Pædagogisk arbejde med børns legefællesskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk arbejde med børns legefællesskaber"

Transkript

1 Pædagogisk arbejde med børns legefællesskaber Af pædagog og udviklingskonsulent Kirsten Skøtt Når børn leger sammen, får de betydning for hinanden. Der opstår forbindelser mellem dem, som rækker ud over situationen, hvor de leger. Men det er ikke lige let for alle børn selv at skabe sig adgang til legefælleskaber, og i daginstitutionerne er der en tradition for, at pædagogerne ikke blander sig i børnenes leg. Det ses ofte som et ideal, at der er plads til, at børnene kan lege uforstyrret sammen. Derfor er det et pædagogisk udviklingsområde at skabe betingelser for alle børns mulighed for at få del i legefællesskaber. Det kan se ud som en dilemmafyldt opgave. Pædagoger kan ikke umiddelbart gribe ind og styre legefællesskaber, der først og fremmest er skabt af og for børn. På den anden side er det ikke rimeligt at overlade det til daginstitutionsbørn selv at tage ansvar for den måske mest afgørende faktor i et godt børneliv. Den faglige udfordring består i, med inspiration fra og i vekselvirkning med børnenes initiativer, at skabe mulighed for legefællesskaber, hvor alle børn kan deltage. Gennem analyse af konkrete eksempler vil artiklen indkredse nogle områder, pædagoger kan være opmærksomme på, når der arbejdes med at understøtte børns legefællesskaber. Eksemplerne er hentet fra udviklingsprojekter i daginstitutioner, hvor fokus er på børn i udsatte positioner, og en inkluderende pædagogisk tankegang blev formuleret som Omsorg for udsatte børn gennem skabelsen af fællesskaber for alle børn Det er muligt at gøre en indsats for enkeltbørn ved at arbejde pædagogisk med at skabe et godt børneliv i daginstitutionen for alle børn 1. I praksis betyder det, at fokus flyttes fra det enkelte barn til de betingelser, pædagogerne skaber for, at alle børn kan være med. Det udfordrer de pædagogiske grundholdninger at foretage sådan et fokusskift. Ikke fordi der er uenighed om hensigten, men fordi vores pædagogiske grundholdning gennem uddannelse og praksis traditionelt har haft fokus på det enkelte barns udvikling og fejludvikling. Derfor støder nytænkningen ofte sammen med den måde, vi plejer at tale om børnene og den pædagogiske praksis på. I projekterne foretog jeg observationer af hverdagslivet i 13 institutioner, som efterfølgende blev fremlagt til fælles refleksion. Der var eksempler på, at nogle børn i deres institutionsliv kan få deres position som udsatte forstærket. Det er de børn, som ikke er en del af de andre børns leg. Deres forsøg på at komme ind og være med bliver oftest opfattet som drillerier og forstyrrelser, og på den måde igangsættes en ond cirkel, hvor barnet udelukkes og ikke får erfaringer med at bidrage konstruktivt til leg. 1 Kvalitetsudvikling i daginstitutioner. På vej videre Assens kommune

2 I det følgende undersøges, hvordan vi kan bryde sådanne cirkler og i stedet skabe muligheder for børns legefællesskaber: 1. Hvornår støder vi ind i vanetænkning i vores tolkning af, hvad der er på spil i de konkrete situationer? 2. Hvordan kan vi bidrage til at leg kan udvikle sig kreativt og frit, når vi deltager? 3. Hvordan bliver vores deltagelse til en fælles skabelse af muligheder 2 for både børn og voksne? De udvalgte eksempler har fokus på voksnes deltagelse i legesituationer og ikke på udsatte børns deltagelse. Hensigten er at undersøge, hvad pædagoger skal være opmærksomme på, når de indgår i det liv, børnene har med hinanden. At få del i legen I pædagogfaget har det været en del af fagligheden gennem tiderne at iagttage barnets udviklingsområder med henblik på at yde støtte til det, barnet mangler at kunne. Man observerede så objektivt som muligt og tænkte, at hvis man så det samme mønster hos et barn tilstrækkelig mange gange, så var barnet sådan. Det var almindeligt at kategorisere et barn f.eks. som ikke alderssvarende, grænsesøgende eller socialt umodent, en tænkemåde man med rette kan kritisere for at være udtryk for mangeltænkning. Nyere forståelse betoner den betydning, relationer med andre har for et menneskes udvikling. I den inkluderende pædagogiske tankegang sættes fokus på, hvordan vi skaber mulighed for, at barnet udvikler sig gennem deltagelse i den kulturspecifikke legepraksis 3 Vi må med andre ord interessere os for vores udviklingssyn og justere vores forståelse af det barnet gør, for at kunne skabe deltagelsesmuligheder i praksis. I det følgende ses et eksempel på, hvordan den gamle tænkning kan spærre for at se et barns deltagelsesforsøg. Eksemplet er fra en vuggestue, hvor pædagogerne har bedt mig observere deres arbejde, når de er sammen med Mie ( 2½). Hun befinder sig ofte i udkanten af de andre børns lege og kommer i konflikt, når hun forsøger at nærme sig. Observation Mie vil have den bil Pia (2½) kører med på legepladsen og prøver at tage den fra hende. Pia giver en la -vær-lyd fra sig, og pædagogen siger. Den bil har Pia lige nu vi finder en anden til dig. Hun tager Mie i hånden, og de går sammen ud for at finde en anden bil til Mie. 2 Ida Schwartz, Inklusion gennem udvidelse af børns legemuligheder (Forventes i Vera 2010) 3 Ida Schwartz, Inklusion gennem udvidelse af børns legemuligheder (Forventes i Vera 2010) 2

3 I den efterfølgende refleksion fremhæver de ansatte, at Mie har et udviklet et bestemt legemønster, som går ud på, at hun vil have det legetøj, de andre børn har hun samler til sig selv og siger: MIT! De tolker den aktuelle situation ind i dette mønster. Vi drøftede en anden tolkningsmulighed: At se Mies forsøg på at tage Pias bil, som et ønske om at ville lege, hun kan blot ikke udtrykke det på anden måde lige nu. Set i det lys er situationen en kærkommen anledning til, at vi prøver, at udvide legerepertoiret til at lege sammen. Vi kunne lege med og dermed skabe et fælles legeunivers, hvor de to piger inviteres ind: Vi må finde en bil til jer begge! Vil I komme og besøge mig, så bor jeg her eller hvad der nu optager de to.. Begrænser vi os til blot at fordele legetøjet retfærdigt, bliver medlæringen, at det er fordeling, det handler om. Når vi finder en anden bil til Mie, kommer vi måske utilsigtet til at forstærke hendes: MIT -repertoire. Sætter vi derimod gang i en leg, så er bilen ikke noget i sig selv - men en rekvisit, og Mie får mulighed for at opdage legens væsen ved at lege. Det var en aha-oplevelse for de ansatte at arbejde sig frem til den forståelse af barnet og situationen, og vi undrer os over, hvorfor det ikke lå lige for at se Mies handlemåde i det lys. Mange lignende eksempler fra projekterne peger på, at de børn, som ofte påkalder sig opmærksomhed på grund af konflikter, let bliver kategoriseret som vanskelige. Der kan være en tendens til at møde børnene med nogle bestemte forventninger, som betyder, at de ansatte bekræftes i opfattelsen af, at børnene har udviklet negative handlemønstre. I forhold til Mie kunne vi have den forståelse, at hun kun er centreret om sig selv, en opfattelse der forstærkes, hvis hun oven i købet ikke ville stille sig tilfreds med en anden bil, men kun ville have den, Pia sidder i. Måske udtrykker Mie ikke blot, at hun gerne vil lege med Pia, da hun forsøger at tage bilen, men at hun har fået øje på legens udfoldelsesmuligheder, som udspiller sig foran hende, hvor Pia siger brrr-lyden og er kropslig aktiv på en livfuld måde. Børn opfanger de fortællinger, andre børn skaber med deres legeaktivitet, og vil være med. Vi lægger ofte en anden betydning i det og forestiller os, som i eksemplet at børn skal deles om tingene. Vi kommer til at fordele i stedet for at støtte dem i at få del i en spændende leg. Når vi forstår børns handlinger som personlige mønstre, begynder vi at regulere det enkelte barns måde at begå sig på. Men forstår vi dem som situationsbestemte og målrettede forsøg på at være med, kan vi bedre registrere, når børn viser hinanden vej til 3

4 lege. Vi kan være med til at forbinde deres bidrag til fælles leg og understøtte, at de får kontakt med hinanden. Leg kan udvikles indefra Nogen gange forstår vi ikke børns perspektiver. Vi må anstrenge os for at kunne tage del i deres initiativer og for at kunne bidrage til at deres lege bindes sammen. Andre gange lykkes det os helt intuitivt at være med i forlængelse af det, børnene er optagede af, som den følgende observation er et eksempel på Observation Pædagogen Sabrina er i dukkekrogen med nogle af de yngste børnehavebørn, her iblandt Peter (3), som er ny i børnehaven. Peter er optaget af køkkenet, og han åbner og lukker lågen til ovnen han er særlig fascineret af et lille kasseapparat, som kan gå op og i. Sabrina sidder på en lille stol og har Gitte(3) på skødet. Gitte er mor for sin dukkebaby, som hun mader. Gitte: Babyen er sulten Sabrina: Nu køber jeg noget mad til din baby Kan jeg købe noget mad af dig, Peter? Peter lægger en bøf i ovnen tager den ud og giver den til Sabrina, som giver den til Gitte, som mader dukkebarnet. Peter følger opmærksomt med i det, de gør. Sabrina giver Peter penge for maden. Peter: Hvorfor giver du mig penge? Sabrina: Det er jo din butik, så jeg betaler for maden Peter ser stolt ud, åbner pengeskuffen og lægger pengene i. Legen fortsætter med vekselvirkning mellem børnenes initiativer og Sabrinas input til legen. Senere på dagen går Peter rundt i børnehaven med kasseapparatet og tilbyder børnene at købe ting. Han har fået mod på og hjælp til at invitere andre til leg. I den efterfølgende refleksion siger Sabrina, at hun bare gør det, hun plejer med sine egne børn, og at hun måske ikke har tillagt det så stor betydning i den pædagogiske sammenhæng. Andre ansatte siger, at det jo ofte er sådan, de gør. Det er dejligt at opdage det, men det er ikke lige de aktiviteter, de tænker på, når de skal beskrive deres pædagogiske tiltag. Ved at folde refleksionen mere ud undersøges, hvad der karakteriserer denne legesituation, som de ansatte oplever som selvfølgelig, men ikke i hverdagen vil blive tillagt så stor betydning, at det fører til refleksion. For det første har Sabrina placeret sig lidt tungt i dukkekrogen. Tungt forstået som, at hun har prioriteret at være netop her. Desuden er der skabt ro om 4

5 samværet ved, at de store børn er på tur. Hensigten er at give Peter, som er ny i børnehaven, mulighed for, at forbinde sig med et sted i det store hus, nogle børn og en voksen. Der er med andre ord lagt vægt på at organisere sig, så legen kan foregå uforstyrret og på, at den voksne står til rådighed. Ofte er lege i dukkekroge en del af den frie leg, hvor børnene forventes at finde ud af at organisere sig uden voksenindblanding. Sabrina har valgt dukkekrogen, fordi det er her, de aktuelle børn gerne vil være. Hun leger selv med, og har udgangspunkt i det, børnene er optagede af. Peter er optaget af at åbne og lukke låger og skuffer og Gitte er dukkens mor, som mader sit barn. Sabrina binder deres lege sammen ved at bestille mad og betale for det. Hun viser med sit eget engagement, hvordan man kan gøre frem for at instruere børnene i at lege. Hun skaber et handlingsforløb ved at forbinde børnenes lege med fælles historier. Samtidig blev dukkekroglegen også en god illustration af, at det er en balancegang at bevæge sig ind i børnenes rum. Alene det, at der sidder en stor voksen i det lille afgrænsede rum på en alt for lille stol, er et meget godt billede på, at hun er her på besøg. Det er selvfølgelig ment i overført betydning, men billedet fremhæver, at vi ikke kan være med i børns lege på lige fod. Det kan vi ikke, og det er heller ikke meningen. Vi kan sandsynligvis ikke helt forstå, hvad det er børnene udvikler sammen, og hvordan det binder deres samvær til et fællesskab alene af den grund, at vi er voksne og har vores egen hensigt med at være med. Børnene er gået i dukkekrogen for at lege, vi er der f.eks. for at skabe udviklingsrum for deres lege. Vi kan være med til at skabe rammer om legen. Vi kan engagere os sammen med børnene i en fælles optagethed af indholdet. Men hvordan børnene helt konkret får skabt forbindelser mellem sig, hverken kan eller skal vi styre. Derfor må vi være opmærksom på vores definitionsmagt 4 og vise respekt for børnenes lege. Det er netop i legen, de kan få betydning for hinanden. Forskellige deltagelsesmuligheder Når voksne deltager i lege med børnene, er det en balancegang både at tage initiativer og styring i forløbet og samtidig være åben for og give plads til børnenes forskellige bidrag til legen. Hvis vi ikke kan få øje på, at det er bidrag til det fælles, kan vi utilsigtet komme til at dømme nogen børn ude, som det næste eksempel viser noget om. Pædagogerne har bedt mig observere et drengehieraki i førskolegruppen. De formulerer det på den måde, at et flertal af drengene i gruppen sætter dagsordenen i lege, mens to drenge Peter og Markus trækker sig. De to leger ofte selv og sætter sig dermed udenfor fællesskabet i gruppen. Observation I førskolegruppen har de fokus på emnet om kampen mellem de gode og onde kræfter. I dag leger de riddere og prinsesser langt inde i en skov i et kuperet terræn med dybe kløfter, hvor drengene er klædt ud i ridderdragter med skjolde og sværd og pigerne i 4 Berit Bae, Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse, Social Kritik 47/96 5

6 prinsessekjoler. De gode har hele formiddagen kæmpet mod de onde for at befri prinsesserne, der er regler for kampene, og de voksne leder legen som i de såkaldte rollespil. Pædagogerne har skabt en historie, som børnene på forskellig vis kan være med i. Peter og Markus beskrives som et par forsigtige drenge, der ikke er så meget for voldsomme lege, derfor har de deltaget med roller, som passer til deres temperament. Nu efter madpakkerne sidder de to drenge lidt for sig selv på volden. De er dybt inde i en fantasiverden, som handler om månesten og de onde, som de skal overvinde. De skal hente et af de ondes skjold fra formiddagens kampe, som ligger nede i skoven. De bygger videre på hinandens forestillinger om kampen mod de onde. Så siger Peter: Se en mariehøne Markus: Jamen det er ikke noget at snakke om lige nu for nu er de onde på vej op vi skal bekæmpe dem Markus løber ned og henter skjoldet i kløften. Peter: Imens holder jeg mariehønen, den bliver lidt bange for de onde. Markus maser sig op fra kløften med skjoldet, som samtidig betyder, at de onde nu er overvundet: Jeg har fundet en ny mariehøne, som kan give den anden selskab. Pædagogen kalder på Peter og Markus Begge drenge: Neej, vi vil ikke. Pædagogen kommer op til dem og spørger, om de har fundet noget spændende. Drengene: Ja, mariehøns.. Pædagogen vil gerne have drengene med i den fælles leg igen og siger: Kom og vær med Peter: Vi skal ikke slås! Markus: Vi har mariehøner, som skal passes. Pædagogen: Kan I ikke passe dem, imens vi leger? Peter: Nej ikke samtidig Det er ikke muligt at få en fælles leg op at stå igen alle børnene har leget nok for i dag. På turen hjem gennem skoven løber nogen foran og venter andre går stille og småsnakker. Selvom det er en stor skov, er det ikke nødvendigt at holde i hånd og gå på række. Børnene udgør en gruppe, som har haft noget betydningsfuldt sammen i dag. Pædagogerne var efterfølgende optagede af, hvordan de kan få alle børnene med i den fælles leg. Set ud fra børnenes perspektiver, virker det som om alle er med, selvom de deltager på forskellig vis. Der var også kampe i mariehønelandskabet, og Peter og Markus har i den grad taget hele forlægget om kampen mellem gode og onde kræfter til sig. 6

7 De voksne har her taget på sig at skabe rammen om en fælles leg. De har taget udgangspunkt i et fælles emne, som understøttes af dramatisering, kampe og rollespil med skoven som kulisse. Børnene er udklædte og de engagerer sig på forskellige niveauer i de fantastiske dramaer i kampen mellem de gode og onde kræfter. Her er stor mulighed for, at alle børnene kan udvikle et legefællesskab, som sætter spor ud over den konkrete situation. De voksne havde et ægte og levende engagement i legen, og børnene var vilde med det. Men det ser ud som om, de voksnes engagement i legen kommer til at spærre for, at de kan se børnenes forskellige måder at deltage på. De har tilsyneladende en forestilling om, at alle skal kæmpe på samme måde, for at de er rigtigt med; men når fællesskaber skal kunne opstå og udvikle sig, er der ofte brug for forskellige muligheder for deltagelse. Nogle børn har f.eks. en stærk fantasi, der gør det nødvendigt for dem, at de kan trække sig fra det, de oplever som farligt, så de vil fortynde eller formindske det farlige, for at de kan have med det at gøre. Der er ikke noget i vejen med de børn, de har deres gode grunde til at gøre, som de gør, og der må gives plads til den type af forskellighed blandt børnene.. Det er muligt det er sådan for Peter og Markus. En anden mulighed er, at de ligesom andre børn har deres foretrukne lege og interesser, og at de i virkeligheden er mere ens med alle andre end forskellige fra dem. Måske er deres foretrukne leg at være i mikroperspektiv at deres fantasi bedst folder sig ud i en lilleputverden? Det er en udfordring at fange børnenes optagethed undervejs og konstruere nye historier, som binder legen sammen. I forhold til det engagement Peter og Markus viser, ville det kunne understøttes, hvis de voksne havde sat sig i øjenhøjde med drengene og set deres optagethed. I stedet for at bede dem opgive deres leg og komme med i det fælles, som skulle i gang igen, kunne pædagogerne gribe det Peter og Markus leger, og som ledere af spillet f.eks. give mariehøns en særlig kraft i kampen mellem gode og onde kræfter. Måske kunne Peter og Markus derved bidrage med en særlig drivkraft til den fælles leg. På den måde kan pædagoger medvirke til at synliggøre børns forskellige bidrag som brugbare og dermed medvirke til at skabe et fælles handlerum, hvor børn kan være med ud fra forskellige deltagelsespositioner. Et fælles handlerum Dilemmaet i pædagogisk arbejde med børns legefællesskaber er, at det hverken går an at styre børns leg eller at overlade inklusion til dem selv. Eksemplerne ovenfor viser på forskellig vis, hvordan voksne kan organisere praksis og selv tage del, så der udvikles et fælles handlerum.. 7

8 Det første eksempel viser, hvordan små børn prøver at få del i en spændende leg ved at tage legeredskaber, andre børn har, hvorved det, de gerne ville have, så at sige forsvinder mellem hænderne på dem. Når voksne prøver at løse konflikten ved at dele sol og vind lige, får børnene ikke hjælp til at opdage, hvordan de sammen kan få livfuldhed i lege. Vi må udvikle blikket for, at børnene prøver at lege med hinanden, også når det giver konflikter mellem dem. Når det lykkes for os at få øje på børnenes intentioner om at tage del, kan vi arbejde i forlængelse af deres ønske om at lege. Det kræver, at vi bryder med vanetænkningen om, at barnet er på en bestemt måde og derfor forventer, at barnet handler på baggrund af denne væremåde. Vi må arbejde systematisk med at bryde de forventningsmønstre, som spærrer for at se børns intentioner om at være med i en leg eller ville beskytte egne legeaktiviteter. Pædagoger kan udvikle lege indefra, når de engagerer sig i indholdet i en konkret leg og forsøger at give næring til et fælles forestillingsunivers, som eksemplet i dukkekrogen viser. Når den voksne griber børnenes input og bygger på dem med sin egen medvirken, skabes et fælles handlerum, der har betydning for begge parter. For den voksne er det fagligt inspirerende, når man oplever ens initiativer blive omsat af børnene til videre udvikling af legen, eller når man ser, at børnene får noget særligt sammen gennem den leg, man har bidraget til. For børnene er oplevelsen af at blive opslugt af legen afgørende, og den erfaring kan bringe børnene videre ud i andre legefællesskaber. Eksemplet fra skoven viser, hvordan voksne med udgangspunkt i noget, som optager både dem selv og børnene, kan skabe store fælleslege, som betyder, at en gruppe oplever at få noget særligt sammen. Det er vigtigt at skabe mulighed for flere måder at være med i legen på, så børnenes forskelligartede bidrag bliver brugbare i udvikling af den fælles virksomhed. Udfordringen for den voksne er at have øje for børnenes forskellige engagementer og give plads i et fælles legeforløb. Samlet set viser eksemplerne, at det er muligt at styre en del ved at bygge videre på børns initiativer og engagementer, og at børn kan udvikle meget sammen, når voksne hjælper dem med at skabe rum for spændende fælleslege. Når det lykkes pædagogerne intuitivt at skabe fælles legepraksis, tillægges det tilsyneladende ikke stor faglig betydning, ligesom det ikke ser ud til at have høj faglig værdi at deltage i børns lege i det hele taget. Det er muligt, vi skulle reflektere systematisk over det, som lykkes, og dermed udvikle større bevidsthed om, hvad vi gør i de situationer, hvor det så at sige går af sig selv. Det vil bidrage til udvikling af det pædagogiske arbejde med legepraksis i daginstitutioner. 8

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Renlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03

Renlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03 Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven?

Hvordan har du det i børnehaven? Børnehaven 44 børn 1. Kan du lide at gå i børnehave? Hvordan har du det i børnehaven? 44 børn svarer ja = 100 % 2. Har du det godt i din børnehave? 43 børn svarer ja og et barn nej =97,72 % 3. Hvad er

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk Hvem er vi Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution,

Læs mere

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn 2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn Københavns kommune har fået udarbejdet rapporten: Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns kommune. Rapporten viser nogle skræmmende

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Er dette sandheden eller er det synsninger : Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget) Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den

Læs mere

Når I vælger Maria Mikkelsens børnehave

Når I vælger Maria Mikkelsens børnehave Når I vælger Maria Mikkelsens børnehave Så kan I regne med, at vi her har nogle klare holdninger, en tydelig pædagogik og klassiske traditioner. Så kan I mærke og se, at her er der voksne tilstede og en

Læs mere

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk 12 kan der være oplæg fra enten personalet eller andre,

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus. Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten

SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten Solen skinner denne 4. juni, hvor jeg besøger Søfryd og allerede ved indgangen får en lille snak med to piger. De skal i skole efter sommerferien fortæller de. Den

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Med Jesus i båden -3

Med Jesus i båden -3 Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

Velkommen I Dagplejen

Velkommen I Dagplejen Velkommen I Dagplejen Dorrith Glibstrup Skovvejen 23 6064 Jordrup Mobil nr. 4016 9267 Åbningstider: Man-tors 6.45-16.30 Fredag 6.45-15.45 Jeg hedder Dorrith Glibstrup og er født i 1962. Jeg har været dagplejer

Læs mere

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå »Kom nu, Asger! Det går ikke, at jeg kommer for sent på arbejde igen.«far er stresset og styrter rundt i hele lejligheden efter et eller andet meget vigtigt, som han sikkert ikke engang selv ved, hvad

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Sådan inkluderes børn, når motorikken driller

Sådan inkluderes børn, når motorikken driller Sådan inkluderes børn, når motorikken driller Af Lone Wiegaard Steenberg, lektor Mennesket kan, groft sagt, kun det som kroppen kan være med til. De krav som skolen, en aktivitet og et samvær stiller til

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

Digitale medier i Børnehuset.

Digitale medier i Børnehuset. Digitale medier i Børnehuset. I takt med at den teknologiske udvikling i stigende grad bliver gjort både mere tilgængelig og mere nærværende i børns liv, er det vigtigt, at voksne der arbejder professionelt

Læs mere

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Samarbejde og dialog Skoleåret 2013 blev, som beskrevet i sidste års beretning, et år der på mange måder varslede nye tider. Der var lock out i april måned,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Inklusion i Dagplejen

Inklusion i Dagplejen En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,

Læs mere

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private Afdeling: Løvfrøen Adresse: Bøgevej 11, Nylars 3720 Aakirkeby Telefon: 56 97 13 63 Leder: Lene Reits Tilsynsdato: 10. januar 2012 Tidligere tilsyn: Uanmeldt

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

storebror til tvillinger

storebror til tvillinger Marianne Grymer Bargeman 1 + 2 = 3 storebror til tvillinger Illustreret af Sus Borgbjerg/JE:SU 1 + 2 = 3 Storebror til tvillinger Af Marianne Grymer Bargeman Illustrationer: Sus Borbjerg/JE:SU/Gul Stue

Læs mere

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig Naturdagpleje Stadil Vedersø Fra spirende idé til naturlig hverdag Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig Det er præcis ét år siden at idéen til Stadil Vedersø Natur Dagpleje opstod, og så er tiden vel

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere