2014
2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3 Aldersbetinget fertilitetskvotienter........................... 4 4.1 Samlede befolkningsudviklingen, 1990-2050.................... 5 4.2 Vækstbidrag til samlet befolkning, 2000-2050................... 6 4.3 Relativ udvikling i udvalgte grupper, 2014-2050.................. 6 5.1 Aldersfordelt individuelt offentligt forbrug, pr. person, 2012............. 7 5.2 Demografisk træk på individuel offentlig service pr. person, 2000-2050..... 7 3.1 Aldersbetinget fertilitet, 1994-2013......................... 4 1 ik@kraghinvest.dk
Siden 1963 har Danmarks Statistik udarbejdet befolkningsfremskrivninger. Danmarks Statistik har hvert år siden 1973 udarbejdet forskellige scenarier for befolkningsudviklingen i Danmark. Befolkningsfremskrivningerne skal belyse udviklingen i hhv. alders-, køns og nationalitetsfordelingen. Danmarks Statistik har opdelt befolkningen i 5 hovedgrupper: personer med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige/ikke-vestlige lande samt efterkommere fra vestlige/ikke-vestlige lande. I 2010 indledte Danmarks Statistik og DREAM 1 et samarbejde til udarbejdelsen af fremskrivningerne. Dette muliggjorde, at alle i dag har mulighed for, at lave udtrække af fremskrivningernes hovedkonklusioner. Vi ved Jf.: Danmarks Statistik (2014), at befolkningsfremskrivningerne er baseret på nogen forud bestemte antagelser. Der antages at den samlede fertilitet for kvinder på sigt er 1.9 med en tilpasningstid på ca. 10 år. Det skal dog bemærkes, at der er særlige antagelser for indvandrere og efterkommere Hansen and Stephensen (2013) Det antages at dødeligheden er den samme for hhv. mænd og kvinder uafhængigt af oprindelsesland. Fremskrivningen af dødshyppighederne resulterer i forventede middellevetider for 0-årige, der i 2049 er 85,8 år for mænd og 88,0 år for kvinder. 2 Det antages at udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere, følger udviklingen for de observerede genindvandringshyppigheder for alle køn- og aldersgrupper i perioden 2011-2013. Udvandringshyppighederne er i fremskrivningen holdt konstante gennem hele fremskrivningsperioden Danmarks Statistik (2014). Fremskrivningen er behæftet med nogle væsentlige usikkerheder, disse forstærkes især over tid. Specielt den fremtidig indvandring af personer med udenlandsk statsborgerskab samt antallet af nyfødte der ikke er født ved fremskrivningen begyndelse. Antallet af levendefødte er i høj grad betinget af forudsætningerne for den langsigtede fertilitet. Da fertiliteten er beregnet på baggrund af empiri er det svært, at forudsige den fremtidige fertilitet. 1 DREAM -. 2 Danmarks Statistik (2014) 2 ik@kraghinvest.dk
Vi skal i denne del se nærmere på udviklingen den samlet fertilitet, antal levendefødte og de aldersbetingede fertilitetskvoter. Den samlet fertilitet er faldet over perioden 1994 til 2013 fra 19 til 1668 barn pr. 1.000 kvinde. Dette svare til et fald på 141 barn pr. 1.000 kvinde, svarende til -7.8 pct.. Barn pr. kvinde 1,95 1,90 1,85 1, 1,75 1,70 1,65 1,60 1,55 Gennemsnit 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 Barn pr. kvinde 1,95 1,90 1,85 1, 1,75 1,70 1,65 1,60 1,55 De lodrette stiplet linjer viser konjunkturskift. Historisk gennemsnit på 1.78 barn pr. kvinde. Danmarks Statistik, FERT1 samt egne beregninger. I perioden 1994-2000 faldt fertiliteten med fra 19 til 1774 barn pr. 1.000 kvinde, svarende til et fald på -1.9 pct. Det skal bemærkes, at der i perioden 1994-2000 var højkonjunktur. Fra 2001 til 2003 steg den samlet fertilitet fra 1745 til 1760 barn pr. person svarende til en lille stigning på 0.86 pct. I perioden 2001-2003 var der lavkonjunktur, hvilket ses af, at fertiliteten faldt med -1.6 pct. i 2001 og -1.2 pct. i 2002. I højkonjunkturen 2004 til 2007 steg fertiliteten 3.3 pct. svarende til en stigning på 58.3 barn pr. 1.000 kvinde. I den seneste periode 2008 til 2013 er fertiliteten faldet -220.1 barn pr. 1.000 kvinde, svarende til et fald på -11.7 pct.. Det springer umiddelbart i øjnene, at antallet af levendefødte i perioden 1994-2013 er faldet drastisk. Det skal derfor tilføjes, at antallet af levendefødte i år afhænger af hvor mange der blev født i generationen før. Da vi kan beregne, hvornår forældrene til en given årgang blev født. Kan vi afgøre om hvorvidt forældrenes årgang var stor eller lille. Det fremgår her, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i 1994 var 27.3 år, vi kan derfor forvente, at gennemsnittet af mødrene er er født omkring 1967. 3 ik@kraghinvest.dk
I 1967 blev der født det største antal børn siden årene efter Anden Verdenskrig. Eftersom at antallet af levendefødte er faldet siden 1967, bør det derfor også forventes, at antallet af levendefødte falder i perioden 1994-2013. 1.000 pers. 1.000 pers. 72 72 Pr. 1.000 kvinder 160 Pr. 1.000 kvinder 160 69 66 69 66 140 140 63 63 60 57 60 57 60 40 20 60 40 20 54 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 54 0 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 1994 2000 2008 2013 0 Der er i valgt følgende år: 1994, 2000, 2008 og 2013. Danmarks Statistik, HISB3, FOD33 samt egne beregninger. Som det fremgår af er antallet af levendefødte faldet fra 69.666 i 1994 til 55.873 personer i 2013, dette svare til et fald på 13.793 (-19.8 pct.). Der er i gennemsnit blevet født 726 børn mindre pr. år. Det bemærkes specielt, at der perioden 2008 til 2013 sker et stort fald i antallet af levendefødte. I perioden falder antallet af fødte fra 65.038 til 55.873, med 9.165 børn, hvilket svare til ca. 2/3 af det samlede fald. De aldersbetinget fertilitetskvoter viser fire udvalgte år i perioden 1994 til 2013. Som det ses af er tale om en normalfordelt fertilitet. Vi ser, at den gennemsnitlige fertilitet pr. alderstrin er faldet, samt at spredningen er faldet. At spredningen falder, er et udtryk for, at kvinderne generelt har valgt at føde i en senere alder samt spændet mellem alderstrinene er reduceret. 95 pct. af de aldersbetinget fertilitetskvoter kan henvises til alderstrinene mellem 20 og 40 år, mens antal af fødte for kvinder mellem 28-32 udgør 45.9 pct. af den samlede fertilitet. Som.................... µ 51.7 50.7 54.0 47.7 50.9 ˆσ 52.7 51.1 53.8 48.0 51.4...................... 29.1 30.0 30.9 31.0 30.3 Gennemsnitsalderen dækker samtlige fødende kvinder Danmarks Statistik, FOD11, FOD33 samt egne beregninger. det fremgår af er gennemsnitsalderen for fødende kvinder steget fra 29.1 år i 1994 4 ik@kraghinvest.dk
til 31.0 år i 2013, altså en stigning på 1.9 år. Kvinderne venter i højere grad med at føde end tidligere. Gennemsnitsalderen for fødende kvinder ses ikke, at være konjunktur afhængig på samme måde, som den samlet fertilitet. Dog er gns. alderen kun steget 0.1 år fra 2008-2013, mens den fra 1994 til 2008 steg 1.8 år. Med udgangspunkt i Danmarks Statistik seneste befolkningsfremskrivning, vil vi nu beskrive befolkningssammensætningen frem mod 2050. I den forbindelse er det specielt interessant at se på udviklingen i antallet af personer i arbejdsstyrken, forsørgertrykket samt udviklingen i antallet af personer der indvandrere og udvandrere. Mio. pers. 6,50 6,25 6,00 5,75 5,50 5,25 Mio. pers. 6,50 6,25 6,00 5,75 5,50 5,25 5,00 90 95 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 5,00 Den stiplede linje angiver tidspunktet for Danmarks Statistik befolkningsfremskrivning. Danmarks Statistik, FRDK114, FOLK2. Som det fremgår af er befolkningen steget fra ca. 5.1 mio. i 1990 til 5.6 mio. i 2014. Det forventes at befolkningen vokser fra de 5.6 mio. i 2014 til 6.2 mio i 2050, altså en stigning på ca. 600.000 personer over de næste 36 år. Det forventes over den 60 årige periode fra 1990-2050 at befolkningen vokser med ca. 1.1 mio personer. Befolkningen forventes at stige i gennemsnit med ca. 16.500 personer pr. år, svarende til en stigning på 0,28 pct. hvert år i perioden 2014-2050. Det forventes, at befolkningen stiger med 10.4 pct. frem mod 2050. I opgaven vil der her blive fokuseret på de forskellige aldersbidrag til det samlede befolkningstal. Befolkningen er inddelt i tre grupper, personer i alderen 0-15 år, personer mellem 16-66 år og personer ældre end 67 år. Befolkningen er således inddelt, gruppe 1: børn og unge, gruppe 2: arbejdsstyrken og gruppe 3: pensionister. fortæller os noget om, hvor mange personer vi senere kan forvente at få i arbejds- 5 ik@kraghinvest.dk
styrken. består af både beskæftigede og ledige, og er defineret som personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år). 3 Tager man antallet af personer i alderen 0-15 år og 67+ år og dividere med antallet af personer i arbejdsstyrken beregnes forsørgertrykket. Forsørgertrykket siger noget om, hvor mange udenfor arbejdsstyrken, der skal forsørges af dem i den erhvervsaktive alder. er personer der hhv. er alderspensionister, førtidspensionister samt modtagere af anden pension, fælles for denne gruppe er, at de står udenfor arbejdsstyrken. Pct. point 0,8 Pct. 0,8 Indeks 2014 = Indeks 2014 = 150 150 0,6 0,6 140 140 0,4 0,4 130 130 0,2 0,0 0,2 0,0 110 110-0,2-0,2 90 90-0,4 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50-0,4 0-15 år 16-66 år 67+ år Samlet (h.akse) 14 19 24 29 34 39 44 49 0-15 år 16-66 år 67+ år I figur 4.3 er anvendt følgende: Vejet indeks = U i,t U,2014 U i,2014 U,t, hvor i betegner gruppe og t er tid. Danmarks Statistik, FRDK114, FOLK2, egne beregninger. Kigger vi på de tre gruppers vækstbidrag til befolkningstallet bemærkes det, at specielt udviklingen i antallet af personer 67+ år stiger. Frem mod 2050, vil antallet af personer i alderen 0-15 år, stige 4.8 pct., dette svare til et samlet bidrag til befolkningstallet på 39.676 personer. Børn og unge stiger i gennemsnit 0.1 pct pr. år. Børn og unge bidrager i gennemsnit med 0.02 pct. point til den samlede befolkning frem mod 2050 Personer i den erhvervsaktive alder stiger 0.3 pct. frem mod 2050. I gennemsnit bidrager personer i den erhvervsaktive alder med 0.004 pct. point til den samlet befolkningsudvikling. Personer i den erhvervsaktive alder forøges samlet med 11.110 personer frem til 2050. Kigger vi på udviklingen i antallet af personer 67+ år ses det, at antallet af personer 67+ år stiger frem mod 2050. Det forventes, at antallet af 67+ årige stiger med 59.4 pct. fra 2014 til 2050. Dette betyder, at gruppen i gennemsnit vokser med 15.112 personer pr. år, svarende til et årligt vækstbidrag på 0.26 pct. point. Antallet af personer 67+ år forventes at stige med samlet 559.130 personer i 2050. 3 6 ik@kraghinvest.dk
Når vi måler udviklingen i de tre befolkningsgrupper relativt ift. udviklingen i det samlet befolkningstallet, ses det at antallet af personer i aldersgruppen 0-15 år falder med 5.05 pct., antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder med 9.18 pct. mens antallet af personer 67+ år stiger med 44.4 pct. frem mod 2050. I så fald vi antager, at Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning holder stik, vil der være visse økonomiske konsekvenser på sigt. Der er en stor forskel i hvor meget de forskellige aldersgrupper trækker på de offentlige ydelser. Overordnet set, trækker ældre personer mest på det offentlige forbrug, mens personer i den erhvervsaktive alder, trækker mindst,. 1.000 kr. 1.000 kr. 250 250 Indeks 2013 = Indeks 2013 = 200 200 115 110 115 110 150 150 105 105 95 95 50 50 90 85 90 85 0 0 0 10 20 30 40 50 60 70 90 Undervisning Sundhed Social beskyttelse Kultur, fritid mv. 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Undervisning Sundhed Social beskyttelse Fritid, kultur mv. Figur 5.1 viser det aldersfordelte individuelle offentlige forbrug for personer mellem 0-90 år. Figur 5.2, den stiplede linje angiver begyndelsestidspunktet for fremskrivningen. Finansministeriets beregninger på lovmodellen,. Som det fremgår af Finansministeriet beregner, er specielt sundhedsudgifter aldersbetinget. Sundhedsudgifterne for personer +67 er i gennemsnit 75.600 kr. pr. person, mens de for personer under 67 i gennemsnit er 17.600 kr.. Vi kan forvente at personer +67 er ca. 4.3 gange dyre i sundhedsudgifter end personer under 67 Finansministeriet (2014). I takt med befolkningens demografiske udvikling de kommende år, vil det lede mod generelt højere sundhedsudgifter pr. person. Dette er en konsekvens af at personer 67+ stiger fra at udgøre 15.7 pct. i 2014 til i 2050 at udgøre 22.7 pct. af befolkningen. Dette medføre et pres på de offentlige sundhedsudgifter, idet det forventes at det individuelle sundhedsydelser pr. person stiger med ca. 16 pct. frem mod 2050. At undervisningsudgifter falder, skyldes muligvis den demografiske udvikling, idet det forventes at andelen af personer i aldersgruppen 5-30 år forventes at falde fra 31.7 pct. til 30.7 pct. af 7 ik@kraghinvest.dk
befolkningen frem mod 2050. Det forventes at trækket på de individuelle offentlige sundhedsudgifter pr. person stiger frem mod 2050, fra 2013 til 2050 forventes sundhedsudgifterne at stige 17 pct. pr. person. Dernæst forventes det at udgifter til social beskyttelse stiger, hvilket også er en konsekvens af en større andel af ældre i befolkningen, idet det må forventes at udgifter til folkepension vil stige. 8 ik@kraghinvest.dk
Danmarks Statistik (2014). Kvalitetsdeklaration - befolkningsfremskrivning for Danmark. Finansministeriet (2014). Finansredegørelse - 2014. Hansen, M. F. and Stephensen, P. (2013).. DREAM-gruppen. 9 ik@kraghinvest.dk