Evaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune Evalueringen er gennemført af praktikant Camilla Vraa Nielsen Varde Kommune, januar 2019 1
Baggrund Pr. 1. januar 2018 gennemførte Varde Kommune en omlægning af Døgnrehabiliteringsafdelingen på Carolineparken, hvor man flyttede træningspladserne på Aktivitetscentret i Ølgod til de eksisterende døgnrehabiliteringspladser i Varde. Efter omlægningen er der i dag tre pladstyper på Døgnrehabiliteringsafdelingen: døgnrehabiliteringspladser, vurderingspladser og ventepladser. På baggrund af omlægningen, er der i slutningen af 2018 gennemført en evaluering med følgende fokus: Hvorvidt er man lykkedes med omlægningen af døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune? Evalueringen tager udgangspunkt i at nedenstående succeskriterier er opfyldt: Større flow og kortere forløb: Måles direkte ud fra gennemsnitlig opholdstid i forhold til tidligere år, antal borgere der har gennemført et forløb samt ved at se på belægningsprocenten i forhold til de afsatte personaleressourcer. At serviceniveauet fastholdes på et niveau, hvor man kan lykkedes med intensiv døgnrehabilitering: Vurderes ud fra parametre som borgertilfredshed, personalets vurdering af tværfaglighed og samarbejde, at man lykkedes med udredning af borgere, at der er tid og ressourcer til at arbejde rehabiliterende samt at borgerne opnår et bedre funktionsniveau og kan komme tilbage til hjem. At arbejdsgangsbeskrivelser og kvalitetsstandarder passer til de reelle arbejdsgange og behov på vurderings- og døgnrehabiliteringsforløbene: o Målgruppen: vurdering af om det er den rigtige målgruppe der betjenes og visiteres. o Opholdstider: At opholdstiderne svarer til det forventede. o Arbejdsgange: At arbejdsgangene opleves som meningsfulde i forhold til målet med opholdene. Dataindsamling Evalueringen er baseret på data der registreres i forbindelse med opholdet, samt kvalitative interviews med borgere og relevant fagpersonale på Døgnrehabiliteringsafdelingen. I alt er der foretaget fire enkeltmandsinterview med borgere på Døgnrehabiliteringsafdelingen. Der er foretaget seks semistrukturerede interviews med 14 fagpersoner: - Fokusgruppeinterview med to sygeplejersker - Fokusgruppeinterview med to sosu-assistenter i dagvagt - Fokusgruppeinterview med en sosu-assistent og en sosu-hjælper i aftenvagt - Fokusgruppeinterview med to ergoterapeuter, en fysioterapeut og en visitatorer - Fokusgruppeinterview med teamleder fra Træning og Rehabilitering, teamleder fra døgnrehabiliteringsafdelingen og en visitator - Enkeltmandsinterview med en fysioterapeut i aftenvagt 2
Resultater Passer arbejdsgangsbeskrivelser og kvalitetsstandarder til de reelle arbejdsgange og behov på vurderings- og døgnrehabiliteringsforløbene? Den ændrede målgruppe har været en af de mest markante ændringer i forbindelse med omlægningen. Dette ses blandt andet ved, at man er lykkedes med at færre borgere udskrives til plejebolig og flere borgere udskrives til eget hjem. Målgruppen på vurderingsophold og døgnrehabiliteringsophold vurderes af informanterne til overordnet at være den rigtige. Nogle gange kan der dog komme borgere på vurderingsophold, som er meget dårlige og ikke altid opnår et stabilt funktionsniveau i løbet af opholdet, og konkret har man oplevet at flere borgere på vurderingsophold afgår ved døden i løbet af opholdet. Den høje tværfaglighed på stedet, betyder dog at et vurderingsophold er det bedst muligt tilbud til denne borgergruppe. BOKS 1: HVOR UDSKRIVES BORGEREN TIL EFTER ENDT DØGNREHABILITERINGSOPHOLD? Tidligere evalueringer har vist, at der var der tendens til, at borgerne efter forløbet ofte flyttede i plejebolig. Data fra januar til oktober 2018 viser, at 9% % af borgerne udskrives til en permanent plejebolig efter endt forløb. Hovedparten (79 %) udskrives til eget hjem. De sidste 12 % udskrives enten til et midlertidigt ophold på andet plejecenter, en venteplads på Carolineparken eller noget helt tredje. Fra 2015 til 2016 faldt antallet af borgere markant, der efter endt DR-ophold kom hjem i eget hjem. Fra 2016 til 2018 er dette tal dog steget markant med 19 %. Denne positive udvikling startede allerede i 2017, hvilket formodentlig skyldes at man her startede udviklingsprocessen op, og derved fik fokus på målgruppen, inden beskrivelserne officielt blev omlagt. Overordnet er vurderingen at Døgnrehabiliteringsafdelingen lykkes med formålet om, at borgeren bliver mere selvhjulpen og kan komme tilbage til egen bolig efter endt døgnrehabiliteringsophold. Hvor udskrives borgeren til efter endt ophold på DR - angivet i pct. pr år 100% 80% 14 4 5 0 12 60% 40% 67 77 60 76 79 20% 0% 35 19 19 24 9 2014 2015 2016 2017 2018 Plejecenter Hjem Andet 3
Opholdstiden for begge opholdstyper vurderes at være passende. Tidligere var der flere langtidsmedicinske borgere på døgnrehabiliteringsophold, men det skarpe fokus på målgruppen, heriblandt også fokus op at afslutte borgere der ikke profiterer af opholdet, har reduceret opholdstiden markant. BOKS 2: GENNEMSNITLIG OPHOLDSTID PÅ DØGNREHABILITERINGSOPHOLD Den gennemsnitlige opholdstid på en døgnrehabiliteringsplads fra 1. januar til oktober 2018 er på 37,2 dage. I nedenstående figur sammenlignes den gennemsnitlige opholdstid fra 2018 med tidligere års gennemsnitlige opholdstider. Tidligere tal viser, at borgere på døgnrehabiliteringsophold ofte har haft meget lange forløb. Der er fra 2016 til 2018 sket et fald på 41 % i den gennemsnitlige opholdstid på Døgnrehabiliteringsafdelingen. Der er med den nye omlægning af Døgnrehabiliteringsafdelingen dermed kommet mere intensive forløb på afdelingen. Gennemsnitlig opholdstid på døgnrehabiliteringsophold fra 2014 til 2018 80 60 40 43.08 51.57 62.38 48.9 37.2 20 0 2014 2015 2016 2017 2018 Dage på DR i gns. BOKS 3: VURDERINGSOPHOLD Den gennemsnitlige opholdstid på vurderingsopholdende fra januar til oktober er på 9,21 hverdage. Den gennemsnitlige opholdstid svarer derfor fint til den tilsigtede varighed på 5 eller 10 hverdage, som beskrevet i arbejdsgangsbeskrivelsen for vurderingsophold. Til spørgsmålet om hvorvidt man er lykkedes med vurderingen af borgeren, svarer fagpersonalet i det deskriptive data ja til 81,6 % af borgerne. Til 10,5 % af borgerne svares der delvist og de sidste 7,9 % er svaret nej. Udskrivningsforløbene på døgnrehabiliteringsopholdene fungerer overordnet fint med afslutningssamtaler overlevering og opfølgning efter en og tre måneder. Det anbefales dog, at der kommer et endnu skarpere 4
fokus på borgerens overgang til et nyt sted, i forhold til samarbejde med personale i hjemmeplejen og på plejecentre samt fokus på hvilke rehabiliterende indsatser borgeren tilbydes efterfølgende. Det har ikke været en af formålet med evalueringen, at se på den langsigtede effekt af døgnrehabiliteringsophold. Det anbefales dog, at der foretages yderligere undersøgelse af borgernes videre forløb og funktionsniveau efter udskrivelsen, for at få viden om den langsigtede effekt, og tiltag der kan iværksættes for at styrke den. Er der opnået større flow og kortere forløb? Personalet beskriver, at den ændrede målgruppe har haft betydning for intensiteten af borgerforløbene. Personale, visitatorer og teamledere lægger vægt på, at der kommer flere borgere igennem og opholdene er blevet kortere. Flere af de interviewede lægger vægt på, at forløbene før hen godt kunne trække meget ud med beskeden fremgang, simpelthen fordi nogle borgere var for dårlige til reelt at kunne profitere fuldt af opholdet. Belægningsprocenten og den gennemsnitlige opholdstid for døgnrehabiliteringsophold, afspejler de intensiverede borgerforløb. Den høje belægningsprocent (97%) og den lave gennemsnitlige opholdstid i forhold til tidligere år (37,2 dage), ses som en positiv indikator på, at man er lykkedes med de nye pladstyper, og betyder samlet set at mange flere borgere kan tilbydes et døgnrehabiliteringsforløb. De mange intensive borgerforløb betyder dog, at særligt terapeuter og sygeplejersker ofte kan have svært ved at følge med. BOKS 4: BELÆGNINGSPROCENT: 1. JANUAR 30. NOVEMBER 2018 Belægningsprocenten angiver den andel af tiden, hvor pladserne på Døgnrehabiliteringsafdelingen har været beboet af borgere på vurderings- eller døgnrehabiliteringsforløb. Belægningen på de 14 pladser der er beregnet til vurderings- og døgnrehabiliteringsophold, har fra januarnovember 2018 været på 97 %. Belægningsprocenten stemmer dog ikke overens med de afsatte terapeut- og sygeplejeressourcer, der ligger til en belægning på 73,3 %. Dette tal blev skønnet som realistisk i forbindelse med omlægningen, ud fra at belægningen i 2016 var på 57,3%. For hele 2018 er der blevet der kalkuleret med i alt 89 gennemførte døgnrehabiliterings- og vurderingsophold. Antallet af visiterede borgere fra 1. januar til 31. december 2018 er dog betydeligt højere end det der er afsat ressourcer til. I alt har der været 149 visiterede døgnrehabiliteringsforløb og 45 visiterede vurderingsophold. Det betyder, at der samlet set er flere borgere der skal igennem en forløbspakke med udredning, samtaler og opfølgning, som involverer terapeuter og sygeplejersker, og samtidig er der flere borgere end forventet som modtager træning i hverdagene, hvilket skaber pres på personaleressourcerne. 5
Er serviceniveauet fastholdt på et niveau, hvor man kan lykkedes med intensiv rehabilitering? Mange faktorer peger på, at man på afdelingen formår at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau, hvis man ser på: - Den generelle borgertilfredshed: De fire interviewede borgere er meget tilfredse med at være på afdelingen, og de synes at de får den tilstrækkelige hjælp og pleje som de har behov for. De giver udtryk for, at der er et godt samarbejde med personalet på afdelingen, og at de er rigtig glade for dem og deres hjælp. - Samarbejdet og tværfagligheden blandt personalet: Både terapeuter, plejepersonale og teamledere lægger meget vægt på, at Døgnrehabiliteringsafdelingen er en attraktiv arbejdsplads og et godt sted at arbejde, både fordi man kan blive udfordret på sine kompetencer og udvikle sig, men også fordi at der er et rigtig godt sammenhold, et højt engagement og stor tværfaglig samarbejde faggrupper imellem. - Hvorvidt man lykkedes med udredning og forbedring af borgernes funktionsniveau: Personalet beskriver, at den ændrede målgruppen hvor der stilles skarp på at borgerne skal have et reelt træning- og rehabiliteringspotentiale, har givet bedre progression og motivation blandt borgerne. Der ses hurtigere gode resultater og fremgang i borgernes funktionsniveau, hvor flere kommer hjem i eget hjem og færre på plejecenter. På vurderingsopholdene lykkedes man i 92 % af tilfældene helt eller delvist med at vurdere borgerne. - Understøttelse af den rehabiliterende tankegang døgnet rundt: Fra januar og året ud har man kørt med et projekt med en terapeut ansat i aftenvagt i stedet for en assistentstilling, til at varetage både plejefaglige og terapeutfaglige opgaver. Det vurderes, at det fungerer godt at have en terapeut i aftenvagt, da det er med til at sikre aktiviteter med borgere og det rehabiliterende arbejde hele døgnet, omvendt er der dog også behov for en høj faglighed i plejen, hvilket bedst understøttes af sosu-personale. For at sikre høj faglighed i plejen og tid til det rehabiliterende fokus, vil den bedste løsning derfor være, at der er tre sosu-uddannede i aftenvagt og derudover en terapeut, evt. kun i en del af vagten. Umiddelbart er der dog ikke ressourcer til denne løsning. Selvom det overordnet vurderes at man lykkes med rehabiliteringen, er personaleressourcerne i forhold til terapeuter og sygeplejersker dog knappe, hvilket går over det rehabiliterende arbejde og serviceniveauet. En sygeplejerske udtaler: så snart vi tænker rehabiliterende, så kræver det nogle lidt andre arbejdsgange end normal pleje, og hvis det er at vi begynder at skære i det, så begynder vi at gå ind og lave kompenserende pleje, for at kunne hjælpe dem, og så batter det ingen steder. Det betyder også at der skal findes alternative løsninger i forhold til afvikling af træningen, som ikke altid kan blive individuel træning som tilsigtet, men i stedet i nogle tilfælde må afvikles på hold, hvilket kan være mindre effektivt. I forhold til det sygeplejefaglige arbejde, kan det betyde at udredning og vurderingen af borgeren kan blive forsinket, og at der som beskrevet ovenfor ikke er tid til at arbejde rehabiliterende med borgeren. Fordi der har været stor efterspørgsel efter vurderings- og døgnrehabiliteringspladser, har man i løbet af 2018 benyttet to af ventepladserne til vurderings- og døgnrehabiliteringspladser, og finansieret det fra Træning og Rehabiliterings eget budget, så man reelt har tilført flere terapeuttimer, end der er afsat midler 6
til. Man har desuden finansieret ferieafløsning fra Træning og Rehabiliterings budget. Træning og Rehabilitering kan dog kun dække udgifterne til de to ekstra pladser til og med udgangen af 2018, hvilket betyder, at der fra og med januar 2019 igen kun er 14 vurderings- og døgnrehabiliteringspladser. Som det ser ud nu, er der ikke ressourcer til at opretholde det ønskede serviceniveau, som understøtter optimal rehabilitering. Der er heller ikke ressourcer til at tage alle de borgere ind, som efterspørger døgnrehabilitering. Dette vil højest sandsynligt komme til at betyde længere ventetid for borgere til vurderings- eller døgnrehabiliteringsophold. Opsummering Ud fra de tre opstillede succeskriterier, kan det konkluderes, at man i meget høj grad lykkedes med omlægningen. Først og fremmest er der kommet et større flow, i form af væsentligt flere borgere med kortere opholdstider og en belægning der langt har oversteget forventningerne. Ligeledes lever opholdene op til deres formål med hensyn til målgruppen og leveringen af en tværfaglig og intensiv indsats. Overordnet svarer kvalitetsstandarter og arbejdsgangsbeskrivelser fint til de reelle arbejdsgange og behov. Serviceniveau synes at være på et fint niveau i forhold til at lykkedes med vurderings- og rehabiliteringsforløbene. Personalet er dog ofte meget pressede, og beskriver, at det går ud over kvaliteten af deres arbejde og serviceniveauet. Endvidere er der i 2018 som evalueringen tager udgangspunkt i, tilført ressourcer fra Træning og Rehabilitering til feriedækning, hvilket ikke er muligt fremadrettet. Anbefalinger At der tilføjes flere terapeut- og sygeplejeressourcer, således at de til svarer den reelle belægning. Med de nuværende ressourcer kan serviceniveauet ikke opretholdes, da de er tildelt efter en forventning om lavere belægning. At to af ventepladserne pga. efterspørgslen konverteres permanent til døgnrehabiliterings- og vurderingspladser, således at der i alt er 16 døgnrehabiliterings- og vurderingspladser. Dette kræver en ressourcetilførsel. At der udover plejepersonalet, prioriteres at der er en terapeut på vagt en del af aftenen, for at understøtte det rehabiliterende arbejde i aftenvagten. At man fastholder, at Træning og Rehabilitering og Døgnrehabiliteringsafdelingen er placeret sammen. 7