Bilag 1a: Interviewguide til plejemor

Relaterede dokumenter
Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

Oplæg til FSU d. 22. maj 2015

Status på familieplejeområdet 2013

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

Arbejdsgruppen om tilsyn

Nyhedsbrev Marts 2015

Nøgletalskatalog Marts 2016

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser

Statusrapport Opholdssteder Rebild Kommune 2012

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

ANBRINGELSE AF ULEDSAGEDE FLYGTNINGE

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Notat. Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende timetal og aflønning af støttepersoner til familier til anbragte børn

UDVIKLINGS HJULET. Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

- for etniske minoritetsbørn og -unge. Red Barnets. børnehuse

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier

Temaaften om forældresamarbejde

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Løven Novus. Rapport over tilsyn Tilsynsenheden

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Velkommen til kursusdag 4

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Hvad gør svenskerne?

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Projekt Forstærkede plejefamilier

Forundersøgelse og godkendelse

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Forord af Inger Thormann

Fra institution til familiepleje

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Program. Flygtningebørns får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet - fokus på helbredsundersøgelse, vacciner og psykiatrisk behandling

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle,

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar Geert Jørgensen

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Socialafdelingen. Familieplejen og Visitationen

Familieplejeundersøgelse

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2

Familieplejernes faglighed og kompetencer

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse

Sammenbrud i anbringelser.

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Pressemøde den 31. maj 2016

FNs børnekonvention i forkortet version

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Transkript:

Bilag 1a: Interviewguide til plejemor Hvad var formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? Hvad var målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? o Akkulturation/integration/assimilation Er der noget du oplevede som særligt givende i arbejdet med Faridoon sammenlignet med andre plejeopgaver? Er der noget du oplevede som særligt udfordrende i arbejdet med Faridoon sammenlignet med andre plejeopgaver? Hvad ser du som forcen ved at anbringe udledsagede flygtninge i plejefamilier? o Skal man kunne noget særligt ift. almindelige døgnopgaver? Forud for anbringelsen o Hvilken viden havde du om Faridoon forud for anbringelsen? o Hvordan var kontakten til Faridoon forud for anbringelsen (kommer de på besøg, besøger I dem etc.)? o Kontakt til asylcenter blev Faridoon blevet hentet på centeret eller kørt til anbringelsesstedet (Hvilken slags flygtninge: spontane eller kvoteflygtninge?) o Hvordan forberedte du hans ankomst? Selve anbringelsen vanskeligheder og fordele ved anbringelse i plejefamilie o Bofæller Havde du andre anbragte børn/unge samtidig? o Netværk Savn af familie De uledsagedes netværk og deres indflydelse på opholdet (både dem der bor i landet og dem der er andre steder i verden) Fællesskab med andre (danske og uledsagede) o Identitet Kultur Opdragelse (kollektivistisk individualistisk)

Skolegang Modersmålsundervisning Religion Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv Den psykiske del Hvordan tages der hånd om tab og traumer (familie og kultur) psykologhjælp kan opleves krænkende og krævende for barnet/den unge Hvordan gjorde du ham tryg? Kommer fra kultur uden megen snak har skullet fortælle og besvare meget forud for anbringelsen Synes du han tog del i det danske samfund, mens han var hos dig eller fastholdt han sin egen kultur? o Hvad var din rolle i det? To syn på de uledsagede flygtninge o De har klaret sig selv på turen til Danmark ikke tage ansvaret fra dem o De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc., der har brug for omsorg og voksenstøtte. Så hvordan hjælpes de bedst? 18 år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? Familiesammenføring og hvad så? Kan du se fordele (og vanskeligheder) ved en anden anbringelsesform, fx døgninstitution? o Er det i forhold til de professionelle eller den anbragte? Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? o Er der særlige barrierer der står i vejen for dette?

Bilag 1b: Interviewguide til medarbejderne pa institutionerne 1. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 2. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 3. Er der noget I oplever som særligt givende i arbejdet med uledsagede flygtninge? 4. Er der noget I oplever som særligt udfordrende i arbejdet med uledsagede flygtninge? Er der noget I oplever som særligt givende eller udfordrende i arbejdet med de uledsagede sammenlignet med almindelige anbringelser? 5. Hvad ser I som forcen ved at anbringe uledsagede flygtninge hos jer? a. Skal man kunne noget særligt ift. almindelige døgnopgaver? 6. Anbringelsen a. Forud for anbringelsen i. Hvilken viden har/havde I om barnet/ den unge forud for anbringelsen? ii. Hvordan er kontakten til barnet/den unge forud for anbringelsen (kommer de på besøg, besøger I dem etc.)? iii. Kontakt til asylcenter er børnene blevet hentet på centeret eller kørt til anbringelsesstedet (Hvilken slags flygtninge: spontane eller kvoteflygtninge?) iv. Hvordan forbereder I deres ankomst? b. Selve anbringelsen ressourcer og udfordringer ved anbringelsen i. Sammensætningen af beboer 1. Én nationalitet af uledsagede flygtninge eller blandede nationaliteter af uledsagede flygtninge? Fordele og ulemper 2. Sammen med danske unge/kun sammen med andre uledsagede flygtninge? Fordele og ulemper 3. Er der forskel på nationaliteternes adfærd og mentalitet? Hvordan forholder I jer til det? 4. Fællesskab med andre (danske og uledsagede) a. Gruppeforløb? 5. Er der sket en ændring/udvikling i den gruppe af uledsagede flygtninge I modtager og arbejder med? ii. De unges behov 1. Identitet 2. Kultur

a. Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv b. Opdragelse (kollektivistisk individualistisk) c. Religion 3. Skolegang a. Modersmålsundervisning 4. Omsorg for den unge a. Hvordan tages der hånd om tab og traumer (familie og kultur) psykologhjælp kan opleves krænkende og krævende for barnet/den unge b. Savn af familie - de uledsagedes netværk og deres indflydelse på opholdet (både dem der bor i landet og dem der er andre steder i verden) c. Hvordan gør I dem trygge? Kommer fra kultur uden megen snak har skullet fortælle og besvare meget forud for anbringelsen 7. Hvordan forholder de uledsagede flygtninge sig til den kultur, de er landet i? a. Tager de del i det danske samfund/den danske kultur eller fastholder de deres egen? 8. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc. Så hvordan hjælpes de bedst? 9. 18 år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? 10. Kan I se fordele (vanskeligheder) ved en anden anbringelsesform? a. Fx plejefamilie, kollegieværelse, netværksfamilie b. Er det i forhold til de professionelle eller de anbragte? 11. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 12. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge? Familiesammenføring og hvad så?

Bilag 2a: Interviewguide til familieplejekonsulenterne 1. Hvad er tanken om de uledsagede flygtninge i kommunen? a. Er de en gave eller en opgave? b. Skal de integreres, assimileres eller hjem igen? 2. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 3. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 4. Er der noget I oplever som særligt udfordrende i arbejdet med uledsagede flygtninge? 5. Hvad er forcen ved plejefamilie fremfor institution? a. Skal plejefamilien kunne noget særligt ift. andre døgnopgaver? 6. Hvilke faktorer ligges der vægt på i matchningen mellem den uledsagede flygtning og plejefamilie? a. Nationalitet b. Sprog c. Geografi d. Andre unge i familien danske/uledsagede? 7. Hvilke uledsagede flygtningebørn kommer i plejefamilie fremfor institution? 8. Selve anbringelsen vanskeligheder og fordele ved anbringelse i familiepleje, eller hvilke behov får de dækket, hvilke gør de ikke? a. Det første møde/indkøring adskiller det sig fra almindelige plejefamilier? b. Netværk i. Savn af familie ii. De uledsagedes netværk og deres indflydelse på opholdet iii. Fællesskab med andre (danske og uledsagede) c. Identitet i. Kultur 1. Opdragelse (kollektivistisk individualistisk)

ii. Skolegang og samarbejde med skolen 1. Modersmålsundervisning iii. Religion iv. Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv d. Omsorg 1. Hvordan tages der hånd om tab og traumer (familie og kultur) psykologhjælp kan opleves krænkende og krævende for barnet/den unge 2. Nærhed og distance 9. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc. Så hvordan hjælpes de bedst? 10. 18 år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? 11. Kan I se fordele ved en anden anbringelsesform? 12. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 13. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge?

Bilag 2b: Interviewguide til institutionskonsulenterne 1. Hvad er tanken om de uledsagede flygtninge i kommunen? a. Er de en gave eller en opgave? b. Skal de integreres, assimileres eller hjem igen? 2. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 3. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 4. Er der noget I oplever som særligt udfordrende i arbejdet med de uledsagede flygtninge? 5. Hvordan er arbejdsgangen fra de uledsagede flygtninge bliver fordelt til kommunen til de har et sted at være? 6. Har det betydning, at kvotetal og det reelle flygtningetal ikke er det samme? 7. Hvilke faktorer lægges der vægt på i matchningen mellem den uledsagede flygtning og valg af foranstaltning? a. Viden om børnene/de unge forud for anbringelsen (screening) 8. Selve anbringelsen ressourcer og udfordringer ved anbringelsen a. Sammensætningen af beboer i. Én nationalitet af uledsagede flygtninge eller blandet? ii. Sammen med danske unge/kun sammen med andre uledsagede flygtninge? iii. Er der forskel på nationaliteternes adfærd og mentalitet? Hvordan forholder I jer til det, er det en del af overvejelserne i matchningsprocessen/valg af anbringelsessted? iv. Fællesskab med andre (danske og uledsagede) 9. Personalet og forstanderne på institutionernes kompetencer a. Hvad beder personalet om hjælp til hvor føler de sig udfordret og hvor skal I støtte dem? b. Hvor ser I personalet bliver særligt udfordret og hvordan støtter I dem? c. Er der forskel på den pædagogiske tilgang til de uledsagede flygtninge og de almindelige psykosociale døgnanbragte? d. Er jeres forventninger til personalet/forstanderne på institutionerne anderledes ift. de uledsagede flygtninge end ift. de andre døgnanbragte børn og unge? 10. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc.

Så hvordan hjælpes de bedst? 11. 18 år og hvad så? Risiko for at blive udvist efter det 18. år, er det noget der fylder i dagligdagen og ift. assimilation kontra integration, hvad tænker I? 12. Kan I se fordele (vanskeligheder) ved en anden anbringelsesform? a. Fx plejefamilie, kollegieværelse, netværksfamilie b. Er det i forhold til de professionelle eller de anbragte? 13. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 14. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge? Familiesammeføring og hvad så?

Bilag 3: Interviewguide til forstanderne Hvad er en god anbringelse for jer? Hvilke udfordringer og barrierer ser I for at opnå en god anbringelse? Hvad er formålet med anbringelsen? Hvordan forholder I jer til de uledsagede flygtninges: Identitet o Kultur o Religion o Opdragelse (kollektivistisk individualistisk) Sprog Skolegang Tab af o o o Netværk Kultur Familie Kontakt til familien eller mangel på samme Skift fra majoritetsperspektiv til minoritetsperspektiv Uledsagede flygtninge kontra danske unge (ligheder og modsætninger)

Bilag 4: Interviewguide til afdelingslederen 1. Hvad er tanken om de uledsagede flygtninge i kommunen? a. Er de en gave eller en opgave? b. Skal de integreres, assimileres eller hjem igen? 2. Hvad er formålet (det umiddelbare) med anbringelsen? 3. Hvad er målet (på sigt) med anbringelsen (- og hvem opstiller dette)? 4. Er der noget du oplever som særligt udfordrende i arbejdet med de uledsagede flygtninge set fra din stol? 5. Er der nogen tanker/krav fra politisk hold om placeringen/anbringelsen af de uledsagede flygtninge? For eller imod plejefamilier og institutioner fx 6. Har det en betydning for kommunens syn på anbringelsesformen af de uledsagede, at der er driftsoverenskomst med tre institutioner fremfor at skulle ud og købe pladser hver gang eller i højere grad bruge plejefamilier? 7. Selve anbringelsen ressourcer og udfordringer ved anbringelsen a. Gør politikere og andre højere oppe i systemet sig nogle overvejelser om sammensætningen af beboer på de tre tilbud? Uledsagede alene kontra sammen med danskere 8. Får det betydning for anbringelsesmønsteret, at der er ved at blive fundet andre mulige placeringer for flygtninge, herunder de uledsagede flygtninge? 9. To syn på de uledsagede flygtninge a. De har klaret sig selv ikke tage ansvaret fra dem b. De er en særligt udsat gruppe med tab af selvværd, familie etc. Så hvordan hjælpes de bedst? 10. Kan du se fordele ved en anden anbringelsesform end dem der praktiseres for øjeblikket? 11. Hvordan er den optimale anbringelse/ophold for uledsagede flygtninge? a. Er der særlige barrierer, der står i vejen for at opnå dette? 12. Hvad er vigtigt at huske i arbejdet med uledsagede flygtninge?

Bilag 5: Oversigt over informanter Afdelingsleder: Christian Forkortelsen A. Christian Forstandere: Anders Holbergs Hytte F. Anders Leon JFK F. Leon Pernille Dagmars Palads F. Pernille Medarbejdere: Bente Plejemor P. Bente Claus Holbergs Hytte HH. Claus Dorte Dagmars Palads DP. Dorte Jens JFK JFK. Jens Jesper Holbergs Hytte (afdelingsleder) HH. Jesper Karina Holbergs Hytte HH. Karina Martin JFK JFK. Martin Peter Holbergs Hytte HH. Peter Sidsel Holbergs Hytte HH. Sidsel Sif JFK JFK. Sif Thomas Dagmars Palads DP. Thomas Zahra Holbergs Hytte HH. Zahra Konsulenter: Benedickte Familieplejekonsulent FP. Benedickte Julie Familieplejekonsulent FP. Julie Karen Institutionskonsulent I. Karen Line Institutionskonsulent I. Line Sanne Familieplejekonsulent FP. Sanne