er det positive ved det indgåede forlig«, siger formanden for Boligselskabernes Landsforening, Henning Kirk Christensen, i en kommentar til forliget. Han fortsætter:»derimod finder vi fortsat, at regeringen optræder meget ubehageligt i forhold til de almene beboere, når økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen angriber de almene beboere for mangel på solidaritet, fordi vi kritiserer, at der skal tages så mange penge fra beboernes fremtidige indbetalinger til Landsbyggefonden. Bendt Bendtsen siger, at beboerne skal være solidariske med de, som skal bo i de nybyggede boliger. Men det er da en mærkelig form for solidaritet. De almene beboere, som ikke hører til de bedst stillede, skal i stor stil betale for noget, som hidtil har været finansieret af det offentlige over 2 skatterne. Og det sker vel at mærke uden at de får en ordentlig modydelse i form af muligheder for at forbedre og renovere de almene boliger. Det er Bendt Bendtsen, som er usolidarisk«. Veldokumenteret behov»der er et stort og veldokumenteret behov for forbedringer og renoveringer af de almene boligområder, hvis de også på det lange sigt skal være konkurrencedygtige. Og der er en investeringsramme, som kun rækker frem til 2008, ikke tilstrækkelig. Men det var åbenbart, hvad der var mulighed for at få igennem, da regeringen jo reelt havde et flertal for en endnu mere utilfredsstillende løsning. Man kan også sige, at forliget set med vores øjne primært har sin styrke ved at begrænse nogle skader, som kunne have været meget større. Men begejstrede det kan vi ikke blive«, tilføjer BL s formand. Negative virkninger Der er fortsat også negative virkninger på byfornyelsen, selv om nedskæringerne også her blev begrænset ved forligets indgåelse, og vi forstår ikke, hvorfor en nedskæring af byfornyelsesrammen skal være med til at finansiere opførelse af private ungdomsboliger for uddannelses-søgende. De gamle nedslidte kvarterer i byerne bliver da ikke bedre af, at der i Ørestad bygges nye boliger for uddannelsessøgende og udvekslingsstudenter, selv om det naturligvis er godt med flere ungdomsboliger. Hvad byggeriet af private udlejningsboliger angår, så ser Boligselskabernes Landsforening positivt på, at der kan findes nogle flere samarbejdspart-
nere, når vi skal bygge integrerede boligområder. Vi vil meget gerne bygge boliger i samlede bebyggelser, hvor der f.eks. også er pensionskasseboliger, men vi har meget svært ved at forstå, at der ikke også skal være kommunal anvisningsmulighed i sådanne boliger, når der nu ydes offentlig støtte til dem. Fortsat fart på alment boligbyggeri Positivt forslag om handicapboliger Det mest positive i forliget er det særlige afsnit om boliger til handicappede. Det er godt, at kommunernes og amternes incitamenter til at bygge sådanne boliger nu styrkes. Det er uværdigt, at yngre stærkt handicappede mennesker skal bo på plejehjem for helt andre grupper af beboere. Vi håber også, at kommunerne og amterne vil afsætte de nødvendige ressourcer til driften af disse boliger, når anlægsudgifterne nu begrænses så stærkt. I det hele taget er det naturligvis særdeles positivt, hvis der kommer mere gang i byggeriet, herunder især for byggeriet af boliger til folk med begrænsede indkomster og andre svage grupper, og her vil initiativerne i forhold til ungdomsboliger og handicappede forhåbentlig vise sig at være nyttige. Stadig en særskat Derimod flytter forliget ikke på omfanget af det ordinære byggeri af almene boliger hvad enten det drejer sig om almene familieboliger eller almene ældre- og ungdomsboliger. Her er det kommunerne, som er omdrejningspunktet, og der er bl.a. kommet mere gang i dette byggeri efter begrænsningen af kommunernes grundkapital, som blev aftalt mellem kommunerne og den tidligere regering.»det giver ikke en eneste yderligere almen bolig, at Landsbyggefonden nu skal til at betale en væsentlig del af udgifterne. Der bliver naturligvis ikke sat flere boliger i gang af kommunerne, fordi staten nu henter en del af udgifterne til statens hidtidige forpligtelser som en særskat på almene beboere. Det er jo et rent fordelingspolitisk slagsmål mellem staten og de almene beboere«, slutter Henning Kirk Christensen. Selv om grundlaget for at bygge nye almene boliger i øjeblikket er usikkert regeringen planlægger udsalg af lejlighederne, og mulighederne for at låne til dem er blevet meget vanskelige, har det ikke væsentligt svækket kommunernes lyst til at holde rejsegilder. Det er dagbladet Politiken, som i en rundspørge til alle landets borgmestre, der i budgetterne har afsat penge til at starte byggeri af godt 6.000 almene boliger. Nye almene boliger er på programmet i 143 kommuner. Gert Nielsen, der er direktør i Boligselskabernes Landsforening, er glædeligt og positivt overrasket. BL havde regnet med, at byggeriet ville dykke helt anderledes langt ned mod næsten ingen eller meget få boliger. Regeringens tanker om at sælge almene boliger til lejerne som for tiden overvejes og granskes af et embedsmandsudvalg, spiller ifølge Boligselskabernes Landsforening ikke den store rolle i de kommunale overvejelser. I mange kommuner oplever man et stigende behov. Der er i øjeblikket en bevægelse væk fra parcelhuskvarterne. Det er de lidt ældre borgere, som gerne vil skifte ejerboligen ud, og de efterspøger ofte gode almene boliger. Og den gruppe vil kommunerne gerne holde på, siger formanden for Kommunernes Landsforening Ejgil W. Rasmussen til dagbladet Politiken. 3
England skrotter the right to buy Mens regeringen i Danmark har proklameret, at den vil indføre den engelske model med salg af boliger til boligsociale formål, tager England nu konsekvensen af 22 års erfaringer og arbejder næsten desperat på at få en dansk model Af Regnar M. Nielsen Arkivfoto I 1979 gennemførte Margaret Thatcher loven om the Right to buy. En lov der gav lejerne i Englands godt fem millioner Council houses (kommunalt ejede boliger) ret til at købe lejligheden til en favorabel pris. Men efter, at godt halvanden million boliger er solgt, har problematiske konsekvenser nu tårnet sig så meget op, at vice primierminister John Prescott har proklameret, at loven vil blive suspenderet. Eksempelvis slås England i dag med en markant underforsyning af boliger, jævne mennesker uden formue kan betale. Og problemet vokser. I år 2000 4 blev der i alt solgt 53.000 billige udlejningsboliger via loven om the right to buy. Men i samme periode blev der kun opført 18.000. Mangel på billige boliger Specielt i London er manglen på billige boliger massiv. Her har lejerne været forståeligt motiverede i forhold til gennem the right to buy at købe deres bolig med det faste tilskud på 38.000 pund (cirka 500.000 kroner). Mod så til gengæld efterfølgende at være ejer af en bolig, som løbende er steget drastisk i pris. En så populær mulighed for lejerne, at labour-regeringen hidtil ikke har turdet pille ved ordningen af frygt for at blive voldsomt straffet af de lejere, der endnu ikke har set sig i stand til at købe deres bolig. Modsat London og den sydlige del af England er det i en del nordlige regioner ikke nogen god forretning at købe boligen. Her har minusvækst og konjunkturerne ikke været for opadgående i mange år. Det har medført, at boligpriserne er helt i bund. Beboere der tidligere har indvilliget i at købe deres bolig er stavnsbundet til den, fordi de ikke har mulighed for at sælge til den pris, de har givet. Problemer, der enkelte steder er så store, at regeringen i visse regioner har været
nødsaget til gennem lov at pålægge kommunerne en tilbagekøbspligt. Stigmatisering The right to buy har også resulteret i en voldsom social opsplitning. De steder, hvor der er solgt mange boliger, er typisk blevet rigtig gode kvarterer med stor social fremgang. Mens de kvarterer, hvor det ikke har været attraktivt, er blevet betydeligt dårligere stillet. Og forklaringen er enkel. Salget af de mange boliger til boligsociale formål gør, at kommunerne i stigende grad er nødt til at benytte sig af muligheden for at anvise til de resterende.»tidligere havde vi venteliste og oprykningsret til vore boliger«, siger Aaron Cahill, som er politisk konsulent hos National Housing Federation, der er en engelsk søsterorganisation til Boligselskabernes Landsforening, og som repræsenterer cirka 1.400 selvejende boligorganisationer, der tilsammen har godt halvanden million lejligheder til boligsociale formål boliger der supplerer de godt tre og en halv million resterende kommunalt ejede boliger.»men i dag er ventelisterne mange steder suspenderet, ligesom vi heller ikke kan tilbyde vore lejere tomme lejligheder. For at afhjælpe den generelle boligsituation anvises lejlighederne med det samme til hjemløse. Det betyder, at mens vi tidligere havde en blandet boligmasse med læger, arbejdere, sygeplejersker og arbejdsløse, så er mange områder gradvist blevet betydeligt svagere socialt. Og nu forstærkes det hastigt ved, at de stærke beboere af samme grund søger væk«, fortsætter han. Flere og flere hjemløse Og på trods af, at flere og flere af de resterende boliger udelukkende bruges til boligsocial anvisning, så dækker det ikke tilnærmelsesvist kommunernes behov. Ifølge hjemløseorganisationen Shelters statistikker, er der i dag alene i London over 50.000 hjemløse familier, kommunen ikke umiddelbart har mulighed for at anvise. Og organisationen er ikke i tvivl om, at udviklingen hænger sammen med loven om the rigt to buy. I 1979, altså året før indførelsen var der kun registreret 2.500 hjemløse familier. Familierne er dog i det mindste sikret tag over hovedet på bed- and breakfeast hoteller, skoler eller lignende. Så heldige er de enlige hjemløse ikke, og der findes ikke engang en udførlig statistik. Shelter regner med, at der er mindst 400.000 nationalt. Snyd Dertil er så konstateret en lang række yderligere problemer. Herunder konkrete tilfælde af salg, som ikke lever op til lovens intention, som handler om at sikre beboerne muligheden for selv at komme til at eje eget hjem. Private ejendomsselskaber har i flere områder med councilhouses delt tryksager ud, i hvilke de lokker beboerne med fortjenester på op mod 15.000 pund, hvis de gennem the right to buy køber deres bolig af kommunen. Herefter skal de fraflytte boligen og leje den ud til det private ejendomsselskab, som herefter udlejer boligen til markedspris, der ofte er over det dobbelte af huslejen i de kommunalt ejede ejendomme. Den tidligere beboer, der har købt boligen af kommunen, skal så beholde ejerskabet i tre år. Ellers går tilskuddet på 38.000 pund tilbage til kommunen. Herefter overtager ejendomsselskabet boligen. Og endnu en bolig til billig husleje er ude af markedet. Problemet er så alvorligt, at vice primierminister John Prescotts administration har bestilt en større undersøgelse af misbrugets omfang og dets konsekvenser for markedet og samfundet generelt hos Heriot Watt universitetet. Derudover er lejerne også selv begyndt at udtænke smarte modeller for at udnytte den 20 år gamle lov. Eksempelvis er beboere begyndt at købe flittigt op, hvis de bor i en bolig, der besluttes nedrevet. Når de flytter, skal kommunen udbetale de nye ejere, en fuld erstatning i forhold til markedsprisen og ydermere anvise dem et nyt sted at bo. En praksis, der ud over de stadigt stigende omkostninger til huslejestøtte til folk, der bor til leje i private udlejningsejendomme, også koster det offentlige millioner af pund. Slut med the right to buy Problemerne med den 20 år gamle lov er nu blevet så store at vice primierminister John Prescott har proklameret, at loven nok suspenderes, hvilket mange iagttagere herunder avisen The Guardian forventer sker i løbet af efteråret. Men grundet lovens popularitet blandt beboere, der har benyttet sig af den samt tusinder af lejeres ønske om at kunne gøre det, er regeringen nødt til at stille et alternativ. Og de udviklingstræk, der synes at være på vej, peger i mange sammenhænge på, at man stræber efter den model for boligsocialt boligbyggeri og administration, som er opbygget i Danmark. Regeringen arbejder målrettet mod at indføre et medejerskab til boligerne, som de danske almene boligselskaber har haft succesrige resultater med i blandt andet afdeling Grønhøj i Ballerup. Man vil simpelt hen efter et vist antal år give beboerne en aktie i boligens friværdi. En løsning der i en vis grad vil sidestille lejerne med de mange ejere, der gennem the right to buy har opnået en gevinst via friværdien. Kommunalt gøres alment Derudover arbejdes der i snesevis af kommuner på at ejerskabet til hundrede tusinder boligsociale boliger skal opbygges efter dansk model. De kommunalt ejede boliger sælges til selvejende almene boligselskaber. Og kopieringen stopper ikke der. I Birmingham har kommunen nedsat en undersøgelseskommission, der helt ud i beboerdemokratiets indflydelse skal søge at komme med forslag til, hvordan man der kan komme så tæt på den danske model som muligt. Kommissionen har blandt andet deltagelse af professor Ann Power fra The School of Economics i London. Ligesom direktøren for KAB i København, Jesper Nygård, også er inviteret med.»i Birmingham ejer kommunen 88.000 boliger, som de forsøger at lade overgå til selvejende almene boligselskaber. Kommissionen skal så komme med en lang række forslag til hvordan disse fremover skal fungere. Og når jeg er inviteret med, hænger det blandt andet sammen med, at der blandt fagfolk i England er en dyb fascination af, hvor godt det danske system med stor beboerindflydelse fungerer«, siger Jesper Nygård.»Ligesom de også er meget imponeret af den sammenhæng, der i Danmark er mellem pris og produkt, og beboernes direkte indflydelse på både produktet og pris. Eksempelvis at beboerne selv er med til at bestemme huslejens størrelse, ved at de selv tager stilling til, om de vil vaske trapperne eller lade nogen udefra gøre det mod betaling«, fortsætter han. Undersøgelseskommissionen afleverer i slutningen af november sin rapport til Birmingham Kommune. 5
Kongshvileparken i gang med større RENOVERINGER Kloakerne er flere steder faldet sammen i Kongshvileparken, der blev bygget i 1953. De er nu ved at blive sat i stand. Samtidig er der problemer med løbesod i skorstenene efter naturgas blev lagt ind. Læs her hvordan afdelingsbestyrelsen har grebet det an. Tekst: Ivan Klitte, formand for afdelingsbestyrelsen i Kongshvileparken Det er aldrig sjovt at skulle opleve at rørsprængninger i kloaksystemet bliver hverdagskost på de månedlige afdelingsbestyrelsesmøder. En TV-inspektion havde vist, at Kongshvileparken med endog meget - stor sandsynlighed - ville løbe ind i alvorlige problemer ikke kun med beboerne, men også økonomiske hvis ikke vi gjorde noget ved problemet nu. Adskillige kloaker var faldet sammen og andre steder var rørene så nedslidte at de måtte udskiftes. Til orientering er Kongshvileparken opført i 1953 beliggende mellem Bagsværd og Lyngby søer i et område med en utrolig flot natur. Bebyggelsen består af i alt 69 dobbelthuse, med nogle flotte forhaver, som beboerne selvfølgelig alle gerne ville bevare og ikke se opgravet på grund af en kloakrenovering. Renovering i syv etaper Vi valgte selvfølgelig efter forslag og vedtagelse på et afdelingsmøde i maj 2001, at påbegynde den samlede renovering. Inspektørfunktionen havde beregnet den samlede udgift til syv millioner kr., som vi besluttede os til at finansiere over en syv års periode, ved anvendelse af en million kr. årligt, der blev frigjort ved at et tidligere optaget naturgaslån blev betalt ud ved årsskiftet 2002. Det betød altså, at vi opdeler kloakrenoveringen i syv etaper og håber, at det lykkes, og at vi ikke skal opleve større sammenbrud i kloaksystemet i syv års perioden. Arbejdet gennemføres af firmaet Per Aarsleff og gennemføres ved foring af kloakkerne med en strømpe, der størkner helt op ved efterfølgende behandling med damp. Fordelen ved at renovere på denne måde er, at det ikke kommer til at ødelægge de smukke forhaver i bebyggelsen. Afdelingsbestyrelsen er selvfølgelig optimistisk og første etape blev godt gennemført i starten af året. Men vigtigst af alt, så kan vi gennemføre en så bekostelig affære med midler, som beboerne allerede har indbetalt over huslejen, og således ikke skal varsle stigninger i huslejen af den grund. Løbesod fra skorstene På alle husene i Kongshvileparken er der skorstene. Men i en del af bebyggelsen blev skorstenene tilbage i 1989 sat ud af deres normale funktion i og med indførelsen af naturgassen. Der er altså gået 12 år i mellemtiden, og i den periode har regnvand er trængt ind i skorstenens mursten, og da der på grund af gasfyret ikke finder nogen opvarmning af skorstenen sted, har vandet på det nærmeste skubbet løbesoden foran sig og ind i lejlighederne. Flere beboere klager nu over at løbesod trænger gennem væg og tapet og ind i lejligheden. Fænomenet viser sig som fugtgennemslag og brune skjolder, der afsætter sig indvendig på tapetet. Ikke særligt behageligt og desværre en dyr affære, hvis alle skorstene skal rives ned til under tagkonstruktionen og for nogens vedkommende måske 6
Renoveringen af kloakerne i Kongshvileparken er delt op i syv etaper. endda længere ned i huset, for derefter at blive bygget op på ny. Vi har fået adskillige henvendelser fra beboere om problemet og har været nød til at opfordre til tålmodighed og bede folk vente til vi har fundet en realistisk måde at løse problemet på. For der findes ikke nogen entydig måde at løse problemet på lige nu. Hvis det ender med en udskiftning af skorstene i Kongshvileparken, så beløber det sig til noget i nærheden af 70.000 kroner pr. styk, og da vi har 138 skorstene, så kan man selv regne ud, hvad det kommer til at koste. Afdelingsbestyrelsen har derfor valgt i samarbejde med Arbejdernes Boligselskab og ejendomsfunktionærerne at igangsætte et et-årigt forsøg med forskellige former for ventilering af skorstene på udvalgte steder i bebyggelsen. Så vi får se hvad det ender med. 7
Grøn havetur i Et stort træ blev på fire timer forvandlet til en frygtelig kriger. Men der var også tid til blomsterbinding og et glas vin, da Torveparken fulgte Friluftsrådets opfordring til at holde grøn fest. 8
Torveparken Byens grønne steder grønne glæder er en kampagne for grønne områder, hvor der ydes en særlig indsats for at styrke natur og friluftsværdier, og her er Torveparken, der er en afdeling inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, blevet et belønnet areal blandt mange andre i by og på land. Tirsdag 20. august 2002 blev Torveparkens beboere og andre interesserede indbudt til at strække benene og gå en naturtur. Det var i forbindelse med, at Friluftsrådet havde opfordret til at holde grøn fest netop denne dag. Læs videre på side 10 9
Grøn havetur i Torveparken Et flot program Vi startede i højt humør og sol ved vaskeri øst kl. 16, hvor alle blev budt velkommen og hvor programmet blev læst op, som rummede disse punkter: Vaskeriet Mørkhøjvej 201 kl. 16 17. Havevandring indvielse af Petanquebane. Vi nyder et glas vin/øl og ser blomsterpigerne binde blomsterbuketter. Kl. 18. FDFs orkester starter fra Mørkhøj Kirke og går mod vestarealet. Vaskeriet Åstedvej 2 kl. 18-19. Havevandring vi går til haverummet ved nyttehaverne, hvor Savfører»kan fil«- Finn Rune Nielsen skærer - saver filer en skulptur i et egetræ. Vi nyder et glas vin/øl og ser blomsterpigerne binde blomsterbuketter. En herlig dag sluttede kl. 20.30, hvor mange beboere fik brugt deres sanser til blandt andet at se og dufte de meget smukke blomsterbuketter, blomsterpigerne bandt. Alle blomster og blade var samlet i Torveparken. Også børn og unge havde brugt deres kreativitet ved at tegne en rollespilskriger til savfører»kan fil«- Finn Rune Nielsen, hvor han på kun fire timer fik forvandlet et stort træ til en frygtet kriger. Snobrød og åben ild Spejderaktiviteterne blev en stor succes med musik, og især snobrød over bål er noget alle skal opleve, så også her kom sanserne i brug, måske især lugtesansen bagefter med tøj, der lugter af røg. Vores hyggelige bolchemand æltede, så det var en lyst med en stor kø til følge af utålmodige bolchefans, så her kom smagssansen i brug. Vores grønne guide Jesper, der åbnede sine kufferter med ideer og bøger til grønne initiativer og tanker, var i sit rette element og var grøn af misundelse over den frodighed, der udspandt sig omkring ham. Tak til alle for en god dag. John Monberg 10
Høring i Folketinget om byggeriets produktivitet Byggebranchen bliver ofte kritiseret for at levere en vare der både er for dyr og for dårlig. Er der noget om snakken? Hvem har i givet fald ansvaret? Og hvad kan der gøres for at fremme byggeriets udvikling? For at belyse disse spørgsmål har Folketingets Boligudvalg bedt By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) om at planlægge en offentlig høring om byggeriets kvalitet, effektivitet og udvikling. Høringen vil finde sted 20. november kl. 9.00 til 16.30 i Landstingssalen på Christiansborg.»Byggeriet omsætter for over 300 milliarder kroner årligt, og det har derfor meget store samfundsøkonomiske omkostninger at byggesektoren ikke fungerer optimalt. Alene omkostningerne til udbedring af byggeskader kan opgøres til adskil- APV endnu en af de mange forkortelser, som hærger os alle. Men APV står for arbejdspladsvurdering, og sådan en har Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe gennemført i samarbejde med ejendomsfunktionærerne rundt på arbejdspladserne i afdelingerne. Formålet med en arbejdspladsvurdering er at sikre, at boligselskabets sikkerheds- og sundhedsarbejde omfatter alle arbejdsmiljøspørgsmål samt om der systematisk og løbende arbejdes med at løse evenlige milliarder kroner årligt, og det finder vi uacceptabelt«, siger Boligudvalgets formand, René Skau Björnsson (S). Han peger endvidere på at byggepriserne tilsyneladende er for høje, samtidig med at de, som skal betale regningen, ofte er utilfredse med den leverede kvalitet. Boligudvalget vil derfor høre byggeriets parter om hvem der har ansvaret, og hvad der skal til for at løse problemerne.»regeringens vækststrategi nævner bl.a. byggeriet som en af de sektorer hvor der er væsentligt potentiale for fornyelse. Der lader til at være bred politisk tilslutning til dette synspunkt, og det er i øvrigt et synspunkt vi som forskningsinstitution med indgående kendskab til byggesektoren kun kan være enig i«, siger By og Bygs direktør, Lone Møller Sørensen. Hun oplyser at der efter aftale med Boligudvalget vil blive tale om en høring som i en nuanceret form sætter byggeriet under kritisk belysning. Høringen bliver åben for offentligheden. APV endnu en forkortelse tuelle mangler. Arbejdspladsvurdering skal ses som et redskab i en dynamisk proces, hvor arbejdsgiverne og de ansatte i fællesskab arbejder for at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø i boligselskabet. Arbejdspladsvurderingens omfang og indhold bestemmes også af de tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes i boligselskabet, herunder især om de frembryder ricisi for de ansattes sikkerhed og sundhed. APV skal løbende føres ajour, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser. En ajourføring kan også være nødvendigt, når der kommer ny viden eller nye erfaringer. For eksempel kan analyse af en arbejdsulykke pege på, at arbejdsvurderingen skal ajourføres. Arbejdspladsvurderingen er på den måde en løbende proces, hvor de fire elementer gentages med passende intervaller. Lars Mortensen 11
En gevinst for beboerne i Mølleparken 2 Mølleparken 2 har igennem mange år været plaget af støj fra tre fronter: Motorring 3, Buddingevej og Gammelmosevej. Jeg har siden 1971 prøvet at få ændret på disse utåelige forhold for beboerne i Mølleparken 2. Amtet/vejdirektoratet og kommunerne er lydhøre, men der sker ikke rigtigt noget. Jo, vi fik en støjvæg, som var for lav, og vi plantede en skov, som dog hjælper lidt. Jeg har nogle gange foreslået de berørte kommuner, at det ville være en glæde for beboerne i Mølleparken 2 om man kunne omlægge trafikken som bliver anvist at køre fra Nybrovej ad Sandtoften/Gammelmosevej til Motorring 3 i sydgående retning. Den 2. oktober 2002 modtog jeg et brev fra Gentofte Kommunes teknisk forvaltning om, at der på baggrund af drøftelser mellem Københavns Amt, Vejdirektoratet, Gladsaxe og Gentofte Kommuner er besluttet at fjerne henvisningstavlen til Motorring 3, som er placeret på Sandtoften ved Nybrovej. Trafik til Motorring 3 vil efterfølgende blive henvist til ruten Nybrovej Buddingevej. Københavns Amt har foretaget den nødvendige justering af eksisterende skilte på Nybrovej og henvisningstavlen ved Sandtoften/nybrovej vil blive fjernet i nær fremtid. Det må være en gevinst for os beboere i Mølleparken 2. Den 30. oktober skal jeg deltage i et møde i Vejdirektoratet et såkaldt naboforum - hvor der er et par punkter på dagsordenen som kan være af betydning for Mølleparken: Punkt 1: Støj og hvilke løsninger vil man pege på. Punkt 2: Ekspropriation/ en redegørelse. Det blive et par interessante punkter for os. Verner Skriver, Mølleparken 2 Nyt fra Fritidsudvalget: Ledige gymnastiksale Dagene bliver stadig kortere, så det er tid for de mere indendørs aktiviteter. Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab har skudt sæsonen i gang. Men der er stadig ledige gymnastiksale på Mørkhøj skole torsdage fra kl. 16 til 17. Der er tale om sal A og B. På Høje Gladsaxe skole er sal 2 ledig tirsdage fra kl. 21 22, onsdage kl. 16 17 samt torsdage fra kl. 21 22. På Søborg skole fra kl. 21-22. Er du interesseret i at benytte en af skolernes gymnastiksale en af de nævnte dage, så kontakt Fritidsudvalget, Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2B 9., 2860 Søborg. Der er også mulighed for at spille bowling, idet boligselskabet har fået tildelt en bane tirsdage mellem kl. 14 og 16. Endelig er billardturneringen godt i gang. Sæsonen slutter 5. april 2003. Sjældent jubilæum Foto: Kaj Bonne Mortensen Varmemester Jens Mehr, Pileparken 2, har den 1. oktober 2002 været ansat i Pileparken 2 i 25 år. Afdelingen fejrede jubilaren ved en reception for afdelingens beboere søndag 29. september 2002. Jens Mehr startede sin karriere i Arbejdernes Boligselskab i 1970 som funktionær i Pileparken 1 og tiltrådte stillingen som varmemester i Pileparken 2 1. oktober 1977. Vi gratulerer Jens Mehr med jubilæet. 12
Nyt fra Kredsudvalget Udvalget har afholdt møde tirsdag den 17. september 2002 kl. 19.00 Der var 23 medlemmer fra udvalget til mødet. Der var afbud fra nogle medlemmer og samtidigt ønskede Robert Thornberg at udtræde af Kredsudvalget. Vibeke Løwe ønskede at trække sig fra Kredsudvalgets sekretariat. Bente Sklander Christiansen blev valgt ind i sekretariatet. Meddelelser fra Sekretariatet og Administrationen Der vil være borgermøde den 7. november 2002 kl. 19.30 omkring motorvejsudvidelsen. De afdelinger som er berørte er Mølleparken 2, Lyngparken 1 og 2, Stengårdsparken og Torveparken. Der opfordres kraftigt til, at disse afdelinger deltager på dette møde og give deres holdninger tilkende, da vi stadigvæk er i en høringsperiode. Administrationen kunne oplyse at de har haft et møde med Ivan Christensen fra Gladsaxe Kommune og kunne oplyse at der planlægges et 4 meter højt støjværn. Der undersøges forskellige alternative muligheder, her kunne bl.a. være tale om altaninddækninger, og der kunne måske findes forskellige tilskudsordninger. Ryno Scheil supplerede med hvad der tænkes foretaget i forbindelse med motorvejsudvidelsen. Man vil formentlig mindske vejbanen og bruge nødsporet, for man ønskede ikke at udvide broerne. Vejarealet tænkes således ikke at blive udvidet, men det vil klart give mere og tættere trafik samt støj ved de berørte afdelinger. Endnu engang! Mød op fra de berørte afdelinger. Nyt fra 9. kreds Fra BL 9. kreds kunne Ryno Scheil fortælle at der på kredsmødet som holdes inden BL s bestyrelsesmøde at regeringen nu har fået kik på vores»pengekasse«. Bl.a. tænker regeringen på at benytte 2,7 mia. af disse midler, der skulle være brugt til forbedringer, ungdomsboliger, ældreboliger m.v. Det er penge som beboerne selv har indbetalt og meget gerne skulle gå tilbage til beboerne. Men sådan ønsker regeringen det ikke. De vil bl.a. bruge pengene til at bygge nye boliger, siger de? Det kan vi jo principielt kun sympatisere med også ud fra solidaritetsmæssige synspunkter men hvis pengene forlods kanaliseres til nybyggeriet, vil de dermed være uden for rækkevidde for de afdelinger, der har behov for renovering og moderniseringer hvilket vil være aktuelt for en del af vore afdelinger. Vi må afvente et udspil fra regeringen og vi følger det selvfølgelig nøje i vores kredsudvalg. Et andet emne som udvalget også vendte, var salg af vores boliger. Der har været lavet en undersøgelse af Socialforskningsinstituttet, hvor de private boligtagere er blevet spurgt. Her er der kun 46%, der synes at det vil være en god idé at sælge. Beboere i den almene boligsektor, er det langt over halvdelen, der mener, at det er meget dårligt at sælge de almene boliger. Men vi venter stadigvæk på embedsmandsrapporten, der skulle komme her til efteråret. Læs også artiklen»the right to buy«om salg af boliger her i Boligbladet på side 4-5. Kommuneudvalget Byrådet har indbudt til det årlige møde for boligselskaber i Gladsaxe. Her forventes nogle spørgsmål fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Dette vil vi vende tilbage, med en artikel i næste nummer her i bladet, fra mødet med byrådet. IT-udvalget John Bruun Pedersen som står for dette udvalg, efterlyste meget at afdelingsbestyrelserne kommer på mailsystemet. Dette ville muliggøre udsendelse af referater, information m.v. Selskabet er ved at implementere et nyt EDB-system og vil forhåbentligt snart være på plads. På Repræsentantskabsmødet var der et forslag om, at der blev lavet en»maske«til en hjemmeside og en sådan»maske«vil selskabet bekoste, hvorimod afdelingerne selv skal foretage vedligeholdelse af hjemmesiden. Det påtænkes at der bliver lavet et kursus for udarbejdelse af en hjemmeside med et begrænset deltagerantal. Kurset skal ses som en slags hjælp til selvhjælp og ved tilmelding vil det blive præciseret at såfremt man deltager, skal man være villig til at bistå i andre afdelinger, hvis der er behov herfor. Det er selvfølgelig for dem som er i afdelingsbestyrelsen som kan deltage. Det næste møde for Kredsudvalget vil være tirsdag den 17. december 2002 kl. 18.00. Jeg vil vende tilbage med nyt fra udvalget. Det skal lige siges at vi stadigvæk er i en opstartsfase i udvalget, men vi forventer at der kommer mere til efterhånden, som vi kan behandle på mødet og til gavn for lejere og vores boligselskab. Johnny Lilja Frederiksen Formand for Kredsudvalget 13
Naturlig ventilation oplever en renæssance Ny By og Byg anvisning om naturlig ventilation, som kan være elbeparende, give lavere udgifter samt være støjfri, men bagsiden af medaljen kan blive dårligt indeklima Naturlig ventilation oplever i disse år en renæssance. Det skyldes ikke mindst, at mange bygherrer har fået øjnene op for, at denne ventilationsform kan rumme en række fordele, som gør den til en attraktiv løsning i mange bygninger. Naturlig ventilation kan være elbesparende, give lavere anlægsog driftsudgifter, og kan desuden være brugervenlig, støjsvag og kræve meget lidt plads. Bagsiden af medaljen kan imidlertid blive dårligt indeklima og højt varmeforbrug, hvis projekteringen mislykkes pga. manglende viden om og redskaber til at projektere naturlig ventilation. Det er baggrunden for, at By og Byg nu udgiver en anvisning, som giver de projekterende det nødvendig grundlag for at dimensionere velfungerende naturlige ventilationssystemer i moderne erhvervsbygninger. Skal tænkes ind fra starten Da naturlig ventilation fungerer ved at udnytte termisk opdrift og vind som drivkraft, har det stor betydning, hvordan bygningen er indrettet og hvordan den er orienteret i forhold til solindfald og de fremherskende vindretningen. Allerede i program- og forslagsfasen er det derfor vigtigt at tage stilling til en række spørgsmål for at afgøre, om den planlagte bygning overhovedet er egnet til at ventilere med naturlig ventilation, og hvilke krav det stiller til bygningens udformning og til placeringen 14 af vinduer og andre ventilationsåbninger. Er rumhøjden fx tilstrækkelig stor, er udeluften ren nok og er der risiko for træk fra ventilationsåbningerne osv.? At foretage en kvalificeret vurdering af disse forhold på så tidligt et tidspunkt i projekteringen kræver, at der et tæt samarbejde mellem bygherre, arkitekt og ingeniør. Bygningens ventilationsbehov By og Bygs nye anvisning beskriver ikke alene de forhold, det er vigtigt at tænke på i program- og forslagsfasen. Den er samtidig et praktisk værktøj for den ingeniør, der skal stå for detailprojekteringen af et naturligt ventilationssystem. Her er det nødvendigt at have kendskab til beregningsmetoder til at bestemme bygningens ventilationsbehov og nødvendige åbningsarealer. Ligesom det er nødvendigt at kende til de ude- og indeklimaforhold, som er afgørende for den naturlige ventilation. Man kan nå langt med en lommeregner eller et regneark og anvisningens simple beregningsmetode. Men i visse situationer er det nødvendigt at anvende mere avancerede metoder, fx til dynamisk beregning af bygningens termiske forhold. I den sammenhæng kan man eksempelvis anvende edb-værktøjet BSim2002, der er udviklet af By og Byg.
Hvem vil bytte? AB-kalender Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9., 2860 Søborg. Torsdag 7. november 2002 kl. 16.30 Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes ved henvendelse til administrationen. Torsdag 28. november 2002 Selskabsbestyrelsesmøde. Torsdag 5. december 2002 kl. 16.30 Mulighed for at møde repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes ved henvendelse til administrationen. Tirsdag 10. december 2002 Boligbladet udkommer. Haves 4 værelses lejlighed i Høje Gladsaxe på 108 m 2. To dejlige børneværelser og et stort forældresoveværelse. Stuen er med adgang til stor altan med udsigt over grønne områder. Der er en mægtig udsigt helt ud til Øresundsbroen og Køge Bugt. Lejligheden ligger på 14. sal. Tæt på dejligt vaskeri med magnetkort. Tæt på indkøbscenter og aktivitetsmuligheder. Husleje incl. antennebidrag 4.720 kr. Ønskes Rækkehus eller lejlighed med have. Helst 5 værelser. Henvendelse til Janne Skoubo på telefon 39 56 58 42 eller 40 85 46 52. Haves Dejlig lækker lys 3 værelses lejlighed på 91,3 m 2 med en stor dejlig altan med store glasskydevinduer i Høje Gladsaxe. God udsigt, elevator. perfekt lejlighed med grønne områder. Husleje incl. kabel-tv og varme 4.625 kr. per måned. Tæt til busser og gode indkøbsmligheder samt stor P-plads, mange legepladser, vaskeri og masser af fritidsaktiviteer. Ønskes Rækkehus eller lejlighed med have. Minimum 4 rum. Henvendelse på telefon 39 66 83 69. Indlæg til Boligbladets udgave i december 2002 skal indsendes senest mandag 18. november 2002. ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 9., 2860 Søborg Telefon 39 69 25 44 Telefax 39 69 24 55 E-mail: abg@abg.dk www.abg.dk Redaktionsudvalg Ivan Klitte, Kongshvileparken Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant Johnny Frederiksen, Stengårdsparken Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken Erling Jalsing, Pileparken 3 Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen Kjeld Jacobsen Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.) Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, april, juni, september, oktober og december. Næste nummer udkommer tirsdag 10. december 2002. Indlæg og annoncer til december-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest 18. november 2002. Forsidefoto: Træmanden står i Torveparken. Foto: Kaj Bonne Mortensen. Produktion: Hafnia Tryk A/S, Albertslund 15
ukrænkelig BOLIGEN ER Ingen bryder sig om at få ubudne gæster. Det giver en ubehagelig følelse af, at nogen er kommet for tæt på. Vi er vant til selv at bestemme, hvem vi får besøg af og hvornår. I den danske grundlov står, at boligen er ukrænkelig, så hvis du får ubudne gæster, kan de straffes. Men der er dog undtagelser for reglen i grundloven, da det kan være nødvendigt at gå ind i et lejemål uden beboernes tilladelse. Normalt giver beboerne selv en ejendomsfunktionær tilladelse til at gå ind i deres bolig, hvis der er noget, han skal ordne. Ofte bliver besøget aftalt helt uformelt, og beboerne udleverer en nøgle. Når boligerne renoveres skal håndværkerne have adgang. Det giver beboerne som regel også tilladelse til uden problemer, for det er i beboernes interesse, at boligen bliver forbedret. Men beboerne har krav på at blive orienteret om håndværkernes besøg. Det kan være nødvendigt at gå ind uden tilladelse, når personer eller ejendommen kan tage skade, hvis du ikke går ind her og nu. Det klassiske tilfælde er vandskader, hvor beboeren er taget på ferie og har glemt at lukke for vandet. Andre tilfælde kan være, når der siver gas ud, når der er overgang i el-installationer eller når der er skadedyr fra gammelt affald, der breder sig til andre lejemål. For at undgå uheldige situationer er det en gylden regel, at du aldrig skal gå ind i en bolig alene. Det kan ske, at beboerne bagefter tror, at du har ødelagt eller taget noget, og så er det godt at have et vidne med. Det er ikke altid, at det haster med at komme ind i en bolig. Et eksempel er, hvis en varmemåler skal aflæses. Beboerne skal i de tilfælde have besked på forhånd. Giver de ikke frivilligt adgang, kan det være nødvendigt at få lov af Fogedretten til at gå ind i boligen. KAB Bygge- og Boligadministration har udgivet en ganske nyttig pjece om»adgang til en bolig Hvornår må man gå ind i en bolig eller andre typer af lejemål?«, som kan bestilles på telefon 33 63 10 00. Pris 30 kroner. Pjecen kan downloades gratis fra KABs hjemmeside www.kab-bolig.dk 16