Hovedbestyrelsens skriftlige beretning 2011-2013 [side 3] Hovedbestyrelsen 2011-2013 [side 12] Beretninger fra udvalgene 2011-2013 [side 13] Nøgletal 2011-2013 [side 16] Indhold:
Hovedbestyrelsens skriftlige beretning 2011-2013 3 Hovedbestyrelsens skriftlige beretning 2011-2013 Med jobbet i centrum Vores fælles og altoverskyggende udfordring i disse år er at skabe nye job. Alt for mange dygtige mediearbejdere er sendt på dagpenge og kontanthjælp på grund af markante teknologiske forandringer og mediernes vanskeligheder med at finde egnede forretningsmodeller i en digital medieverden. Det har ikke bare store omkostninger for den enkelte uden arbejde, det har også store omkostninger for demokratiet, for det går ud over mangfoldigheden og den kvalitet, befolkningen har krav på fra medierne. På kommunikationsområdet ser vi, at der på den ene side kommer flere kommunikationsstillinger på flere områder, mens vi på den anden side også oplever højere arbejdsløshedstal blandt kommunikatører. Skab dit eget job! bliver et stadigt vigtigere budskab til den enkelte. I DJ vil vi ikke bare vente på, at tingene ændrer sig. Vi presser på politisk for at skabe bedre vilkår for medierne, vi udbygger DJ s karrierevejledning, vi arbejder for bedre efteruddannelsesmuligheder og sætter fokus på at udvikle nye forretningsmodeller. Vi har også sat os som mål, at langt flere medlemmer selv skal være med til at skabe job. Skab dit eget job! bliver et stadigt vigtigere budskab til den enkelte. Ny freelancestrategi Den nye udvikling kommer bedst til udtryk blandt freelancere og andre selvstændige. Dybt frustrerede sendte en række freelancere i foråret 2012 dette budskab til DJ: Vores honorarer er for lave, færre vil betale for den reelle værdi af vores arbejde, alt for mange arbejder til langt under vejledende takster. Budskabet var ikke til at tage fejl af. Men løsningen er langt vanskeligere. Derfor fremskyndede vi processen med en fornyelse af DJ s freelancestrategi. Ikke fordi den hidtidige ikke havde været levedygtig, for tusindvis af freelancere har gennem årene fået rådgivning, vejledning, hjælp til inkassosager, ophavsretssager samtidig med, at DJ som en af de få organisationer i Danmark rent faktisk har indgået overenskomster for freelancere. En ny freelancestrategi er nødvendig for reelt at kunne tilpasse de mange ydelser med nye helt grundlæggende politiske tiltag. Et af de mest gentagne krav har været mere hjælp til forretningsudvikling og i det hele taget at være iværksætter. Her kommer så begrebet Skab dit eget job for alvor til sin ret. DJ s organistionsområde medier og kommunikation består af brancher, som lige nu er udfordrede, men som har et gigantisk potentiale, fordi information, dialog og kommunikation uanset krisen vil blive en stadigt mere efterspurgt vare. DJ s medlemmer er sprængfyldte med ideer, gåpåmod og initiativrigdom. Derfor er det oplagt at dyrke iværksætterpolitikken inden for DJ s organisationsområde. I 2012 har DJ derfor, gennem vores medlemskab af AC, Akademikernes Centralorganisation, deltaget i en storstilet nordisk undersøgelse af iværksætterrollen. Undersøgelsen dokumenterede, at en tillidsfuld lovgivning er bedst, hvis man vil skabe nye iværksættere. Det er tankevækkende, når man ser på, hvordan vi i Danmark har en lovgivning, der i alt for høj grad bygger på kontrol og er for lidt fleksibel over for de mange forskellige måder, man kan være tilknyttet arbejdsmarkedet på. Et eksempel på dette er den særlige barselsfond, som hidtil har været forbeholdt ansatte. DJ har stået i spidsen for et arbejde, der skal sikre alle andel i barselsfonden. Dette påvirkningsarbejde har ført til et lovforslag, hvor selvstændige nu også bliver omfattet. Danmark har en lovgivning, der i alt for høj grad bygger på kontrol... Men vi mangler fortsat, at lønmodtagerfreelancere også bliver omfattet. For dem gælder i dag det helt urimelige vilkår, at pengene indbetales til ordningen for dem, men de kan ikke få del i midlerne. DJ vil fortsætte med at påvirke politikerne på dette område. DJ har i den forløbne periode heller ikke forsømt en lejlighed til at fremføre dette synspunkt over for politikerne på Christiansborg. Lovgivningen skal i langt højere grad reflektere mangfoldigheden på arbejdsmarkedet i stedet for fortsat rigidt at bygge på, at der kun findes ansatte og selvstændige. Innovation At kunne skabe sit eget job er ikke kun en opgave for freelancere. Også på det helt traditionelle arbejdsmarked har det en værdi
Hovedbestyrelsens skriftlige beretning 2011-2013 5 at være innovativ ikke bare for en selv, men også for kolleger og alle andre i medie- og kommunikationsbranchen. Det er nemlig initiativrigdommen, der skaber nye job. Det er ikke kun arbejdsgivere, medieejere og kommunikationsbureauer, der er jobskabende; vi er det alle sammen. Derfor arbejder DJ også på at påvirke de mange forskellige uddannelser, hvor vi rekrutterer medlemmer fra, så innovation, jobskabelse og forretningsforståelse bliver en del af pensum. Det store mål vil være at forene DJ-medlemmernes jobskabelse med bestræbelserne på at finde nye forretningsmodeller i medieog kommunikationsbranchen, nemlig at vi på tværs af alt øger indsatsen for at skabe job. Til dette arbejde hører også de mentorordninger, der er blevet udviklet, ligesom stadigt flere netværk opstår på kryds og tværs blandt DJ s medlemmer. I årene fremover skal vi i endnu højere grad kunne facilitere dannelsen af sådanne netværk. Kombinationen af disse tiltag er den bedste hjælp til de cirka 1000 DJ-kolleger, der hver måned enten er på dagpenge eller kontanthjælp. Gang på gang har det vist sig, at det er netværket, nye ideer, coaching og lignende indsatser, der har hjulpet de fleste medlemmer i arbejde. Det er tilliden mennesker imellem, der fører til positive resultater... Den største forhindring har været det rigide kontrolsystem, som arbejdsløse skal fungere i, og hvor deres fokus er rettet mod at opføre sig korrekt i forhold til systemet, søge nok job, logge ind og udfylde skemaer på Jobnet til punkt og prikke og møde op til et hav af møder i a-kassen og jobcentret. Det er alt sammen nok til at holde enhver arbejdsløs beskæftiget, men ikke nødvendigvis det, der fører til nyt arbejde. DJ har gentagne gange opfordret til, at arbejdsløshedslovgivningen i højere grad skal bygge på tillid frem for kontrol. Det er tilliden mennesker imellem, der fører til positive resultater herunder også muligheden for at medlemmer mellem job kan bruge tiden til at dygtiggøre sig. Samtidig er det væsentligt, at der er et sikkerhedsnet til stede for de, der står uden job. Dagpengereformen betyder, at flere end 200 af DJ s medlemmer risikerer at ryge ud af dagpengesystemet i første halvår 2013. Tilbagevenden til en genoptjeningsperiode på et halvt år samt mulighed for, at jobtræningsforløb og uddannelse ikke forbruger af den toårige dagpengeperiode, er to af DJ s centrale krav til dagpengelovgivningen. Krisen på både medie- og kommunikationsmarkedet må være så åbenbar for enhver, at man kan se, at det ikke er jagten på vores arbejdsløse kolleger, der skaffer beskæftigelse. Kombinationen af tider med økonomisk lavvande og fortsat store teknologiske udfordringer stiller netop krav om nye og kreative løsninger for at få jobskabelsen i gang igen. Aftaler under udfordring Derfor er det også fejlagtigt at tro, at det alene er lønniveauet, der er nøglen til løsningen. Det er langt mere komplekst. DJ har på to større overenskomstområder indgået smalle økonomiske løsninger præcis som på det øvrige arbejdsmarked. Vi har udvist ansvar for finanskrisen. Men vi skal ikke betale alle omkostninger. Nu må vi som samfund løfte i flok, og det betyder, at alle er ansvarlige for, at vi i Danmark kan fastholde og skabe gode solide arbejdspladser med et ordentligt arbejdsmiljø, gode udviklingsmuligheder samt tid og rum til, at den enkelte kan udøve sit job med høj kvalitet. På dagbladsområdet blev aftalen ledsaget af et protokollat om efteruddannelse, fordi det er så vitalt for medlemmernes muligheder for at kunne bevare og udbygge kompetencerne til et arbejdsmarked i forandring.... forhandlingerne blev gennemført og afsluttet i et godt klima... Trods intentioner om at løse andre udfordringer endte forhandlingerne i DR også med en smal økonomisk løsning, hvor det altoverskyggende hensyn var, at forhandlingerne blev gennemført og afsluttet i et godt klima, som fremadrettet forpligter begge parter til fortsat at finde løsninger i fællesskab. Det har DJ i allerhøjeste grad bevist, at vi er indstillet på. I DR er der den helt særlige problemstilling, at der er to overenskomster, der overlapper hinanden, nemlig AC s uddannelsesoverenskomst og DJ s områdeoverenskomst. Det betyder, at DJ har en række medlemmer, som er tvunget på en anden overenskomst. DJ har nu taget de første skridt til at løse dette problem ved at arbejde frem mod en fælles overenskomst med AC. Det giver resultater at sætte sig langsigtede mål. I Grønland har DJ sammen med Grønlandskredsen TP i mere end et årti arbejdet målrettet for at ligestille teknikere og journalister i overenskomsten med først Hjemmestyret, nu Selvstyret. Under den seneste forhandling lykkedes det at komme i hus med at fjerne de sidste væsentlige forskelle på
6 25 procent billigere. Besparelsen kan den enkelte bruge til enten en endnu bedre forsikring eller til at lægge oven i opsparingen. Nu kan vi så i en periode koncentrere os om at forbedre alle de aftaler, vi har i overenskomsterne, ligesom vi skal sikre, at flere individuelt får gode pensionsaftaler. grundlønningerne. Et mål alle parter solidarisk har arbejdet for. De overordnede rammer for DJ s aftaler og overenskomster er ligesom indholdet udfordret, og her er svaret ikke nødvendigvis bare at forsvare tilkæmpede goder og rettigheder. Vi må måske snarere i gang med en grundlæggende gennemgang og overvejelse af, hvilket indhold vi ønsker, og hvad der reelt gør en forskel både her og nu og på langt sigt i forhold til beskæftigelsen.... vi skal finde overenskomster til den virkelighed, vi befinder os i,... I DJ tager vi denne udfordring særdeles seriøst, og netop denne debat blev derfor skudt i gang på TR-stævnet i 2012. Vi skal finde overenskomster til den virkelighed, vi befinder os i, så aftalerne rummer den rette balance mellem ordentlige løn- og arbejdsvilkår og udviklingen af arbejdspladser, så der bliver flere, bedre og levedygtige job. Bedre job handler også om et godt arbejdsmiljø. Derfor har DJ styrket det forebyggende arbejde på dette område med besøg på en lang række arbejdspladser. Hertil kommer det opfølgende arbejde gennem individuelle trivselssamtaler, stressrådgivning, tilskud til psykologhjælp og kurser i at passe godt på sig selv. Til gode job hører også den ligebehandling, medarbejderne har krav på. Her opnår DJ løbende resultater ved at forfølge sager om ligestilling. I sommeren 2011 satte Landsretten punktum i en sag om aldersdiskrimination i forbindelse med en fyringsrunde i DR fire år tidligere. DJ fik ret i påstanden om aldersdiskrimination, og det fyrede DJ-medlem fik en godtgørelse på 300.000 kroner. Et andet eksempel er en mand, der blev opsagt, mens han var på forældreorlov. Den sag indbragte DJ for Ligebehandlingsnævnet, som henviste den til de almindelige domstole. Alt sammen førte det til, at DJ indgik forlig i sagen, så medlemmet blev bedre stillet. Ny pensionsaftale DJ-medlemmerne skal ikke blot have ordentlige arbejdspladser, de skal også kunne se frem til en ordentlig tilværelse, når pensionsalderen melder sig. DJ var blandt de første organisationer til at indgå pensionsaftaler, som betyder, at stadigt flere medlemmer kan se frem til en god tredje alder i hvert fald økonomisk set. Pensionsaftaler handler både om opsparingen til tiden efter arbejdslivet og om gode forsikringer, hvis uheldet er ude. Derfor tager DJ vores aftaler med pensionsselskaberne yderst alvorligt og får dem med jævne mellemrum efterprøvet. Gennem to års forhandlinger er det lykkedes DJ at få en ny aftale med PFA, som betyder, at forsikringerne bliver Udvikling af uddannelserne Uddannelse samt efter- og videreuddannelse er helt grundlæggende elementer for at sikre bedre beskæftigelsesmuligheder. Derfor er begge dele centrale elementer i DJ s uddannelsespolitik. Grunduddannelserne skal følge med udviklingen på hele det øvrige uddannelsesmarked, og DJ skal derfor have stor opmærksomhed på, at stadigt flere får en længerevarende uddannelse. Det skal DJ-medlemmerne kunne matche. Uddannelse samt efter- og videreuddannelse er helt grundlæggende elementer for at sikre bedre beskæftigelsesmuligheder. På grunduddannelserne har vi på journalistuddannelserne især haft fokus på praktiktiden med krav om en bedre sammenhæng mellem den teoretiske uddannelse og den praktiske del, som udgør en meget stor del af uddannelsesforløbet. Et af elementerne er en ny praktikvejleder-
Hovedbestyrelsens skriftlige beretning 2011-2013 7 uddannelse, som vi har lagt grundstenen til. Sammen med arbejdsgiverne er det nu sikret, at Pressens Uddannelsesfond kan bidrage til dette arbejde, hvor første hold bliver færdige i marts 2013. På kommunikationsuddannelserne ligger udfordringerne også i praktiktiden, hvor der er behov for en fornuftig balance mellem aflønning og produktionskrav. DJ har derfor som den eneste faglige organisation taget initiativ til at finde en løsning for løn i praktiktiden for de mange forskellige praktiktyper, der findes uden for de traditionelle journalistuddannelser. Også på de nye cand. public uddannelser giver praktiktiden udfordringer. Der er lavet nogle midlertidige løsninger, men der er behov for mere levedygtige aftaler, så også denne praktik kan gå godt i spænd med den efterhånden store buket af praktikordninger på medie- og kommunikationsområdet. Udfordringerne er vokset yderligere med oprettelsen af en ny professionsbacheloruddannelse i kommunikation og stadig flere nye fleksible praktikordninger i tilknytning til de journalistiske kandidatuddannelser. I kølvandet herpå udfører universitetspraktikanter foruroligende meget gratis arbejde på en række medie- og kommunikationsarbejdspladser. DJ har aftalt med flere organisationer, at det er et område, der skal have særligt fokus. Det er nemlig nødvendigt, at vi er flere organisationer til at løfte den opgave. Lige som en lang række andre fagområder oplever også journalist- og kommunikationsfagene en større dimittendledighed. Det giver særlige udfordringer, for det er vigtigt for nyuddannede hurtigt at komme i gang med at arbejde. Bijob har gennem årene været en stadigt tilbagevendende diskussion i DJ og på delegeretmøderne. Siden 2011 har en arbejdsgruppe søgt at finde løsninger på problemet. Forslaget om at lade bijobreglerne forsvinde fra forbundets love betyder, at DJ nu for alvor kan træde i karakter som faglig organisation og hjælpe medlemmerne med ordentlige vilkår, i stedet for at medlemmer skal frygte for konsekvenser i tilfælde af noget, der kunne ligne bijob. Flere aftaler om ophavsret Udviklingen af job afhænger også af gode og rimelige aftaler om videreudnyttelse af ophavsretligt materiale. Her er det gennem de seneste år lykkedes DJ at indgå en lang række aftaler, der alle sammen gør det enkelt at videreudnytte journalistisk stof på lovlig vis. DJ har indgået aftaler med både TV 2 Danmark og DR, der på den ene side gør offentlig visning af tv fuldt aftaledækket for de to kanaler og på den anden side sikrer en rimelig økonomisk kompensation til rettighedshaverne. Det sker samtidig med, at de enkelte medier er sikret gode udviklingsmuligheder ligeledes til gavn for beskæftigelsen. Hertil kommer en lang række nye aftaler i regi af Copydan, som både har været med til at modernisere hele aftalekomplekset på ophavsretsområdet og giver en langt bedre kompensation til rettighedshaverne. DJmedlemmerne modtager i dag omkring 40 millioner kroner om året i vederlag fra forskellige ordninger. Det er en stigning på 33 procent inden for de sidste par år. Der er imidlertid stadig lang vej igen. Især tekstdelen af hele web-området står fortsat uden fornuftige aftaler, ligesom der fortsat er store udfordringer, når det gælder fotos... alle bliver tabere på langt sigt, hvis vi ikke finder aftaleløsninger. og illustrationer. Distributører som telekommunikationsselskaberne er blandt vinderne på den korte bane, mens alle bliver tabere på langt sigt, hvis vi ikke finder aftaleløsninger snarest. Det gælder også videreudnyttelsen af tekst generelt, hvor der stadig er et alt for stort udækket område, som reelt betyder lovløshed, når en række tekster bliver videreudnyttet på de digitale teknologiske platforme. Et nyt direktivforslag fra EU stiller yderligere krav til både kollektive forvaltningsorganisationer og rettighedsorganisationerne. EU ønsker mere gennemsigtighed og større garanti for, at pengene når ud direkte til den enkelte rettighedshaver. Det understreger behovet for en endnu bedre kreditering med fotonavne, bylines m.v. Uden aftaler og dermed den nødvendige økonomi mangler der basis for en fortsat høj mangfoldighed i troværdigt kvalitetsindhold. Det er kombinationen af de ideelle og økonomiske rettigheder med til at sikre. Fremtidens brugere af online medier har krav på en fortsat produktion af journalistik og kommunikation af høj kvalitet. Derfor er det i alles interesse at finde forretningsmodeller også her. DJ har indgået alliancer med andre rettighedshavere for i fællesskab at finde disse løsninger. Vi har således oprettet et Forfatternes Task Force, ligesom en mindre tænketank arbejder med modeller for betaling for online indhold. Ny mediestøtte skal sikre mangfoldighed Mangfoldighed og alsidighed i det danske medielandskab er ikke kun afhængig af gode og bæredygtige forretningsmodeller. Pressefriheden og ytringsfriheden er også dybt afhængige af en politisk opbakning til at sikre et sådant medielandskab, og at det helt naturligt sker med armslængde til indflydelsen, altså at der er tale om reel pressefrihed. Det kan virke selvmodsigende, at der skal støtte til et uafhængigt medielandskab.
8 Men uden medielicens og den mediestøtte, der nu ændres til at være støtte til journalistik, ville danske medier snart møde endnu større vanskeligheder i den globale mediekonkurrence. Det er nemlig her, de største udfordringer ligger. Desværre har politikerne endnu ikke forstået den store sammenhæng i mediestøtten og nåede derfor forud for den nye mediestøtte at fjerne 40 millioner kroner fra dagbladene gennem en øget lønsumsafgift. Det er meget beklageligt, at avisernes momsfritagelse på denne måde bliver udhulet og endda i en tid, hvor også andre indtægtsgivende opgaver bliver taget fra dagbladene. DJ har gennem hele 2011 deltaget i det grundlæggende arbejde med at ændre mediestøtten, hvor forudsætningen var, at der ikke skulle fjernes penge fra den samlede mediestøtte. DJ står derfor også bag forslaget om at flytte penge fra distribution til produktion af indhold. Reelt handler det om at flytte 400 millioner kroner fra distributionsstøtte til den nye mediestøtte, som har fået den mere korrekte betegnelse: Demokratistøtte. Denne ændring er samtidig en markant kursjustering af mediestøtten, så den ikke længere er bundet op på papir, men i stedet på produktion af indhold, så både de nuværende bladhuse og nuværende og kommende fritstående online medier kan bruge støtten til at udvikle deres medier, hvor brugerne er. Aviserne kan pludselig bruge mange flere resurser på deres online udvikling, uden at det af den grund går ud over den samlede forretning, og som noget nyt kan de fritstående online medier endelig opnå ligestilling og få del i støttekronerne. Medierne har måttet vente alt for længe på, at politikerne fulgte op på denne helt indlysende forandring. Selv om der lå grydeklare forslag, tog det politikerne på Christiansborg halvandet år at tænke og regne igen, og samtidig er det syv år siden, DJ første gang lancerede tanken om en væg-til-væg mediepolitik. Politikerne skal løbe stærkere for at følge med udviklingen. I Grønland ligger der på Selvstyrets foranledning ligeledes et værk om fremtidens medier og mediestøtte. Men her er der ikke sket yderligere endsige taget skridt til forandringer, som ellers kan være ganske afgørende i et samfund, der lige nu i den grad placerer sig i den globale udvikling. Grønlands demokrati har som det danske brug for et mangfoldigt medielandskab. Problematisk offentlighedslov Politikere i regering har åbenbart svært ved både at løbe stærkt og følge med udviklingen, når det gælder politik, der har afgørende betydning for medierne. Ti år er der gået, siden Anders Fogh Rasmussen med en kommission satte gang i en ny offentlighedslov. Siden er det blevet til to temmelig identiske lovforslag med det paradoksale udfald, at den nye lov på centrale punkter vil føre til mere lukkethed. Ganske vist lægger lovforslaget helt som ønsket op til aktindsigt i helt eller delvist offentligt ejede selskaber, ligesom det bliver lettere for den enkelte at søge aktindsigt, men når det gælder det politiske maskinrum, kniber det. En ministerbetjeningsregel (som i det andet lovforslag ganske vist får et andet navn) samt en særlig politikerregel for korrespondance mellem ministerier og politikere gør det vanskeligere at få aktindsigt i lovgivningsarbejdet. Men hov, var en af tankerne ikke at skabe mere åbenhed? Hvorfor er det lige, at det er så svært med den transparens? Og hvad er det for et problem, politikerne vil løse ved at låse flere papirer inde? I DJ tror vi på, at mest mulig åbenhed er den bedste måde at sikre et levende demokrati på. Det gælder ikke kun i Danmark, men også i EU. Også derfor er det vigtigt, at vi i Danmark sætter os i førersædet med mere åbenhed. Det var også grundlaget for det oprindelige kommissionsarbejde, men en række afprøvninger af den særlige ministerbetjeningsregel viste, at intentionerne om, at den nye regel skulle blødes op af andre former for aktindsigt, slet ikke holdt. Derfor tager DJ i dag skarpt afstand fra ministerbetjeningsreglen. Men lad os gerne få lovforslaget prøvet af gennem en række eksempler som grundlag for eksempelvis en høring. I DJ tror vi på, at mest mulig åbenhed er den bedste måde at sikre et levende demokrati på. Nye vejledende regler for god presseskik Det tredje mediepolitiske tema, som har været et særdeles varmt emne i 2012, er medieansvaret og Pressenævnets virke. DJ satte selv dagsordenen med en nytårsblog i 2012 med en række klare forslag til at styrke troværdigheden, nemlig mere debat og bedre kommunikation fra Pressenævnet, som også skal tage flere sager op af egen drift. Og så foreslog DJ en gennemgang af de vejledende regler for god presseskik for at få dem prøvet af i forhold til medieudviklingen. Om nævnet tager flere sager op af egen drift er uvist, men efter blot et år kan vi sætte flueben ud for tre af forslagene. DJ har selv skabt masser af debat i 2012 dels gennem en høring, som blev transmitteret på TV 2 News, og dels gennem en lang række debatindlæg og medlemsmøder rundt om i landet. Sidst, men ikke mindst deltog DJ i panelet ved den høring, som Folketinget gennemførte på Christiansborg.
Hovedbestyrelsens skriftlige beretning 2011-2013 9 Der er også kommet bedre kommunikation fra Pressenævnet, som har taget konsekvensen og ansat en journalist. Endelig har DJ sammen med redaktørerne sat gang i en justering af de vejledende regler for god presseskik, så de nye regler er klar til godkendelse på blandt andet delegeretmødet i 2013. DJ har således taget medansvar for at understøtte troværdigheden i medierne. Det er dog ikke gjort med et års arbejde. Det kræver løbende opfølgning, men også her er DJ parat til at tage medansvar, også når forandringer er nødvendige for at sikre presseog ytringsfriheden. Kommunikationsområdet styrkes Ligesom der kan være stor forskel i kvaliteten og indholdet af journalistisk arbejde, kan der også være det i kommunikationsarbejde, men for langt de fleste kommunikatører gælder det om at informere fra offentlige og private virksomheder om alt, hvad borgerne kan have brug for af viden. Ligesom der træffes valg i journalistikken, træffes der naturligvis også valg i kommunikationen, men på begge områder for at give den enkelte borger større viden og indsigt. Hele kommunikationsområdet har krav på en stærk organisation, som både fagligt og professionsmæssigt kan sætte dagsordenen. Derfor har DJ styrket kommunikationen på området ved at erstatte det trykte Magasin K med et mere levende og moderne indrettet mediesite: kommunikationen.dk. DJ har herudover gjort klar til kommende tiltag, som for alvor skal være med til at samle området. Et stadigt tættere samarbejde med Forbundet Kommunikation & Sprog skal give os den faglige styrke, som skal give DJ indflydelse både fagpolitisk og kommunikationspolitisk på medlemmernes vegne. Et yderligere tiltag på det kommunikationspolitiske område er nye etiske regler. Ligesom der er vejledende regler for god presseskik,
10 tjener vi kommunikationsfaget ved at arbejde for fælles kommunikationsetiske regler. DJ s delegeretmøde skal i 2013 for første gang tage stilling til sådan et regelsæt, og på langt sigt er det ambitionen at få regelsættet gjort gældende i hele branchen eventuelt efter nødvendige justeringer. Medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet er i den forløbne periode for alvor vokset ud over grænserne. Det grafiske område har kendt til det længe, men i 2011 foretog Aller-koncernen en spektakulær flytning af grafisk arbejde fra en af de centrale redaktioner til Letland, hvor arbejdet kunne gøres billigere. Det førte til en globaliseringskonference fulgt op af et arbejde i DJ med en ny globaliseringsstrategi. Arbejdspladserne vil i fremtiden ikke kende til landegrænser. DJ s opgave er ikke at forhindre grænseoverskridende arbejde, men at deltage i en kvalitetssikring af jobbene samt at være med til at give medlemmerne nye muligheder på det globale arbejdsmarked, der ikke længere er forbeholdt korrespondenter og freelancere, som rejser ud. Her er et enormt potentiale, som vi kun lige har set begyndelsen af, når et online medie etablerer sig i Singapore, eller Ritzau bruger Sydney som satellit, fordi det er en anden måde at sikre natarbejde i Danmark på. Også på et stærkt professionelt kommunikationsmarked vil der komme internationale arbejdspladser til danske kommunikatører. Safety-arbejdet tilbage på sporet DJ har gennem mange år haft en markant international tilstedeværelse, især når det gælder solidaritetsarbejde. Det mest kendte har været de bidrag, som DJ-medlemmerne gennem 15 år har sendt til den Safety Fund, som International Federation of Journalists (IFJ) forvalter til gavn for de kolleger, der bor i lande i den tredje verden og er forfulgt af myndigheder og kriminelle bander blot fordi, de passer deres arbejde. Delegeretmødet i 2011 måtte desværre konstatere, at indsamlingen i Danmark sammen med et årligt norsk bidrag efterhånden stod alene. Samtidig opstod der usikkerhed om, hvordan midlerne blev brugt, idet de optog mere plads i de belgiske banker end hos de kolleger, de var indsamlet til. DJ har gennem mange år haft en markant international tilstedeværelse,... Derfor valgte delegeretmødet, at DJ skulle samarbejde med International Media Support (IMS), som DJ selv er medstifter og medejer af, om at lade de indsamlede midler finde vej til de rette modtagere. Efter et halvt års arbejde med at finde den rette model begyndte pengene for alvor at nå ud til de kolleger, som de er tiltænkt. Siden har 50 journalister under forfølgelse fået hjælp til at komme i sikkerhed, og flere har fået nye muligheder for at kunne fortsætte deres virke. Penge indsamlet på delegeretmøderne gør i dag igen en stor forskel. Herudover har samarbejdet med IMS betydet, at DJ gennem årene har deltaget i en række projekter med kapacitetsopbygning af journalistforbund i lande, der er i konflikt. Især i Hviderusland og i en række arabiske lande har DJ været aktiv i dette arbejde og fået etableret nye tætte relationer til kolleger i disse lande. I 2012 tog DJ konsekvensen af denne aktivitet og lader den nu indgå som en mere permanent del af DJ s virke. Det har betydet, at vi har kunnet bidrage mere, men under forudsætning af, at der har været projektmidler til rådighed. Lige nu er DJ aktiv i Tunesien og Yemen med at uddanne kolleger fra journalistiske fagforeninger i konflikthåndtering og forhandling samt i at have mere fokus på medlemmer. DJ Event med Fagfestival som dynamo Overrækkelsen af Cavling-prisen er i 2013 blevet moderniseret i sin form og flyttet fra Journalisternes Hus til Rundetårn i København. Formålet er at skabe større opmærksomhed om journalistikkens fornemste pris. Det er sket ved blandt andet først at offentliggøre vinderen under selve prisoverrækkelsen og samtidig at lade det ske i større lokaler, så der er plads til den opmærksomhed, som prisen fortjener. Det blev en stor succes og har mere end nogensinde tidligere været med til at understrege behovet for journalistik af høj kvalitet. Kvalitet på højt niveau er der også tale om, når DJ holder Fagfestival. Kvalitet på højt niveau er der også tale om, når DJ holder Fagfestival, som i november 2012 blev holdt for niende gang i Odense med 1285 deltagere. Deltagerne gav i i evalueringen DJ topkarakter for et to dage langt festfyrværkeri af inspiration, netværk og fest. Med sine godt 75 arrangementer var Fagfestival et inspirerende og højt kvalificeret mødested for medlemmerne. Den meget positive udvikling af DJ s Fagfestival har betydet, at vi nu har udvidet
Hovedbestyrelsens skriftlige beretning 2011-2013 11 denne begivenhed med en række enkeltstående Fagsessions året igennem. Hertil kommer en række arrangementer, som de enkelte kredse, specialgrupper og specialforeninger står for. For eksempel er Årets Pressefoto et af de årlige højdepunkter, hvor Pressefotografforbundet hvert eneste år kan slå en tyk streg under den verdensklasse, dansk pressefotografi har. Kredsene og specialgrupperne har både hver for sig og i samspil i større omfang taget ansvar for mange velbesøgte arrangementer om vores fag. Hertil kommer, at nye netværk og grupper af medlemmer tog initiativ til nye arrangementer under den særlige jubilæumspulje i forbindelse med DJ s 50 års jubilæum i 2011. Den uafhængige journalistik lægger vi også vægt på internt i DJ. Derfor bygger vores kommunikationsstrategi både på at udvikle den styrede kommunikation fra DJ selv og den uafhængige gennem fagbladet Journalisten og journalisten.dk, hvor det i 2012 er lykkedes at forny både printudgaven og den digitale udgave, som nu også udkommer som nyhedsbrev hver torsdag. Den faglige styrke øges Både det faglige arbejde og muligheden for at få indflydelse på udviklingen af vores fag afhænger af en høj organisationsgrad. Derfor besluttede hovedbestyrelsen, at der skulle lægges flere resurser ind i organiseringsarbejdet, og vi satte et mål om en lidt større stigningstakt i tilgangen af nye medlemmer, end vi hidtil har oplevet. Målet blev sat, fordi vi først har den største faglige styrke, når vi er meget tæt på en 100 procents organisering. Udfordringerne med mange nye uddannelser og flere organisationer, der tilbyder sig, skal DJ kunne møde, ikke mindst inden for kommunikationsområdet, hvor der er længere op til en solid dækning. Derfor satte DJ en særlig rekrutteringskampagne i gang både på uddannelsesstederne og på arbejdspladserne. Målet på 16.100 medlemmer blev nået, og nu skal vi sætte nye mål, for det er med til at lægge pres på rekrutteringsindsatsen. Den løbende medlemstilvækst på cirka 500 om året har både givet en større faglig styrke samt baggrund for, at DJ siden 2004 har kunnet holde kontingentet i ro. Hovedbestyrelsen lægger op til, at dette skal fortsætte i den kommende medlemsperiode. Målet på 16.100 medlemmer blev nået,... DJ skal løbende udvikle ydelserne til medlemmerne, og samtidig skal hele grundlaget for den faglige organisation sikres gennem nytænkning i et samfund under forandring. I den udvikling har journalister og kommunikatører brug for et stærkt Dansk Journalistforbund og derfor også brug for flest mulige medlemmer inden for vores organisationsområde.
Hovedbestyrelsens politiske beretning 2012-2013 12 Hovedbestyrelsen 2011-2013 Mogens Blicher Bjerregaard Formand for DJ Forretningsudvalget Fagpolitisk udvalg Lars Werge Næstformand for DJ Forretningsudvalget Fagpolitisk udvalg Lars Lindskov Pressefotograf PF-formand Forretningsudvalget Medie- og kommunikationspolitisk udvalg Medie- og kommunikationspolitisk udvalg Medie- og kommunikationspolitisk udvalg Beskæftigelses- og uddannelsespolitisk udvalg Beskæftigelses- og uddannelsespolitisk udvalg Iben Danielsen Per Roholt Villy Dall Freelancejournalist, Relief Pressebureau Kommunikationschef, Team Online A/S Journalist, Thisted Dagblad, Nordjyske Medier Forretningsudvalget Beskæftigelses- og uddannelsespolitisk udvalg Forretningsudvalget Beskæftigelses- og uddannelsespolitisk udvalg Medie- og kommunikationspolitisk udvalg Jens Rossen Freelancejournalist, Rossen Reportage Fagpolitisk udvalg Peter Thornvig Freelancefotograf Fagpolitisk udvalg Karen Hedegaard Freelance grafisk designer, karenhedegaard.dk Beskæftigelses- og uddannelsespolitisk udvalg Frederik M. Juel Journalist, Berlingske Fagpolitisk udvalg Marianne Molin Producer, TV2 ØST Fagpolitisk udvalg Allan Boye Thulstrup Journalist, Herning Folkeblad Beskæftigelses- og uddannelsespolitisk udvalg Troels Gadegaard Frølich Freelancejournalist Lotte Dahlmann Journalist Pernille Nørregaard Forfatter og underviser Beskæftigelses- og uddannelsespolitisk udvalg Medie- og kommunikationspolitisk udvalg Fra 1.11.201 Medie- og kommunikationspolitisk udvalg Fra 1.6.2012 Steen Larsen Programmedarbejder Fagpolitisk udvalg Indtil 1.11.2011 Didde Elnif Digital Journalist Forretningsudvalget Medie- og kommunikationspolitisk udvalg Indtil 1.6.2012
Beretninger fra udvalgene 2011-2013 13 Medie-og kommunikationspolitisk udvalg Fra distributionsstøtte til demokratistøtte Selv om der er knaster, glæder vi os over ny støtteaftale for print- og onlinemedier, fordi den lægger vægten på journalistisk arbejde. Det siger formand for medie- og kommunikationspolitisk udvalg Villy Dall, som ser frem til nye platforme for etik i medier og kommunikation. Udfordringen nu er den nye offentlighedslov. 13-14 måneder tog det at nå frem til en mediestøtteaftale for print- og onlinemedier. Det glædelige er, at Folketinget valgte at følge det såkaldte Dyremose-udvalgs indstilling om at flytte støtten fra distribution til journalistisk produktion. Det har DJ arbejdet for i udvalget, og det er både i samfundets og DJ-medlemmernes interesse. Mangfoldigheden af medier og deres uafhængige stilling spiller en stor rolle for borgernes mulighed for at være netop borgere. Og selv om der er enkelte knaster i forliget, er det den løsning, der på længere sigt sikrer flest journalistiske arbejdspladser. Samarbejde med udgiverne om etiske regler DJ har vinteren igennem arbejdet tæt og konstruktivt sammen med Danske Medier om justeringer af de presseetiske regler. Netop justeringer, for grundlæggende havde vi på forhånd gode og dækkende regler, som dog trængte til nogle præciseringer. Det skyldes især den udvikling i antallet af platforme, som har fundet sted, siden de presseetiske regler senest blev revideret. Vi håber på bred enighed i både DJ og DM. Offentlighedens og politikernes udtrykte kritik sigter i virkeligheden meget på mediernes interne selvjustits og håndtering af klager over fejl og mangler. En klar opstramning vil her modvirke presset for en skærpet lovgivning, der vil indskrænke pressefriheden. Men det kræver en selvjustits, som danske medier ikke altid lever op til. Kommunikatører får nu også etisk guide Ligesom vi ajourfører medieetikken, kommer vi også til delegeretmødet med et sæt vejledende regler for god kommunikationsetik. Vi tror, at kommunikationsetikken kan blive en god faglig og moralsk rettesnor for kommunikatører, som ofte bevæger sig på faglige felter, der ikke er nær så kendte og afprøvede som pressens arbejdsområde. For eksempel mener vi, at det er god skik at oplyse kilder og samarbejdspartnere om, hvem man arbejder for. Mange misforståelser og måske endda nogle af den senere tids såkaldte skandaler kunne være undgået, hvis dette var almindelig praksis i kommunikationsbranchen. Åbenheden begrænses i nyt forslag til ny offentlighedslov Den tidligere regering fremsatte et forslag til ny offentlighedslov, som der ikke var politisk flertal for, og som DJ efter en længere intern debat også endte med at være imod centrale dele af. Nemlig de dele, som skulle begrænse journalisters og borgeres ret til at få indsigt i udviklingen af politik og arbejdet for at skaffe sig et flertal. Det drejede sig især om den såkaldte ministerbetjening, som fortsat er med i den ny regerings lovforslag, der på forhånd var aftalt med de tidligere regeringspartier. Man vil også fortsat beskytte korrespondance mellem ministre og folketingsmedlemmer. Det er altså en beskyttelse af politikerne mod befolkningens indsigt. DJ har forfægtet retten til ikke at afsløre journalisters kilder. Det skete omkring den såkaldte skattesag, hvor DJ holdt fast ved det principielle i at bevare kildebeskyttelsen, hvis man først har givet den. Men det er erkendt, at mange medlemmer er uenige! Vi har fortsat det årelange samarbejde med politiet. På jævnlige møder med politiet drøfter vi samspillet med vores medlemmer, hvor vi blandt andet kan se, at problemerne som der heldigvis ikke er mange af ofte opstår, når den enkelte betjent ikke er helt ajour med den kultur og adfærd, politiledelsen ønsker fremmet. På det retslige område har DJ i samarbejde med retsreporternes forening udgivet et konkret og nyttigt værktøj i form af Håndbog for retsreportere, som straks blev en bestseller i branchen. Ministerrådgivere under lup Regeringen har nedsat et udvalg af sagkyndige, som skal efterse reglerne for ministrenes særlige rådgivere (ofte omtalt som spindoktorer). Det sker efter en række sager, som viser, at der er en gråzone. DJ søger i udvalget at præcisere rammerne for de særlige rådgiveres arbejde. Men vi har også øje for, at de politiske journalister skal kunne udnytte de særlige rådgivere bedre ved at kende rådgivernes arbejde og spillerum. DJ har fortsat det utrættelige arbejde for at sikre medlemmernes ophavsrettigheder og kradse pengene ind til fordeling i grupper eller direkte til den enkelte. Vi taler om mindst 32 millioner kroner, og dertil kommer de mange millioner kroner, medlemmerne får ved salg af deres egne rettigheder. Villy Dall, udvalgsformand Øvrige udvalgsmedlemmer: Lars Lindskov, Lotte Dahlmann, Pernille Nørregaard, Lars Werge og Mogens Blicher Bjerregård, Ernst Poulsen, Filip Wallberg, Lene Sarup og Lars Rugaard. Udvalgssekretær: Christian Dølpher
Hovedbestyrelsens politiske beretning 2012-2013 14 Fagpolitisk udvalg Freelancere styrkes med ny strategi Freelancerådgivningen også til de selvstændige er på vej mod markant forbedring. Men ikke kun for freelancere handler det om forretnings- og kvalitetsudvikling. Det gælder for alle. Formanden for fagpolitisk udvalg, Marianne Molin, beskriver udvalgsperioden i korte træk. Forbundet har slået i bordet i Folketingets beskæftigelsesudvalg, talt med store bogstaver hos ministeren og argumenteret igen og igen over for samtlige politiske ordførere. Sideløbende har DJ opbygget en viden om freelancevilkår, som ingen anden faglig organisation er i besiddelse af. Jeg håber, at vi i den kommende delegeretmødeperiode får hul igennem til politikerne. Det er vigtigt, at udvalget og HB går samlet til delegeretmødet med et forslag om at afskaffe den regel i forbundslovene, som forbyder stort set enhver form for bibeskæftigelse. Formålet var i sin tid at sikre job til ledige. Men reglen har vist sig ikke at opfylde sit formål. For det første har det vist sig, at mange studerende nok har arbejde, men ikke ret mange timer og sjældent timer, som ville komme ledige til gode. For det andet er reglen direkte skadelig, fordi den bremser tilgangen af nye medlemmer fra studier, hvor studiejob nærmest er et krav for at få fast job senere. Selv om DJ har en stærk faglig afdeling og et dygtigt forbundshus i det hele taget, foregår mange medlemmers kontakt med DJ gennem tillidsfolkene. Derfor har vi haft tillidsmandsuddannelsen til eftersyn og konkluderet, at satsningen for et par år siden var rigtig. Vi har vel en af landets bedste tillidsrepræsentantuddannelser, men det kniber fortsat med at få sikkerhedsrepræsentanterne med. Vi kan også bryste os af stor åbenhed om løn, der resulterer i Danmarks bedste lønstatistik. Jo større åbenhed, jo større ligeløn. Jo større åbenhed, jo mere kan de ansatte sammenligne og løfte sig. Det sammenhængende arbejdsliv er også et fokusområde. Det handler for den enkelte om at skabe balance mellem det, man skal, kan og vil. Det er svært i en travl hverdag. Globaliseringens muligheder DJ har gennemført en høring om globalisering, fordi vores markeder, kunder og arbejdspladser løser opgaver internationalt. Globaliseringen rummer både ulemper og fordele. Ulempen er, at job flytter til udlandet, som vi har set det til Riga. Mulighederne er, at vi også selv kan trække internationale opgaver hjem eller tage ud for at løse dem. Det gør mange kommunikationsfolk allerede, når de samarbejder med for eksempel internationale organisationer. I alle tilfælde gælder det om at skabe merværdi for kunden eller arbejdsgiveren. Freelance er fremtiden for flere Freelance-området har fyldt meget i udvalgets politiske arbejde, fordi de seneste års krise i mediebranchen blandt andet har ført til, at en række arbejdsgivere forsøger at erstatte fastansatte med freelancere til en lavere betaling. Derfor er det vigtigt at styrke freelancerne, så de ikke sætter deres priser for lavt. Det underminerer ikke bare deres egen indkomst, men gør det også sværere at bevare faste stillinger. Et særligt freelanceudvalg i tilknytning til fagligt udvalg har koordineret freelanceindsatsen mellem forskellige grupper og har givet værdifuld inspiration til udvikling af arbejdet. Men lovgivningen tager stadig ikke højde for de freelancere, der hverken er ledige, ansatte eller virksomheder. Det gælder for eksempel i forbindelse med sygdom og dagpengeregler. DJ fortsætter påvirkningsarbejdet med endnu større styrke. Vi havde og har forventninger til regeringen om en ny forståelse for freelancere. Hjælp til forretningsudvikling Selvfølgelig handler det også om os selv. Politikerne kan ikke gøre os til bedre freelancere. Men politikerne kan og skal lette de vilkår og det grundlag, freelancerne arbejder på. DJ skal sideløbende intensivere freelancerådgivningen og udvikle flere tilbud for de stadigt flere selvstændige medlemmer med egen virksomhed. Endelig peger vi igen og igen på betydningen af samarbejde mellem fastansatte og freelancere, der arbejder for samme virksomhed. Vi har masser af eksempler på, at hvis freelancerne ikke opnår rimelige kontrakter, presses lønnen i bund med negativ afsmitning på de fastansatte og deres overenskomster. Ser vi på medlemmernes kontante udbytte af medlemsskabet, er det ikke svært at dokumentere. Det gælder ikke mindst for freelancere. For eksempel hentede forbundshuset en lille halv million kroner hjem til freelancerne fra dårlige betalere. Ved siden af disse inkassosager, lykkedes det juristerne at hente 400.000 kr. hjem til medlemmer, hvis materiale var blevet anvendt uden tilladelse. Desuden har vi vundet stribevis af voldgiftsog retssager vel at mærke uden brug af eksterne advokater. Vores egne kan godt selv. Marianne Molin, udvalgsformand Øvrige udvalgsmedlemmer: Jens Rossen, Frederik M. Juel, Peter Thornvig, Lars Werge og Mogens Blicher Bjerregård, Bente Bjørn, Allan Numelin, Flemming Hansen, Sus Falch, Maria Djurhuus og Erik Vohnsen Udvalgssekretærer: Claus Iwersen/Hans Jørgen Dybro
Beretninger fra udvalgene 2011-2013 15 Beskæftigelsesog uddannelsesudvalg Fokus på netværk, praktik, langtidsledige og nye uddannelser Grunduddannelse, efteruddannelse, karriere, rekruttering og ledighed. Det er de fem store arbejdsområder for Beskæftigelses- og Uddannelsespolitisk Udvalg. Formanden Karen Hedegaard fortæller, hvordan udvalget har sat DJ s præg på udviklingen. En stor sejr for udvalget har været en ny praktikantvejlederuddannelse for journalistuddannelserne, som får støtte fra Pressens Uddannelsesfond. Arbejdsgiverne er gået ind som aktive medspillere, og det første hold vejledere uddannes i dette forår. DJ har også sat sit præg på udviklingen af nye grunduddannelser. Det gælder den nye uddannelse som professionsbachelor i fotografisk kommunikation på DMJX, som er blevet til på DJ s initiativ. Og det gælder for DMJX s professionsbachelor i kommunikation, hvor DJ har sat pæne aftryk på blandt andet praktikbestemmelserne. Praktikforbedringer har i det hele taget fyldt meget i udvalgets arbejde, hvor vi forsøger at komme de mange ulønnede praktikstillinger på kommunikationsområdet til livs. Det er vanskeligt, blandt andet fordi der ikke er én samlet modpart, og fordi der er en lang tradition for gratis praktikstillinger på kommunikationsområdet. Vi ved, hvor vigtigt det er at få gode kollegiale kontakter straks efter uddannelsen. Derfor samarbejder vi med DJ s geografiske kredse om at etablere netværk for nyuddannede. Bedre overblik over efteruddannelse Udvalget har afleveret en rapport om efteruddannelse til Hovedbestyrelsen. Den efterlyser overblik i uddannelsesjunglen, større bredde i udbuddet af efteruddannelser og sætter fokus på at øge motivationen for at efteruddanne sig. Overblikket bør også omfatte mulighederne for at få økonomisk støtte. Vi er nu i gang med at producere denne viden og vil præsentere den i foråret på en brugervenlig måde på forbundets website. Ledige kan i de første ni måneder af deres ledighed få seks ugers selvvalgt uddannelse, og på opfordring fra blandt andre DJ har især DMJX været god til at omsætte det til konkrete relevante uddannelser for DJ-medlemmer. Kurserne giver de ledige et klart bedre afsæt i kampen for at få et nyt arbejde. Ledigheden et alvorligt problem Ledigheden i DJ er fortsat høj, og vi ser nu de alvorlige konsekvenser af dagpengereformen. Politisk har DJ gjort rigtigt meget for at påvirke partierne, regeringen og ministeren til blandt andet at sænke optjeningskravet og for at få løntilskudsjob og uddannelse til at tælle med ved genoptjening af en ny dagpengeperiode. DJ kan ikke skabe job, men vi har i samarbejde med AJKS taget nogle særlige initiativer for langtidsledige. Det gælder blandt andet et projekt i Århus, hvor individuel coaching, workshops og sparring skulle styrke medlemmernes muligheder på arbejdsmarkedet. Medlemmerne har haft stort udbytte af forløbet, som gentages her i foråret. Alle ledige bliver tilbudt at deltage i forbundets karriereudviklingskurser, og de, der har været ledige længe, får tilbud om en personlig samtale med en af vore konsulenter. I øvrigt tilbydes tjek af udkast til jobansøgninger. Det blev til hele 350 tjek i 2012. Behov for kollegial sparring Vores mentorordning fik sit store gennembrud i 2012, og DJ har indtil nu etableret 250 par. Vi har venteliste på mentorer, og det er tydeligt, at vi har ramt et stort behov for kollegial sparring. I efteråret 2012 har vi især opfordret kolleger i arbejde til at blive mentor for en ledig kollega. Karriererådgivning er en DJ-klassiker, og i 2012 gennemførte vi 800 individuelle samtaler mod 600 året før. En anden succes på området er DJ-netværk for medlemmer i samme jobmæssige situation. Vi hjælper netværkene i gang, men slipper dem hurtigt igen. Vi indledte med mellemledere og har siden oprettet netværk for kommunikatører i organisationer, medlemsbladredaktører, freelancere, fotografer og selvstændige. Flere studentermedlemmer Vi har nu et halvt års erfaring med direkte hvervning på de grunduddannelser, hvorfra vi gerne vil have flere medlemmer. Det gælder bredt inden for grafisk tilrettelæggelse, visuel identitet og design. Og det gælder på de universitetsuddannelser, som uddanner til kommunikation og formidling. Resultaterne er til at få øje på. Vi fik i 2012 hele 200 flere studentermedlemmer end i de foregående år. Karen Hedegaard, udvalgsformand Øvrige udvalgsmedlemmer: Per Roholt, Allan Boye Thulstrup, Troels Gadegaard Frølich, Iben Danielsen, Lars Werge, Mogens Blicher Bjerregård, Kristine Bertelsen, Torsten Raagaard, Mia Bendixen, Maria Becher Trier, Håkon Stolberg, Mette Schmidt. Udvalgssekretær: Jonas Thing/Per Nielsen
Hovedbestyrelsens politiske beretning 2012-2013 16 Nøgletal 2011-2013 Antal Medlemmer Pr. 1. januar 11.500 11.700 12.000 12.600 13.000 13.100 13.600 14.100 14.500 15.000 15.400 16.000 Medlemstal i grupper, foreninger og kredse 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Visuelt Forum 410 Danske Bladtegnere 47 Pressefotografforbundet 900 Distriktsbladgruppen 45 DJ Fotograferne 735 DJ:Kommunikation 1718 Forum for Billedmedieoversættere 70 Freelancegruppen 1842 Organisationsbladgruppen 206 TV-Gruppen 903 Kommunikationsstuderende RUC 35 KaJ 944 KaJO 391 DJ RUC 285 Studerende Grønland 111 Fyn 939 Kreds 1 8219 Kreds 2 945 Kreds 3 741 Kreds 4 1702 Kreds 5 427 Kreds 6 483
Nøgletal 2011-2013 17 Aldersfordeling Under 25 år 26-30 årige 31-40 årige 41-50 årige 51-60 årige Over 60 år Kønsfordeling Kvinder 44% Mænd 56% 14% 16% 9% 13% 22% 26% Deltagere på ca. 100 kurser 1426 (2011) 1645 (2012) Deltagere på ca. 12 DJ Fagsessions 1520 (2011) 1160 (2012) Jobansøgningstjek 350 om året Mentorer / mentees 250 par Antal karriererådgivninger 600 (2011) 800 (2012) Stresssamtaler 100 (2011) 200 (2012) DJ-ledighed de sidste 10 år Brutto ledighed er dagpengemodtagere + aktiverede, omregnet til fuldtidspersoner 9,3% 11% 10,2% 9,7% 8,8% 6,8% 5,5% 5,7% 6,4% 6,6% 6,8% 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
drøfte: verbum <drøfter, drøftede, drøftet> Betydning ifølge Den Danske Ordbog: i fællesskab belyse en sag ved at fremdrage forskellige sider af den, fremsætte synspunkter og argumentere for og imod Drøft Udgivet i 600 eksemplarer i marts 2013 af Dansk Journalistforbund. Målgruppe: Delegeretmødet den 23. og 24. april. Redaktion: Esben Ørberg (red.), DJ Design: Mette Secher, DJ, mettesecher.dk Tegninger: Anne Pedersen, DJ, annepedersen.dk Fotos: Thomas Tolstrup, Nana Reimers, Michael Hjuler, DJ Papir: Cyclus offset Skrifttype: Foundry Sterling Tryk: Nofoprint, Helsingør