ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse Joke Habben



Relaterede dokumenter
Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

FORMÅL MED PROCESSEN

Pædagogisk arbejde med børns legefællesskaber

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014

Idræt flytter grænser - erfaringer med idræt til børn med autisme og ADHD med fokus på organisering og struktur

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

MED-møder? MED-møder

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel Viden Færdigheder Kompetencer...

Inklusion. hvad er det????

Praktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/ Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Graviditet, fødsel og barsel

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Hvordan har du det med amning i det offentlige rum? Absolut fint! En god mor skærmen sit barn med et tyndt klæde så barnet kan få ro til amningen.

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Alsidig personlig udvikling

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Er pædagoger inkluderet i skolen?

DR Undersøgelse om graviditet

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Hul i hjertet. Hul. i hjertet. En bog om barnløshed. Steen Møller Laursen

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune

At være to om det - også når det gælder abort

Identitet og dannelse

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Surroundings Surrounded & Light Extension

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

Den fri Hestehaveskole

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse -

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Kvindelig Meningsdanner

Fra integration til inklusion

Velkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec Nordbycentret Side 1.

Hvad er det, der skal virke?

BONUSMATERIALE TIL INSTITUTIONER Hvem er du? Spil VÆR LYDHØR, OPMÆRKSOM OG EMPATISK

Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold

Det professionelle menneske. Kyndighed i myndighed Svendborg den 17. november 2014 Benedikte Achen

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

10 principper bag Værdsættende samtale

At leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Paneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune

Helene Ratner. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Transkript:

At være v ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse ved fødslenf Joke Habben

Undren Mennesker, som deltager i fødslen f synes at bevæge sig et social komponeret mønster Der findes stærke kulturelle overbevisninger og regelsæt, der vedrører rer fødselsledsagelsen Der findes kun fåf undersøgelser, som indtager kvindens perspektiv, og derved sigter mod at forstå det sociale mønster m indefra

Spørgsm rgsmål Hvordan beskriver og kategoriserer kvinder tilstedeværelse ved fødslen, f og hvordan skabes en for kvinden meningsgivende helhed?

Metode Etnografiske interview Struktureret analyse af sprog James Spradley,1979 (Developmental Research Sequence) Beskrivelse af kulturelle temaer

Litteratur Ledsagelsen af den fødende f beskrives i sin essens som at være ved kvinden Relationer i graviditet, fødsel f og barsel bygger påp lighedsprincipper, der viser sig i intime og familiære relationstermer (venskab / søsterskab), s sterskab), såvel s som i offentlige relationstermer (kendskab / partnerskab) Fødselsbegivenheden er ideologisk forankret i hjemmet Den jordemoderfaglige ideologi monopoliserer fødselsledsagelsen i beskrivelsen af jordemoderens identitet

Fem interview Fortæl l mig om de mennesker du har mødt m fra du vidste at du skulle føde f til du havde født

Kulturelle temaer Fødslen beskrives som et geografisk og tidsligt territorium, hvis centrum dannes af kvindens selv Kvindens selv beskyttes igennem nære n personers vedvarende kropslig refleksion Barnet anses som lavet. Dennes tilblivelse bliver bekræftet i fødslenf Jordemoderen ses som fremmed, hvis tilstedeværelse og ageren i fødslens f centrum legitimeres af ritualiseret nærhed n og som indeholder specifik jordemoderfaglig handlen

Fødslen beskrives som et geografisk og tidsligt territorium, hvis centrum dannes af kvindens selv Inde i mig selv De kender mig rigtig godt De måm have et kald til det De involverede

Kvindens selv beskyttes igennem nære n personers vedvarende kropslig refleksion Tilstedeværelse ved fødslens f centrum er et privilegium, som er baseret på p en historisk etableret ægte kropslige nærhedn rhed. Dette kaldes at kende mig rigtig godt Kropslig nærhed n spejler og repræsenterer kvinden mens hun befinder sig inde i sig selv.

Barnet anses som lavet. Dennes tilblivelse bliver bekræftet i fødslenf Der er en forestilling om at barnet bliver lavet. At overvære re fødslen f hører h til skabelsesprocessen. Det er personer med ægte nærhedn til moderen, der er privilegeret til at overvære re fødslen. f Andre personer bliver social ekskluderet. Overværelsen relsen af fødslen f grundlæger ger en speciel relation imellem barnet og ledsageren. Inklusion, såvel s som eksklusion af bestemte personer regulerer barnets tilhørsforhold og sociale tilblivelse

Jordemoderen ses som fremmed hvis tilstedeværelse og ageren i fødslens indre legitimeres af ritualiseret nærhed n og en specifik jordemoderfaglig handlen Tilstedeværelse af jordemoderen er baseret påp en ritualiseret kropslig nærhedn rhed. Dette kaldes at kende 1000 kvinder Jordemoderen beskrives som Fremmed i parentes, en person der bruger forskellige afstand til fødslens centrum som en specifik jordemoderfaglig handlen.

Delkonklusion Tilstedeværelse ved fødslen har væsentlig kulturel betydning: Sikre kvindens integritet under fødslen Sikre barnets tilblivelse i en betydningsfuld relation Igennem kontinuerlig og historisk etableret kropslig nærhed n til den fødendef

Delkonklusion Tilstedeværelse ved fødslen tillader manipulation i og omkring fødslen centrum: Sikrer forankring i fødslens centrum Sikrer territoriets grænser Sikrer åbning af fødslens centrum Igennem jordemoderens bevægelser i forhold til fødslens f centrum

Konklusion Fødselsledsagelsen opfylder væsentlige kulturelle behov, nemlig beskyttelse af moderens selv og sikring af barnets sociale tilblivelse En dertil nødvendig kontinuerlig position ved kvinden blev bekræftet Ligheds princippet bliver udtrykt i intime og kropslig funderede termer frem for offentlige relationstermer Jordemoderens monopol blev ikke bekræftet, men der kan spores en specifik jordemoderfaglig handlen

Anbefaling Fokus på kvindens selvvalgte partner Der skal mere end en stol til Fokus på barnet ved at sikre tilblivelse af barnet i betydningsfulde relationer Hold mund og træd tilbage Fokus på jordemoderens rolle som fremmed Tør at udfordre kendheds-paradigmet Fokus på jordemoderfaglig handlen Find og brug jeres egne ord

Tak for jeres opmærksomhed