At leve er at arbejde

TEMA: det grænseløse arbejde At leve er at arbejde Mobile bredbånd giver medarbejdere mulighed for at arbejde når som helst og hvor som helst. Den fleksibilitet kan både være dejlig og frustrerende, for hvor går grænsen mellem privatliv og arbejdsliv? Foto: Jasper Carlberg Location: Hotel Guldsmeden/axel 34 Finans juni 2010

Xxx Finans Finans juni juni 2010 2010 35

TEMA: det grænseløse arbejde På mailen døgnet rundt Michael Samuelsen. Der er lidt af en forventning om, at du er tilgængelig, når de tekniske hjælpemidler gør det muligt, siger løn- og HR-konsulent Michael Samuelsen fra Multidata, der betegner fleksibiliteten i sit arbejde som dejlig og frustrerende Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg Michael Samuelsen, som er løn- og HR-konsulent i Multidata, har en alder, der gør, at han kan huske, hvordan det var, da arbejde var noget, man gjorde på faste steder og tidspunkter. På godt og ondt var man låst fast. Men så kom der pc er, og senere de bærbare af slagsen. Der kom mobiltelefoner og muligheden for at logge sig på virksomhedens systemer hjemmefra. Og nu er vi der, hvor vi med de mobile bredbånd kan arbejde hvor som helst og når som helst. Og vi gør det. Jeg kan huske et projekt på Grønland, der midt i 1990 erne var ved at gå i vasken, fordi det at få en opkobling kostede spidsen af en jetjager. Nu kører det via internettet, og der er ingen krog i verden, der er udenfor. De mobile bredbånd giver en masse tilvalgsmuligheder, som jeg nødigt ville undvære. Fleksibiliteten er dejlig, men den er også frustrerende, siger Michael Samuelsen, som samtidig er fællestillidsmand i virksomheden og fagligt aktiv i kredsbestyrelsen i Kreds Øst. På arbejdspladsen er der en stor gråzone af forventninger og formodninger om forventninger. Mange ting bliver ifølge Michael Samuelsen ikke formuleret åbent, men mange handlinger føder kutymer og lægger en norm for, hvad man gør. Det er jo ikke unormalt at modtage mails, der er sendt både kl. 21.30 og kl. 5 om morgenen. Og hvis jeg selv har glemt at sende en mail i løbet af dagen og lige skipper den af sted om aftenen, får jeg ofte svar med det samme. Så vi er mange, der er på på tider langt ud over den almindelige arbejdstid. Det skaber et ubevidst pres på modtageren. Der er lidt af en forventning om, at du er tilgængelig, når de tekniske hjælpemidler gør det muligt. Og det er jo ikke bare i løbet af den normale arbejdsuge. Det er også i weekender og på ferier, siger Michael Samuelsen. Sygdom ingen hindring På mange arbejdspladser er det blevet en norm, at man sender en mail til sine kolleger om, at man kan træffes på mobilen og er på mailen hele dagen, hvis man selv eller ungerne er ramt af forkølelse eller det, der er værre. Også globaliseringen har sløjfet grænserne ikke bare i fysisk forstand. Hvis storebroderen er en indisk eller amerikansk virksomhed, holdes mødet pacific time som telefonmøde eller videokonference uanset hvor på himlen solen står i Danmark. Især chefer bør være meget bevidste om de mekanismer, der udkrystalliserer sig i nye og ukontrollerede måder at være på arbejde på. Men det er ikke kun et pres, der kommer fra ledelsen. Meget arbejde er organiseret i selvstyrende grupper og team. I gruppen føler man en samhørighed og et fællesskab. Man er solidarisk med teamet, og hvor det måske kunne vække modstand, hvis en chef formulerede forventninger om evindelig tilgængelighed, falder det meget mere naturligt, når det er kollegerne. Man er pligtopfyldende, opgaven skal jo nås inden deadline, og jeg vil i hvert fald ikke være skyld i forsinkelsen og skyld i, at teamet bliver sat i et dårligt lys, siger Michael Samuelsen. Michael Samuelsen formoder ikke, at konstruktionen er ledelsens avancerede og bevidste forsøg på at manipulere medarbejderne, men han konstaterer, at virkningen er den samme: Når krisen kradser, er det omkostningerne, der sætter dagsordenen. Når kolleger fratræder, bliver stillingerne ikke genbesat, for ledelsen skal lige overveje, om opgaverne skal løses eller organiseres på en anden måde. I de seneste år har mængden af arbejdsopgaver været støt stigende, mens ressourcerne til at løse dem har været støt faldende. Boostet ego Men vi råber ikke op. Vi siger ikke fra, blandt andet fordi vores ego bliver bekræftet. Det tricker mit ego, at jeg selv får ansvaret, og at min leder blander sig uden om, hvis bare jeg løser opgaven. Det giver mig prestige, at jeg er den, der bliver gået til, når en 36 Finans juni 2010

arbejdsopgave skal løses. Det bliver en del af min identitet at være specialisten og problemknuseren. Det er en rolle, jeg godt kan lide, siger Michael Samuelsen. Og arbejdspladsen er én stor børs for interessante opgaver, som det er svært at sige nej til. Det er spændende. Men det stresser. Vi siger ja og ja og ja. Og pludselig er vi inde i en dødsspiral, hvor opgaverne har taget magten, og hvor vi har mistet overblikket. Vi glemmer, at det er vigtigt at restituere sig. At vi har tre liv: privatlivet, familielivet og arbejdslivet, og at der skal være balance hele vejen rundt. Du skal have noget tid, der er helt din egen, og når du er sammen med familien, skal du være nærværende og ikke mumle distræte svar, mens du finpudser din rapport, siger Michael Samuelsen. I virksomheder med ny løn spiller det også en rolle, at proaktivitet og engagement er egenskaber i høj kurs. Det er værdifulde kort at kunne spille ind i forhandlingerne om tillæg og forfremmelser. Michael Samuelsen var selv kommet dertil, hvor arbejdslivet havde taget magten og stressen plagede. Det påvirkede samlivet, lunten blev kortere, og hans kone Gitte måtte af og til spørge, om man skulle være kunde eller medlem af Finansforbundet for at få lidt opmærksomhed. Indtil en drastisk hændelse slog ned i deres familie; Gitte fik sidste år konstateret brystkræft. Det ændrede mine prioriteringer 100 procent, og ofte gik jeg hjem uden at tage computeren med for ikke at blive fristet. Det tossede er, at hukommelsen er kort. Nu er hun rask igen, og jeg på vej tilbage i de gamle vaner. Dog med lidt større bevidsthed om, at balancen ikke må tippe. Jeg prøver faktisk at sige nej til opgaver en gang imellem. Som da vi var børn og legede tagfat i gården, skal der være et helle. Stolpen til tørrestativet eller stenen ved porten. Et sted, hvor man er fredet. For Michael Samuelsen er det huset i Sverige, hvor der ikke er internet, og hvor der heldigvis er rigtig dårlig mobildækning. n Finans juni 2010 37

TEMA: det grænseløse arbejde Arbejdet breder sig som bjørnekløer Bjørneklo er en invasiv art, der breder sig ukontrollabelt. Det samme er det moderne arbejde i gang med at gøre Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg 38 Finans juni 2010

Arbejdet flyder ud over alle bredder. Arbejdet invaderer vores privatliv, vores tanker, vores selvopfattelse og vores politiske forståelse. Arbejdsmiljøforskere har sat en etikette på tendensen, der giver helt nye udfordringer til arbejdsmiljø arbejdet. De kalder det det grænseløse arbejde. Det grænseløse arbejde som begreb er ikke noget, man har eller ikke har. Men alle medarbejdere mærker det i varierende omfang, siger lektor Henrik Lund, RUC. I det traditionelle industrisamfund var der en fabriksklokke, der ringede ind og ud. Og selv da klokken blev afskaffet, var Vidste du, at: 41 procent af Finansforbundets medlemmer tager i meget høj grad eller i høj grad arbejdspladsens problemer på sig som deres egne. 77 procent af Finansforbundets medlemmer angiver, at de har fælles interesser med arbejdspladsen. For 93 procent af Finansforbundets medlemmer har arbejdet i høj eller meget høj grad indflydelse på deres personlige trivsel. 64 procent af Finansforbundets medlemmer kan ikke lægge arbejdet fra sig, når de har fri. 15 procent af Finansforbundets medlemmer siger, at arbejdet fylder så meget af tid og tanker, at det er et problem for den enkelte eller familien. der faste mødetider. Arbejdspladsen lå naturligvis på et bestemt sted, hvor man dagligt mødte op. Arbejdsgiveren var interesseret i de produkter, du producerede, mens du var på arbejde. Det, der talte, var din flid og din præcision. Dine personlige egenskaber og din forestillingsverden i øvrigt bekymrede han sig ikke om. Når klokken gav lyd, og du gik hjem efter endt arbejdsdag, skænkede du ikke arbejdet en tanke, og hvis der var problemer og det var der tit så var du solidarisk med dine kolleger og tænkte i et entydigt dem og os. De nedrige var arbejdsgiverne, og der var en klar fælles front. Nu er den formelle arbejdstid under opløsning. Arbejdstiden er i stedet bestemt af individuelle forhold, af situationen og af opgavens art. Stedet kan være både din dagligstue, toget, et projekthotel eller en anden afdeling. Også de politiske fronter på arbejdspladsen er opløst. Medarbejderne involveres i beslutningsprocesser. Der er ikke nogen åbenlyse modsætningsforhold, og interesseforskelle er ikke legitime. Endelig bliver arbejdet i højere og højere grad det, der definerer os som menneske og giver os identitet og mening. Arbejdet æder sjæle op Hvis vi sætter det på spidsen, arbejder vi ikke længere for at leve, men lever for at arbejde. Og det er farligt, for det giver forførelsen frit rum. Medarbejderne bliver forført af virksomheden, ofrer alt, fordi det er umuligt at sætte grænser. Løftet er personlig udvikling, mening og identitet. Medarbejderen skal give sin fleksibilitet, engagement og omstillingsparathed. Risikoen er, at man bliver stresset, brænder ud og ender med en depression, advarer Henrik Lund. Vi lader os villigt forføre, for der er jo også en masse fordele. De færreste af os ville nok bytte med fabriksfløjten og værkførerens kæft, trit og retning. Vi kan tilpasse vores arbejdsliv til familielivet og vores fritidsinteresser. Vi kan få bredere og mere interessante job. Vi har mere indflydelse på vores job, og vi leder langt hen ad vejen os selv. Det er rart, at også de personlige kompetencer bliver set, tillagt værdi og sat i spil på arbejdspladsen. Vi er flere og flere, der i virkeligheden hellere vil være på arbejde, fordi alle de interessante arbejdsopgaver bekræfter egoet og imaget, mens familien med skrigende og trætte børn, kedelige rutineopgaver og krævende ægtefæller dræner og slider med sit ukontrollerede kaos. Finans juni 2010 39

TEMA: det grænseløse arbejde Ydermere har vi i virksomhederne fået det, Henrik Lund kalder et meget dårligt tidsmiljø. Storrumskontorerne er blevet dominerende, og med dem har koncentrationen og fordybelsen fået dårligere vilkår på arbejdspladsen. Vi bliver afbrudt i et væk. Man kan tale om, at der er sket en social acceleration. Antallet af interpersonelle relationer i løbet af en dag har aldrig været større. Derfor er mange simpelt hen tvunget til at tage arbejdet med hjem, hvis opgaven kræver tankevirksomhed og skal nås til tiden, siger Henrik Lund. Men som sagt. Der er en risiko. Den svenske arbejdslivsforsker Carsten von Otter konstaterer: Aldrig har vi haft det så godt i arbejdslivet og samtidig følt os så dårligt tilpas. Og det virkelige problem er måske, at vi ikke skal kradse ret meget i overfladen for at opdage, at alle disse goder og frihedsgrader langt hen ad vejen er illusoriske. Der er stadig en arbejdsgiver, der styrer os benhårdt og med mere avancerede herskerteknikker end fabriksfløjten. Tillid er godt, kontrol er bedre Mange medarbejdere i den finansielle sektor oplever, hvordan der strammes op på forretningsgange, der er oprettet callcentre, og back office-opgaver centraliseres, så job og opgaver bliver smallere. Standardiserings- og kontrol-paradigmet har fået en ekstra tand efter finanskrisen. Hermed har vi to regimer på arbejdspladsen i den finansielle sektor: På den ene side det grænseløse arbejde baseret på tillid og forestillingen om medarbejderen som en myndig person, der er frisat og leder sig selv. På den anden side forenkling, automatisering, avancerede it-redskaber, der støtter og måler, og endelig er der nøje kontrol med salg og resultater. Det skaber en dobbelthed, som gør det meget svært at orientere sig, og dobbeltheden er psykisk belastende. Det er som at danse til to rytmer på samme tid. Hvis tingene ikke lykkes, er det din egen skyld, for du leder jo dig selv, tror du. Men du er spundet ind i en lang række forventninger, krav og strukturelle begrænsninger, siger Henrik Lund. Ja-kulturen Som arbejdsmiljøforsker har Henrik Lund selvfølgelig nogle bud på, hvordan man kan værne sig mod de nye trusler. Ledere og andre, der vil os det godt, melder ofte ud, at vi jo bare må lære at sige fra. Men det er i virkeligheden den dårligste sætning, der findes. Vi lever i en udbredt ja-kultur. Og ja, vi vil alle gerne det hele. Vi er skruet ind i en sammenhæng på arbejdspladsen, der belønner engagementet og viljen til at være med på det hele. En kultur, hvor det ikke er klogt at afsløre, at der er noget, man ikke magter eller kan overskue. Derfor bliver vi nødt til at tale sammen, råder Henrik Lund til. Og for at det skal kunne lade sig gøre, bliver vi nødt til at skaffe os nogle fælles pauser. Altså i en vis udstrækning at genskabe nogle rytmer og ritualer som fx en fælles kaffepause, som ellers de fleste steder er ofret på grænseløs hedens alter. Sammen kan man arbejde på at indføre en kultur, hvor det er legitimt at sige fra. Hold fast i fagligheden En anden ting, der kan holde stressen fra døren, er muligheden for og legitimiteten af at holde fast i sin faglighed, i det, man har lært. Der er kommet meget mere fokus på personligheden end på fagligheden. Tidligere kunne en pensionsrådgiver hvile i sin viden om emnet og rådgive med udgangspunkt i nogle facts. Nu indgår man i team, og der er kampagner. Man bliver hele tiden kastet ud i nye sammenhænge. Hverdagen er blevet uforudsigelig. I det virvar er fagligheden en buffer, og det giver ro at beskæftige sig med noget, man mestrer. Og sidst, men ikke mindst er indflydelsen på eget arbejde stadig den bedste medicin. Som arbejdsmiljøforsker er det lidt kedeligt at sige det igen, for det er det, vi har sagt de sidste mange år. Men der er ingen vej udenom. Indflydelse og egenkontrol er stadig kernen, siger Henrik Lund. n 40 Finans juni 2010

Grænseløshedens fem dimensioner Tidsmæssig og rumlig grænseløshed Ingen grænser for, hvor og hvornår arbejdet kan foregå. Organisatorisk grænseløshed Arbejdsdeling og opgavefordeling er flydende og grænseløs. Den enkelte person og den enkelte faggruppe har ikke afgrænsede opgaver og kompetencer. Politisk grænseløshed De politiske forskelle er uklare, og konfliktløsningen uigennemskuelig. Der er hverken klare interesseforskelle eller klare strukturer for, hvordan spørgsmål om rettigheder og konflikter løses. Kulturel grænseløshed Der udvikler sig fælles normer og værdier i virksomheden, som også breder sig til det private liv uden for virksomheden. Der er ikke klare forskelle i normer og værdier i forskellige grupper i virksomheden. Subjektiv grænseløshed Arbejdet bliver en central del af personligheden. Der er ikke klare grænser mellem arbejdet og det personlige. Kilde: Øje på det psykiske arbejdsmiljø i grænseløst arbejde. Rapport udarbejdet af Henrik Lund og Helge Hvid. Roskilde Universitetscenter. Februar 2007. Finans juni 2010 41

TEMA: det grænseløse arbejde Der er behov for pusterum Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg Vi bør overveje at skabe nogle rammer for pusterum, så medarbejdere kan spare timer op til at komme helt på afstand af jobbet, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby Det grænseløse arbejde er et dilemma for den enkelte, for arbejdsfællesskabet og for fagforeningen. Grænseløsheden har mange facetter, men for mig er tiden den største udfordring. Det er et dilemma for os som fagforening. På den ene side skal vi åbne mulighederne for dem, der kan og vil, og på den anden side skal vi beskytte dem, der bliver belastet af grænseløsheden, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. Hun opfordrer medlemmerne til at diskutere grænseløsheden med hinanden. Ifølge Finansforbundets rundspørge blandt 830 medlemmer angiver 16 procent, at de konkurrerer i høj eller meget høj grad med deres kolleger om de bedste opgaver, mens kun 40 procent angiver, at de slet ikke konkurrerer. Der er en risiko for udstødelse fra fællesskabet, hvis man ikke er engageret og med i gamet, og hvis man eksempelvis indirekte sætter spørgsmålstegn ved adfærden og værdierne. Skån hinanden og accepter, at der er forskellige temperamenter og livssituationer. Det grænseløse er godt for nogle, og andre kræver rammer og struktur. Helt lavpraktisk tror jeg også, vi kunne vinde noget ved noget så banalt som mere mail-disciplin. Nu er det jo blevet så pærelet at hæfte et par rapporter ved mailen og sende den både til cc og bcc, og hvad det alt sammen hedder. Det æder vores tid, siger Solveig Ørteby. Grænseløsheden sætter nu i den grad vilkårene for arbejdslivet, at en diskussion af grænserne bør tages op med arbejdsgiverne ved fremtidige overenskomstforhandlinger. Det er ikke noget, vi løser med et snuptag. Men det handler om, at vi ikke vil løbes over ende af den fagre nye verden. Vi vil godt være med, men vi vil selv være med til at påvirke indholdet. For eksempel kunne man overveje at skabe nogle rammer for pusterum, for at spare timer op til at lave noget helt andet, hvor man slipper hjernen og sindet frit. Og vi kunne tænke mere i varierende tilbud og livsfaser. Men der er kun én til at sige nej. Og det er dig. I fællesskabet kan I støtte hinanden, og fagforening og overenskomst kan give nogle redskaber, siger Solveig Ørteby. n 42 Finans juni 2010

Bliv herre i eget hus Vi er blevet oplevelsesnarkomaner. Derfor lader vi os invadere af opgaver på arbejdet og af aktiviteter i fritiden. Vejen til større ro er ifølge læge Lise Gormsen at prioritere, drosle ned og finde frem til det, der giver mening Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk I det moderne liv er der mange stressskabende faktorer, men det grænseløse arbejde er en af de nye farlige tendenser, som vi endnu ikke fuldt ud kender konsekvenserne af. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø beskriver stressfaktorerne ved det grænseløse arbejde som en kombination af uendelige krav, uklar grænse til fritiden, problemer med balancen mellem familie- og arbejdsliv, manglende forudsigelighed og individualisering af krav og løsninger. Langt hen ad vejen skubber vi jo selv grænserne. Arbejdet giver os udfoldelsesmuligheder og glæde, så vi er mange, der gerne tager det med hjem. Og undersøgelser viser, at mange er koblet op på arbejdspladsen med mobil eller mail også i sommerferien. Folk er meget involverede, og det er jo positivt, siger læge Lise Gormsen, Aarhus Universitet, der har beskæftiget sig med stress med udgangspunkt i medicinsk og psykologisk forskning og har ydet bidrag til antologier om Det meningsfulde arbejdsliv og Det meningsfulde liv, udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Og det er jo ikke blot i arbejdslivet. Også privat vil folk en hel masse. Vi lever i en kultur, der hungrer efter oplevelser. Pludselig bliver det for meget. Det flyder over, og så har vi miseren. Ifølge Lise Gormsen er vi hele tiden på dupperne for at ligne succeser og være med. Vi burde i stedet gøre os lidt mere umage for at finde ro og turde hvile i os selv. Skab nogle åndehuller En helt lavpraktisk øvelse, når det hele er ved at løbe fra en, er at tage kalenderen og strege alt det unødvendige ud. At prioritere og skære ned, så der er fridage og friweekender, hvor der ingen aftaler er. Og på arbejdspladsen skal vi turde tage diskussionerne og sige fra. Man skal gøre det, før opgaverne har taget magten fra en. Når først vi kommer ud over kanten, er vi ikke i stand til at prioritere, så løber vi bare fortvivlet bagefter og prøver at nå det hele, siger Lise Gormsen. Diskussionen på arbejdspladsen kunne passende tage udgangspunkt i de seks guldkorn fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav, anbefaler Lise Gormsen. Det er svært på egen hånd bare at være stejl og sige nej til flere opgaver. Men en fælles diskussion om de seks guldkorn kan jeg ikke tro andet, end at arbejdsgiveren også vil være interesseret i. Det koster jo rigtigt mange penge, hvis medarbejderne går ned med stress, så alene et omkostningsperspektiv burde motivere. Især lægger Lise Gormsen vægt på meningen. I virkeligheden er et liv drevet af oplevelser tomt. Vi hopper rundt fra det ene til det andet, og det giver kun korte kick. Først når vi når frem til at finde det, der giver mening i vores liv, kan vi prioritere. Og så skulle man måske gøre sig det til en vane hver fredag at registrere, hvad man nåede i ugens løb og give sig selv et klap på skulderen for det, i stedet for at piske sig selv for alt det, man ikke nåede. Meningen er det vigtigste, lader man sig drive af den, viser både psykologisk og medicinsk forskning, at man opbygger modstandskraft mod stress. n lille indflydelse på arbejdet Kun 21 procent af de adspurgte i Finansforbundets trivselsmåling fra marts 2010 angiver, at de i meget høj grad har indflydelse på deres daglige arbejde. I en tilsvarende undersøgelse blandt LO-medlemmer svarede 32 procent, at de i meget høj grad har indflydelse på deres arbejde. Det er interessant, at Finansforbundets højtuddannede medlemmer faktisk ligger noget under LO, når de skal vurdere indflydelsen på det daglige arbejde, siger lektor Henrik Lund fra RUC. Han tilføjer, at også andre undersøgelser viser, at indflydelsen er betydeligt mindre, end man skulle forestille sig i sektoren. På trods af den udbredte selvledelse og værdiledelse, så er sektoren stadig præget af stive forretningsgange, finanstilsynets standarder og it-systemer, der indskrænker handlerummet for den enkelte. Og finans krisen har sandsynligvis skubbet yderligere i den retning, siger Henrik Lund. Det er bekymrende, for mange undersøgelser viser, at netop indflydelse giver medarbejdere kapacitet til at håndtere de grænseløse arbejdsvilkår. Der er således meget viden, som peger på, at indflydelse er den arbejdsmiljømedicin, der er størst behov for, når arbejdet er grænseløst. Finans juni 2010 43