Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2011-2023 og dens forudsætninger Budgetkontoret, maj 2010
Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2011-2023... 2 1. Indledning... 2 2. Befolkningsudviklingen i Randers Kommune... 3 2.1. Tendenser... 4 2.2. Vækst i Randers Kommune... 5 2.3. Lokale tendenser... 6 3. Resultater... 8 3.1 Fakta om tallene... 8 3.2 Befolkningsudviklingen 2006-2022... 8 3.3 Befolkningsudviklingen i Randers sammenlignet med hele landet.... 11 3.4 Fødselstallet i Randers Kommune... 13 3.5 Sammenligning af faktisk folketal med den tidligere prognose... 14 4. Forudsætninger... 16 4.1. Forudsætninger for prognosen... 16 4.2. Boligbyggeri i Randers Kommune... 16 4.3. Fødsler, dødshyppighed og fertilitet... 19 4.4. Flyttemønstre og husstandsstørrelse... 20 4.5. Flytning fra Randers og flytning til Randers... 22 5. Afsluttende bemærkninger... 24 6. Bilag... 25 1. Befolkningsprognose for Randers Kommune, fordelt på et-års aldersgrupper 2. Aldersgrupperet befolkningsprognose 3. Indekseret befolkningsprognose 4. Befolkningsprognose fordelt på basisområder 5. Befolkningsprognose fordelt på skoledistrikter 6. Befolkningsprognose fordelt på ældredistrikter 7. Boligprogram for Randers Kommune, 2010-2022 fordelt på basisområder
Befolkningsprognose 2011-2023 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og delområder frem til 1. januar 2023. Befolkningsprognosen beskriver, hvordan befolkningen vil udvikle sig, hvis de forudsætninger, den bygger på, gælder i hele prognoseperioden. Derfor er der i rapporten lagt vægt på dels at forelægge prognosens resultater, men også at beskrive de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Prognosen fremskriver befolkningsudviklingen ud fra fødsler, dødsfald, flyttemønstre og det forventede boligbyggeri i kommunen. Befolkningsprognosen er et vigtigt element i den kommunale budgettering og planlægning. Behovet for antal pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem m.v. afhænger af befolkningens størrelse og sammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. 2
2. Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Nedenstående figur viser den faktiske og forventede udvikling for totalbefolkningen i perioden frem til 1. januar 2023. Figuren viser en konstant befolkningsvækst fra 2005 og frem igennem alle prognosens år. Dog med en behersket stigning i de første prognoseår indtil 2013, hvorefter folketallet stiger hurtigere. Pr 1/1 2020 vil kommunen have et indbyggertal over 100.000 borgere nærmere bestemt 100.624. Figur 1: Befolkningsudviklingen i Randers 2005 2023 104.000 102.000 100.000 Antal 98.000 indbyggere 96.000 94.000 92.000 90.000 88.000 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 Årstal Faktisk folketal Prognose Prognosen viser at folketallet vil stige fra 94.744 personer 1. januar 2010 til 102.781 personer 1. januar 2023. Dette er en stigning i folketallet på 8.037 personer svarende til 8,5 % over de næste 13 år. Der forventes især en stigning i folketallet i den ældste del af befolkningen, hvor aldersgruppen 75 84 årige stiger med 53 %, mens antallet af 85 årige og derover stiger 26 %. Gruppen af yngre ældre, de 65 74 årige stiger med 16 % i prognoseperioden fra 9.185 i 2010 til 10.638 i 2023. Der forventes kun en stigning på 4,4 % i antal småbørn fra 0 5 år. Antallet af 6 16 årige forventes uændret, hvorimod antallet af 17 24 årige stiger med 19,4 %. Arbejdsstyrken, de 25 64 årige forventes at blive mindre indtil 2013, hvorefter arbejdsstyrken gradvist stiger og for hele prognoseperioden forventes en beskeden stigning på 2,8 %. Fra 2010 til 2013 forventes et fald i arbejdsstyrken på 2,1 % svarende til 1.100 personer. 3
2.1. Tendenser Befolkningsprognosen for 2010-2023 forventer som hovedtendens for det samlede Randers-område, at folketallet er stigende, i gennemsnit med 618 personer om året befolkningstilvæksten er mindst indtil 2013. Herefter forventes en forøgelse af væksten over resten af prognoseperioden. småbørnstallet er let faldende indtil 2016, hvorefter det stiger svagt antallet af skolebørn falder indtil 2014, hvorefter der bliver flere skolebørn der bliver flere unge (17-24 årige). Antallet stiger mest indtil 2014 der bliver færre erhvervsaktive (25-64 årige) indtil 2013, hvorefter antallet igen er svagt stigende antal ældre i gruppen 65-74 år er stærkt stigende indtil 2014, hvorefter stigningen aftager indtil 2018. Herefter er antallet svagt faldende antallet af ældre i gruppen 75 84 år stiger kraftigt antal 85+ stiger jævnt over hele prognoseperioden I følgende tabel ses den samlede befolkningsudvikling i Randers Kommune 2007-2022 med angivelse af kønsfordeling, fødselsoverskud og flyttebalance. Tabel 1: Befolkningsudviklingen i Randers Kommune 2007 2022 Ultimo året 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2018 2022 Mænd 46.463 46.769 47.093 47.217 47.375 47.566 49.879 51.413 Kvinder 47.181 47.443 47.651 47.733 47.844 47.987 49.986 51.368 Folketal ultimo 93.644 94.212 94.744 94.950 95.219 95.553 99.865 102.781 Fødte 1.032 1.084 1.058 1.026 1.011 1.001 1.061 1.116 Døde 1.009 1.028 1.021 1.026 1.021 1.018 1.031 1.054 Fødselsover/underskud 23 56 37 0-10 -17 30 62 Tilflyttede 4.411 4.098 3.995 3.888 3.974 4.064 4.654 4.741 Fraflyttede 3.768 3.557 3.497 3.681 3.694 3.712 3.966 4.086 Netto tilflyttede 643 541 498 207 280 352 688 655 Samlet udvikling 666 597 535 207 270 335 718 717 Fra 2010 til 2016 vil der i Randers Kommune være fødselsunderskud. Størst i 2012 og 2013. Det betyder, at antallet af dødsfald overstiger antallet af levendefødte. I 2016 vender udviklingen, og der vil igen være flere fødte end døde indtil 2023. 4
Siden 2005 og til 2008 har nettotilflytningen været i jævn vækst, med størst vækst i 2007. I 2008 tilflyttede 541 borgere mere end der fraflyttede kommunen. I 2009 faldt antallet af tilflyttere til 498, og i 2010, 2011 og 2012 forventes forholdsvis lav nettotilflytning. Den lave nettotilflytning må ses i sammenhæng med den økonomiske krise, der medfører et fald i boligbyggeriet fra 2010 til 2012. I 2010 forventes nettotilflytning på 206 personer, hvor tilflytningen til Randers i 2007 udgjorde 643 personer. Fra 2013 forventes igen en stigning i antallet af nettotilflyttede til kommunen, i gennemsnit 700 personer årligt i resten af prognoseperioden. Fødselsoverskuddet tillagt antal nettotilflyttere, viser en befolkningstilvækst i 2009 på 535 personer. 2.2. Vækst i Randers Kommune Befolkningsvæksten i Randers Kommune skyldes primært boligbyggeriet, som har været i stadig vækst siden 2001, dog med en vis afmatning siden 2008. Befolkningstilvæksten og boligbyggeriet følges ad. Se figur 2. Figur 2: Befolkningstilvækst og boligbyggeri Befolkningstilvækst og nye boliger 12000 10000 Antal nye borgere og antal nye boliger 8000 6000 4000 2000 Befolkningstilvækst Nye boliger 0 2006 2008 2010 2012 2014 Årstal 2016 2018 2020 2022 I figur 3 ses det faktiske samt det forventede boligbyggeri for hele Randers Kommune. Det forventes, at der i perioden fra 1/1 2010 til udgangen af 2022 bygges 6.477 nye boliger i Randers Kommune. I gennemsnit 498 boliger om året. 5
Figur 3: Faktisk boligbyggeri i Randers Kommune 2004-2009 samt boligprogram 2010-2022, årligt byggeri 700 600 500 400 300 200 100 0 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 Boligbyggeri Årstal Faktisk boligbyggeri Boligprogram Af figuren fremgår det, at den økonomiske afmatning har medført lavere boligbyggeri i 2009 og endnu lavere i 2010. I 2011 forventes tendensen at vende og antallet af nybyggede boliger stiger svagt i 2011 og 2012. Herefter forventes igen et opsving og nybyggeriet topper i 2013, hvorefter antallet af nye boliger forventes at være på næsten samme niveau i resten af prognoseperioden. 2.3. Lokale tendenser Randers By er et naturligt centrum i kommunen. I Randers By bor ca. 58.400 borgere af kommunens 94.744 indbyggere pr. 1. januar 2010. (Se bilag 4 Befolkningstal for basisområder) Tabel 2: Folketal fordelt på geografiske områder: Folketal Folketal Folketal Folketal Folketal Vækst % vækst Vækst % vækst 1/1 2006 1/1 2008 1/1 2010 1/1 2023 06-10 06-10 10-23 10-23 Randers BY 57.554 57.835 58.407 64.336 853 1,48 5.929 10,15 Omegnsbyer >750 13.965 14.608 15.010 18.145 1.045 7,48 3.135 20,89 Landsbyer 7.669 7.796 7.890 7.875 221 2,88-15 -0,19 Landdistrikter 11.923 11.992 11.954 10.943 31 0,26-1.011-8,46 Randers By omfatter den sammenhængende bebyggelse i Randers samt Dronningborg, Hornbæk, Paderup, Romalt, Vorup, Kristrup og Helsted. Større omegnsbyer med mere end 750 borgere er Langå, Spentrup, Assentoft, Stevnstrup, Ø. Bjerregrav, Fårup, Øster Tørslev, Harridslev og Havndal. Landsbyer består af Uggelhuse, Hørning, Haslund, Værum, Helstrup, Tånum, Ålum, Sønderbæk, Råsted, Asferg, Gassum, Hald, Gjerlev, Endslev, Dalbyover, Udbyhøj, Tvede, Linde, Mellerup, Mejlby, Støvring, Albæk og Gimming. Landdistrikter udgør resten af kommunens areal se bilag 7. Fra 2006 til 2010 er den største vækst sket i omegnsbyerne, hvilket også forventes at være tilfældet frem til 2023. Væksten forventes fortrinsvis at foregå i Assentoft, Stevnstrup, Langå og Harridslev. 6
Væksten i Randers By har været lav de senere år, men forventes at være stigende fra 2014 og indtil 2023. I Randers By koncentreres væksten omkring havnen, på Thors Bakke, ved kasernen, i Dronningborg, ved Bjellerup Ladegård, Bombardier, samt i de ydre områder i Hornbæk, Munkdrup og Lindholt i Randers sydøst. (Se bilag 6). Der forventes ikke vækst i de små landsbyer og i de deciderede landdistrikter. Her forventes tværtimod en udtynding i befolkningen. Der er tale om et jævnt fald over hele prognoseperioden. Mod nordøst grænser Randers Kommune op til Mariager fjord. Området omkring Havndal har ikke oplevet stor bosætning eller vækst. Folketallet i Havndal By forventes at stige med 10 % i prognoseperioden, dog vil indbyggertallet i landområdet omkring Havndal også falde med ca. 10 % i perioden fra 2010 til 2023. Området nordøst for Randers er et typisk landområde uden egentligt bymæssigt centrum, men med mange små bysamfund. Befolkningen har orienteret sig i forhold til de to største byer, Øster Tørslev og Harridslev, hvor der i Harridslev forventes en befolkningstilvækst på 48 %, mens der kun forventes en tilvækst i Øster Tørslev på 15 % i prognoseperioden. Den sydlige del af området har i de senere år oplevet en mere gunstig befolkningsudvikling end den nordlige del. Området nord og nordvest for Randers er et landområde, og har i en årrække oplevet udtynding og faldende folketal, men i prognoseperioden vil folketallet være svagt stigende. I Spentrup forventes tilvækst med 8 %, medens der i Øster Bjerregrav forventes den største befolkningstilvækst med 16 %. Den sydvestlige del af Randers Kommune har længe været et udpræget bosætnings område, hvor 2/3 af indbyggerne arbejder i Århus eller i Randers. Langå og Stevnstrup er hovedbyerne for bosætning og udvikling. Fra 2010 til 2023 forventes en befolkningstilvækst i Langå og Stevnstrup på henholdsvis 15 og 39 %. Befolkningen i landområdet omkring byerne forventes at falde med ca. 9 %. I området sydøst for Randers by har især Assentoft oplevet særlig stor vækst. Befolkningstilvæksten i Assentoft forventes at fortsætte i prognoseperioden, og at blive 29 %, hvorimod der i landdistriktet omkring byen forventes en udtynding på 9 %. 7
3. Resultater 3.1 Fakta om tallene I de følgende afsnit præsenteres en række tabeller og figurer, der beskriver befolkningens udvikling, aldersfordeling og fødselsniveau. I bilagsdelen er der mulighed for at se tabeller med folketal fordelt på bl.a. aldersgrupper, skole- og ældredistrikter samt prognosens basisområder og boligprogram. 3.2 Befolkningsudviklingen 2006-2022 Prognoseresultaterne er i følgende tabel fordelt på aldersgrupper, der er af stor betydning for kommunens budget- og planlægningsmæssige sammenhænge. Tabel 3: Befolkning i Randers Kommune 2006-2022, fordelt på aldersgrupper samt erhvervsaktive alder Aldersgrupper Faktisk Prognose ultimo året 2006 2009 2010 2013 2016 2019 2022 0 årige 1.115 1.074 1.057 1.037 1.070 1.114 1.154 1-2 år 2.177 2.187 2.193 2.113 2.149 2.230 2.311 3-5 år 3.341 3.406 3.383 3.353 3.312 3.386 3.498 6-16 år 12.918 13.129 13.107 12.998 13.017 13.094 13.187 17-24 år 7.905 8.748 8.940 9.737 10.251 10.384 10.441 25-39 år 18.095 17.446 17.150 16.641 16.794 17.339 18.001 40-64 år 32.555 32.729 32.637 32.472 32.900 33.253 33.600 65-74 år 8.023 9.185 9.592 10.684 11.151 11.078 10.638 75-84 år 4.956 4.908 4.916 5.197 5.637 6.528 7.518 85 + 1.906 1.932 1.974 2.041 2.133 2.217 2.432 I alt 92.991 94.744 94.950 96.275 98.414 100.624 102.781 25-64 år 50.650 50.175 49.787 49.113 49.693 50.592 51.601 Folketallet i tabellen er opgjort ultimo året. Af tabellen fremgår det, at det samlede befolkningstal stiger jævnt henover hele prognoseperioden. Ved udgangen af 2022 forventes der at være 102.781 indbyggere i Randers Kommune. Aldersfordelingen viser, at antal 0 årige falder indtil 2013, hvorefter antallet stiger jævnt over resten af prognoseperioden. Samme tendens gør sig gældende for dagpleje og vuggestuebørnene, de 1-2 årige. Antallet af børnehavebørn, de 3-5 årige, viser et fald indtil 2020, hvorefter der igen forventes flere børn i børnehavealderen. Samlet set falder antallet af småbørn indtil 2015, hvor udviklingen vender og antallet igen forventes at stige jævnt henover resten af prognoseperioden. Antallet af skolesøgende børn, de 6 16 årige er svagt faldende og når bunden i 2014. Herefter stiger antallet igen i resten af prognoseperioden. I 2023 forventes 13.187 børn i alderen 6 16 år. Det er 180 børn flere end i 2010. 8
Den forventede udvikling i antallet af småbørn, altså de 0-5 årige og de 6-16 årige ses i følgende figur: Figur 4: Udviklingen i antallet af småbørn, de 0-5 årige. Småbørn 0-5 årige og skolebørn 6-16 årige 106 104 104 102 Indeks 2010=100 100 98 100 100 Småbørn 6-16 år 96 97 94 92 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Årstal Figuren viser, at det samlede antal småbørn falder fra 2010 og indtil 2015. Herefter vil antallet være stigende, så der i 2023 forventes at være 6.963 småbørn i kommunen. Figuren viser også at udviklingen i antal 6-16 årige er meget jævn. Der bliver flere unge uddannelsessøgende 17 24 årige. Der er en jævn stigning i antallet over hele prognoseperioden. Fra 1. januar 2010 og indtil udgangen af 2022 forventes en stigning på ca. 1700 personer i denne gruppe. I løbet af 2009 er antallet af uddannelsessøgende alene steget med 364 personer. Antallet af yngre ældre, imellem 65 og 74 år, er stærkt stigende frem til 2018, herefter falder antallet svagt i resten af perioden. Antallet af yngre ældre er alene i 2009 steget med 455 personer. Antallet af 75 84 årige er stigende i hele prognoseperioden. Stigningen i gruppen yngre ældre (65-74 år) slår i løbet af perioden også igennem for gruppen af 75-84 årige. Denne gruppe stiger fra 1. januar 2010 indtil udgangen af 2022 med 2.610 personer. Det er en stigning på 53 % over 13 år. Antallet af borgere over 84 år er også stigende over hele perioden. I 2023 forventes 2.432 personer i denne gruppe. Dette hænger sammen med stigningen i antal personer i gruppen af 75 84 årige i løbet af prognoseperioden. I figur 5, 6 og 7 kan udviklingen i aldersgrupperne ses som indekstal, hvor 1. januar 2010 er indeks 100. Der er i figuren vist indekstal tilbage fra 1. januar 2006. 9
Figur 5: Aldersopdelt befolkningsudvikling i Randers Kommune 2006 2022 Aldersgrupperne 0 årige, 1-2 år, 3-5 år og 6-16 år. Indeks 2010 = 100 108 106 Indeks 104 2010=100 102 100 98 0 årige 1-2 år 3-5 år 6-16 år 96 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 Figuren viser at antallet af småbørn (0-5 årige) falder indtil 2013/14, hvorefter antallet igen er stigende, medens antallet af skolebørn (6-16 årige) har en let faldende tendens og først stiger igen i 2018. Se også figur 4. I tabel 3, side 9, ses nederst udviklingen i befolkningen i den erhvervsaktive alder, som her defineres som alderen mellem 25 og 64 år. Befolkningstallet for denne gruppe har en let faldende tendens indtil 2014, hvorefter der igen ses en svag stigning. Fra 2014 til 2023 forventes en svag stigning i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Der forventes en tilvækst på 1400 personer i denne gruppe. (Se figur 6) Figur 6: Uddannelsessøgende: Aldersgruppen 17-24 år. Arbejdsstyrken: Aldersgruppen 25-64 år. Indeks 2010 = 100 125 120 115 Indeks 2010=100 110 105 100 17-24 25-64 år 95 90 85 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 Årstal Figur 6 viser, at de største stigninger i befolkningstallet sker for de unge i aldersgruppen 17-24 (19 % flere i 2023 end i 2010). 10
Figur 7: Pensionister: Aldersgruppen yngre ældre 65-74 år, aldersgruppen 75-84 år og 85 år og derover. Indeks 2010 = 100 160 150 140 130 Indeks 120 2010=100 110 100 90 80 65-74 75-84 85+ 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 Årstal I perioden fra 1. januar 2010 til 1. januar 2023 forventes en stigning i antallet af 65 74 årige med 16 %, medens antallet af 75-84 årige og 85 + årige stiger betydeligt kraftigere og forventes at blive på henholdsvis 53 og 26 %. Stigningen i antallet ældre over 74 år forventes at blive rimelig konstant over hele prognoseperioden. 3.3 Befolkningsudviklingen i Randers sammenlignet med hele landet. Tabel 4: Befolkningsudvikling 2010-2023 i Randers Kommune og hele landet 1, fordelt på aldersgrupper folketallene er ultimo året. Randers Hele landet Alder Faktisk folketal 31/12 2009 Prognose 2015 Prognose 2022 Faktisk folketal 31/12 2009 Prognose 2015 Prognose 2022 0-5 år 6.667 6.494 6.963 391.613 375.213 393.239 %-udvikling -2,59% 4,44% -4,19% 0,42% 6-16 år 13.129 13.032 13.187 752.733 727.222 704.234 %-udvikling -0,74% 0,44% -3,39% -6,44% 17-24 år 8.748 10.114 10.441 534.435 580.000 554.664 %-udvikling 15,61% 19,35% 8,53% 3,79% 25-39 år 17.446 16.703 18.001 1.051.732 995.051 1.061.478 %-udvikling -4,26% 3,18% -5,39% 0,93% 40-64 år 32.729 32.740 33.600 1.901.366 1.886.028 1.833.877 %-udvikling 0,03% 2,66% -0,81% -3,55% 65-74 år 9.185 11.081 10.638 515.709 633.731 620.735 %-udvikling 20,64% 15,82% 22,89% 20,37% 75-84 år 4.908 5.423 7.518 277.187 313.964 440.385 %-udvikling 10,49% 53,18% 13,27% 58,88% 85 + 1.932 2.118 2.432 109.963 115.028 130.321 %-udvikling 9,63% 25,88% 4,61% 18,51% I alt 94.744 97.705 102.780 5.534.738 5.626.237 5.738.934 %-udvikling 3,13% 8,48% 1,65% 3,69% Arbejdsstyrken 50.175 49.443 51.601 2.953.098 2.881.079 2.895.355 25-64 år -1,46% 4,36% -2,44% 0,50% 1 Prognosen for hele landet er hentet fra Danmarks Statistik. 11
Tabel 4 viser, at der fra 2010 til 2023 forventes en stigning i befolkningstallet i Randers på 8,5 %, hvilket er meget højere end stigningen på 3,7 % for hele landet. For de enkelte aldersgrupper kan det nævnes, at der i Randers forventes et stigende antal småbørn i perioden, medens der på landsplan forventes en lavere stigning. Faldet i antallet af skolesøgende børn ventes også på landsplan at blive betydeligt større end i Randers Kommune, hvor antallet af skolebørn endda stiger mellem 2016 og 2023. Se figur 8, nedenfor. Figur 8: Udvikling i aldersgruppen 6 16 årige i Randers og på landsplan Udvikling 6-16 årige 102 100 Indeks 2010=100 98 96 94 92 90 Hele landet Randers 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Årstal Antal unge i aldersgrupperne 17-24 år er i Randers stigende i hele perioden, medens antallet i hele landet falder fra 2015 til 2022. Se udviklingen i figur 9 nedenfor. Figur 9: Udvikling i aldersgruppen 17 24 årige i Randers og på landsplan Udvikling 17-24 årige 125 120 115 Indeks 2010=100 110 105 Hele landet Randers 100 95 90 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Årstal Antallet af erhvervsaktive, dvs. gruppen af 25-39 årige og 40-64 årige, falder mindre i Randers kommune end på landsplan frem til 2015, hvorefter det igen stiger i Randers. 12
For aldersgrupperne 75-84 år og 85+ følger Randers Kommune tendenserne på landsplan, som viser størst befolkningsvækst i disse aldersgrupper. Gruppen af 75-84 årige stiger såvel i Randers som på landsplan med mere end 50 % fra 2010 til 2023. 3.4 Fødselstallet i Randers Kommune Fødselstallet i Randers Kommune forventes at falde de kommende år. I 2009 blev født 1058 børn i kommunen. I 2010 forventes kun 1026 nyfødte borgere i kommunen. Fødselstallet forventes at falde frem til 2014, hvorefter der forventes et stigende antal fødsler i resten af prognoseperioden. Det faktiske og forventede årlige antal fødsler i Randers Kommune ses i følgende figur 10. For årene 2003-2009 er der tale om de faktiske fødselstal i Randers Kommune. Figur 10: Faktiske antal fødte 2003-2009 og forventet antal fødte 2010-2022 1200 Antal fødte 1100 1000 900 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 Årstal Faktiske tal Prognose Figuren viser, at fødselstallet i Randers har svinget mellem 1050 i 2003 og 1099 i 2006, for igen at falde til 1058 i 2009. I gennemsnit er der født 1061 årligt. Fra 2010 og frem til 2014 forventes et større fald i antallet af fødsler, hvorefter der ventes en stigning i resten af prognoseperioden. Udviklingen i fødselstallet hænger sammen med byggeriet af nye boliger. Nybyggede boliger tiltrækker oftest unge familier, hvor kvinderne er i den fødedygtige alder fra 15 49 år. Færre nybyggede boliger medfører færre unge kvinder i den fødedygtige alder, og dermed fald i antallet af nyfødte. 13
I figur 11 sammenstilles fødselstallet med antal dødsfald i kommunen. Figur 11: Antal fødsler og dødsfald, fra 2003 2022 1.200 1.150 1.100 Antal 1.050 1.000 950 Fødte Døde 900 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Årstal Siden 2003 har antallet af fødte oversteget antallet af døde i Randers Kommune. I 2010 forventes antallet af fødte og døde, at være lige stort. Fra 2011 indtil 2016 forventes et fødselsunderskud, mens det fra 2016 og prognoseperioden ud forventes, at antallet af fødte igen overstiger antallet af døde. Yderligere tabeller over befolkningstallets udvikling og aldersgruppefordeling kan ses i bilag 1 og 2. Bilag 1 er en oversigt over udviklingen i folketallet i Randers Kommune i 2006-2010 samt den forventede udvikling frem til 2023 fordelt på et-års aldersgrupper. I bilag 2 og 3 ses befolkningstallet fordelt på forskellige aldersgruppeinddelinger samt indekstal for samme. Tallene er opgjort pr. 1. januar i året. I bilag 4-6 vises endvidere befolkningstal fordelt på særlige delområder, dvs. på basisområder (bilag 4), skoledistrikter (bilag 5), og ældredistrikter (bilag 6). 3.5 Sammenligning af faktisk folketal med den tidligere prognose De faktiske folketal er hentet fra Danmarks Statistik og bliver i følgende tabel sammenlignet med de befolkningstal, der blev beregnet i sidste års befolkningsprognose. Tabel 5: Sammenligning af tidligere prognose med faktiske folketal pr. 31/12 2009 31/12 2009 Faktisk folketal Tidligere Forskel Forskel i Alder 31/12 2009 prognose pct. 0-5 år 6.667 6.623 44 0,7% 6-16 år 13.129 13.110 19 0,1% 17-24 år 8.748 8.593 155 1,8% 25-39 år 17.446 17.495-49 -0,3% 40-64 år 32.729 32.656 73 0,2% 65-84 år 14.093 14.006 87 0,6% 85 + 1.932 1.945-13 -0,7% I alt 94.744 94.428 316 0,3% 14
Sammenligning af sidste års prognosetal for hele Randers Kommune med det faktiske befolkningstal, giver en forskel på 0,3 %. I sammenligning med sidste års prognosetal for de 7 aldersgrupper i Randers Kommune er der tale om de største afvigelser mellem faktisk folketal og sidste års prognosetal, for aldersgruppen af uddannelsessøgende 17-24 årige. Denne gruppe er 1,8 % højere, svarende til 155 flere personer end forventet. I gruppen af yngre erhvervsaktive 25-39 årige, er der 49 færre borgere end forventet og der er 87 flere ældre mellem 65 og 85 år end forventet. For alle sammenlignede grupper er afvigelsen på 3. 15
4. Forudsætninger 4.1. Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen for Randers Kommune er resultatet af en beregningsmodel, der kræver en række parametre og forudsætninger, der er bestemmende for prognosens billede af befolkningens bevægelser og udvikling. Befolkningsfremskrivningen beregnes på grundlag af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede boliger og fremtidigt boligprogram indgår ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling. I dette afsnit beskrives de vigtigste forudsætninger, der danner grundlag for beregningen. De faktorer, der omtales er: boligbyggeriet, fødsels- og dødsrater samt flyttemønstre i kommunen. Befolkningsprognosen for 2011 til 2023 er beregnet ved hjælp af en prognosemodel, der anvendes af 30 kommuner i hele Danmark 2. Befolkningsprognosen løber fra 2011 til 2023, dvs. over 12 år. Befolkningstallene i tabellerne i bilagene er gældende pr. 1. januar i de respektive år. Folketallet 2010 er det faktiske folketal 1. januar 2010, ligesom folketallet 2023 er det forventede folketal pr. 1. januar 2023. Prognosen tager udgangspunkt i nøjagtige opgørelser over det faktiske folketal i Randers kommune for årene 2007 til og med 2009. De faktiske, historiske folketal er indhentet fra Danmarks Statistik. Befolkningstallet pr. 1. januar 2010 er det centrale udgangspunkt for fremskrivning af befolkningen. I rapporten præsenteres resultater og forudsætninger fra befolkningsprognosen ultimo 2009 svarende til 1. januar 2010 for Randers Kommune. Kommunen er opdelt i 149 befolkningsdistrikter, også kaldet basisområder, 25 skoledistrikter og 9 ældredistrikter. Basisområderne for Randers Kommune kan ses i bilag 4. Skoledistrikterne i bilag 5. Ældredistrikterne i bilag 6. 4.2. Boligbyggeri i Randers Kommune Det forventede fremtidige boligbyggeri er en grundlæggende forudsætning for befolkningsprognosen. Hvor og hvad der bygges i Randers Kommune er af afgørende betydning for beregningen af befolkningstal og -fordelingen i de enkelte basisområder. Det forventede boligbyggeri er endvidere den forudsætning, vi selv har mulighed for at påvirke. Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på basisområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen af befolkningen i Randers Kommunes. Boligprogrammet er sammensat ud fra indkomne byggesager, rummelighed i lokalplaner og kommuneplan samt en vurdering af generelle væksttendenser 2 Befolkningsprognosen er beregnet i det GIS-baserede prognoseredskab Demografix. 16
lokalt og nationalt. Programmet er opgjort på basisområder, og består både af faktiske og anslåede tal. De faktiske tal stammer fra oplysninger om indflyttede nybyggede boliger, og de anslåede tal er tilføjet i programmet ud fra lokalplaner og kommuneplan samt kendskabet til lokale vækstfaktorer i de enkelte områder. I figur 12 er vist det faktiske boligbyggeri i Randers Kommune fra 1987 til 2009 samt boligprogrammet for perioden 2010-2022. For de historiske år 1987-2000 stammer de faktiske tal fra et udtræk fra Danmarks Statistik, der efterfølgende er reguleret i forhold til den nye kommunestruktur. For årene 2001-2009 stammer tallene fra kommunens tidligere boligprogrammer. Det faktiske boligbyggeri defineres ved boliger, der er opført og indflyttet indenfor pågældende år. Boligprogrammet omfatter alene nybyggeri og ikke nedlagte boliger. I 2009 og 2010 forventes der i gennemsnit et byggeri på 334 boliger årligt. I 2011 forventes byggeriet at stige til 458 boliger og i perioden 2012-2022 forventes gennemsnitligt 528 nye boliger årligt. Figur 12: Faktisk boligbyggeri i Randers Kommune 1987-2009 samt boligprogram 2010-2022, årligt byggeri 700 600 Boligbyggeri 500 400 300 200 100 0 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 Årstal Faktisk boligbyggeri % beregnet Faktisk boligbyggeri Boligprogram Figuren viser, at det faktiske boligbyggeri i Randers Kommune har været stærkt stigende siden 2001. Det største antal boliger er bygget i 2005, 2006 og 2008. I 2009 faldt boligbyggeriet og der forventes et yderligere fald i 2010. Faldet i 2009 og 2010 har sammenhæng med den verserende finanskrise, der har en afdæmpende effekt på byggeriet af nye boliger. Først i 2011 og 2012 forventes antallet af nye boliger at stige igen, indtil byggeriet topper i 2013 med 580 nye boliger. Herefter forventes igen en svag nedgang i resten af perioden. Byrådets beslutning om byomdannelse af Randers Havn indgår i forudsætningerne for befolkningsprognosen. Det er i prognosen antaget, at egentligt boligbyggeri kan påbegyndes på de nuværende havnearealer sidst i perioden, 2017 og 2018. Det er antaget, at der i alt bygges ca. 550 boliger på havnearealerne i prognoseperioden, heraf 50 boliger i 2017, 70 boliger i 2018, 100 boliger i hvert 17
af årene 2019 til og med 2022. Der er tale om etageboliger og tæt/lav bebyggelse. Randers Nordøst er også et område, hvor der forventes opført mange nye boliger. I Dronningborg forventes i gennemsnit opført 70 boliger årligt fra 2014 og resten af prognoseperioden. Ved Bjellerup Ladegård forventes opført 510 boliger i samme periode. Her er der udover etageboliger og tæt/lav bebyggelse også tale om parcelhusbyggeri. I tabel 6 ses boligbyggeriet for de historiske år 2004-2009 fordelt på forskellige typer af boliger. Tabel 6: Boligbyggeri 2004-2009, fordelt på boligtyper 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt hele perioden Parcel 183 212 213 264 247 147 1266 Række 92 68 86 98 128 78 550 Etage 77 157 171 60 91 116 672 Ældre 32 56 25 25 36 0 174 Anden type 1 1 0 0 0 0 2 I alt 385 494 495 447 502 341 2664 Tabellen viser, at antallet af nybyggede og indflyttede boliger i Randers Kommune er steget væsentligt i løbet af årene 2005 og 2006. I 2007 er antallet af nybyggede boliger faldet, selvom der er bygget flere parcelhuse. Det skyldes, at der er bygget færre etageboliger. I 2008 er antallet af parcelhuse faldet lidt, men faldet er udlignet ved et større antal rækkehuse og etageboliger. I 2009 er antallet af nybyggede parcelhuse og rækkehuse faldet betydeligt, hvilket også hænger sammen med den finansielle krise. Antal boliger i etagebyggeri er til gengæld steget i 2009. Væksten i boligbyggeriet har til og med 2007 primært fundet sted indenfor parcelhusområdet. Rækkehusbyggeriet har været svingende igennem perioden og har haft særlig vækst i 2008. Etagebyggeriet var stigende indtil 2006, lavt i 2007 og 2008, men er igen steget i 2009. Der er bygget 174 nye ældreboliger siden 2004. Anden type boliger dækker over de boliger, der ikke er typeangivet i Danmarks Statistikbank. Tabel 6 viser et uddrag af det forventede boligbyggeri i 2010-2022 fordelt på forskellige typer af boliger. Tabel 7: Forventet årligt boligbyggeri 2010-2022, fordelt på boligtyper 2010 2011 2013 2017 2022 I alt 2010-2022 Parcel 100 138 186 244 199 2482 Række 75 97 187 140 162 2035 Etage 31 34 197 165 165 1807 Ungdomsbolig 48 0 0 0 0 48 Ældre 0 20 10 15 25 105 I alt 254 289 580 564 551 6477 18
Tabellen viser, at det fortsat er parcelhusbyggeriet, der efter en afmatning i - 2010 er i vækst og topper i 2017. Byggeriet af parcelhuse forventes at falde igen mod slutningen af prognoseperioden. Efter 2011 vil der igen blive bygget flere rækkehuse. Etagebyggeriet falder stærkt i 2010 og indtil 2013, hvor der igen forventes en stigning i antallet af etageboliger. I hele prognoseperioden forventes bygget 48 ungdomsboliger og 105 ældreboliger. Det detaljerede boligbyggeprogram fordelt på områder fremgår af bilag 7. 4.3. Fødsler, dødshyppighed og fertilitet Fødsels- og fertilitetsniveauet for befolkningsprognosen er beregnet ud fra gennemsnitstal i årene 2005-2009. Til beregning af dødeligheden i kommunen anvendes også de historiske tal for perioden 2005-2009. Antal fødsler i kommunen beregnes ud fra antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af levendefødte børn født af 1.000 kvinder i alderen 15-49 år) - også kaldet fertilitetskvotienten eller fertilitetsniveauet. Den gennemsnitlige fertilitetskvotient henover årene 2005-2009 for hele Randers Kommune er 1,904. Tabel 8 viser en oversigt over fødselstallets og den gennemsnitlige fertilitetskvotients udvikling 2004-2009 i Randers Kommune og i hele landet. Tabel 8: Antal fødte og gennemsnitlig fertilitetskvotient 2005-2009 Randers Hele landet Fertilitetskvotient Fertilitets- Fødte Fødte kvotient 2005 1.071 1,8575 64.282 1,8020 2006 1.099 1,9395 64.984 1,8500 2007 1.032 1,8349 64.082 1,8460 2008 1.084 1,9550 65.038 1,8920 2009 1.058 1,9350 62.818 1,8420 Tabellen viser de udsving, der er forekommet i fertilitetskvotienten i perioden 2005-2009 både i Randers Kommune og på landsplan. 19
Figur 13: Antal fødte og kvindens alder på fødselstidspunktet 2005-2009 140 120 118 2005 2006 Antal fødte børn 100 80 60 96 102 91 93 95 2007 2008 2009 40 20 0 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 Alder på fødselstidspunkt Det ses af figuren, at der generelt fødes flest børn af kvinder i alderen 28-32 år. I 2005 blev der født 118 børn af 30-årige kvinder. I 2006 102 børn og i 2007 83 børn. I 2009 var det de 29-årige kvinder, der med 91 fødte flest børn. I 2007 var der én 15-årig, der fødte, og i 2008 var der 2 17-årige, der fik børn. I 2009 blev 4 børn født af 46-årige kvinder, mens der var én 16-årig der fik barn. 4.4. Flyttemønstre og husstandsstørrelse Programmet for det fremtidige boligbyggeri (afsnit 4.2) danner grundlaget for beregningen af intern og ekstern flytning i Randers Kommune. Det forventede antal tilflyttere til de nye boliger beregnes ud fra tilflytningen til nye boliger i de seneste 3 år. Ud fra de kendte flyttemønstre beregnes en gennemsnitlig tilflytningsprofil for de forskellige typer af nye boliger. Tilflytningsprofilen fremgår af følgende tabel. Tabel 9: Gennemsnitlig tilflytningsprofil for nye boliger 2008-2022 2008 2009 2010 2012 2015 2018 2022 Nye boliger 502 341 254 330 568 558 551 Tilflytning pr. bolig 2,50 2,84 2,35 2,60 2,58 2,46 2,44 Husstandsstørrelsen danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige tilflytningsprofil. Antallet af personer der bebor en bolig er afhængig af boligtype. I følgende tabel ses den gennemsnitlige husstandsstørrelser for de forskellige boligtyper. 20
Tabel 10: Gennemsnitlig husstandsstørrelse for boligtyper BOLIGTYPE Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Person pr. bolig 3,07 2,34 2,01 1,08 1,00 Tabellen viser, at de største husstande flytter i parcelhuse, og kun sjældent flytter mere end 1 person ind i en ungdomsbolig. Nedenstående figur viser antal personer, der indflytter i en given boligtype. For eksempel, at tilflytningen til ungdomsboliger starter ved 16 års alderen, topper ved 21 år og aftager inden 30 år. Tilflytningen til ældreboliger starter ved 63 år. I 40 til 50-års alderen falder tilflytningen til parcelhuse. Tilflytning til rækkehuse er størst fra 25 til 45 års alderen, og er efter et fald igen stigende fra 60-års alderen. Etageboliger tilflyttes primært af unge mennesker og af de 60 til 70-årige. Figur 14. Flyttemønstre i Randers Kommune Antal personer 20 15 10 5 Flyttemønster Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Alder 21
4.5. Flytning fra Randers og flytning til Randers Den forventede udvikling i til- og fraflytninger i kommunen fremgår af figuren nedenfor Figur 15: Tilflyttede og fraflyttede 2003 til 2022 Tilflyttede og fraflyttede 2002 til 2021 5000 4500 Antal 4000 3500 Tilflyttede Fraflyttede 3000 2500 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Årstal Antallet af tilflyttede har siden 2004 oversteget antal fraflyttede fra Randers Kommune. I 2010 og 2011 forventes fald i antallet af tilflyttere, hvilket skal ses i sammenhæng med det lavere byggeri. I 2012 stiger antallet af tilflyttere igen, og i resten af prognoseperioden er antallet af tilflyttere svagt stigende. Udviklingen i antallet af fraflyttere forventes at ændre sig efter 2009, således at der fremover vil være en jævn stigende tendens i antallet af fraflyttere fra Randers Kommune. Fra 2013 forventes til- og fraflytninger at følges ad, således at forskellen mellem personer, der tilflytter og fraflytter er rimelig konstant. Der flytter flere borgere til Randers end fra Randers. Nedenstående tabel viser hvortil flest flytter, når de flytter fra kommunen, og fra hvilke kommuner, der kommer flest nye borgere til Randers. Tabel 11. Kommuner med flest til- og fraflyttere fra Randers Kommuner 2006 2007 2008 2009 Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers København 137 106 99 129 117 120 130 117 Syddjurs 138 203 109 203 150 160 124 155 Norddjurs 335 444 300 362 283 390 259 351 Favrskov 234 397 277 321 273 332 231 316 Silkeborg 104 107 106 86 63 73 93 91 Århus 628 834 630 772 573 612 642 628 Viborg 223 168 235 215 200 206 178 230 Mariagerfjord 454 299 404 277 308 290 296 285 Aalborg 224 217 235 215 228 209 220 213 Fraflyttere/ tilflyttere 2477 2775 2395 2580 2195 2392 2173 2386 Århus er den by, hvortil flest Randersborgere flytter, men det er også fra Århus, der kommer flest borgere til Randers. Fra 2001 til 2004 og igen fra 2009 flyttede der flere borgere til Århus fra Randers end omvendt. I 2004 begyndte 22
billedet at vende, og i perioden 2004 til 2008 er der flyttet flere fra Århus til Randers end den anden vej. Det samlede antal tilflyttere er faldet med 11 % siden 2006, og antallet af fraflyttere er faldet med 12 %. Tabel 11 viser også, at flytteaktiviteten er blevet mindre i 2008 og 2009. Figur 16: Flytning mellem Randers og Århus. Flytning mellem Randers og Århus Antal 1000 900 800 700 600 500 400 300 Tilflyttere fra Århus Fraflyttere til Århus 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Årstal Figur 16 viser, at forskellen på antallet af til- og fraflyttere til Århus er udjævnet mere og mere. Figur 17: Kommuner med flest til- og fraflyttere fra Randers i 2009. 2009 700 600 500 400 Antal 300 200 100 0 København Syddjurs Fra Randers Norddjurs Favrskov Silkeborg Århus Til Randers Viborg Mariagerfjord Aalborg Figur 17 viser kommuner, hvortil mere end 90 personer er flyttet enten til eller fra Randers kommune i 2009. De fleste tilflyttere kommer fra de omkringliggende kommuner som Norddjurs, Favrskov, Mariagerfjord, Syddjurs, Viborg, Silkeborg og de mest nærliggende universitetsbyer Århus og Ålborg. Ligesom det også er til disse kommuner de 23
fleste flytter, når de flytter fra Randers. Forholdsvis få borgere flytter mellem Randers og København. I 2007 og 2008 var der flere der flyttede fra København til Randers end omvendt. Tendensen er vendt, således at der i 2009 var flere der flyttede fra Randers til København end fra København til Randers. Tabel 12: Tilflyttere / fraflyttere i Randers Kommune fordelt på aldersgrupper. Tilflyttere/ 2003 2006 2009 Nettotilvækst fraflyttere Tilflyttede Fraflyttede Tilflyttede Fraflyttede Tilflyttede Fraflyttede 2002-09 2005-09 0-5 år 257 236 304 264 254 186 453 257 6-17 år 359 372 413 406 376 318 130 160 18-24 år 878 1.062 1.092 1.053 1.107 1.119-317 -21 25-39 år 1.124 1.146 1.281 1.172 1.070 977 903 546 40-64 år 486 517 671 602 512 443 284 230 65-74 år 68 66 75 68 89 110 20-21 75-99 år 33 37 38 49 40 24 29 27 3.205 3.436 3.874 3.614 3.448 3.177 1.502 1.178 I 2009 er der flest 18-24 årige, der tilflytter Randers Kommune, men det er også i denne gruppe, hvor der er flest, der fraflytter kommunen. I 2009 har nettotilvæksten for denne gruppe været negativ. Den negative tilvækst, skal formentlig ses i sammenhæng med, at mange unge i denne aldersgruppe søger uddannelse i andre byer, herunder universitetsbyerne Ålborg og Århus. I gruppen 25-39 årige er der flere tilflyttere end fraflyttere til Randers. Der er en nettotilvækst til Randers kommune for aldersgruppen 25-39 årige. Fra 2003 til og med 2009 er der netto tilflyttet 903 personer i denne gruppe, heraf 546 personer i perioden 2005 til 2009. Nettotilvæksten af 0-5 årige hænger sammen med tilvæksten af deres forældregruppe, de 25-39 årige. Udviklingen i til- og fraflytning til Randers Kommune for de 40-64 årige er vendt. Indtil 2003 var der flere i denne aldersgruppe der fraflyttede Randers end der tilflyttede. Siden 2004 har der været nettotilvækst til kommunen af denne aldersgruppe. 5. Afsluttende bemærkninger Som nævnt i rapporten findes uddybende tabeller med befolkningstal fordelt på aldersgrupper og distrikter i vedlagte bilag. Vær opmærksom på, at folketallene i de efterfølgende tabeller er opgjort primo året. Ved spørgsmål og yderligere behov for befolkningsdata kontaktes budgetkontoret i Randers Kommune. 24
6. Bilag 25
Ro Ro Ro Ro Ro Ro Ro Ro Ro Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udby Udby Udby Udby Udby Udby Udby Udby Udby Voer Voer Voer Voer Voer Voer Voer Voer Voer Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Lime Lime Lime Lime Lime Lime Lime Lime Lime Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Fausing Fausing Fausing Fausing Fausing Fausing Fausing Fausing Fausing Skørring Skørring Skørring Skørring Skørring Skørring Skørring Skørring Skørring Skader Skader Skader Skader Skader Skader Skader Skader Skader Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Karlby Karlby Karlby Karlby Karlby Karlby Karlby Karlby Karlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Halling Halling Halling Halling Halling Halling Halling Halling Halling Tvede Tvede Tvede Tvede Tvede Tvede Tvede Tvede Tvede Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Råby Råby Råby Råby Råby Råby Råby Råby Råby Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Lem Lem Lem Lem Lem Lem Lem Lem Lem Gimming Gimming Gimming Gimming Gimming Gimming Gimming Gimming Gimming Linde Linde Linde Linde Linde Linde Linde Linde Linde Hald Hald Hald Hald Hald Hald Hald Hald Hald Jennum Jennum Jennum Jennum Jennum Jennum Jennum Jennum Jennum Norup Norup Norup Norup Norup Norup Norup Norup Norup Kærby Kærby Kærby Kærby Kærby Kærby Kærby Kærby Kærby Enslev Enslev Enslev Enslev Enslev Enslev Enslev Enslev Enslev Vive Vive Vive Vive Vive Vive Vive Vive Vive Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Vissing Vissing Vissing Vissing Vissing Vissing Vissing Vissing Vissing Galten Galten Galten Galten Galten Galten Galten Galten Galten Ødum Ødum Ødum Ødum Ødum Ødum Ødum Ødum Ødum Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Over Over Over Over Over Over Over Over Over Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Tånum Tånum Tånum Tånum Tånum Tånum Tånum Tånum Tånum Væth Væth Væth Væth Væth Væth Væth Væth Væth Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Granslev Granslev Granslev Granslev Granslev Granslev Granslev Granslev Granslev Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Skjød Skjød Skjød Skjød Skjød Skjød Skjød Skjød Skjød Vitten Vitten Vitten Vitten Vitten Vitten Vitten Vitten Vitten Råsted Råsted Råsted Råsted Råsted Råsted Råsted Råsted Råsted Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Over Over Over Over Over Over Over Over Over Fussing Fussing Fussing Fussing Fussing Fussing Fussing Fussing Fussing Læsten Læsten Læsten Læsten Læsten Læsten Læsten Læsten Læsten Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Ålum Ålum Ålum Ålum Ålum Ålum Ålum Ålum Ålum Haurum Haurum Haurum Haurum Haurum Haurum Haurum Haurum Haurum Torup Torup Torup Torup Torup Torup Torup Torup Torup Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Sall Sall Sall Sall Sall Sall Sall Sall Sall Vester Vester Vester Vester Vester Vester Vester Vester Vester Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Handest Handest Handest Handest Handest Handest Handest Handest Handest Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Onsild Onsild Onsild Onsild Onsild Onsild Onsild Onsild Onsild Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Terp Terp Terp Terp Terp Terp Terp Terp Terp Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Vinge Vinge Vinge Vinge Vinge Vinge Vinge Vinge Vinge Aidt Aidt Aidt Aidt Aidt Aidt Aidt Aidt Aidt Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev trup trup trup trup trup strup strup strup trup yyy sild sild sild sild sild sild sild sild sild tionsby tionsby tionsby tionsby tionsby tionsby tionsby tionsby tionsby Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Sk d t Sk d t Sk d t Sk d t Sk d t Sk d t Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Spørring Spørring Spørring Spørring Spørring Spørring Spørring Spørring Spørring Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Hårup Hårup Hårup Hårup Hårup Hårup Hårup Hårup Hårup Voldum Voldum Voldum Voldum Voldum Voldum Voldum Voldum Voldum Selling Selling Selling Selling Selling Selling Selling Selling Selling Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Havndal Havndal Havndal Havndal Havndal Havndal Havndal Havndal Havndal HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Oue Oue Oue Oue Oue Oue Oue Oue Oue Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER Assens Assens Assens Assens Assens Assens Assens Assens Assens Gassum Gassum Gassum Gassum Gassum Gassum Gassum Gassum Gassum Asferg Asferg Asferg Asferg Asferg Asferg Asferg Asferg Asferg Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Værum Værum Værum Værum Værum Værum Værum Værum Værum Haslund Haslund Haslund Haslund Haslund Haslund Haslund Haslund Haslund Romalt Romalt Romalt Romalt Romalt Romalt Romalt Romalt Romalt RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Fårup Fårup Fårup Fårup Fårup Fårup Fårup Fårup Fårup Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Langå Langå Langå Langå Langå Langå Langå Langå Langå Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Vellev Vellev Vellev Vellev Vellev Vellev Vellev Vellev Vellev mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj RANDERS KOMMUNE Copyright: KortCenter.dk / Naturgas Midt-Nord og Randers Kommune 1:200.000
Befolkningsprognose for Randers Kommune, et-års aldersgrupper Bilag 1 Folketal - primo året Prognose - primo året 0 1.082 1.115 1.044 1.087 1.074 1.057 1.043 1.034 1.037 1.044 1.055 1.070 1.084 1.099 1.114 1.129 1.142 1.154 1 1.061 1.094 1.121 1.061 1.109 1.078 1.061 1.049 1.047 1.051 1.059 1.070 1.084 1.098 1.113 1.127 1.140 1.153 2 1.100 1.083 1.109 1.135 1.078 1.115 1.088 1.072 1.066 1.065 1.070 1.079 1.090 1.103 1.117 1.131 1.144 1.158 3 1.125 1.105 1.103 1.134 1.142 1.086 1.123 1.100 1.089 1.084 1.084 1.090 1.098 1.109 1.123 1.136 1.149 1.162 4 1.107 1.117 1.121 1.112 1.141 1.149 1.095 1.132 1.116 1.106 1.102 1.103 1.109 1.117 1.128 1.141 1.153 1.166 5 1.158 1.119 1.126 1.129 1.123 1.148 1.158 1.106 1.147 1.132 1.123 1.120 1.121 1.126 1.135 1.145 1.157 1.170 6 1.200 1.168 1.135 1.132 1.143 1.127 1.153 1.164 1.118 1.158 1.145 1.136 1.133 1.134 1.140 1.148 1.158 1.170 7 1.172 1.203 1.174 1.144 1.131 1.148 1.133 1.159 1.174 1.129 1.169 1.157 1.148 1.145 1.147 1.152 1.160 1.170 8 1.211 1.167 1.207 1.184 1.135 1.133 1.151 1.138 1.166 1.181 1.138 1.177 1.165 1.157 1.154 1.156 1.161 1.169 9 1.222 1.202 1.168 1.209 1.188 1.138 1.137 1.156 1.145 1.174 1.189 1.147 1.186 1.174 1.166 1.163 1.164 1.170 10 1.242 1.224 1.206 1.187 1.212 1.191 1.142 1.143 1.164 1.154 1.183 1.198 1.157 1.195 1.184 1.176 1.173 1.174 11 1.218 1.253 1.225 1.206 1.198 1.217 1.197 1.150 1.154 1.176 1.166 1.195 1.210 1.169 1.207 1.196 1.188 1.185 12 1.187 1.212 1.259 1.221 1.211 1.202 1.220 1.201 1.159 1.164 1.186 1.176 1.205 1.219 1.180 1.217 1.207 1.198 13 1.131 1.185 1.215 1.263 1.230 1.216 1.208 1.226 1.212 1.170 1.176 1.198 1.188 1.217 1.231 1.192 1.228 1.219 14 1.117 1.127 1.188 1.216 1.267 1.234 1.221 1.214 1.236 1.221 1.182 1.187 1.209 1.199 1.228 1.242 1.204 1.239 15 1.051 1.123 1.141 1.183 1.221 1.270 1.239 1.227 1.225 1.247 1.233 1.195 1.200 1.222 1.213 1.241 1.255 1.218 16 1.094 1.054 1.128 1.153 1.193 1.232 1.281 1.251 1.246 1.244 1.266 1.252 1.216 1.221 1.244 1.235 1.262 1.276 17 1.043 1.095 1.078 1.130 1.180 1.218 1.257 1.306 1.284 1.279 1.279 1.300 1.288 1.254 1.259 1.281 1.272 1.299 18 979 1.075 1.120 1.117 1.169 1.221 1.255 1.294 1.351 1.331 1.328 1.329 1.349 1.338 1.308 1.314 1.334 1.326 19 1.053 1.006 1.083 1.157 1.161 1.199 1.250 1.281 1.329 1.382 1.366 1.365 1.366 1.385 1.378 1.350 1.356 1.375 20 952 1.044 1.007 1.091 1.167 1.168 1.202 1.250 1.290 1.333 1.382 1.369 1.371 1.371 1.389 1.383 1.359 1.367 21 866 946 1.033 1.009 1.093 1.137 1.143 1.173 1.230 1.263 1.300 1.342 1.334 1.336 1.338 1.353 1.348 1.329 22 920 884 946 1.019 995 1.050 1.092 1.102 1.142 1.189 1.218 1.248 1.285 1.279 1.284 1.285 1.297 1.295 23 907 931 881 978 1.004 968 1.014 1.052 1.077 1.110 1.152 1.175 1.203 1.234 1.232 1.237 1.238 1.249 24 876 924 921 883 979 980 949 991 1.036 1.058 1.089 1.124 1.145 1.169 1.197 1.195 1.200 1.202 25 953 883 971 931 887 964 969 945 993 1.032 1.055 1.081 1.112 1.131 1.153 1.177 1.177 1.182 26 1.009 998 922 966 962 896 962 970 961 1.004 1.040 1.060 1.085 1.113 1.131 1.150 1.171 1.171 27 1.096 1.015 1.005 934 970 959 904 964 983 976 1.016 1.049 1.068 1.090 1.116 1.132 1.149 1.168 28 1.080 1.114 1.026 1.002 942 974 965 920 984 1.002 998 1.034 1.065 1.082 1.104 1.126 1.140 1.156 29 1.161 1.112 1.141 1.033 1.011 954 985 979 949 1.008 1.026 1.024 1.058 1.085 1.102 1.122 1.141 1.155