PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os især af EVA materialet Tegn på Læring og af SMTTE samt billeder og logbøger. Vi har gennem det seneste år arbejdet med særligt fokus på 2 temaer, som har været individuelle i de enkelte afdelinger. Fremover er målet, at vi kan arbejde med afsæt i fælles læreplanstemaer, dog med differentieret udtryk rundt om i hele Dagtilbuddet. Punkt 2 Dagtilbuddets værdigrundlag. Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I Dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. Udvikling Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum for tilegnelse af nye erfaringer. 1
Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper. Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet. Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet. 2
Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den store farlige verden. Vi er også at den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er medskaberer af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Punkt 5 Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen 3
Punkt 6 pædagogiske læringsmål. De overordnede mål for de Sociale kompetencer er, at børnene: - Oplever sig anerkendt og respekteret som de individer de er og selv er i stand til at anderkende og respektere andre - Har trygge og tillidsfulde relationer/venskaber til såvel de voksne som andre børn i institutionen - Føler sig inkluderet og er i stand til at inkludere andre i fællesskabet - Kan samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser De overordnede mål for de Sproglige kompetencer er, at børnene: - Udvikler deres sprog gennem dagligdagens aktiviteter - Udvikler et alderssvarende talesprog (ordforråd, udtale, sætningsopbygning og korrekt brug) - Lærer at bruge sproget konfliktløsende og til at udtrykke følelser, meninger, oplevelser og behov - Udvikler en nysgerrighed på tegn, symboler, tal bogstaver, former og mængder - Udover talesprog, også har en oplevelse af kropssprog og mimik, såvel egen, som at være opmærksom på andres. Derudover har der været i grupperne arbejdet med konkrete læringsmål. Disse har været tilpasset den enkelte gruppes udviklingsniveau og behov. I alle grupper har der især været arbejdet med sprogets betydning for deltagelse i fællesskabet samt relationer. Punkt 7 - pædagogiske metoder og aktiviteter. Metode I løbet af året har der været arbejdet med alle læreplanstemaer, men overordnet har vi haft særligt fokus på vore aftalemål som er sprog og sociale kompetencer, hvilket vil sige at disse to læreplanstemaer tænkes ind i alle de aktiviteter vi laver. Hver gruppe laver hver især SMITTEmodel eller 8 punktsplan over temaer/aktiviteter. Dette giver mulighed for at vi kan lave en kobling ml. mål, tiltag og tegn og derved har vi en god mulighed for at skabe sammenhæng og for at evaluere, når aktiviteten afsluttes. En metode der vægtes højt i Stevnstrup børnehave er samling enten i mindre grupper eller for hele gruppen. I forbindelse med samlingen er der fokus på at: Vi tager udgangspunkt i det som børnene melder ind med og interesserer sig for. 4
De voksne benytter deres relations kompetencer ud fra det anerkendende og det ressourceorienterede i relationen i gruppen. Personalet er velforberedt til en samling, så nærværet kan prioriteres i selve aktiviteten. 1 gange om ugen har der været arbejdet med grupper på tværs, således at der især har været målrettede aktiviteter for de ældste børn, som har været samlet i en gruppe. I perioder har vi haft andre grupper på tværs og hver gruppe har haft ugentlige sproggrupper. I begge huse er der en stor tavle, som synliggør i billeder og tekst, hvad ugen og dagen byder på. Der har været arbejdet med Trin for Trin, Fri for Mobberi og Social Storys. Aktiviteter Sprog og sociale kompetencer har gennem den seneste aftaleperiode været faste elementer af vore aktiviteter - se følgende eksempler: Sociale kompetencer - Købmandsbutik SAMMENHÆNG Baggrund & forudsætninger MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet? Vi arbejder i grupper på tværs af husene, for at give børnene mulighed for, at danne nye / flere relationer. Vi vil arbejde bevidst inkluderende. Vi vil arbejde med, at understøtte børnenes sproglige udvikling, for derved også at opfylde vores aftalemål Målet er at der dannes grobund for nye relationer børnene imellem og at alle børn føler sig inkluderet i processen og at alle får ejerskab af aktiviteten. At børnene er deltagende. At børnene søger/bruger hinanden På tværs af husene. At de bruger deres viden om det vi laver, og søger/får ny viden. At der er dialog og alle byder ind. TILTAG Handling Vi vil lave en købmandsforretning, der kan bruges til leg/læring fremover. Vi vil arbejde i små grupper, så vi når alle. 5
Vi vil skabe et læringsmiljø der tager udgangspunkt i børnenes egen viden. Vi vil inddrage forældrene, ved at lade børnene samle ting til forretningen. Vi vil forsøge at få en masse dialog undervejs Evaluering/Dokumentation EVALUERING Vi evaluerer når projektet er fuldført men justerer os undervejs hvis det er nødvendigt. Endelig evaluering Projektet forløb over en kortere periode, en dag ugentligt, hvor der blev arbejdet med grupper på tværs. Selve processen omkring etableringen af købmandsforretningen blev vægtet højt. Der blev arbejdet med at fremstille et kasseapparat af Remida materialer, der blev indsamlet forskelligt emballage/produkter hvor forældreinddragelsen var bragt i spil, der blev arbejdet med tekst og billeder i form af fremstilling af skilte og reklamer. Det var en spændende proces, hvor børnene var aktiv deltagende, nysgerrige og idérige. Specielt i de kreative processer så vi, at børnenes videndeling blev brat i spil, og det dialogiske samarbejde blomstrede. Børnene tog ejerskab af projektet, og var selv med til af forme forløbet. Der blev skabt mulighed for nye relations dannelser børnene imellem, og i selve processen så vi også børn, der samarbejdede og valgte hinanden til i legen. Disse børn har dog ikke fasthold legerelationen efter projekts afslutning. Vi har dog erfaret, at projektet forløb over alt for kort tid (2-3 uger). Fremadrettet bør fokus ligge endnu mere på processen, dennes indhold og der ville være mulighed for, at arbejde med projektet så længe der sker læring og udvikling. Børnene var meget optaget af og aktive i de kreative processer, som ofte havde fokus på læringen fra hoved til hånd. 6
Sproglige kompetencer - Sprog og leg SAMMENHÆNG Baggrund & forudsætninger MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej mod målet? TILTAG Handling Evaluering/dokumentation? 5 børn fra 3 forskellige stuer skal i en periode samles en Sprog og Leg gruppe. Fælles for børnene er, at de alle i en eller anden udstrækning har sproglige vanskeligheder. Her kan bl.a. nævnes udtale, sprogforståelse og sætningsopbygning. Målet er at alle 5 børn skal føle sig hørt og set i gruppen. Samtidig skal deres sproglige vanskeligheder udfordres. Der vil have særligt fokus på, at børnene er deltagende ud fra hver deres forudsætninger. Samt om deres sproglige udfordringer forbedres. Vi mødes 1 gang om ugen i gruppen ca. ½ time. Der vil være fokus på materialevalg der tilpasses de enkelte børns sproglige udfordringer. Der vil evalueres 1 gang pr. måned. Her vil jeg undersøge om børnenes sproglige udfordringer er forbedret samt vurdere om gruppens sammenhæng er optimal. Der vil ligeledes indgå en vurdering i.f.t. om materialevalget er optimalt. Første evaluering: slutningen af april 2014 EVALUERING Projektet forløb over en kortere periode, en dag ugentligt, hvor der blev arbejdet med grupper på tværs. Gennem legen blev der skabt mulighed for nye relations dannelser børnene og vi så at børnene fik mere mod på at byde sig til i legen. Vi kan se at disse børn efterfølgende ikke har opsøgt hinanden så ofte, men at det er tydeligt at de har fastholdt relationen. Det vi vil bringe med os videre er arbejdet med differentierede fællesskaber i mindre grupper. Det har været tydeligt det har en stor effekt på børnenes kommunikation at være i en mindre gruppe de bliver mere modige i forhold til at bruge sproget og får dermed afprøvet strategier, som de har bragt med sig ind i det større fællesskab. 7
Sociale kompetencer Grupper på tværs Mål: Hvad vil vi opnå Delmål: Hvad skal der til? Hvad skal børnene opleve? Metode: Hvad gør vi? Læreplanstema: Sociale kompetencer Målet er at skabe alderssvarende relationer på tværs i husene. De 3-årige samles i en gruppe på tværs af husene over 3 torsdage. Der udvælges en alderssvarende aktivitet, som skal udføres i fællesskab. At være en del af et fællesskab. De skal synes det er spændende at være deltagende ud fra deres præmisser og behov. Vi samles på Myrerne og laver et dinosaurus-landskab ud af papmaché. Den 3. gang igangsættes leg med det færdige dinosauruslandskab. Hvad er succeskriteriet? Hvordan arbejdes med børn med særlige behov? Hvordan arbejder vi med BMV? Hvordan dokumenterer vi? At børnene får øje på hinanden på tværs i husene. Der tages under hele forløbet hensyn til børn med særlige behov. Er der brug for at se aktiviteten an inden man deltager er det ok. Vi er fast på Myrerne i et aflukket rum, for de resterende børn i børnehaven. Via evalueringsskema, billeder samt skema (som forældrene også skal udfylde) hvor vi noterer eventuelle relationer eller opmærksomhed på andre børn på tværs af husene Kan man ikke lide at få tapetklister på fingrene må man bruge handsker eller evt. fravælge aktiviteten. Evaluering: Vi startede i en rundkreds, hvor vi gennemgik processen fra start til slut med landskabet. Herefter fik alle børn lov til at placere en legetøjs dinosaurus på landskabet. Et barn havde ikke lyst, men da der kom en anden voksen til, som tilbød at gøre det sammen med ham, deltog han også. Efterfølgende blev mange siddende og legede med landskabet andre tog dinosaurusserne med ind i barbie-hjørnet og lod dem køre i barbie-bilerne. I alrummet lavede vi flotte kopier med dinosaurus og vi snakkede meget om hvor de boede, spiste, om de kunne flyve o.s.v. Det vi kan bringe med videre herfra er at hvis vi som voksne justere os og er rollemodeller kan vi få børn til at deltage. Vi oplevede at børnene på tværs af husene fik øjnene op for hinanden og fik dannet relationer. Dog må vi konkludere at det at vi har 2 huse sætter en fysisk begrænsning i forhold til at nogle børn kunne fastholde deres nye relationer. Også forløbets korte periode kan have en afsmittende effekt på dette. 8
Punkt 8 Børn med særlige behov. Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdsparter Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi til en hvert tid arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Desuden har vi et team af inklusionsmedarbejdere, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Punkt 9 Dokumentation og evaluering. Gennem vores dokumentation og evalueringer af de metoder og aktiviteter vi har sat i værk kan vi se, om vi har nået de mål vi har sat os - både i forhold til de sociale og de sproglige kompetencer. Derudfra justeres tiltagene og nye aktiviteter igangsættes. Vi er stadig nysgerrige på, hvordan vi evaluerer, reflekterer over, og udvikler vores praksis. Dette er en proces som personalet har fokus på, og stadig øver sig i at blive bedre til. Bl.a. gennem arbejdet med eksperimenter med pædagogisk praksis en metode som blev introduceret gemme deltagelse i VIDA projektet. Dette har desuden bevirket, at medarbejderne arbejder bevidst med at sætte fokus på egne kompetencer, og få det sat i perspektiv til, hvordan de ser og tolker barnets kompetencer. 9
Evaluering af de overordnede mål: Sociale kompetencer Vores oplevelse er, at det at have fokus på de sociale kompetencer har haft mange positive effekter i forhold til fællesskabet og den demokratiske proces. Børnegrupperne er gode til at inkludere og kompensere for de børn, der i en periode har det svært. Sproglige kompetencer Vi oplever, at det øgede fokus på sprog udvikling gennem det differentierede fællesskab har haft en effekt på det enkelte barns sproglige kompetencer, fordi barnet formår at bringe læringen med sig til det større fællesskab. Desuden har dette arbejde haft en afsmittende effekt på både de sociale og personlige kompetencer. Dokumentation Dokumentationen vi har anvendt med henblik på at undersøge tegnene på børnenes læring er: Iagttagelser, børnenes egne udtryk, praksisbeskrivelser, narrativer, børneinterview, foto, dialog med forældrene, vidensdeling. Børneperspektivet Vi har inddraget børneperspektivet ved, at det er barnets oplevelse af at være anerkendt, respekteret og inkluderet der er målet. Vi har desuden arbejdet med at tage udgangspunkt i barnets ideer og den aktuelle børnekultur, når vi planlægger aktiviteter. I forhold til læringsmiljøet har vi sat fokus på at barnets egen viden bliver inddraget i de aktiviteter der bliver igangsat. Barnet bliver desuden inddraget i egen læring gennem refleksioner, børnemøder samt en dialog med barnet omkring, hvad det har lært. Visualiseringstavlen har stor betydning for det enkelte barn, da den giver overskuelighed bl.a. i forhold til dagens gang og hvilke voksne der er her i dag. 10