08. Maj 2013 Klaus Frejo Klausfrejo@me.com Copyright: Må ikke anvendes uden skidlig Elladelse

Relaterede dokumenter
Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Fremtidens idrætsfaciliteter

Dansk Tennis. - fra forening til forretning? Klaus Frejo. University College T & B Sportsmanagement 2010

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Borgermøde i Bagenkop 28. oktober, kl

Gedser Idræts og Kulturhus. Workshop 1. Torsdag d. 09. februar

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

19:10-20:00 Resultatet af borger- og ungeundersøgelsen v/ DGI Faciliteter & Lokaludvikling, Charlotte Hvid.

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrættens udfordringer og tendenser Visionsworkshop for Hal 3 i Aabenraa

Arbejdsmøde 6. Udviklingsgruppen. Vejen, den 7. oktober 2014

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Idrætsfaciliteter for fremtiden en ny sektor bliver født. IDAN på Vejen Idrætscenter, den 25. maj 2011

IDAN Konference Vejen 2013

Idan Lynge Idrætsanlæg

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Socialøkonomisk virksomhed

Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

Bornholm rigere på oplevelser. Bornholms turismestrategi

GADEIDRÆT. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Frivillighed i fremtidens idræt

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision / Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder:

Frivilligstrategi 2015

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Sjællands Odde Aktivitetshus

Sailing Aarhus strategisk platform

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening

Opsamling på workshops

Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept

Puls, sjæl og samarbejde

Kultur- og Fritidspolitik

Rebild Kommune frem mod Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

NOTAT. Kultur og Fritidscenter. 4. oktober Kulturaftale for KulturMetropolØresund

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

FODBOLDLEGELAND. en vision for fodboldspillere og alle andre mellem 1 og 100 år

Udvikling af idrætsfaciliteterne i Køge Kommune. Facilitetsanalyse med brugerinddragelse

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Aftale om Aalborg kommunes køb af ydelser på det idrætslige og sundhedsfremmende område leveret fra Fonden DGI-huset i Nordkraft i

DET VIL VI. Strategi dansk kano & kajak forbund

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

Møde 4 i udviklingsgruppen

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Meget mere idræt for pengene. Udfordringer mellem effektivisering og lokalt engagement

Svæveflyvning i udviklingens tegn Fastholdelse og medlemsrekruttering

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik

Småøernes Aktionsgruppe

DGI Bornholm. På rette vej med foreningsarbejdet

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Samskabelse på den gode måde

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Ungdomsstruktur. Overordnet ungdomsstruktur. Alderstrin. Alderstrin. Alderstrin år Klubbens 1. hold år år. Org. Adm.

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse

På rette vej med foreningsarbejdet. DGI Bornholm. Vi sætter øen i bevægelse.

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

Formandens beretning /l generalforsamlingen Søllerød Senior Sport+ Fakta om foreningen

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

FKS-Odense mener at DFIF formålsparagraf skal pege på de områder, som organisationen bør varetage.

Eftermiddagsklubben i Lem

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

Ansøgning til udviklingspuljen

Bornholms Travselskab Strategi 2016

Nye Vinde.

GudenaaPartnerskaber

Notat. Dato: Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

Masterskonference Tema 1: hvordan bliver vi flere? Dansk Atletik Forbund

VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift

Idrætsinspiration Idrætsmesse og workshops for dig og din forening. Den 16. januar i DGI-byen, København.

Møde i temagruppen Mad og måltider D. 19. november 2015 i Vejle.

SET UDEFRA HVAD ER SEJLKLUBBENS ROLLE I LOKALSAMFUNDET?

Aftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og Her er der aftalt:

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, tlf

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling

Løkken er Motion og Bevægelse

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl til kl. 12.

Behovsanalyse til nyt Skødstrup Idræts- og Kulturcenter

Udviklingsstrategi Udviklingsstrategi 2016

Badminton, basketball og karate på eliteniveau

Asger Villemoes Nielsen

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Træningsfaciliteter for talentudvikling og elitetræning kommunale, nationale og internationale perspektiver

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

Søborg Privatskole & Skovbørnehave

Transkript:

Frem%dens idrætsanlæg på Bornholm - debata7en 08. Maj 2013

Min Baggrund Formand for Aalborg Basketball Klub Sportschef ved Viborg Sport Direktør for Viborg GolElub Underviser i ledelse ved DIF Underviser og censor i sport management ved de Danske Erhvervsakademier Kommunal udviklingskonsulent ved DIF Underviser på sport management uddannelsen ved UCN Konsulent og foredragsholder indenfor udvikling af sports- og fri%dsorganisa%oner samt idrætsanlæg

Mål for a7enen

Hvorfor udvikle idrætsanlæg? Fordi vi ønsker at: 1. Give borgerne mest muligt idræt for pengene 2. Gøre passive penge ak%ve 3. Sikre den størst mulige gennemsig%ghed i måden som midlerne anvendes på 4. Beslutningstagning baseres på objek%vitet og viden om borgernes reelle ønsker og behov 5. Frem%dens Idrætsfaciliteter skal ses som midlet %l at sikre borgernes idrætsdeltagelse bevarelse af idrætsfaciliteter er ikke et mål i sig selv 6. Fordi forandring og udvikling er en forudsætning for bevarelse af et værdifuldt foreningsliv

MEGATRENDS FOR IDRÆTTEN I FREMTIDEN Kilde: Instituttet for fremtidsforskning

Digitalisering MEGATRENDS FOR IDRÆTTEN I FREMTIDEN

MEGATRENDS FOR IDRÆTTEN I FREMTIDEN Eliteidræt som brandingværktøj

Kilde: Instituttet for fremtidsforskning MEGATRENDS FOR IDRÆTTEN I FREMTIDEN

MEGATRENDS FOR IDRÆTTEN I FREMTIDEN Goretex forandrer idrætsudøvelsen for al%d

Kilde: Instituttet for fremtidsforskning MEGATRENDS FOR IDRÆTTEN I FREMTIDEN

De ældre som den primære kundegruppe Kilde: Instituttet for fremtidsforskning MEGATRENDS FOR IDRÆTTEN I FREMTIDEN

MEGATRENDS FOR IDRÆTTEN I FREMTIDEN MIG OS Kilde: Instituttet for fremtidsforskning

Kilde: Instituttet for fremtidsforskning MEGATRENDS FOR IDRÆTTEN I FREMTIDEN

Kilde: Idan 2012 IdræXen en sektor i vækst

Kilde: Idan 2012 Løberne har overhalet vandrerne

Kilde: Idan 2012

Bornholms dækningsgrad

Kilde: Idan 2012 De største børneidræxer er foreningsidræxer

Kilde: Idan 2012 Større deltagelse gennem de seneste 50 år

Kilde: Idan 2012 Børnenes organisa%onsformer

De voksnes organisa%onsformer Kilde: Idan 2012 Kilde: Idan 2012

Hvad driver udviklingen? Sport (haller, baner, Inventar & sale) Konference Events / / kultur MoEon Sundhed Outdoor Café & Køkken Foreninger Skoler Gymnasier Stævner Udlejning af inventar Konference Teater Årsmøder Udlejning af materiel Ferieak%viteter Messer Sportsfester Overnatning Medlemskaber Individuel træning Genoptræning Off svømning Spinning Easy Line Holdtræning (30 forskellige hold Forebyggelse Tennis koncepter Kunstgræs Sundhedstjek Fodbold Kostvejledning Krokret Foredrag Skater FYS Udelegeplads Massage AtleEk Undervisning Saunagus Salatbar A la carte %lbud Take away Sportscafé De mange områder s%ller store krav %l vores evne %l at udvikle og afvikle ak%viteter.

Hvad driver udviklingen? Gæster Ændrede krav og forventninger fra de enkelte brugergrupper Foreninger Ins%tu%oner Skoler Organisa%oner Samarbejds- partnere Turister

Hvad driver udviklingen? Sport (haller, baner, Inventar & sale) Konference Events / / kultur MoEon Sundhed Outdoor Café & Køkken Gæster (walk in) Foreninger Ins%tu%oner Skoler Virksomheder Samarbejds- partnere Turister

Idrætsfaciliteterne 3 typer Idræts- centre De lokale haller De kommercielle

Idrætsfaciliteterne - kendetegn 100+ services Mange målgrupper Mange ansaxe Stor ak%onsradius Ca. 50-70 Niche orienterede Primært kommercielle O7e organiseret i kæder Omkring 500 i DK Idræts- centre De kommercielle De lokale haller Få services Baseret på frivillig arbejdskra7 Få ansaxe Lille ak%onsradius Ca. 1600

Opsummering Opgaven for de kommunale idrætsanlæg ændrer sig fra at skulle være en ramme om idræt i foreningsregi %l at være en ramme om idræt for alle Hvis ikke denne ændring gennemføres er der meget stor risiko for, at et meget stort poten%ale for idrætsak%viteter ikke realiseres. Og at idrætsfaciliteterne på sigt bliver irrelevante

Ændrede Kommunale vilkår Skolestrukturændringer i kommunerne Affolkning af landdistrikterne og øerne Ændret demografi Et ændret facilitetsbehov bl.a. pga. et ændret idrætsbillede Kommunens begrænsede økonomiske ressourcer. Kommunens behov for at lave samlede strategiske løsninger %l gavn for alle borgere, erhverv og turisme.

Færre børn og unge Flere ældre Centralisering lokalt Bornholm har en høj andel af idrætshaller. 20. plads i forhold %l flest haller pr. indbygger. Står hallerne tomme? Hallerne synes det går godt og har ikke ønske om forandring (2011). Bornholms lokale forhold

Hvorfor lokalt

Hvad er kapacitetsudnyxelsen pr. hal Det vi troede! By 1, Hal I By 1, hal II By 2 Hal III By 3 Hal IV By 4 Hal V Gns

Hvad er kapacitetsudnyxelsen pr. hal 100% 90% 80% Det vi troede! 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36% By 1, Hal I 23% By 1, hal II 34% By 2 Hal III 21% By 3 Hal IV 41,0% 31% Hal 1 Hal 2 Hal 3 Hal 4 Hal 5 Gns Og det vi nu ved! By 4 Hal V Gns Observa%onerne pr hal er foretaget klokken X:30 i perioden 16.30-22:30 i løbet af 1 uge. Max kapaciteten inden for en given sportsgren defineres som det maksimale antal bruger, der er observeret i perioden (1 uge)

Kapacitetsundersøgelse Seks udvalgte haller i Mariagernord Kommune i uge 44 mandag fredag i %dsrummet 14:30 22:30 Ca. 2500 observa%oner Udvalgt halller som selv har givet udtryk for stor kapacitetsudnyxelse

Hvem er brugerne? Overvægt af idrætsak%ve drenge/mænd (59%) Poten%ale Kvinder i aldersgruppen 16-60+ Kønsfordeling Kønsfordeling 0-15 år Kønsfordeling 16-60+ år 41% 59% 47% 53% 36% 64% Mænd Kvinder

Er der plads %l nye ak%viteter? Meget ikke- ak%vitet Samlet oversigt over alle idrætslokaler 45% 55% Ak%vitet Ikke ak%vitet

Hvor er der plads %l nye ak%viteter? Det generelle billede i de 6 haller Hal A Hal B 28% 31% 72% Minihal C 69% Minihal D 42% 31% Ak%vitet 58% 69% Ikke ak%vitet

Hvor er der plads %l nye ak%viteter? Overkapacitet af mødelokaler Poten%ale UdnyXe de tomme lokaler %l mindre ak%viteter Samlet oversigt over alle mødelokaler 3% 97% Møde Ikke møde

Poten%aler baseret på vore erfaringer 1. Mulige dri7sbesparelser 2. Krav %l de primære brugergrupper 3. Markedsføring over for brugergrupperne og deres brugere 4. Forbedre/%lpasse kapacitetsudnyxelserne 5. Krav %l fleksible anvendelser 6. Øget fokus på udendørs faciliteter 7. Organisering (fra sagsbehandlerstruktur %l servicestruktur) 8. Tæt kobling %l forebyggelsesområdet (de store)

Vil medlemmerne betale for ak%viteten? Foreninger / medlemskaber Tøj og tilbehør Adgangs billetter Lektioner Bespisning Øvrige udgifter relateret til sport Sportsrejser

Gæsterne er en del af en stor økonomi en meget stor økonomi 3.099 DKK Foreninger / medlemskaber 1.685 DKK Tøj og tilbehør 347 DKK Adgangs billetter 633 Lektioner Bespisning 911 DKK Øvrige udgifter relateret til sport 979 Sportsrejser 1.652 Kilde: LSPR 2011, n = 216 Det samlede årlige forbrug i undersøgelsen er ca. 9.300 DKK pr. gæst

Hvordan skaber vi en ny organisa%on, som peger ind i frem%den og er orienteret mod udvikling af nye idrætsak%viteter og serviceydelser %l borgerne? Hvordan sikrer vi den lokale indflydelse, involvering og indsats. Hvordan bærer vi det værdifulde foreningsliv og de frivillige ildsjæle med ind i en ny model, som skal kunne rumme det nye? Hvordan tager vi medarbejderne med ind i en ny organisa%on og måde at gøre %ngene på? Hvordan skaber vi en reel forandring på området og ikke alene en justering? Afgørende spørgsmål?

Halinspektøren har ansvaret for de fysiske rammer Foreningerne har ansvaret for de ak%viteter som de udvikler i eget regi Der mangler en placering af det ledelsesmæssige ansvar for at få andre end foreningsak%ve i hallen Idrætsfaciliteten Hvem har bolden? Hvem har ansvaret for at skabe egentlige forandringer

Hvad skal der %l for at realisere visionen? En ændring af verdensbilledet fra idrætsfaciliteter %l foreningerne %l idrætsfaciliteter %l borgerne. Fra bygningsdri- %l udbyder af idrætsak4viteter. En placering af opgaven med de nye idrætsformer foreningerne har svært ved at komme i gang. En ændring af de økonomiske 4lskudsmodeller for at gøre %ngene mere simple og belønne ak4vitet for alle. Etablering af et fundament for reel forandring frem for op%mering. En styrkelse af udviklingspotenealet i hallerne. Uddannelse af ansaxe og bestyrelser. Fra silotænkning %l tværgående samarbejde

Hvad står i vejen for at realisere visionen? Stærkt forankret foreningskultur Stærke personlige interesser knyxet %l de enkelte haller Bestyrelser, der mangler ressourcer og kompetencer %l at stå i spidsen for omfaxende forandringsprocesser Halinspektører, der ikke er uddannet %l at stå i spidsen for udvikling af nye idræts%lbud Manglende koordinering mellem de forskellige områder i kommunen Silotænkning for de enkelte haller Manglende strategisk planlægning af faciliteter Uhensigtsmæssige betalingsmodeller for foreningerne Manglende fælles IT løsning og markedsføringsmodeller

Nemt at ændre Forandringsprocessen Fysiske processer og strukturer (det vi umiddelbart kan se og opleve) Kortsigtede ændringer Infrastrukturen (måden klubben er organiseret på og handlinger belønnes på) Svært at ændre Adfærd (hvad grupper og individer gør) Den underliggende kultur (grundlæggende værdier, overbevisninger, og normer Langsigtede ændringer

Første skridt Kategorisering af frem%dens idrætshaller A = KraDcenter (Mange ak%viteter og services, udpræget brugerorientering, selvorganiserede og fleksible ak%viteter, fitnesscenter, uddannet personale %l udvikling og varetagelse af idrætsak%viteter) B = Stærk lokal hal (Flere ak%viteter, centerleder, ansaxe deltager i udvikling af ak%viteter i samarbejde med foreningerne) C = Lokal hal (klassisk hal med få ak%viteter og en hel/eller del%dsansat halinspektør %l at varetage den daglige dri7) D = Kulturhus/åben hal (Ikke fast %lknyxet personale, baseret på høj grad af frivillighed og egen- organisering og enkle %mers nernpasning) E = Nedprioriteres eller lukkes

Model %l brug for helhedsorienteret beslutningsgrundlag Makroelementer SubjekEve eksterne faktorer, herunder - Forventede poli%ske prioriteringer - Særlige forhold mellem land og by Mikroelementer SubjekEve interne faktorer, herunder - Uforudset økonomisk støxe - Lokalt engagement - Ildsjæle - Etc. ObjekEve eksterne faktorer, der påvirker den enkelte hal eller gruppe af haller - Befolkningsudvikling - Demografi - Geografi - Andel af ak%ve ObjekEve interne faktorer, der påvirker den enkelte hal eller gruppe af haller - Regnskaber - UdnyXelsesgrader - Faciliteter - Personale- ressourcer

Model %l brug for helhedsorienteret beslutningsgrundlag Makroelementer Mikroelementer SubjekEve eksterne faktorer, herunder - Forventede poli%ske prioriteringer - Særlige forhold mellem land og by SubjekEve interne faktorer, herunder - Uforudset økonomisk støxe - Lokalt engagement - Ildsjæle - Etc. ObjekEve eksterne faktorer, der påvirker den enkelte hal eller gruppe af haller - Befolkningsudvikling - Demografi - Geografi - Andel af ak%ve Kategorisering Strategivalg Handlingsplaner ObjekEve interne faktorer, der påvirker den enkelte hal eller gruppe af haller - Regnskaber - UdnyXelsesgrader - Faciliteter - Personale- ressourcer

Poten%aler for bestyrelser Sammensætning af bestyrelsen man er nødsaget %l at se på om bestyrelsesmedlemmerne reelt bidrager %l udviklingen Det skal ikke være formanden som kommer med alt input Det skal ikke nødvendigvis være professionelle bestyrelsesmedlemmer men de skal kunne bidrage %l udviklingen og yde en arbejdsindsats Men det er vanskeligt, for det er svært at finde bestyrelsesmedlemmer

Halinspektøren skal kunne bidrage %l den reelle udvikling Bestyrelsen må være villig %l at udski7e personale der ikke leverer varen Fælles hjælp med sammenlignelige udfordringer Meget vig%gt at finde de rig%ge personer %l jobbet. S%llingsbeskrivelser frihed under ansvar Løbende ledelse og kommunika%on Cafe dri7 er en udfordring i hallerne. Fra halinspektør %l centerleder signalerer status og ledelsesansvar Poten%aler for ledelse

Behov for længerevarende vedligeholdelsesplaner der varer ud over det indeværende og måske kommende budgetår. Hallerne skal kunne spare sammen/finansiere større renoveringsopgaver/ ombygninger. Man skal have bedre kontakt med brugerne i hallerne. Man skal være bedre %l at inddrage brugerne i ak%viteterne i hallerne. Man bør arbejde i forhold %l et booking system i et eller andet omfang. Poten%aler for faciliteter

Mere fleksibilitet Opdeling af lokaler Booking Børnehold kan typisk godt være i en halv hal om e7ermiddagen hvor der er pres på. Bruge penge på at renovere og modernisere hallerne. Mere spræl og dagslys i hallerne Vinduerne ud %l de grønne arealer Mere sammenkobling mellem ude og inde Cykel, løb streetbasket, etc. for at skabe mere miljø og samle %ngene mere omkring hallerne. Bade faciliteter og andre %lbud %l disse grupper Etablere fælles lokaler hvor alle foreninger mødes mindre lokaler kan reserveres %l mødet etc. Stærkere styring af %der og ak%viteter kræver lidt hårdere linje i forhold %l foreningerne. Faciliteter

Opsummering og tak for i dag