Nye fortællinger Nye billeder Til inspiration, debat og diskussion
Nye fortællinger nye billeder er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte, august 2002. Pjecen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra fagligt udvalg for hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere. Pjecen er tænkt som inspiration til debatten og diskussionen om image og fagprofil for hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere Redaktion: Sektorformand Lene B. Hansen Konsulent Gitte Meltofte Konsulent Svend-Erik Simonsen Tekst: Marianne Schjøtt Rohweder (DJ) Layout: Joe Andersson Tryk: FOA s trykkeri ISBN: 87-90418-33-6 Pjecen kan hentes på www.foa.dk eller ved henvendelse til: Forbundet af Offentligt Ansatte, Staunings Plads 1-3, 1790 København V Telefon: 3343 4803 eller 3343 4804 E-mail: potla001@foa.dk 2
Indhold side Nye billeder.......................................................4 Fortællinger skabes.................................................6 Personligheden....................................................8 Fagligheden......................................................11 Genkendeligheden................................................12 Ansvarligheden...................................................14 Selvstændigheden.................................................16 Dialogen........................................................18 3
Nye billeder Det er hjemmehjælperne og social- og sundhedshjælperne, der er de praktiske omdrejningspunkter, når de politiske intentioner på ældreområdet skal omsættes til virkelighed i hjemmeplejen. Det er også derfor, vi har valgt at fokusere på disse faggrupper, selv om der er andre inden for hjemmeplejen. Med hver sin indsigt, uddannelse og faglighed er det dem, der hver dag møder befolkningens behov og de krav, det stiller til beslutningstagerne. Denne vigtige position gør faggrupperne helt uundværlige, hvis vi som samfund skal leve op til de intentioner, vi har for velfærd. Når opmærksomheden rettes mod ældreplejen, er det dog sjældent den daglige opgavevaretagelse, de kreative løsninger, nærheden og de mange solskinshistorier, der er i fokus. Det øvrige samfunds interesse er i de allerfleste tilfælde vagt, fordi der er sket svigt. Det er de dårlige eksempler, der skaber overskrifter i aviserne og giver anledning til omtale, der oftest er negativ. Dette misforhold mellem den medieskabte virkelighed og hjemmehjælperes og social- og sundhedshjælperes hverdag, vil uværgerligt plette hjemmeplejens image. Det rammer medarbejderne som manglende anerkendelse og respekt. At få anerkendelse og blive respekteret for det arbejde, man udfører, er vitalt for arbejdsglæden og forudsætningen for at tiltrække ny kvalificeret arbejdskraft. 4
For at genoprette balancen i det billede, der tegnes af hjemmeplejen, er der akut brug for en anden synlighed. Det er vigtigt at få gjort opmærksom på, at hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere ikke er ét med politiske fejl og mangler. At de tværtimod er selvstændige faggrupper med faglig kunnen og personlige kompetencer, som udgør et uundværligt potentiale for det danske velfærdssamfund. Der skal ikke males skønmaleri, men fokus skal rettes mod de gode egenskaber. Og vi må selv indbyrdes og i forhold til andre gå foran for at skabe den nødvendige debat. Denne pjece er tænkt som en inspiration i de diskussioner, der skal folde sig ud på arbejdspladserne. Brug pjecen som udgangspunkt for dialogen i kollegagruppen, med arbejdsgivere og andre steder i samfundet. Lad os sammen fortælle om styrken i hverdagen og herigennem skabe det gode image, der er fremtidens vækstlag. God debat Lene B. Hansen Formand Social- og sundhedssektoren 5
Fortællinger skabes Oftest har vi ikke svært ved at tage stilling til de mange små og store udfordringer, vi møder hver dag. Vi har vores meninger, og skal ikke hver gang, vi skal tage stilling, tøvende veje for og imod. Dette sæt af holdninger, vi hver især råder over, er dannet ud af opdragelse, viden, erfaringer og småjusteres hele tiden, blandt andet via de input, vi får fra omverdenen. Vores meninger er ikke konstante, men kan udfordres og forandres. Vi skifter allesammen mening hen ad vejen. Enkelte gange er meningsskiftene så markante, at de kan udvikle sig til helt nye grundholdninger. De kryds, vi sætter på valgkortene ved valgene kan gennem årene vandre fra parti til parti. Vi får nye venner og vælger anderledes på mange andre områder, end vi måske gjorde engang. Først og fremmest lægges sporene til disse ændringer af vores egne erfaringer. At erfaringer kan ændre holdninger radikalt fremgår f.eks. af de holdningsundersøgelser, der har testet borgernes syn på sygehusvæsenet. Her viser resultaterne måske lidt overraskende at der er en langt mere positiv holdning blandt de mennesker, der rent faktisk har været i berøring med sygehusvæsenet, end blandt dem, der aldrig har haft en direkte kontakt. Dette skisma, der er en blanding af fordomme og realiteter, rammer i høj grad også vores egen arbejdsplads hjemmeplejen. Her er brugerne langt mere tilfredse og positive end de borgere, der ikke selv kender til området. Det siger også noget om, at holdningers positive eller negative ladning er udtryk for kendskab eller ukendskab. 6
Når man taler om hjemmeplejens image eller dens profil, må man nødvendigvis splitte begrebet op i mange elementer eller kompetencer. Personlighed og faglighed er centrale størrelser. Men begge begreber består igen af flere aspekter, blandt andet afhængigt af arbejdets karakter. Desuden spiller personlighed og faglighed sammen. Faggrupperne imellem er der også store forskelle. Det er f.eks. meget forskellige personlige profiler og kompetencer, man forventer at møde hos en socialrådgiver, en børsmægler og en social- og sundhedshjælper. Vi har i denne pjece valgt at se på dette komplekse samspil ved at splitte det op i følgende dele: Personlighed Faglighed Genkendelighed Ansvarlighed Selvstændighed IMAGE Ved image forstås det indtryk eller billede, som offentligheden påvirkes til at forbinde med en person, ting, sag, organisation, virksomhed og lignende. Image fortæller overordnet noget om, hvad vi som borgere mener om bestemte forhold. 7
Personligheden I hjemmeplejen er det menneskearbejdet, der er kernen. I modsætning til mange andre jobs, spiller teknologien kun en minimal rolle i opgavevaretagelsen, mens den enkelte medarbejders menneskelige kvalifikationer er meget vigtige for, om arbejdet udføres optimalt. Hjemmehjælperne og social- og sundhedshjælperne skal være og fremstå som overskudsmennesker, som med deres personlige kompetencer kan tilføre borgerne energi og ressourcer. Ligesom det er deres opgave at bidrage til, at den enkelte borger også selv får det bedst mulige ud af egen kapacitet og evner. Dette overskud skal være til stede hele døgnet, alle dage uanset tid og sted. For at kunne honorere de mange forskellige behov, krav og de udfordringer, som de mange forskellige, helt unikke borgere stiller, er det at have hjertet på rette sted. Evner som nysgerrighed og lyst til at arbejde med og sammen med andre mennesker er forudsætningen for det gode arbejde. De bløde værdier udgør en stor del af det fundament, omsorgen og plejen skal hvile på. Og det er derfor vigtigt at fortælle om dem, synliggøre dem og give dem en langt mere fremtrædende plads i det billede, det øvrige samfund præsenteres for, end de har i dag. I vores fag handler disse personlige kompetencer om at være andre menneskers ressource at være opmærksom på andre menneskers ressourcer at evne at tale åbent om problemer at evne at være nærværende 8
at være rummelig kunne og have lyst til at lytte og forstå at være i stand til at vise tillid at være fleksibel at bruge sig selv uden at misbruge sig selv Hvordan synliggør vi så de personlige kompetencer og giver dem den position, de fortjener i det samlede image? Forslag til diskussionsemner: Er du enig i de ovenfor nævnte udsagn? Har du andre forslag til listen? Gør vi i tilstrækkelig grad brug af vores personlige kompetencer i det daglige arbejde? Hvis nej, hvordan skaber vi bedre muligheder for at udfolde de personlige kompetencer? Hvis ja, hvordan synliggør vi bedst de personlige kompetencer? Hvem er det, vi skal synliggøre dem overfor? Hvordan styrker vi synliggørelsen? Hvad kan vi konkret gøre som faggruppe? Hvad kan vi konkret gøre lokalt på vores arbejdsplads? 9
Fagligheden I modsætning til mange andre professionelle, der yder omsorg, er hjemmehjælperne og social- og sundhedshjælpernes arbejdsområder ikke begrænset til isolerede og afgrænsede situationer i hverdagen. Og for at sikre, at hjælpen ikke blot bliver spredt fægtning, men at der skabes sammenhæng, er det derfor ekstra nødvendigt at tænke i helheder. Hjemmehjælpernes og social- og sundhedshjælpernes uddannelsesmæssige baggrund bygger på helhedssyn. Det er uddannelser, der understøtter evnen til: at observere at vurdere at se forandringer at se muligheder at bevare ressourcer at forebygge at handle at arbejde tværfagligt I det daglige arbejde bliver hjemmehjælperne og social- og sundhedshjæperne vurderet på faglighed og dygtighed. Det vi kan, ud fra det vi gør og i forhold til det vi skal. Som holdepunkt og måleenhed bliver handlingen meget central. Men de, der vurderer handlingerne, som de konkret foregår, har ikke altid de nødvendige forudsætninger for deres vurdering. Skal man tage stilling til, om fagpersoner handler rigtigt eller forkert, kræver det, at man kender begrundelsen for, at de handler, som de gør. Derfor skal hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere i højere grad være i stand til at begrunde deres faglighed. 10
Handlingen skal følges af fortællingen om, at udførelsen af arbejdet bygger både på regler og aftaler og på den enkelte medarbejders vurdering i den konkrete situation. I vores fag handler denne faglighed om at få hverdagen til at hænge sammen at skabe tryghed at udvikle ressourcer at se muligheder frem for begrænsinger at skabe forandring at arbejde med levende mennesker og ikke med diagnoser at have situationsfornemmelse at kende borgerens livshistorie Hvordan synliggør vi så fagligheden og giver den den position, den fortjener i det samlede image? Forslag til diskussionsemner: Er du enig i de ovenfor nævnte udsagn? Har du andre forslag til listen? Er vi gode til at begrunde vores faglighed på arbejdspladsen? Hvis nej, hvordan bliver vi bedre? Hvis ja, hvordan synliggør vi bedst vores faglighed? Hvem er det vi skal synliggøre den overfor? Hvordan styrker vi synliggørelsen? Hvordan gør vi opmærksom på, hvordan regler og strukturer kan begrænse vores faglighed? Hvad kan vi konkret gøre som faggruppe? Hvad kan vi konkret gøre lokalt på vores arbejdsplads? 11
Genkendeligheden Image skabes ikke af den enkelte alene. Fagprofiler skabes i fællesskabet. Genkendelighed virker stærkest i en fælles ydre fremtoning. Flere og flere går over til at bruge tjenestedragt. Det skaber fællesskab i gruppen og styrker den enkeltes fagidentitet. Og så er det et fælles signal til andre om, at man er et team, man hører sammen, og man er myndighedspersoner, hvortil der kan stilles forventninger om faglighed og professionalisme. Hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere er fagfolk, der er solide, professionelle repræsentanter for trygheden. De har hånd i hanke med situationen. De er ventet. De er velkomne. Vi er mange på cykler og i biler overalt i kommunen og på alle tider af døgnet I vores fag handler genkendeligheden om at vi er en vigtig del af samfundet at vi er en gruppe, der er værdsat af borgerne at vi har et fagligt sammenhold at vi har en fælles fremtoning at vi kendes på vores engagement at vi kendes på vores faglige stolthed at vi kendes på glæden ved vores arbejde 12
Hvordan styrker vi genkendeligheden og giver den den position, den fortjener i det samlede image? Forslag til diskussionsemner: Er du enig i de ovenfor nævnte udsagn? Har du andre forslag til listen? Gælder disse udsagn også på vores arbejdsplads? Er vi tilstrækkeligt genkendelige i vores lokalområde? Hvis nej, hvordan kan vi gøre det bedre? Hvis ja, hvordan kan vi styrke genkendeligheden? Hvem er det, vi skal styrke genkendeligheden i forhold til? Hvordan styrker vi genkendeligheden? Hvad kan vi konkret gøre som faggruppe? Hvad kan vi konkret gøre lokalt på vores arbejdsplads? 13
Ansvarligheden Hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere er på mange planer særligt betroede medarbejdere og de mennesker, der: indvies i de allersværeste hemmeligheder bliver fortalt det, man ikke fortæller til andre også det, man ikke fortæller familien der går i banken, på apoteket Som alle andre offentlige myndighedspersoner har hjemmehjælpere og socialog sundhedshjælpere tavshedspligt. Men det er ikke den alene, der begrunder den tillid, faggrupperne nyder hos borgerne. Trygheden, tilliden og respekten udspringer af deltagelse i hverdagslivet, af indsigten i de mest personlige anliggender, i nærheden og det gælder både de økonomiske og sociale forhold. Som fagpersoner, der har en særlig status i det enkelte menneskes unikke liv, har hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere et stort ansvar for at håndtere følsomme oplysninger om de svageste borgere i samfundet. Ansvarligheden skal udfoldes med omhu og medmenneskelighed I vores fag handler ansvarlighed om at vise omtanke at være samvittighedsfuld at være stabil at tage nye udfordringer op at skabe fornyelse at tage nye initiativer at kunne se, hvad der er det vigtige at være solidarisk med de svage 14
Hvordan synliggør vi denne store ansvarlighed og giver den den position, den fortjener i det samlede image? Forslag til diskussionsemner: Er du enig i de ovenfor nævnte udsagn? Har du andre forslag til listen? Er vi gode til at forvalte ansvarligheden på vores arbejdsplads? Bakker vi op om hinandens ansvarlighed kollegaer imellem? Hvis nej, hvordan kan vi gøre det bedre? Hvis ja, hvordan kan vi synliggøre ansvarligheden? Hvem er det vi skal synliggøre ansvarligheden overfor? Hvordan synliggør vi ansvarligheden? Hvad kan vi konkret gøre som faggruppe? Hvad kan vi konkret gøre lokalt på vores arbejdsplads? 15
Selvstændigheden Hjemmeplejen er præget af alenearbejde. Det kan ikke være anderledes, men det stiller krav til hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere om at tage vare på sig selv og hinanden og sikre faglig og personlig udvikling også med henblik på fortsat udvikling af området. Det er hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere, der som faggrupper, både udvikler arbejdets tilrettelæggelse og de konkrete arbejdsmetoder. Det er også hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere selv, der påpeger og foretager de nødvendige forandringer og justeringer, der skal til for at løse opgaverne bedst muligt. Hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere er vant til dette ansvar. De er vant til at være selvstyrende, til at gennemføre forandringer, til at udvise fleksibilitet i uforudsete situationer. Hjemmehjælpere og social- og sunhedshjælpere skal derfor være ekstra bevidste om at synliggøre disse unikke evner til selvstændighed og kreativ tænkning I vores fag handler selvstændighed om at kunne tilrettelægge arbejdet at skabe kontinuitet at anvende sin dømmekraft at være problemløsere at udvikle arbejdspladsen og ydelserne at turde sige sin mening at tage initiativer og handle på egen hånd 16
Hvordan synliggør vi selvstændigheden og giver den den position, den fortjener i det samlede image? Forslag til diskussionsemner: Er du enig i de ovenfor nævnte udsagn? Har du andre forslag til listen? Bruger vi evnen til selvstændighed optimalt på vores arbejdsplads? Hvis nej, hvordan kan vi gøre det bedre? Hvis ja, hvordan kan vi synliggøre selvstændigheden? Hvem er det vi skal synliggøre selvstændigheden overfor? Hvordan synliggør vi selvstændigheden? Hvad kan vi konkret gøre som faggruppe? Hvad kan vi konkret gøre lokalt på vores arbejdsplads? 17
Dialogen I de følgende gives nogle forslag til konkrete initiativer, der kan være med til at synliggøre og styrke hjemmehjælperes og social- og sundhedshjælperes faglige profil. Det er blot nogle få af mange forslag, find selv på flere Men vigtigst tag fat på diskussionen og vær med til at skærpe profilen Aftal i kollegakredsen Hver dag at fremhæve et personligt dilemma, som blev klaret flot i løbet af dagen Indgå en gensidig aftale om positive kollegiale skulderklap Husk: kritik kan være såvel positiv som negativ! Diskuter fag Gå i dialog med de lokale politikere Fortæl dem om jeres dagligdag Fremhæv hvordan de bløde kvalifikationer har stor betydning Henvis til de undersøgelser, der viser stor brugertilfredshed i forhold til omsorgsarbejdet Informer dem om, hvad fagligheden dækker over Kontakt lokalpressen Åbn gennem positive fortællinger op for en forståelse af, at hjemmeplejen består af andet end fejltagelser Tip den lokale avis, når der er en god historie, eller et heldigt udfald på menneskelige dilemmaer 18
Deltag selv i samfundsdebatten Som ambassadører for nogle af samfundets svageste har hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere et særligt ansvar, når der diskuteres samfundspolitik i vennekredsen, ved spisebordet og alle andre steder Deltag selvfølgelig under behørig respekt for tavshedspligt og loyalitet i samfundsdebatten. Hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere er de professionelle fagpersoner, der ved allermest om, hvad der er godt og skidt i hjemmeplejen Vær som samfundsborger med en særlig indsigt med til at skabe forandringer, hvor det er påkrævet. 19
Pjecen er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for de faglige udvalg for hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere med det formål, at inspirere til debat og diskussion om det image som hjemmeplejen efterhånden har fået. Det er hjemmehjælperne og social- og sundhedshjælperne, der er de praktiske omdrejningspunkter, når de politiske intentioner på ældreområdet skal omsættes til virkelighed i hjemmeplejen. Der hviler derfor også et særligt ansvar på de to faggrupper til at synliggøre, hvori problemerne består. Vi skal finde en form, hvor vi i fællesskab kan fortælle de gode historier om den daglige opgavevaretagelse, de kreative løsninger, nærheden og de mange solskinshistorier. Forbundet af Offentligt Ansatte Social- og sundhedssektoren www.foa.dk