Knogledensitometri (Dual-energy X-ray Absorptiometry, DXA)

Sundhedsfagligt Råd i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin RegionH Basisundersøgelser i klinisk fysiologi og nuklearmedicin Knogledensitometri (Dual-energy X-ray Absorptiometry, DXA) v/lotte Lindberg, læge, Bo Zerahn, overlæge og Bent Kristensen, overlæge Formål 1) at diagnosticere osteoporose/lav knoglemasse (osteopeni) 2) at vurdere risikoen for fraktur 3) at monitorere anti-osteoporotisk behandlingseffekt/-komplians 4) at måle kropssammensætning fordelt på henholdsvis knogle-, fedt- og fedtfrit væv. Undersøgelsesprincip Der sendes ioniserende stråling gennem patienten fra et velkalibreret røntgenrør. Ved skanningen bruges to energier (dual energy), som svækkes forskelligt i forskelligt væv. Den del af strålingen, som passerer gennem vævet (ikke-dæmpet stråling) registreres med en strålingsdetektor placeret direkte modsat strålekilden. Ved hjælp af matematiske algoritmer kan dæmpningen af strålingen omregnes til et mål for knogletæthed udtrykt i g/cm 2 (Bone Mineral Density, BMD) eller g (Bone Mineral Content, BMC). Man måler således ikke tæthed (g/cm 3 ), men massen korrigeret for størrelse udtrykt ved arealet af det skannede område (g/cm 2 ). Desuden kan mængden af fedt og fedtfrit væv kvantificeres. BMD og BMC er afhængige af knoglestørrelsen. Usikkerheden af målingen er for knoglers vedkommende omvendt proportionalt med størrelsen af det målte knogleareal og med mængden af bløddele. Fejlkilder: 1) Forkert lejring og forkert placerede Regions-Of-Interest 2) Peroral røntgenkontrastundersøgelse med bariumsulfat de seneste 7-10 dage kan interferere med skanning af ryghvirvlerne 3) Strontiumbehandling 4) Metalimplantater/osteosyntesemateriale/andre fremmedlegemer 5) Fremmedlegemer med metalbestanddele i skanningsområdet (briller, ure, piercinger, ringe, bøjle- BH, nitter, sikkerhedsnåle, metalknapper, guldkur etc.) 6) Spondylose/artrose/hvirvelsammenfald/fraktur 7) Patienturo ( forkert lejring) 8) Atypisk anatomi (ekstra lændehvirvel, hoftedysplasi, skoliose, laminektomi, vertebroplastik, kyphoplastik) 9) Aterosklerose i kar i tæt relation til den målte knogle (aorta abdominalis og aa. femorales), andre ektopiske calcifikationer 10) CT-skanning med intravenøst kontrastmiddel 1 uge før DXA-skanning 11) Forkert reference-population Indikationer 1) Kvinder 65 år 2) Hos postmenopausale kvinder < 65 år kan det være indiceret at udføre DXA-skanning ved samtidig forekomst af en eller flere risikofaktorer, f.eks. lav kropsvægt; tidligere fraktur; indtagelse af lægemiddel, som medfører øget knogletab; sygdomme eller tilstande som er forbundet med øget knogletab* 3) Kvinder i menopausen med en eller flere risikofaktorer 1

4) Mænd 70 år 5) Hos mænd < 70 år kan det være indiceret at udføre DXA-skanning ved samtidig forekomst af en eller flere risikofaktorer, f.eks. lav kropsvægt; tidligere fraktur; indtagelse af lægemiddel, som medfører øget knogletab; sygdomme eller tilstande som er forbundet med øget knogletab*. Alle: 1) Tidligere (lavenergi)fraktur 2) Sygdomme og tilstande forbundet med lav knoglemasse eller øget knogletab* 3) Indtagelse af lægemidler forbundet med lav knoglemasse, øget knogletab eller svimmelhed og risiko for fald* 4) Enhver som overvejes sat i anti-osteoporotisk behandling 5) Enhver som er i behandling, for at kontrollere virkningen af behandlingen (dog ikke strontium, med mindre der er mistanke om nedsat komplians). Den naturlige menopause defineres som permanent ophør af menstruation pga. tab af ovariernes follikulære aktivitet. Naturlig menopause defineres at være indtrådt efter 12 konsekutive måneders amenorrhea uden anden indlysende fysiologisk eller patologisk forklaring ( http://www.imsociety.org/menopause_terminology.php efter WHO). Relativ kontraindikation Graviditet. Stråledosis Varierer fra 3-30 µsv (mikrosievert) pr. undersøgelse, svarende til < 1 uges baggrundsstråling. Stråledosis ved frakturvurdering (Vertebral Fracture Assessment) er ca. 3 µsv, langt mindre end et konventionelt røntgenbillede af columna vertebralis: 0,6 msv. Forberedelse og udførelse DXA kræver ingen særlig forberedelse. Skanningen af columna lumbalis udføres med patienten lejret symmetrisk i rygleje og med en stor/høj pude under crura for at minimere columna lumbalis-lordosen. Ved skanning af proksimale femora er patienten ligeledes lejret symmetrisk i rygleje med underekstremiteterne fastspændte og roterede medialt for at minimere anteversion af collum femoris og for at undgå bevægelse. Måling For at minimere metodeforskelle mellem forskellige skannere og målesteder, udtrykkes DXA-resultater som T- og Z-scores. En T-score er en dimensionsløs størrelse, som angiver, hvor mange standarddeviationer (SD) en patients måling afviger fra middelværdien hos yngre, raske, voksne af samme køn (peak bone mass). T-scoren anvendes til at vurdere, om patienten har osteoporose. Z-scoren er ligeledes en dimensionsløs størrelse, som angiver, hvor mange SD en patients måling afviger fra middelværdien for raske voksne af samme køn og alder. Z-scoren bruges især til at vurdere knoglestatus hos børn og yngre voksne og bruges ikke til diagnostik af osteoporose. WHO's internationale standard reference for diagnosen osteoporose er en T-score -2,5 målt ved collum femoris målt på en hvid kvinde i alderen 20-29 år (NHANES III databasen). Osteoporose kan diagnosticeres hos postmenopausale kvinder og hos mænd > 50 år, såfremt T-score i columna lumbalis, i totale proksimale hofte eller i collum femoris er -2,5. Osteoporose kan ikke diagnosticeres hos mænd < 50 år på basis af BMD alene. I den menopausale periode kan WHO s diagnostiske klassifikation også anvendes. Ved valg af reference-database for kvinder af alle etniske grupper anbefales en ikke-racejusteret (uniform Caucasian) database. Ved valg af database for mænd af alle etniske grupper anbefaler International So- 2

ciety For Clinical Densitometry for øjeblikket en ikke-race-justeret database for kvinder, men denne anbefaling kan fraviges under hensyntagen til lokale forhold. WHO's diagnostiske klassifikation gældende for måling i columna lumbalis, proksimale femur og distale radius: Klassifikation T-score Normal -1,0 Lav knoglemasse (osteopeni) Mellem -1,1 og -2,4 Osteoporose Svær osteoporose -2,5 (reference: NHANES III database for hvide kvinder 20-29 år) -2,5 og samtidig lavenergifraktur En T-score -2,5 er imidlertid ikke altid ensbetydende med osteoporose, f.eks. ved osteomalaci, hvor eventuel osteoporose først kan vurderes, når vitamin D-manglen er korrigeret. Omvendt kan en patient have osteoporose, selvom T-score er i intervallet -2,5 til -1,0, f.eks. ved atraumatisk, vertebral fraktur. En T-score -2,5 siger ikke noget om årsagen til osteoporose. En samtidig Z-score < -2,0 ses muligvis hyppigere ved sekundær osteoporose, men sekundær osteoporose bør overvejes hos alle patienter. Høj knogletæthed En høj værdi af T- og/eller Z-score ( > +2,5) ses sædvanligvis ikke ved normal knogletæthed, men er oftest forårsaget af artefakt, hyppigst sekundært til lumbal spondylarthrose (ca. 50%). Andre årsager til fokal eller diffus øget knogletæthed i columna lumbalis kan være fraktur; diffus idiopatisk skeletal hyperostose; spondylitis anchylopoietica Bechterew, se desuden fejlkilder ovenfor. Genuin fokal og/eller diffus øget knogletæthed i både columna lumbalis og femora kan være 1) erhvervet: f.eks. osteitis deformans Paget; primære/sekundære tumorer; renal osteodystrofi; osteomyelitis chronica; SAPHO syndrom; ossøs tuberøs sclerose; myelofibrose; 2) kongenit: f.eks. osteopetrose, sclerosteose, Camurati-Engelmann's sygdom eller 3) uforklaret: Unexplained High Bone Mass (UHBM). Skeletale måleområder BMD måles posteroanteriort i columna lumbalis og i proksimale femur hos alle patienter. BMD kan måles i underarmen: distale 33% af radius (også kaldet 1/3 radius) under følgende omstændigheder: 1) Hvis hverken columna lumbalis eller proksimale femora kan anvendes 2) Ved (primær) hyperparathyreoidisme, hvor måling kan vise lav knoglemasse (osteopeni) i columna lumbalis og proksimale femora, men osteoporose i distale radius. 3) Hos meget adipøse patienter (kropsvægt > DXA-skannerens lejekapacitet). Målesteder Columna lumbalis Målingen udføres posteroanteriort på vertebrae lumbales I-IV. Alle anvendelige vertebrae indgår i målingen, og kun vertebrae med strukturelle forandringer eller med artefakt udelukkes. Brug 3 vertebrae, hvis 4 ikke kan bruges, brug 2 vertebrae, hvis 3 ikke kan bruges. Osteoporosediagnostik bør ikke udføres baseret på 1 vertebra alene. I stedet anvendes andre målesteder (femora, distale underarm, helkrop). Anatomisk abnorme vertebrae udelukkes fra diagnostisk anvendelse hvis 1) de er oplagt abnorme og ikke kan vurderes med skannerens opløselighed (resolution), 2) der er en forskel på > 1 T-score for den aktuelle vertebra og den/de tilstødende vertebrae. 3

Laterale BMD-målinger af columna lumbalis kan ikke anvendes til diagnostik, men kan evt. anvendes ved monitorering og frakturdiagnostik. Proksimale femur Ved måling anvendes den laveste værdi af enten totale, proksimale femur eller collum femoris. BMD kan måles på den ene femur (ingen håndethedspræference) eller på femora. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig evidens for at anvende middelværdi af T-scores for femora. Middel-BMD kan dog bruges ved monitorering, om end unilateral BMD i totale proksimale femur bør foretrækkes. Underarmen Målingen udføres på distale 33% af radius i den ikke-dominante arm. Andre målesteder anbefales ikke. Gentagne BMD-målinger Ved tvivl om eventuel start på behandling, kan gentagen BMD-måling være indiceret for at afgøre, om der er sket et signifikant knoglemineraltab, og efterfølgende kan seriel måling anvendes ved monitorering af behandling. Man skal altid sammenligne BMD-værdier, aldrig T- eller Z-scores. Opfølgende BMD-skanning bør udføres, når den forventede ændring i BMD er større end eller lig med den mindste signifikante ændring (Least Significant Change, LSC). For at en ændring i BMD kan siges at være af klinisk signifikant betydning (LSC), skal den mindst være 3% i columna lumbalis; 5% i totale, proksimale femur og 7% i collum femoris. Valget af tidsinterval mellem BMD-målinger skal vejledes af den enkelte patients kliniske status. Typisk gentages BMD-målingen 1 år efter start på behandling eller ved skift til anden behandling. Når en virkning er opnået, skannes med længere intervaller, 2-3 år for med sikkerhed at observere signifikante ændringer. Eksempelvis foreslås 3 års intervaller ved bisfosfonatbehandling. Ved tilstande, hvor et hurtigt knoglemineraltab kan forventes, f.eks. glukokortikoidbehandling, kan det være hensigtsmæssigt at skanne oftere. Det er op til hver enkelt afdeling at vurdere LSC for hvert målested og at monitorere at personalet, der udfører skanningerne kan leve op til den lokale standard. BMD-målinger udført med forskellige skannere er ikke sammenlignelige, så monitorering skal udføres på den samme skanner eller på indbyrdes krydskalibrerede skannere. Forslag til tidsinterval mellem DXA-skanninger hos patienter med konstant risikoprofil # : T-score fra DXA-skanning Tid mellem DXA-skanninger T-score -1,0 Alder > 75 år Alder 75 år > 10 år 5 år T-score mellem -1,0 og -2,0 Mænd Kvinder med menopausealder > 5 år Kvinder med menopausealder 5 år 5 år 5 år 2-3 år T-score < -2,0 2-3 år # Ved fremkomst af nye risikofaktorer overvejes det, om en ny skanning skal udføres tidligere. 4

Vertebral Fracture Assessment (VFA) Med brug af DXA-skanning på columna vertebralis kan man vurdere, om der er frakturer i columna thoracolumbalis. Denne vurdering kan udføres i forbindelse med sædvanlig DXA-skanning. Ca. 2/3 af patienter med vertebral fraktur er asymptomatiske, og op mod 40% af patienter med vertebral fraktur har T- scores > -2,5. Tidligere vertebral fraktur forudsiger bedre fremtidig fraktur end lav BMD alene. Patienter med vertebral fraktur responderer bedre på behandling end patienter uden fraktur. Indikationer for udførelse af VFA 1) Hos kvinder 70 år og mænd 80 år 2) Anamnestisk oplysning om højdetab > 4 cm 3) Selvrapporteret, men udokumenteret tidligere vertebral fraktur 4) Behandling med glukokortikoid i dosis 5 mg prednison/dag eller ækvivalent præparat i 3 måneder. Metode til vurdering af vertebral fraktur Diagnosen vertebral fraktur baseres på en visual vurdering og bør inkludere en vurdering af graden/alvorligheden. Morfometri alene anbefales ikke. Genant s visuelle, semikvantitative metode er for øjeblikket den foretrukne teknik til at diagnosticere vertebral fraktur med VFA. Graden af deformitet kan suppleres med morfometriske mål. Ved en kileformet fraktur anføres den procentiske formindskelse af den anteriore, vertebrale højde i forhold til den posteriore. Ved bikonkav eller ensartet kompression anføres graden af sammenfald i procent af en ovenfor eller underliggende normal vertebra. For alle sammenfald gælder, at højdereduktionen skal være 20% for at være diagnostisk for fraktur. Svarafgivelse Ved vurdering af postmenopausale kvinder og mænd 50 år er WHO's klassifikation anvendelig med anvendelse af T-scores. Ved vurdering af præmenopausale kvinder, mænd < 50 år og børn anvendes Z-scores. En Z-score -2,0 defineres som en score mindre end forventet for alderen, og en Z-score > -2,0 defineres som indenfor det forventede interval for alderen. Som et minimum bør følgende fremgå af undersøgelsessvaret: 1) Navn, cpr.nr., køn og rekvirent 2) Indikation for undersøgelsen 3) Skannermærke og type 4) De anvendte målte steder skal fremgå af besvarelsen 5) BMD, T- og Z-scores angivet for hvert målested 6) Hvilken normaldatabase der er anvendt 7) Der bør kun anføres én samlet vurdering af knogletætheden: a) osteoporose, b) lav knoglemasse (osteopeni) eller c) normal knogletæthed. Udtrykket osteopeni kan fortsat anvendes, men udtrykkene lav knoglemasse eller lav knogletæthed bør foretrækkes. Desuden kan følgende nævnes: 1) Undersøgelsens tekniske kvalitet med evt. begrænsninger af undersøgelsen, jævnfør fejlkilder 2) WHO s kriterier for diagnostik af osteoporose hos postmenopausale kvinder og mænd 50 år (gerne i fodnote) 5

3) Anbefaling af tidspunkt for eventuel ny BMD-måling 4) Angivelse af risikofaktorer, herunder tidligere ikke-traumatiske frakturer 5) Vurdering af risikoen for fraktur 6) Vurdering af, om der kunne foreligge sekundær osteoporose*. Ved gentagne DXA-skanninger bør følgende anføres: 1) Hvilken tidligere undersøgelse og/eller baseline, der sammenlignes med 2) Om der er indtrådt en signifikant ændring sammenholdt med tidligere undersøgelse, angivet i g/cm 2 og som procent, eventuelt som % ændring pr. år 3) Om et eventuelt signifikant fald er udtryk for et accelereret/fysiologisk (aldersrelateret) knogletab, eller om en eventuelt signifikant stigning er udtryk for en virkning af iværksat intervention 4) Den pågældende skanners LSC (gerne i fodnote) 5) Såfremt forrige skanning er udført på en anden skanner, kommenteres dette, og der bør udvises behørig forsigtighed med hensyn til vurdering af ændringer 6) Anbefaling af tidspunkt for eventuel gentagen BMD-måling. Ved beskrivelse af VFA bør følgende medtages: 1) Angivelse af vertebrae, som ikke kan vurderes 2) Antallet af deformerede vertebrae, og hvorvidt deformiteten skyldes fraktur 3) Uforklaret vertebral og ekstra-vertebral patologi 4) Ved gentagne undersøgelser sammenlignes med tidligere måling(er), og eventuelle signifikante ændringer anføres, f.eks. ny fraktur. Afhængig af samarbejdspartnere kan anføres: 1) Anbefaling af anden diagnostik (røntgenundersøgelse, MR-skanning, CT-skanning), f.eks. ved stor variation (> 1 SD) mellem de enkelte lændehvirvler eller ved påfaldende ekstraossøse fund 2) Forslag til udredning for sekundær osteoporose, f.eks. blodprøver som P-Ca ++, P-PTH, P-Basiske fosfataser og P-25-OH-vitamin D ved mistanke om primær/sekundær hyperparathyreoidisme 3) Anbefaling af farmakologisk og ikke-farmakologisk behandling 4) Forslag om henvisning til medicinsk endokrinologisk afdeling ved T-score -3,0. Følgende bør ikke nævnes i besvarelsen: 1) Udtalelse om knogletab uden tilstrækkeligt kendskab til tidligere skanning 2) Gradering af tilstanden som let, moderat eller svær osteopeni/osteoporose 3) Separate diagnoser for forskellige ROI, f.eks. osteopeni i hoften og osteoporose i columna lumbalis 4) Udtryk som "patienten har knogler som en 80-årig", hvis patienten ikke er 80 år 5) Resultater fra målesteder, som ikke er teknisk valide 6) Ændringen i BMD, hvis den ikke er baseret på LSC. 6

* (Risiko)faktorer, sygdomme og tilstande forbundet med lav knoglemasse, øget knogletab, osteoporose og/eller fraktur Livstilsfaktorer Lav calcium-indtagelse Rygning (aktiv/passiv) Høj vitamin A-indtagelse Vitamin D-mangel Immobilisering Høj NaCl-indtagelse Genetiske faktorer Familiær oplysning om fraktur/osteoporose Glykogen-lagringssygdomme Menkes steely hair syndrome Gaucher's sygdom Marfan's syndrome Osteogenesis imperfecta Homocysteinuri Porfyri Cystisk fibrose Hypophosphatasia Riley-Day's syndrom Ehlers-Danlos sygdom Hæmochromatose Idiopatisk hypercalciuri Tilstande med hypogonadisme Androgen insensitivitet Bulimi Turner's syndrom Anorexia nervosa Hyperprolaktinæmi Klinefelter's syndrom Atletisk amenoré Panhypopituitarisme Præmatur overieinsufficiens Orchiektomi & ovariektomi Væksthormonforstyrrelser ( < 45 år) Andre endokrine lidelser Binyreinsufficiens Diabetes mellitus Hyperthyreoidisme Cushing's syndrom Hyperparathyreoidisme Gastrointestinale lidelser Coeliaki Inflammatorisk tarmsygdom Pancreaslidelser Gastrisk bypass Malabsorption Primær biliær cirrhose Anden gastrointestinal kirurgi Parenteral ernæring Hæmatologiske lidelser Hæmofili Malignt lymfom Systemisk mastocytose Myelomatose Seglcellesygdom Thalassæmi Leukæmi Rheumatologiske og autoimmune lidelser Spondylitis anchylopoietica Bechterew Lupus erythematosus disseminatus Arthritis rheumatoides Andre tilstande og lidelser Tidligere fraktur som voksen Amyloidose Kronisk metabolisk acidose Epilepsi Kronisk hjerteinsufficiens Depression Kronisk obstruktiv lungesygdom Muskeldystrofi Nyreinsufficiens Post-transplantation Idiopatisk skoliose Sclerosis disseminata Apoplexia cerebri Parenteral ernæring Radiologisk halisterese Sarcoidose Lægemidler Systemisk glukokortikoid 1 Lokal glukokortikoid 2 Aromatasehæmmere Gonadotropin Releasing Hormone agonister Antikoagulationsbehandling (heparin) Visse analgetika Anti-androgener Antiepileptika Cyklosporin og tacrolimus Glitazoner Amiodaron Visse kemoterapeutika Depo-medroxyprogesteron Vise psykofarmaka Protonpumpehæmmere Loopdiuretika 1 Ved planlagt behandling med prednisolon svarende til mere end 5 mg prednisolon dagligt i 3 måneder (svarende til en kumuleret dosis på 450 mg prednisolon). 2 Ved højdosisbehandling som f.eks. inhalationsbehandling med > 800 µg beclometason per dag eller cutan brug af stærkt og meget stærkt virkende glukokortikoider i mere end 3 måneder. 7

Referencer 1) The International Society For Clinical Densitometry (ISCD), Official Positions of the International Society for Clinical Densitometry 2015. www.iscd.org 2) Adams JE, Lenchik L, Roux C, Genant HK. Vertebral Fracture Initiative Part II. Radiological Assessment of Vertebral Fracture. International Osteoporosis Foundation. http://www.iofbonehealth.org/sites/default/files/pdfs/vertebral%20fracture%20initiative/iof_vfi- Part_II-Manuscript.pdf 3) Wahner HW, Fogelman I. The Evaluation of osteoporosis: Dual Energy X-Ray Absorptiometry in Clinical Practice. Martin Dunitz 1996. 4) Vejledning til udredning og behandling af osteoporose. Dansk Knoglemedicinsk Selskab 2009, revideret 2012. http://wp.dkms.dk/wp-content/uploads/2013/08/samlet-osteoporose_180913.pdf 5) Abrahamsen B, Brixen KT. Osteodensitometri. Ugeskr Laeger 2004; 166: 578-82 6) Vestergaard P, Laursen LC, Schwarz P, Brixen K. Glukokortikoidinduceret osteoporose. Forekomst, profylakse og behandling. Ugeskr Laeger 2005; 167: 898-900 7) Sala A, Webber C, Halton J, Morrison J, Beaumont L, Zietak A, Barr R. Effect of diagnostic radioisotopes and radiographic contrast media on measurements of lumbar spine bone mineral density and body composition by dual-energy X-ray absorptiometry. J Clin Densitometry 2006; 9: 91-6 8) Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Osteoporose og frakturer, der er associeret med lægemidler. Ugeskr Laeger 2008; 170: 1550-5 9) Blake GM, Fogelman I. An Update on Dual-Energy X-Ray Absorptiometry. Semin Nucl Med 2010; 40: 62-73 10) Eiken PA, Hansen M, Kristensen B, Langdahl BL, Abrahamsen B. Udredning og behandling af osteoporose ved cancer mammae uden knoglemetastaser. Ugeskr Laeger 2011; 173: 577-81 11) Eiken PA, Langdahl BL, Eiken FL, Walter S, Poulsen MH, Abrahamsen B. Udredning og behandling af osteoporose hos patienter med prostatacancer uden knoglemetastaser. Ugeskr Laeger 2011; 173: 3093-6 12) Eiken PA, Brask-Lindemann D, Vestbo J, Langdahl BL, Abrahamsen B. Udredning og behandling af osteoporose hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskr Laeger 2012; 174: 2922-6 13) Wood K, A Dhital S, Chen H, Sippel RS. What Is the Utility of Distal Forearm DXA in Primary Hyperparathyroidism? Oncologist 2012; 17: 322 5 14) Gregson CL, Hardcastle SA, Cooper C, Tobias JH. Friend or foe: high bone mineral density on routine bone density scanning, a review of causes and management. Rheumatology 2013; 52: 968-85 8

Eksempel på besvarelse Region BMD T-Score Z-Score L1 0,846-2,2-0,4 L2 0,856-2,9-1,1 L3 0,886-2,6-0,8 L4 0,839-3,0-1,3 L2-L4 0,857-2,9-1,1 Venstre Region BMD T-Score Z-Score LÅRBENSHALS 0,547-3,6-1,7 TROCHANTER 0,472-2,8-1,6 SHAFT 0,635 - - TOTAL 0,561-3,7-1,9 Højre Region BMD T-Score Z-Score LÅRBENSHALS 0,529-3,8-1,9 TROCHANTER 0,432-3,3-2,0 SHAFT 0,599 - - TOTAL 0,524-4,0-2,2 Problemstilling: Cigaretrygende 72 årig kvinde med lavt, fysisk aktivitetsniveau. Planlagt længerevarende prednisolonbehandling på grund af polymyalgia rheumatica. Beskrivelse Nedsat knogletæthed i vertebrae lumbales II-IV med T-scores < -2,5, og nedsat knogletæthed i totale, proksimale femora ligeledes med T-scores < -2,5. Spondylarthrotiske forandringer kan endog have forårsaget falsk høje BMDværdier i columna lumbalis. Konklusion: Undersøgelsens udfald forenelig med osteoporose. Foreslår ny undersøgelse om 3-4 måneder. Læge NN/nn 9