MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm
IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Y = F ³ K,L NX = S z } { Y C ³ Y T G I (r ) NX = NX (ε) BNP var udbudsbestemt og realrenten eksogen (internationalt bestemt). Nu skal det første droppes pga. kort sigt, men det andet bevares pga. åben økonomi.
2. Kort sigt: IS-LM modellen for lukket økonomi. Model: Y = C(Y T )+I(r)+G M/P = L(r + π e +1,Y) (IS) (LM) Endogene: Y,r. Eksogene:π e +1, P, G, T, M. Gav os efterspørgselsbestemt BNP for givet P.Bruges evt. som grundlag for AD-kurve, P Y. Har analyseret stød og stabiliseringspolitik i modellen (givet P ). BNP var efterspørgselsbestemt og renten endogen, tilpassede sig ligevægt på vare- og pengemarked. Nu skal det første bevares pga. kort sigt (og nettoeksport skal indgå i efterspørgslen), men det andet droppes pga. åben økonomi.
IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN... nærmere bestemt for LILLE ÅBEN økonomi med FRI KAPITALBEVÆGELSER: ÅBEN: Varer og tjenesteydelser kan bevæge sig frit over landegrænser. FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Helt frit valg for ind- og udlændinge mht. placering af kapital i ind- eller udland. LILLE: Betragtet økonomi påvirker ikke priser og renter på verdensplan.
IMPLIKATIONER 1) Realrenten er bundet. Frie kapitalbevægelser betyder, at realrenten r er givet ved det internationale realrenteniveau r (ligesom i kapitel 5). (Renteparitet: i+ ³ e e e = i, og forventet købekraftsparitet: π e + ³ e e e = π, indebærer realrenteparitet: r i π e = i π r ). Indlandets realrente eksogen: r. 2) Nominel rente, i = r + π e +1,erogså eksogen, da π e +1 er eksogen ligesom for den lukkede økonomi. Vi skriver derfor pengeefterspørgslen: L(r,Y). 3) Internationalt prisniveau P eksogent. Det samme antages indlandets at være, af de samme grunde som for den lukkede økonomi (enten er P fast på kortsigt, ellervierpå vej mod AD-kurve). Dvs.: ε ep P e.
MUNDELL-FLEMING MODELLEN... er blot den passende definerede IS-LM kortsigtsmodel for lille åben økonomi med fri kapitalbevægelser, dvs. med rentebinding osv. som beskrevet. Model: Y = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) M P = L(r,Y) Eksogene omfatter altid: T,G,r,P og P. (IS*) (LM*) FLYDENDE KURS: M også blandt de eksogene. De endogene er: Y og e. FAST KURS: e også blandt de eksogene. De endogene er: Y og M. Dvs., der er to forskellige modeller, én for hvert valutakursregime.
VALUTAMARKEDET Hvor DKR handles mod EURO. Bestemmer kurs e. EFTSP. efter DKR DKs eksport m.m. Autonome kap.bev. ind NBs støtteopkøb af DKR UDBUD af DKR DKs import m.m. Autonome kap.bev. ud NBs støttesalg af DKR e tilpasser sig så EFTSP. = UDBUD Støtteopkøb af DKR betyder opsugning af danske penge, dvs. mindre M. Støttesalg betyder større M. Hvis man vil påvirke valutakursen e, må pengepolitikken, dvs. M, underordnes dette hensyn. (I PRAKSIS: Støtte til e sker i høj grad via NBs rentesatser med lignende konsekvenser for M!) FLYDENDE KURSER: Ingen støtte, dvs. M kan sættes efter andre hensyn: M eksogen, e endogen. FASTE KURSER: NB-støtte, så på forhånd bestemt e resulterer: e eksogen, M endogen.
Uanset valutakursregime analyseres modellen ved en IS*- og en LM*-kurve. VAREMARKEDET OG IS*-KURVEN Produktion og indkomst tilpasser sig samlet efterspørgsel. I åben økonomi betyder det: Y = E = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) (IS*) For givet e:
Vi kan nu udlede IS*-kurven, set som en sammenhæng mellem e og Y : IS*-kurvens hældning negativ: Stigning i e sænker NX og dermed efterspørgselsbestemt produktion Y. Skift i IS*-kurven: G, T, P, P, C( ), I( ), NX( ).
PENGEMARKEDET OG LM-KURVEN Ligevægt på pengemarked for indlandets valuta: M P = L (r,y). (LM*) LM*-kurven set som smh. mellem e og Y : LM*-kurven lodret. Skift i LM*-kurven: M, P, r :VariationeriM flytter LM*-kurven højre/venstre.
SAMLET MODEL, FLYDENDE KURS Y = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) (IS*) M P = L(r,Y) (LM*) Endogene: Y og e. Ændringer i e er de-/appreciering. Eksogene:Alleandre,incl.M. Kausal struktur: (LM*) bestemmer Y,hvorefter(IS*) bestemmer e.
Teori for Y : Husk M, P og r er eksogene. Der etableres det Y, der via transaktionsefterspørgslen efter penge skaber ligevægt på pengemarkedet, dvs. mellem L(r,Y)ogM/P. Ren pengemarkedsbestemmelse af Y! Teori for e: Varemarkedsligevægtsbetingelsen bestemmer det e, der ved den givne r sikrer en samlet efterspørgsel svarende til Y. Tilpasningsmekanismen? Denne forstås bedst når vi ser på stød, dvs.: 1. Initial ligevægt som beskrevet. 2. Eksogen variabel ændres, hvorved ligevægt skifter. 3. Tilpasningsmekanisme mod ny ligevægt?
1) Ekspansiv finanspolitik (G, T ) eller bare positivt stød til IS-kurven fx via ændret I( ): Ny ligevægt: Uændret Y, større e, mindre NX. Tilpasningsmekanisme (uden for model): Antag først e uændret, Y vokset med skift i IS* overefterspørgsel efter (indlandets) penge giver tendens til indenlandsk rentestigning, r>r stigning i kapitalbev. ind og i eftersp. efter DKK pres opad på valutakursen, e stiger NX og dermed Y falder: Fuld crowding out via NX.
2) Pengepolitik (M ) eller bare positivt stød til LMkurven (velociteten): Ny ligevægt: Større Y,mindree, størrenx. Den monetære transmissionsmekansme: Først uændret e og Y tendens til indenlandsk rentefald, r<r kapitaludstrømning og øget udbud af DKK e falder NX og Y stiger. 3) Handelspolitik (NX( ) op): Uændret Y, større e, uændret NX.
SAMLET MODEL, FAST (JUSTERBAR) KURS Y = C(Y T )+I(r )+G + NX( ep P ) Endogene: Y og M. M P = L(r,Y) (IS*) (LM*) Eksogene: Alle andre, incl. e. Ændringer i e er devaluering/revaluering. Kausal struktur: (IS*) bestemmer Y, hvorefter(lm*) bestemmer M.
Teori for Y : Husk e, P, P og r er eksogene. Der etableres det Y, der er efterspørgsel til. Ren efterspørgselsbestemmelse af Y! Teori for M: DetM, der sikrer ligevægt mellem M/P og L(r,Y)medY fastlagt som beskrevet, etableres. Tilpasningsmekanismen? Denne forstås bedst når vi ser på stød, dvs.: 1. Initial ligevægt som beskrevet. 2. Eksogen variabel ændres, hvorved ligevægt skifter. 3. Tilpasningsmekanisme mod ny ligevægt?
1) Ekspansiv finanspolitik (G, T ) eller bare positivt stød til IS-kurven: Ny ligevægt: Større Y, større M, uændret NX. Tilpasningsmekanisme? Øget efterspørgsel giver større Y givet e. Antag først uændret M tendens til indenlandsk rentestigning kapitalindstrømning, pres opad på e støttesalg af DKK større M.
2) Penge/valutakurs-politik (e ): Ny ligevægt: Større Y, større M, større NX. Transmissionsmekanismen? 3) Handelspolitik (NX( ) op): Større Y, større M, større NX. 4) Stød til LM-kurven?
HOVEDPOINTER I en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser: 1. Kan man ikke både føre pengepolitik og valutakurspolitik. Man må vælge mellem: Pengepolitisk autonomi, men ingen kontrol med valutakursen Kontrol med valutakursen, men ingen pengepolitisk autonomi. 2. Effekterne af forskellige former for økonomisk politik afhænger stærkt af valutakursregimet. Robert A. Mundell: Nobelpris, 1999. Fastkurssystemer. Med justerbare kurser: Guldfod, Bretton Woods, EMS, DK ift. EURO. Med helt faste kurser: Staterne i USA, Kommuner/amter i DK, EUs monetære union. Flydende kurser: Fx England og Sverige ift. EUROland/USA, eller USA ift. EURO-land.
FASTE VS FLYDENDE KURSER ModFAST/forFLYD:Vedetfastkurs-regimemister man muligheden for at stabilisere økonomien via pengepolitik. (DKs NB argumenterer: Relativt lille variabilitet i DKs BNP under regime med troværdig fastkurspolitik). Mod FLYD / for FAST: Ved flydende valutakurs vil kursen ofte fluktuere kraftigt usikkerhed om værdien af fremtidige transaktioner mindre samhandel og investeringer over landegrænser og større risikopræmie på DKR-rente. FAST som en diciplinerende, lavinflations- (penge-) politik? Andre regler ( inflation targeting ) kan også være diciplinerende, men ikke ligeså nemme at gennemskue. Ipraksisbehøver der dog ikke være såstorforskel,idet den faste valutakurs kan ændres (devaluering/revaluering), og under flydende kan pengepolitikken mere end skele til valutakursen.
MONETÆR UNION Én valuta: $ for staterne i US, EURO for EMU-lande. Valutakursen endegyldigt fastlåst. Forstærker ovenstående fordele/ulemper, fx risikopræmie på DK-rente=0. Fordele derudover: (i) Ingen vekselomkostninger. (ii) Mere sammenlignelige priser på tværs af landegrænser - godt for konkurrencen. (iii) Politiske... Er monetær union godt for Europa, fordi det (evt.) er godt for USA? Betydningen af: Asymmetriske stød. Arbejdskraftmobilitet. Muligheden for centralt at føre finanspolitik (bl.a. ved at omfordele mellem regioner). Optimale valutaområder?