Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune



Relaterede dokumenter
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

Grundvandet på Agersø og Omø

KATRINEDAL VAND- VÆRK

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Niels Peter Arildskov, COWI

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

Bilag 1 Vandværksskemaer

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

REBILD KOMMUNE. Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet

Bilag 1 Solkær Vandværk

Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

As Vandværk og Palsgård Industri

ODDER KOMMUNES Plan for rent drikkevand

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd

Administrationsgrundlag - GKO

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Indsatsplan Elsted. Indsatsplan ELSTED. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ NOVEMBER 2006

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Søndersø Indsatsområde

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

Indsatsplan for Hobro området

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.

Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.

Indsatsplan for Løkken Vandværk

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan for Holbæk Kommune

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Arealkortlægning og forureningstrusler

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

6.3 Redox- og nitratforhold

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Uorganiske sporstoffer

»Prioritering og proportionalitet i indsatser

Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler. Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune

Viborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Kortlægningsområde 1427 Sæby

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune

Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2006

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Nærværende screening omhandler således alene en forlængelse af den nuværende vandindvinding.

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Transkript:

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010

Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse i kortlægningsområdet 2. Beskyttede naturtyper 3. SFL-områder og MVJ-aftaler 4. Skovrejsningsområder og råstofområder. Landbrugsbedrifter (beliggenhed, størrelse og type) 6. Økologisk jordbrug 7. Husdyrtryk 8. Potentiel nitratudvaskning 9. Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven

Den overordnede arealanvendelse i kortlægningsområdet Indvindingsoplande Landbrug Vandløb og søer Indvindingsoplande Landbrug Vandløb og søer Skov Bebyggelse Skov Bebyggelse Naturarealer Udlagt til byzone Naturarealer Udlagt til byzone

Beskyttede naturtyper Indvindingsoplande Beskyttet natur type Fredede områder Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø Beskyttet Vandløb Indvindingsoplande Beskyttet natur type Eng Hede Fredede områder Mose Overdrev Strandeng Sø Beskyttet Vandløb

SFL-områder og MVJ-aftaler Indvindingsoplande SFL-områder MVJ aftaleområde Grundvand Natur Overfladevand Indvindingsoplande SFL-områder Grundvand Natur MVJ aftaleområde Overfladevand

Skovrejsningsområder og råstofområder Indvindingsoplande Råstofområder Eksisterende skov Indvindingsoplande Råstofområder Eksisterende skov Råstofinteresseområder Mulighed for skovrejsning Råstofinteresseområder Mulighed for skovrejsning Skovrejsning uønsket Skovrejsning uønsket

Landbrugsbedrifter (beliggenhed, størrelse og type) Indvindingsoplande Typer!( Planteavl!( Kvægavl!( Svineavl!( Blandet!( Andet Areal GLR [ha] < 0 0-20 20-00 00-1000 > 1000 Indvindingsoplande Typer Areal GLR [ha]!( Planteavl < 0!( Kvægavl 0-20!( Svineavl!( Blandet!( Andet 20-00 00-1000 > 1000

Økologisk jordbrug Indvindingsoplande Økologisk andel [%] Ingen < 20 20-40 40-60 60-80 80-100 Indvindingsoplande Økologisk andel [%] Ingen < 20 20-40 40-60 60-80 80-100

Nitratudvaskning Indvindingsoplande Potentiel nitratudvaskning mg/l < 20 20-30 30-40 40-0 0-60 60-70 70-80 80-90 > 90 Indvindingsoplande Potentiel nitratudvaskning mg/l < 20 20-30 30-40 40-0 0-60 60-70 70-80 80-90 > 90

Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven Indvindingsoplande V1 kortlagt V2 kortlagt Indvindingsoplande V1 kortlagt V2 kortlagt

Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven /Indvindingsopland Status Lok.-nummer Branchetype/lokalitetsnavn Udpegningsgrundlag 1442 Rønhøj V1 809-00641 Autoophug, Gatten Skovvej, bolig V1 861-0072 Vognmand Karl Nielsen Ikke i indsats Gundersted Vandværk V2 861-0113 Nedlagt maskinstation, Gundersted Ikke i indsats 1443a Farsø V2 809-00748 Olieforurening Holmevej Ikke i indsats 1443b Hvalpsund V2 809-00190 Nedlagt losseplads, Hestbæk Ikke i indsats V2 809-0043 Holm Pedersen Intertransport Farsø Vandværk nord V1 809-0082 Farsø Bilværksted, C. R. Brixvej 10 Indvindingsopland, bolig

Lokaliteter uafklaret efter JFL ± ± Uafklarede Indvindingsoplande Uafklarede Indvindingsoplande 0 2.600.200 Meter 0 3.300 6.600 Meter

Beskyttelsesbehov og anbefalinger 1. Beskyttelsesbehov 2. Anbefaling af indsatser generelt 3. Anbefaling af indsatser for de enkelte vandværker

Beskyttelsesbehov - generelt - Områdets følsomhed i forhold til nitrat - Arealanvendelse og planmæssige forhold - Nitratudvaskning - Landbrug, punktkilder - Andre forureningskilder - Vandindvinding - Grundvandets kvantitative tilstand

Prioritering af indsatsen - generelt - Prioritering på baggrund af den gennemført kortlægning og under hensyn til hvor grundvandsdannelsen sker - Jo tættere en potentiel forureningskilder ligger på indvindingsboring og jo større grundvandsrisko der er forbundet med den enkelte kilde jo højere prioriteres indsatsen - Udpeg Kildepladszoner samt BNBO og prioriter indsatsen her særligt højt - Koordiner indsatsen med andre myndighedsområder f.eks. godkendelse af husdyrbrug - Undlad indsats i større byområder med stor tæthed af forureningskilder samt for indvindingsanlæg som af andre årsager ikke er bæredygtige på lang sigt

Prioritering af indsatsen i forhold til nitrat Prioritering af indsatsen i forhold til nitrat - at indsatsen overfor nitrat prioriteres i forhold til en samlet vurdering af nitratfølsomheden, størrelsen af den potentielle nitratudvaskning, markernes afstand fra indvindingsboringerne og nitratindholdet i det indvundne vand. - at en indsats overfor nitrat iværksættes senest når nitratindholdet i det indvundne vand er stigende og/eller er større end 37, mg/l (7% af miljømål jf. vandplanen) - at indsatsen overfor nitrat prioriteres og gennemføres for hele indsatsområdet. Kildepladszoner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO er) prioriteres højst.

Indsatsforslag generelt 1/3

Indsatsforslag generelt 2/3 Landbrug, fladekilder Det anbefales - at kommunen, som grundlag for behandling af sager efter Husdyrloven, indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder fastsætter specifikke krav til den maksimalt tilladelige nitratudvaskning på markniveau - at der i indsatsområder med hensyn til nitrat foretages en detailberegning af nitratudvaskningen på markniveau under inddragelse af de berørte parter ved hjælp af nyeste data fra gødningsregnskaber m.m. og - at kommunen på baggrund heraf foretager en konkret vurdering af, hvor nitratudvaskningen skal nedbringes ved en særlig indsats og angiver retningslinier herfor. I indsatsområder med hensyn til nitrat kan nitratbelastningen bl.a. begrænses ved: Indgåelse af dyrkningsaftaler om braklægning eller reduceret kvælstofforbrug, Information til landbrugsbedrifter med arealer i nitratfølsomme indvindingsområder om mulighederne for skovrejsning samt tilskudsmuligheder til miljøvenlig drift f.eks. pleje af græs- og naturarealer De statslige vandplaner opstiller generelle retningslinier for udvaskningen af nitrat til grundvandet for områder, hvor der ikke er udarbejdet en kommunal indsatsplan.

Indsatsforslag generelt 3/3

Indsatsforslag for vandværker - eksempel Ullits Vandværk Supplement til generelle indsatsforslag og overvågning i tabel.1 Beskyttelsesbehov Indvindingsoplandet er nitratfølsomt. Analyser fra boring DGU nr. 47.208 viser at sulfatindholdet siden 1979 er steget fra 0 til 80 mg/l. Analyser fra boring DGU nr. 47.802 viser i perioden 1994 til 200 at sulfatindholdet er steget fra 38 mg/l til ca. 70 mg/l. Analyser fra DGU nr. 47.914 viser at sulfatindholdet stiger fra 71 mg/l til 93 mg/l. Nitrat er endnu ikke et problem i analyserne fra boringerne. Det forhøjede sulfatindhold og den stigende tendens viser, at der sandsynligvis foregår en påvirkning fra overfladen på den måde, at nitratholdigt vand siver ned fra rodzonen mod grundvandsmagasinet, men reduceres (fjernes) undervejs, med dannelse af sulfat til følge. Det nitratholdige vand reduceres af pyrit, jernforbindelser og organisk stof i jordlagene. Den nitratreduktionskapacitet der er i jordlagene, er indtil videre tilstrækkelig til at holde grundvandet nitratfrit, men de små koncentrationer af nitrat der trods alt måles i vandet ved nogle af prøverne, kunne tyde på at nitratreduktionskapaciteten er tæt ved at være opbrugt. Grundvandet klassificeres som Type C, dvs. fra jern- og sulfatzonen. Der er analyseret for de uorganiske sporstoffer i alle 3 boringer. Indholdet af arsen ligger på hen holds vis 1 µg/l i DGU nr. 47.208, 0,6 µg/l i DGU nr. 47.802, mens det er på,8 µg/l i DGU nr. 47.914 og dermed over drikkevandskravet på µg/l. Indholdet af bor, barium og nikkel ligger langt under kvalitetskriteriet for drikkevand. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning er beregnet til 66 mg/l. Sammenholdt med nitratfølsomheden indikerer beregningen, at der er behov for at reducere nitratbelastningen i indsatsområdet. En del af indvindingsoplandet er bymæssig bebyggelse. De bebyggede arealer vurderes at udgøre en potentiel forureningsrisiko. En del af indvindingsoplandet er landbrugsareal. Arealanvendelsen vurderes at udgøre en potentiel forureningsrisiko.

Indsatsforslag for vandværker - eksempel Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel.1) suppleret med følgende: Det anbefales, at der i indsatsplanlægningen sættes fokus på behovet for at reducere landbrugets udvaskning af gødningsstoffer til grundvandet. Det anbefales, at der iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i den del af indvindingsoplandet som anvendes til boligområde. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel.1) suppleret med følgende: Det anbefales, at indholdet af BAM i DGU nr. 47.914 efterprøves gennem endnu en analyse og overvåges, såfremt det findes igen. Indholdet af arsen er forhøjet i DGU nr. 47.914 bør. Arsenindholdet i drikkevandet bør derfor løbende overvåges. Bemærk, at såfremt vandkvaliteten ændrer sig til Type B, dvs. nitratholdigt vand, vil indholdet af opløst jern i vandet forsvinde, hvilket kan medføre stigende arsenkoncentrationer i drikkevandet.

Find materialet - www.blst.dk/vandet/grundvand/grundvandskortlaegning Rapportdatabase Gerda Model Jupiter Miljøportal (, Nitratfølsomme indv.områder) Miljøcenter (Øvrige GIS-data)

Det videre forløb - Vandværker kan komme med kommentarer til rapporterne indtil den 1. juni 2010 (på mødet blev aftalt den 1. juli 2010) - Kommunen overtager pennen i forhold til indsatsplanlægningen - Miljøcenteret deltager ikke i indsatsplanlægningen men fungerer som backup i forhold til kortlægningen