7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En sygeplejerske i ældreservicesektoren er også en person, der udfører en lang række koordinerende og logistiske opgaver i relation til ambulante udrednings- og behandlingsforløb. En sygeplejerske varetager også mange opgaver i forhold til information og vejledning både af borgere, pårørende og kolleger. En sygeplejerske udfører komplekse sundheds- og sygeplejeopgaver ofte i ustabile forløb. Dvs. forløb, hvor borgerens tilstand hurtig kan ændres. Sygeplejersken kan også varetage specialiserede undersøgelser og behandlinger, der er uddelegeret af lægen. Som sygeplejerske er man uddannet til at se helheden i plejen og omsorgen. Jobbet som sygeplejerske kræver, at man er god til at tale med mennesker og kan samarbejde med andre. I hjemmeplejen besøger man borgere fra alle samfundslag og i alle aldre. Nogle er alvorligt syge, og det kræver, at man tør tage de svære samtaler med borgeren og de pårørende. Arbejdet kræver en høj grad af tolerance og respekt over for den enkelte patient, herunder patientens livsstil, sygdomsopfattelse m.v. Sygehusene er i fuld gang med at effektivisere deres patientforløb, så den tid, hvor patienterne er indlagt, bliver så kort som mulig. En række planlagte aktiviteter bliver allerede nu gennemført ambulant i dagtimerne uden indlæggelse. Når patienterne hurtigere udskrives og sendes til eget hjem eller plejehjem, betyder det, at de reelt har et pasningsbehov som patienter. Mange sygeplejeopgaver kommer derfor til at foregå på plejecentret eller i borgerens eget hjem. Der er ofte tale om relativt komplekse patientforløb, hvor sygeplejersken skal koordinere og lede arbejdet i samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet. Man skal være parat til at træffe en selvstændig beslutning og handle akut. En sygeplejerske har som regel ansvaret for én gruppe borgere ad gangen. I tæt samarbejde med f.eks. læger og social- og sundhedsassistenter planlægger sygeplejersken plejen for borgerne. En vigtig del af dette arbejde er blandt andet at indsamle de nødvendige oplysninger, så borgeren kan få den rette behandling og pleje. Ud over at udføre konkret sygepleje skal man også kunne formidle sin viden til f.eks. andre faggrupper eller pårørende. En sygeplejerske skal udvikle sygeplejen på plejecentret eller i sit distrikt og skal ofte undervise andre faggrupper, så plejen kan udvikles og forbedres. Når en sygeplejerske arbejder i borgernes eget hjem, er det kun visse sygeplejeropgaver, som kan foregå her. Det gælder f.eks. sårpleje, genoptræning, dialysebehandling og pleje af kirurgiske borgere og borgere med psykiske problemer. Også her er det sygeplejerskens opgave at planlægge og koordinere behandlingen med andre samarbejdspartnere. Der er gode mulighed for at få mere ansvar som sygeplejerske, da ledere i både hjemmeplejen og på plejecentre ofte rekrutteres fra denne faggruppe. En sygeplejerske kan eksempelvis med efteruddannelse i ledelse fungere som teamleder i den kommunale hjemmepleje. Teamlederen står for organisering af hjemmeplejens opgaver, typisk i teams med op til 40-50 medarbejdere. 32
Teamlederen har ansvaret for teamets levering af ydelser, dvs. sygepleje og hjemmehjælp til borgere i private hjem og i sygeplejeklinikkerne, kontakten til borgere og pårørende, hospitaler m.v. Opgaven indebærer personaleledelse og tilrettelæggelse af det daglige arbejde i teamet. Opgaverne omfatter fordeling af opgaver, ruteplanlægning, vagt- og ferieplanlægning og koordinering af nøgler og biler. Teamlederen står for kvalitetssikring i teamet og har ansvaret for den faglige ajourføring af personalet omkring hele ældreplejen i kommunen. Desuden er teamlederen ansvarlig for opkald fra borgere via nødtelefon, ligesom hun/han deltager i visitationen af borgere til hjemmepleje. De fleste sygeplejersker i ældreservicesektoren er ansat i hjemmeplejen. I øjeblikket er det kun omkring hver anden kommune, som har sygeplejersker ansat på samtlige plejehjem 23 / 24. 7.2. Kompetenceprofil for sygeplejerske ansat i ældreservicesektoren Kompetenceprofilen beskriver de primære arbejdsopgaver, som en sygeplejerske varetager i dag og forventes at varetage om fem år. Desuden beskriver kompetenceprofilen mere uddybende hvilke generelle, faglige og personlige kompetencer, en sygeplejerske skal være i besiddelse af nu og om fem år. Adgangskravet til sygplejerskeuddannelsen er en gymnasial eksamen eller fire enkeltfag samt erhvervserfaring eller social- og sundhedsuddannelsen samt specifikke adgangskrav 25. Uddannelsen varer 3 år og 6 måneder. Kompetenceprofil: Sygeplejerske Efterspørgsel efter arbejdskraft Arbejdsopgaver i dag Der er aktuelt balance mellem udbud og efterspørgsel efter sygeplejersker. Fremtidige arbejdsopgaver (+5 år) Manglen på sygeplejersker forventes at stige fra omkring 2016 og frem til 2025. Fremskrivninger viser, at der i 2025 vil mangle mellem 350 og 850 sygeplejersker i Nordjylland. Manglen vil især være koncentreret i Thy Mors, Vendsyssel Aalborg og Himmerland. Aalborg skiller sig lidt ud, da der vil mangle sygeplejersker i fremtiden, men ikke i samme omfang som i de andre områder 26. Primære arbejds- Ansvar for kompleks pleje af borgere i ustabile Det forventes, at kompleksiteten inden for 23 Beskrivelse er udarbejdet med inspiration i uddannelsesguidens beskrivelse af en sygeplejerskeprofil. 24 Dansk Sygeplejeråds hjemmeside: http://www.dsr.dk/nyheder/sider/sygeplejer%c3%a5d-%c3%86ldre.aspx 25 Der findes forskellige indgange til optagelse på sygeplejerskeuddannelsen. Det anbefales derfor at kontakte en skole, der udbyder uddannelsen for nærmere oplysninger. 26 Cowi (2010): Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland. 33
opgaver forløb og/eller med flere diagnoser: ældreserviceområdet vil vokse. Sygeplejersker i ældreservicesektoren skal tage sig af Give intravenøs medicin borgere, der udskrives tidligt fra sygehusene Anlægge kateter, dræn og sonder og dermed er mere syge og komplekse/ behandlingskrævende. Pleje af vanskelige sår og operationssår Smertelindring Dialysebehandling Forebyggelse af sygdom og sygdomsudvikling Omsorg, hjælp, pleje i forbindelse med terminale forløb og dødsfald Medicin: Dosering Administrere og bestille medicin Udlevere medicin Kontrollere medicinsk udstyr Velfærdsteknologi kan overtage en del af doseringsarbejdet. Udstyr skal kontrolleres og evt. kalibreres, måle og indstilles. Der kræves et kendskab til og viden om flere forskellige typer af medicin og dets virkning. Undersøge borgerens situation: F.eks. ved hjemsendelse fra sygehus Pludselige ændringer som følge af sygdom Gennemføre udredning af borgeren, herunder visitation til hjælp Rådgive og vejlede borgeren om levevis, forebyggelse, Sygdomshåndtering og genoptræning Flere borgere vil blive udskrevet tidligere fra sygehuse til videre behandling i eget hjem. Det kræver, at sygplejersken i endnu højere grad gennemfører udredning af borgeren. Målet er at gøre flere borgere selvhjulpne. Det vil kræve en massiv genoptræning af borgere med komplekse problemer. Planlægning, koordinering og samarbejde: Tilrettelægge social og sundhedshjælperes og social og sundhedsassistenters arbejdsopgaver Tage stilling til, hvornår opgaver kan delegeres Planlægge udekørende ruter og holde kontakt med personalet Tilrettelægge rehabiliteringsforløb. Planlægge behandling og pleje typisk med praktiserende læge, speciallæge, ergoterapeut, fysioterapeut, social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent, men også med socialrådgivere og pårørende Koordinering med eksterne institutioner som f.eks. sundhedscentre, sygehuse og hospice. Medvirke i uddannelsen af sygeplejersker og social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter Der vil i de kommende år være et endnu større behov for planlægning, koordinering og samarbejde med andre faggrupper, da patienter udskrives tidligere fra sygehuse til behandling i eget hjem. Der kan komme endnu flere enheder, der skal koordineres med f.eks. specialistteams. 34
Dokumentation: Kravene til dokumentation mundtligt og skriftlig vil stige. Al dokumentation vil foregå elektronisk f.eks. via e mail, sms og skype. Journalføring Gennemgang af journaler Tilbagemelding til social og sundhedshjælper og social og sundhedsassistent Formidle viden om borgeren skriftligt til kolleger og pårørende Foretage observation: Trivsel Funktionsevne Plejebehov Sår/ mærker Der vil komme flere forskellige typer af sygdomme og specielle lidelser, som skal behandles og observeres i hjemmeplejen og på plejecentret. Velfærdteknologiske løsninger kan understøtte, evt. afløse, en del af det arbejde, der i dag forudsætter sygeplejerskens fysiske tilstedeværelse hos borgeren. F.eks. via videolink fra borgerens hjem til plejecentret. Mad og drikke: Planlægge kost og væske til meget syge borgere Vurdere ernæringstilstand Kravene til ernæringslære vil stige, da flere borgere vil lide af kroniske sygdomme eller særlige sygdomme, som tidligere blev behandlet på sygehus, men om fem år behandles i eget hjem. Teknologisk forståelse: Anvende håndholdt PDA Anvende computer til journalføring, vagtskemaer, medicinbestilling, korrespondance med sygehuse og praktiserende læge m.v. Anvende og forstå at bruge diverse teknologiske hjælpemidler som f.eks. doseringsmaskiner til medicin Velfærdsteknologi (teknologier og intelligente systemer, der forsyner eller assisterer borgeren med én eller flere hverdagsfunktioner) vil komme til at fylde mere i løbet af de kommende fem år. Det kan eksempelvis være telemedicin i form af sårvurdering på mobilen. Det kræver, at man har viljen (og lysten) til at arbejde med IT. Specielt for medarbejdere på plejecentre Specielt for medarbejdere i udekørende hjemmepleje Lede sygeplejen Supervisere det øvrige plejepersonale Udarbejde vagtplaner Koordinere og lede arbejdet i samarbejde med andre faggrupper Ansvar for teamets levering af sundhedsfaglige ydelser Sikre et godt og tværfagligt samarbejde om borgeren Fordele opgaver Udarbejde og fordele køreruter I løbet af de kommende år vil de borgere, der bor på plejecentre, være endnu dårligere end i dag. Det stiller større krav til sygeplejersken, da flere af borgerne er i sammensatte og komplekse forløb. Kravene til behandling og pleje stiger tilsvarende for sygeplejersker i den udekørende hjemmepleje, da borgere udskrives tidligere fra sygehusene. 35
Udarbejde vagtplaner Være opsøgende over for sparringsbehov hos social og sundhedshjælpere og socialog sundhedsassistenter, da de tre faggrupper ofte kommer uafhængigt af hinanden i borgerens hjem Kompetencebehov Kompetencebehov i dag Fremtidige kompetencebehov (+5 år) Gennerelle kompetencer Kunne læse, skrive og regne Kunne tale dansk Kunne bruge computer og håndholdt PDA Kunne lide at arbejde med ældre og funktionsnedsatte borgere Større krav til anvendelse af IT. Al dokumentation og skriftlig kommunikation foregår elektronisk. Faglige kompetencer Have faglig specialviden om sygdomme hos ældre som hjerte kar sygdomme, gigt, luftvejslidelser, diabetes, øjensygdomme m.v. Have specialviden om sygepleje i forhold til almindeligt forekommende områder som f.eks. sårpleje og smertelindring Have specialviden om psykosomatiske sygdomme som f.eks. misbrug og demens Kunne håndtere tilbagevendende borgerforløb dvs. borgere som kommer igen og igen Kunne anvende og have indsigt/ forståelse i diverse teorier vedrørende f.eks. etik, pleje, omsorg, kommunikation og aldring Kunne planlægge, gennemføre og evaluere kompleks sundhedssygepleje Kunne være ansvarlig for rehabiliteringsforløb af kompleks karakter i samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter Kunne betjene, motivere og instruere andre i brugen af teknologiske hjælpemidler Der vil fremover være yderligere krav til tidlig opsporing af sygdomstegn. Der bliver et større behov for, at sygeplejerskerne har både specialist og generalistviden. Der bliver mere tværfagligt samarbejde på grund af de tidligere udskrivninger fra sygehuse. Der vil være et større oplæringsansvar og større krav til formidling, da flere af sygeplejerskens opgaver vil delegeres til social og sundhedsassistenter, så sygeplejersken kan koncentrere sig om de komplekse og til dels specialiserede forløb. Kunne udvikle ældreserviceområdet alene eller sammen med kollegaer. F.eks. nye metoder, medikamenter og teknologier Kunne analysere komplekse situationer med mange til tider modstridende interesser Kunne være i stand til og turde analysere, konkludere og handle på baggrund af andres observationer Have pædagogiske kompetencer, så sygeplejersken kan påtage sig at undervise borgere og kollegaer 36
Personlige kompetencer Kunne arbejde på flere forskellige opgaver samtidig og bevare overblikket i pressede situationer Kunne uddelegere opgaver og instruere kolleger Kunne kvalitetssikre eget og andres arbejde Kunne prioritere tid og ressourcer Kunne lide at arbejde i teams Kunne påtage sig ansvar og færdiggøre opgaver til tiden Kunne udvise rummelighed i forhold til forskellige borgeres livsstil og ønsker/præferencer. Acceptere, at borgerne har ret til at bestemme i sit eget liv og hjem Kunne tænke i læring og støtte af andet fagligt personale Kunne tage del i den igangværende udvikling og tænke nyt Kunne være selvstændig initiativtager vedrørende kvalitetsudvikling og udvikling af sygepleje og behandling Være vidensopsøgende. Være indstillet på at holde sig selv og andre opdateret med nye pleje og behandlingsmetoder Der bliver større krav til sygeplejersken som nøgleperson ved implementering og evaluering af udviklingsprojekter og strategier. Samtidig bliver flere komplekse patienter udskrevet tidligere fra sygehusene til videre behandling i eget hjem eller på plejecenter. Det kræver mere kompleks behandling og pleje og lægger dermed beslag på flere af sygeplejerskens ressourcer. Sygeplejersken vil derfor skulle delegere flere af sine opgaver til socialog sundhedsassistenter. Det medfører øgede krav til sygplejerskens samarbejdsevne, formidlingsevne, oplæringsansvar, fag faglig forståelse, og rummelighed. 37