Undersøgelse af nye samsingers tilflytteroplevelser

Relaterede dokumenter
Bosætning - Handleplan

Ø-politik i Lolland Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

Randers kommune Brandplatform. 5. november 2015

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Besøgsrapport Indhold

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Branding- og markedsføringsstrategi

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

Folkeoplysningspolitik

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

FÆLLES OM ALBERTSLUND

CORPORATE RELATIONS. Kendskabsanalyse Ringsted Bosætterkampagne. August 2017

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi

Samsø 2.0. Dokumentation

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Udkast til Ungdomspolitik

Kommunalbestyrelsens Vision

Aarhusmål og Aarhusfortællingen Maj 2018

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Profilerings- og bosætningspolitik med handlingsplan

EVALUERING AF BOSÆTNINGSARRANGEMENTER

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Ringsted hjertet ligger i midten

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Holstebro Kommunes integrationspolitik

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

Velkommen til borgertopmøde

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

Efterårsprogram 2015

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

SAMSØ KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSINDSATS

Vision Greve - hvor livet er grønt

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Præsentation af bosætningsanalysen

Perspektiver på fremtidens medlemmer - Hvad skal vores rolle være? Johanne Rao Jensen Landsformand for Yngresagen

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

SAMSØ KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Uddybning af visionen

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (

Vi vil markedsføre kommunen som et område med muligheder for:

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Furesø Kommune Borgermøde om budget Onsdag d.12.juni 2013

Ballerup kommune Vision Vision 2029 er kommunalbestyrelsens vision for, hvordan det skal være at leve, bo og arbejde i Ballerup i 2029.

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Business Innovation GLYNGØRE

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Vejen Byråd Politikområder

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

NY UDDANNELSESPOLITIK

SANDBOX

UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE

DANSKE SMÅØER WORKSHOP OM STRATEGISK KOMMUNIKATION 8. MARTS 2019

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens bolig og bosætning i Danmark

Oplæg til præsentation og diskussion blandt ledelse og medarbejdere på de enkelte Mariehjem

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Kultur- og idrætspolitik

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

Furesø Kommune Borgermøde om budget Onsdag d.12. juni 2013

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Fremtidens Legeplads

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen

HORNE VISION elever i Horne skole!

Transkript:

Undersøgelse af nye samsingers tilflytteroplevelser Resultater fra samarbejde med Aarhus Universitet. En sammenfatning af 24 antropologstuderendes feltarbejde på Samsø. 1. Indledning Samsø Erhvervs- og Turistcenter har indgået et samarbejde med Aarhus Universitet. Samarbejdet indebærer et antropologisk pilotprojekt til afdækning af tilflytteres oplevelse af at flytte til Samsø samt nye metoder for markedsføring af Samsø med henblik på at øge bosætningen på øen. 24 antropologistuderende fra Aarhus Universitet har i forbindelse med en eksamen på deres bacheloruddannelse i perioden mellem den 25. april og 1. maj 2019 lavet feltarbejde på Samsø. De studerende har været opdelt i seks grupper. Feltarbejdet har indbefattet interviews, uformelle samtaler og deltagelse i diverse arrangementer og aktiviteter på øen. De studerende har talt med tilflyttere samt andre beboere på øen. De har haft et særligt fokus på personer, som er flyttet til Samsø inden for de seneste fem år. Dog har personer, der har boet på øen langt længere også deltaget. Nogle grupper har yderligere søgt at afgrænse målgruppen til unge tilflyttere ca. 25-35 år. Desuden har enkelte grupper lavet interviews med personer, som er flyttet fra Samsø samt lavet en rundspørge i Aarhus til afdækning af aarhusianernes tanker om at flytte til Samsø. Samsø Erhvervs- og Turistcenter søgte med projektet: - Indsigt i, hvordan både nye og gamle tilflyttere til øen har oplevet det at flytte til og etablere en meningsfuld hverdag på Samsø. - Indsigt i, hvilke interesser eller forhold Samsø Kommune kan kvalificere/ imødekomme på øen for at skabe et solidt udgangspunkt for et godt liv. - Indsigt i, hvilke virkemidler Samsø Kommune kan aktivere med henblik på at få aarhusianere til at overveje Samsø som en bosætningskommune. - Velbegrundede anbefalinger og konkrete forslag til kreative og nytænkende markedsføringstiltag, der vil virke bosætningsfremmende. Denne rapport er en sammenfatning af de seks gruppers resultater. Rapporten er udarbejdet af Samsø Kommunes Kommunikations- og Bosætningskonsulent og tager udgangspunkt i de i alt seks oplæg fremlagt af de antropologistuderende fra Aarhus Universitet. Som led i en eksamen på de antropologistuderendes bacheloruddannelse blev resultaterne af feltarbejdet fremlagt den 7. maj 2019. Til at overhøre fremlæggelsen var Erhvervs-, Turist- og Kulturchefen og Kommunikations- og Bosætningskonsulenten inviteret. Nedenfor gives et resume af syv gennemgående 1 af 5

temaer i gruppernes resultater efterfulgt af en uddybende oversigt over gruppernes indsigter og forslag til tiltag. 2. Gennemgående temaer 2.1 Ro, natur, hjælpsomhed og medindflydelse Særligt fire kvaliteter går igen i informanternes fortællinger om, hvad de finder tiltrækkende ved Samsø: Ro, natur, hjælpsomhed og medindflydelse. Grupperne påpeger, hvordan deres informanter i et ønske om noget nyt/noget andet har søgt mod Samsø for at få mere tid til familien samt ro og natur ind i hverdagen. Ønsket om tid og ro er for flere tilflyttere forbundet med et tilhørende ønske om et alternativt/anderledes arbejdsliv, hvor blot den ene forælder arbejder fuldtid eller hvor lavere boligomkostninger kan give mulighed for et iværksætterprojekt. Flere informanter italesætter, hvordan de efterfølgende er blevet positivt overrasket over Samsøs lokalmiljø og foreningsliv. De fremhæver en stærk hjælpsomhed og mulighed for medindflydelse. Ønsker man at skabe noget, er der på Samsø kort fra tanke til handling, da opbakningen til projekter er tæt på. 2.2 Mangel på lejeboliger Fem ud af seks grupper påpeger, at manglen på lejeboliger udgør en af de væsentlige udfordringer for tilflytningen til Samsø. Der er både store udfordringer med at finde ledige lejeboliger samt lejeboliger i nogenlunde kvalitetsmæssig stand. Informanter fortæller, hvordan det at falde til på Samsø forudsætter en sikkerhed for at have et rart sted at bo gerne i form af et hus, da drømmen om Samsø for mange indebærer en drøm om god plads og mulighed for have. Flere tilflyttere har oplevet udfordringer med at komme videre fra prøvebolig til lejebolig. Ønsket om en lejebolig skyldes, ifølge de adspurgte informanter, enten en manglende købekraft eller købelyst. Informanter påpeger, hvordan ønsket om en lejebolig udspringer af en fortsat usikkerhed efter deres prøveophold på 3-4 måneder i forhold til, hvorvidt de ønsker at tage det endelige skridt og investere i en bolig. Ud over et udbredt ønske om flere attraktive lejeboliger forespørges en såkaldt lejebolig-portal med oversigt over ledige lejeboliger på Samsø. 2.3 Det grønne brand skuffer Flere grupper fortæller, hvordan flere tilflyttere har følt sig skuffet over den grønne omstilling på øen i forhold til kommunikationen og deraf opfattelsen af Samsø som en grøn ø. Tilflyttere påpeger først og fremmest ønsket om mere økologi på øen, herunder bl.a. i daginstitutioner. 2 af 5

2.4 Branding: Mennesker i fokus Flere grupper påpeger, hvordan tilflyttere i særlig grad har oplevet, at kommunen kommunikerer, og brander Samsø på, øens smukke natur bl.a. i form af det billedmateriale, som fremgår på Samsø Kommunes hjemmeside. Tilflyttere giver udtryk for, hvordan de i forvejen var bekendt med den naturskønne profil. Det særlige ved Samsø og det som i højere grad bør formidles og vises på hjemmesiden er de mennesker, som bor og lever på Samsø. Tilflyttere påpeger, at de især er blevet positivt overrasket over øens inspirerende personligheder og det fællesskab, de efterfølgende er blevet en del af. 2.5 Branding: Det alternative arbejdsliv i fokus I relation til ovenstående tema foreslår grupperne et større formidlingsmæssigt fokus på mulighederne for alternative arbejdsliv. Med alternative arbejdsliv henvise de bl.a. til opstart af selvstændig virksomhed, en kombination af flere deltidsjobs eller situationer, hvor blot den ene part arbejder fuldtid. Der skal i højere grad satses på at ramme projektmagere og iværksættere bl.a. ved at fortælle historier om iværksættere på øen samt formidle mulighederne for at leve billigere end i storbyer som Aarhus og København og dermed have økonomisk frirum til at realisere et projekt. 2.6 Branding: Foreningsliv i fokus Grupperne fortæller, hvordan tilflyttere er blevet positivt overrasket over øens stærke foreningsliv og det fællesskab og engagement, som knytter sig hertil. Dette bør i højere grad formidles og kommunikeres, herunder fritidsaktiviteter for både børn og voksne. 2.7 Branding: Børn i fokus Grupperne foreslår ligeledes et større fokus på børn i bosætningsmarkedsføring. Tilflyttere italesætter, hvordan de bl.a. søgte mod Samsø for at give deres børn en tryg og god barndom med mulighed for at lære dem om natur og bæredygtighed. Derfor anbefales et større kommunikativt fokus på, hvad der karakteriserer en barndom på Samsø. Bl.a. i form af fortællinger fra de forskellige pasningstilbud. 3. Oversigt over indsigter og forslag til nye tiltag 3.1 Generelle erfaringer - At flytte til Samsø opfattes af nogle informanter i højere grad som en oplevelse frem for et permanent og livslangt valg 3 af 5

- En gruppe beskriver livet på Samsø som et kludetæppe-liv, da det for mange er karakteriseret ved forskellige jobs, en varieret hverdag og alternative livsstile 3.1 Forhold, som tiltrækker - Ønske om noget nyt - Lavere boligomkostninger, hvilket gør familien uafhængig af to fulde indkomster - Natur og ro - Bæredygtighed - Et godt sted for børn at vokse op 3.2 Fordele ved livet på Samsø - Et trygt sted især for børn - Hjælpsomhed i lokalbefolkningen - Godt lokalmiljø - Åbenhed - Stærkt foreningsliv - Mulighed for medindflydelse - Ambassadørordning fungerer godt - Prøveboliger er en god mulighed - Mere fritid og familieliv - Frivillighed som en mentalitet pga. fælles afhængighed - Afgrænsethed giver ro og mere tid - Mulighed for at være sammen med venner og familie på fastlandet på en anden måde - Lavere udgifter - Mulighed for at lære sine børn om natur og bæredygtighed - En anden grundpuls tingene går lidt langsommere - Større følelse af frihed - Billige forretningslokaler 3.3 Udfordringer på Samsø - Mangel på lejeboliger - Manglende fokus på børn ved velkomstmøder - Begrænset samt dyr overfart til Sjælland - Manglende fokus på den grønne omstilling på øen - Svært at låne penge til huskøb 4 af 5

- Hård retorik i Samsøs Facebookgrupper og deraf manglende lyst til at foreslå nye initiativer herinde - Den offentlige transport er ufleksibel - Manglende kulturmuligheder i vinterperioden - Langsommelig sagsbehandling især på byggetilladelser. Ønske om mere transparens i processen 3.4 Fraflytningsgrunde - Ønske om uddannelse - Manglende ungdomsmiljø - Ny jobsituation 3.5 Rundspørge i Aarhus - Af to gruppers rundspørge blandt aarhusianere fremgår det, at aarhusianerne frygter at føle sig isolerede på Samsø, at de ikke har lyst til at være afhængige af en færge, og at de på Samsø vil være frataget muligheden for at finde et godt job. Flere opfatter Samsø som et hyggeligt sted. 3.5 Forslag til nye tiltag - Kommunikation af mulighed for lavere udgifter og dermed mulighed for at udleve og realisere ønskede projekter - Etablering af bedre huse til leje - Etablering af et arbejds- og kontorfællesskab o En gruppe foreslår oprettelse af et kollaborativt arbejdsfællesskab med plads til iværksættere og mindre etablerede virksomhed. Et sted med mulighed for sparring og vidensdeling. - Hjælpepakke til tilflyttere o En gruppe foreslår tilbud om hjælpepakke til tilflyttere med gratis flytning, færgeture, kultur- og spisebilletter samt foreningsguide. - Etablering af mentorordning o En gruppe foreslår en mentorordning som en udvidet udgave af ambassadørordningen, hvor tilflyttere bliver kontaktet af en frivillig mentor på øen, som tilbyder sin hjælp. - Jord til en krone o En gruppe foreslår en kampagnen Jord til en krone med det formål at tiltrække flere virksomheder. Jordandelen betales derefter tilbage i form af faste donationer til den grønne omstilling. - Et endnu grønnere Samsø - Mindre fokus på natur i kommunikationen mere fokus på mulighedsrum for iværksættere, frivillighed og fællesskab 5 af 5

- Kommunikativt fokus på det alternative arbejdsliv - Etablering af højskole på Samsø kan skabe tilknytning blandt unge - Lev Drømmen på Instagram med Instagram-takeovers, hvor beboerne har mulighed for at styre Instagramprofilen i en begrænset periode og derigennem fortælle om deres Samsø - Kommunen skal i højere grad være facilitator for, at befolkningen kan være med til at skabe god forandring - Kommunikation af tilbud til unge, fx sommerjobs - Mulighed for delebiler og samkørselsordninger for at afhjælpe udfordringer med den offentlige transport og give mulighed for en mere bæredygtig livsstil - Etablering af blaffersted ved busstoppestederne - Oprettelse af portal over ledige lejeboliger - Mere natur som profil i daginstitutionerne - Mulighed for også at bo i prøveboliger om sommeren, hvor Samsø er særlig fantastisk 6 af 5