Motivation: I Frankrig og England har alle ret til uddannelse, men ud over de almene uddannelser, har en gruppe mennesker mulighed for at opnå en særlig elite position. Denne grupper kalder vi eliten. Eliten er en gruppe mennesker, som har fået mulighed for at komme ind på de prestigefyldte skoler les grandes écoles i Frankrig eller på public schools i England. Disse skoler er privatskoler, hvor forskellige kriterier skal opfyldes for, at man kan komme ind, og dermed være et skridt tættere på at blive en del af toppen i samfundet. Jeg vil undersøge hvordan, eliten bliver skabt i uddannelsessystemerne i henholdsvis Frankrig og England for at se ligheder og forskelle mellem disse to. Ydermere vil jeg gerne undersøge hvad det gør for et samfund, at der bliver medieret en elite, som kun nogle har adgang til. Problemformulering: Ud fra en komparativ analyse af Frankrigs og Englands uddannelsessystem vil jeg se hvordan man kan forstå opbygningen af uddannelse i relation til landenes historiske uddannelsestraditioner. Derudover vil jeg undersøge, hvordan Frankrigs uddannelsessystem gennem les grandes écoles og gennem Englands public schools skaber en elite, samt hvordan optagelsesprocesserne fungerer hos de to lande. Til sidst vil jeg undersøge, hvilken betydning eliten har i et samfund. Begrebsafklaring: Eliten: elitær er udtryk for en favorisering af eliten, fx at undervisningen er tilrettelagt, så de bedste elever får det største udbytte. Nogle skoler har været betegnet som eliteskoler, altså som skoler med fortrinsret for overklassens børn, hvilket nok er mest kendt i lande som fx Storbritannien og Frankrig 1. Uddannelsessystemer: Jeg vil primært beskæftige mig med Frankrigs eliteuniversitet les grandes écoles og Englands public schools. Disse skoler er private men får også offentlig støtte. Les grandes écoles får væsentlig flere penge pr. elev end de andre offentlige universiteter og i England bliver mange public schools beriget med midler fra bl.a. staten og donationer fra private. 1 J, E. og J, J. 10s 59 1
Habitus: (Bourdieu) Henviser til, at man har nogle inkorporerede dispositioner. Disse dispositioner er nogle, man har erfaret sig gennem sit liv. Både gennem de sociale erfaringer man har gjort sig, gennem materielle ting og det symbolske liv. Habitus er ikke biologisk betinget, men bliver til en del af den man er set i forhold til, hvad man er blevet eksponeret for gennem livet. 2 Mobility: Bevægelighed. Kan bl.a. komme til udtryk via bevægelighed mellem klasser, fx grundet uddannelse. Jeg vil primært beskæftige mig med contest mobility og sponsored mobility. Disse vil jeg arbejde mere med senere i opgaven. Komparativ analytisk tilgang: For at forstå, hvorfor uddannelserne i Frankrig og England er som de er i dag, må vi nødvendigvis også forstå, hvordan det har været før. Jeg har valgt at beskæftige mig med netop Frankrig og England, da disse to lande begge har en uddannelsestradition, hvor en gruppe mennesker, på den ene eller den anden måde, har haft nogle muligheder, andre ikke har haft. Isaac Kandel, en forgangsmand inden for den komparative pædagogik, har formuleret dette: In order to understand, appreciate and evaluate the the real meaning of the education system of a nation, it is essential to know something of the history and traditions, of the forces and attitudes governing its social organizations, of the political and economic conditions that determine its development 3. Dermed sagt, at for at forstå, hvordan de to uddannelsessystemer er blevet til det de er i dag, må man nødvendigvis også se på, hvordan de er opstået, og hvordan de har udviklet sig. For at have et komparativt aspekt med, er det vigtigt at kunne sammenligne de to lande ud fra en bredere forståelse, fx i kraft af deres uddannelseshistorie. Uddannelsestraditionerne i Frankrig og England Frankrig Frankrig er bygget op omkring et republikansk ideal, hvor lighed og ligeret er i højsædet. Det er derfor heller ikke besynderligt, at man i Frankrig ønsker, at alle skal undervises under det 2 J, E. og J, J. 10 side 94 3 A, R. 99 side 8 2
samme curriculum, og man tager ikke højde for social klasse og geografisk placering 4. Derudover bygger den franske uddannelses tradition på encyklopædi, som understreger, at de ønsker at arbejde med hele den menneskelige viden 5. Dette blev allerede institutionaliseret i 1789. I 1900tallet og begyndelsen af det 20århundrede, var der primært fokus på de sekundære lycées skoler, som var for den sociale og intellektuelle elite, samt de højere uddannelser, som lycées skolerne var forberedelse til. I 1958 blev den sekundære uddannelse tilgængelig for alle 6 og fra 1964 begyndte man, at etablere colléges, som skulle være en grunduddannelse for alle med ens curriculum. Det betød dermed, at det tidligere curriculum, der kun havde været tilgængeligt for lycées skolerne, nu blev tilgængeligt for alle 7, og man oplevede en større lighed inden for uddannelsessystemet. Fra 1950érne og op gennem 1970érne blev også universitetsuddannelserne mere udbredt. Dette indebar en masseuddannelse, hvorfor der skete en devaluering af universiteternes eksamensbevis. Samtidig kom der nye politiske prioriteringer, og den offentlige sektor måtte nedskæres til fordel for den private 8. Dermed kom et større skel mellem universiteterne og det prestigefyldte les grandes écoles 9. I løbet af 1970érne udtrykte The Socialist Party, at les grandes écoles var udemokratisk og at man i stedet burde integrere det i et højere system af universiteter. Det var les grandes écoles ikke enig i og behøvede ikke lang tid, for at tydeliggøre deres pointe. Flere tidligere studerende på les grandes écoles havde været velrepræsenterede i den tidligere regering og advarede om, at der var et behov for førsteklasses administratorer, som kun les grandes écoles kunne uddanne. Lighed er muligvis ikke helt det samme som kvalitet og les grandes écoles fik lov at beholde deres integritet uden om de almene universiteter 10. I Frankrig har de en uddannelsestradition, der har haft et ønske om at skabe lighed til befolkningen og dette er til dels lykkedes. Alle har mulighed for at komme på universiteterne, men alligevel er der nogle, som enten via mere prestigefyldte fag i skolen, eller via les grandes écoles, får en mere ønskværdig uddannelse end andre. Den encyklopædiske tradition har også været med til at give plads til, at fag som de naturvidenskabelige og de teknologiske får 4 C, A og M,B. 01side 5 5 H, B. og M, M. 92 side 53 6 H, B. og M, M. 92 side 53 7 H, B. og M, M. 92 side 61 8 B, H, 92 side 130 9 C, A og M,B. 01 side 111 10 C, A og M,B. 01 side 111 3
prestige alt efter, hvor man læser dem. Studerende, som gerne vil læse matematik eller psykologi, går gerne det sidste år om af the collége for at forbedre sig, for derved at kunne komme ind på et af de mere prestigefyldte uddannelsessteder 11. England Hvor der i Frankrig har været fokus på, at skolen skulle være for alle, har det i England været privatskolerne, der fyldte meget i samfundet. Englands uddannelseshistorie er kendt for at have et skarpt skel mellem offentlige skoler og private skoler og de første offentlige sekundære skoler blev først etableret i 1902 12, til sammenligning oprettede man Lycées i Frankrig omkring 100 år tidligere 13. At privatskolerne i England er benævnt som public schools kan være misvisende, hvorfor grunden skal findes fra den tidlige middelalder, hvor public schools var offentlige skoler. I 1900 tallet blev de dog ændret til at være private og deres prestige har været markant lige siden 14. Indtil 1970 var uddannelse hovedsageligt privat og der var tre hovedtyper for skoler. Public schools, grammar schools, og vouluntary schools. Public schools, som oftest kom til udtryk i form af kostskoler, som skulle uddanne den højere klasses børn til at få autoritet og lederkompetencer. Grammar schools, var ligeledes for middelklassens børn og fandt primært sted i de mindre byer og til sidst havde man vouluntary schools, som var for arbejderklassens børn, hvis primære mål var at læse og skrive 15. I 1830 kom der for første gang interesse for den lavere klasses uddannelse, men det var først i 1880, at der kom skolepligt i England. Til trods for dette, ville staten ikke blande sig mere end højst nødvendigt, da de fortsat mente, at det det var den private virkelyst, som skulle være det styrende. I 1944 blev skoleloven udvidet og uddannelse kom under administration af the Local Education Authorities (LEA). Herefter kom der et sekundært skolesystem, hvor elever blev selekteret ud fra en 11+ exam, der ud fra deres intelligens afgjorde, hvilken skole de skulle på. Denne selektionsproces mødte megen kritik og fyldte meget i den politiske debat og i løbet af 1960erne og 1970erne blev de fleste skoler slået sammen til comprehensive schools 16. I 1981 var der 83% af de studerende der blev uddannet 11 H, B. og M, M. 92 side 63 12 W, S. 10 side 10 13 W, S. 10 side 11 14 W, S. 10 side 13 15 S, J. og V, O. 97 side 213 16 S, J. og V, O. 97 215 4
på en comprehensive school 17. Baserende på neoliberale principper, som bl.a. det frie skolevalg for forældre, kom der et nationalt curriculum i 1988. Dette indebar en masse ændringer, hvilke bl.a. kom til udtryk ved, at skolerne fik mulighed for at blive selvstyrende ved at sætte sig uden om LEA og samtidig blev der indført lejlighedsvis tjek af Ofsted (Office for Standards in Education). Skolebestyrelsen fik også flere beføjelser 18. Uddannelse er noget, som altid har fyldt meget i den politiske debat i England og den private sektor er kendetegnet ved at være elitær, selektiv og dyr 19. I 1970erne var der meget kritik fra samfundet og fra Labour politikeres side, hvor der var et ønske om at inddrage den private sektor under den offentlige. Dette lykkedes dog ikke og da den konservative regering kom til magten i 1979 genindførte de et tredelt skolesystem, samt flere muligheder for økonomisk støtte til privatskolerne 20. Les grandes écoles, public schools og deres optagelsesprocesser: Les grandes écoles Les grandes écoles er eliteuniversiteter i Frankrig, og i den franske uddannelseshistorie ligger det dybt forankret, at man skal have en gruppe højt kvalificerede mennesker, som kan tage sig af de betydningsfulde poster i et samfund. Et samfund, som har bevaret en stærk centralstyring. Ønskværdige personer til les grandes écoles kan allerede blive udpeget i teenage- alderen, og ved at give dem de rigtige betingelser for en god uddannelse i en tidlig alder, kan denne gruppe gå hen og blive en del af den franske elite 21. Før i tiden var les grand écoles under Ècole Polytechnique, som oprindeligt var til for at uddanne ingeniører og militær eliten. Senere kunne les grand écoles uddanne civil ingeniører til staten og den private sektor 22. I Frankrig ses der et parallelt konkurrence forløb mellem det almene universitet, hvor alle der har gået i gymnasiet kan komme ind 23 og les grandes écoles, hvor alle i princippet også har mulighed for at komme ind. Dog skal man for at komme ind på les grandes écoles, have høje 17 B, S 08 side 71 18 W, S. 10 side 12 19 W, S. 10 side 19 20 W, S. 10 side 19 21 B, H. 92 side 134 22 C, A og M,B. 01 side 8 23 http://www.information.dk/146394 5
karakterer 24, samt at man skal igennem 2 års forberedende studier, efter man er færdig med gymnasiet. Først herefter kan man komme i betragtning. I Frankrig går 95% af de studerende på universiteter eller andre erhvervsrettede uddannelser, og det er kun de resterende 5%, som studerer på les grandes écoles 25. Dette tal viser, hvor lille en del der egentlig har mulighed for, at få en eliteuddannelse. I manges øjne er dette alligevel den mest retfærdige måde at selektere en elite, da det ikke kom an på ens sociale baggrund og økonomi, som man f.eks. ser i England, men det kommer an på, hvor godt begavet man er 26. Public schools Ligesom i Frankrig er universiteterne i England, i grunden åbne for alle. For at komme ind på et offentligt universitet i England skal man have bestemte A- level results og så skal man også igennem et personligt interview 27. På public schools er der større krav for at komme ind og der findes flere skoler, som forbereder elever til at kunne få gode nok karakterer til at komme ind på de prestigefyldte public schools. Allerede fra børnene er otte år bliver de forberedt på the Common Entrance Examination at 13+. Derudover er forældre i England også villige til at betale mange penge for, at deres børn får en god uddannelse, og ikke mindst et privilegium videre i livet 28. Dermed også sagt, at det ikke kun kommer an på ens begavelse, men også om man har den rette økonomiske kapital til at komme ind på disse skoler og blive en del af The old boy network. Derudover er disse skoler både tidligere, men bestemt også nu, tilknyttet til de prestigefyldte universiteter, som senere giver adgang til de store stillinger 29. Public schools er stadigvæk fundamentet for klasseforskellige i England og er dominerende, når det kommer til at få de høje stillinger i samfundet. For at give et komparativt aspekt af disse to lande og få at forstå forskelle og ligheder har jeg nu redegjort og sammenlignet Frankrig og Englands uddannelseshistorie. Landende er spændende at sætte op overfor hinanden, da begge uddannelsessystemer har en tradition for at have uddannelser, som på den ene eller den anden måde fremhæver en elite. De har dog 24 H, B. og M, M. 92 side 59 25 http://www.information.dk/146394 26 C, A og M,B. 01 side 8 27 S, J. og V, O. 97 s ide 38 28 S, J. og V, O. 97 side 39 29 W, S. 10 6
forskellige måder at gøre det på og dette skal også ses i forhold til deres uddannelseshistorie. I Frankrig har man i mange år haft et ønske om, at alle skulle have mulighed for uddannelse, og masseuddannelsen kom til at spille en stor rolle, både på godt og ondt. Derudover har man haft et ønske om at legitimere det faktum, at der var nogle i samfundet som nødvendigvis måtte have en højere uddannelse for at kunne sikre, at der blev taget godt hånd om samfundet. I England kom den private undervisning langt før den offentlige og det hænger godt sammen med det faktum, at der i dag stadigvæk bliver værnet om privatskolerne, både fra politikere og fra befolkningens side. I England bliver man ikke kun selekteret ud fra sin faglige kunnen, men også ud fra hvilken økonomisk kapital man har med hjemmefra og ønsker man at komme ind på de meget fine public schools, spille netop økonomi en stor rolle. På denne måde er uddannelsessystemet, både i Frankrig og England med til at medierer en elite. Til trods for, at elitebegrebet fylder meget i de to landes uddannelsessystemer, er den private sektor dog langt mindre end den offentlige. I Frankrig er det kun 5% af de studerende, der studerer på les grandes écoles, hvor det i England er 7%, der studerer på privatskoler 30. Elitens betydning i et samfund Eliten i Frankrig I Frankrig har elitebegrebet ændret sig fra at være baseret på fødsels, dernæst ejendom og penge til at være et spørgsmål om uddannelse 31, hvilket må være den mest demokratiske måde at selektere på. Grunden til at man i Frankrig vælger at bibeholde en elite er, at man ønsker at være konkurrence dygtig på det internationale plan. Det er dog ikke uden omkostninger og det skaber et skel mellem eliten og den almindelige befolkning 32. Som opponent for lighedsidealet i Frankrig, vil jeg gerne inddrage Pierre Bourdieu. Bourdieu har skrevet flere bøger, bl.a. Reproduktion, som beskriver den ulighed, han mener, at der er indenfor skolesystemet i Frankrig. En uddannelse i Paris har højere rang end den, man kan få i provinsen og karakterer, eksaminer, prøver, akademiske titler m.v., har en stor betydning i det Franske samfund 33. Når det kommer til undervisningen på uddannelsesinstitutionerne, arbejder Bourdieu med, at de studerende er disponeret for at have et bestemt forhold til sproget, hvilket han tillægger stor værdi. Med forholdet til sproget menes, at det kun er med 30 W, S. 10 31 B, H. 92 side 129 32 B, H. 92 side 135 33 B,P, og J, P. 06 side 10 7
det rigtige forhold til sproget, at man kan leve op til den forventning, underviseren og institutionen har samt, at der i kommunikationen mellem lærer og elev ligger mere end det rent informative, hvorfor nogle har lettere ved at forstå det end andre, bl.a. grundet deres habitus og kulturelle kapital. Bourdieu arbejder med to veldefinerede former for sprogbrug. Det borgerlige sprogbrug og det folkelige sprogbrug. Når børn fra den borgerlige klasse kommer ud i undervisningssammenhænge, oplever de, at deres sprog forædles og kultiveres. De forbedres altså i det, de allerede kan, og dermed har de en kortere afstand til sproget. Modsat den borgerlige klasse mener Bourdieu, at arbejderklassen, med det han benævner som folkeligt sprog, oplever en kulturel splittelse, da de skal lære en hel ny måde at forholde sig til sproget på, når de kommer ind i en undervisningssammenhæng 34. Ydermere arbejder Bourdieu med habitusbegrebet, (i denne sammenhæng klassehabitusérne), som er udtryk for, at man har nogle bestemte dispositioner og prædispositioner. Dispositioner, som har betydning for, hvordan man kan anvende skolen og prædispositioner som er medbestemmende for om man kan have succes i den, hvilket er knyttet til de forskellige sociale klasser 35. Dette var en meget kort introduktion til, hvorfor, Bourdieu mener, at uddannelsessystemet i Frankrig ikke nødvendigvis er for alle, og hvordan det er med til at mediere strukturerne i klasseforholdene, som er med til er reproducere de sociale hierarkier 36 i samfundet. Eliten i England Uddannelse og politik har høj grad været to størrelser, som fulgtes ad i England. Den konservative regering, under Margaret Thatcher, fra 1979-1988 indledte igen det tredelte skolesystem og igennem deres valgperiode indførte de ti nye skolelove, som bl.a. indeholdt støtte til privatområdet og frit skolevalg 37. Denne opdeling og fordel for den private sektor mødte dog kritik, specielt fra den offentlige skolesektor, hvor man mente at nu, hvor privatskolerne søgte at få mange af de dygtige elever ind hos dem, ville der komme en større social ulighed i samfundet 38. Da Tony Blair kom til magten, arbejde han meget med, hvordan lighed er essentielt, når der drøftes uddannelse, hvorfor han ikke mener uddannelse kun skal 34 B,P, og J, P. 06 side 149-155 35 B,P, og J, P. 06 side 250 36 B,P, og J, P. 06 side 251 37 W, S. 10 side 19 38 W, S. 10 side 21 8
være for en lille gruppe i toppen af samfundet, men for alle 39. Man kan nok ikke komme uden om, at England på mange måder er et klasseopdelt samfund, og dette ses bl.a. når man undersøger hvordan uddannelse og karrierer hænger sammen. For at vise hvordan der er i England er en sammenhæng mellem disse to aspekter vil jeg tage fat i en undersøgelse, som Susanne Wiborg fremhæver i sin artikel. Denne blev lavet i 1984. Denne viste, at en stor andel af de prominente stillinger i samfundet var besat af mennesker uddannet fra en public school. I 1984 lød tallene på 84% for dommere, 70% for bankdirektører og 49% for højtstående embedsmænd. Disse tal er faldet siden dengang, men i 2003 var der stadigvæk 84,5% af dommerne, som havde en baggrund fra private kostskoler 40. Til trods for dette er det ikke blevet bevist, om uddannelserne på public schools er af højere kvalitet. Man kan tænkte, om det hænger sammen med den sociokulturelle baggrund der knytter sig til netop disse skoler, og som måske nærmere er det, som er eftertragtet 41. Contest mobility og sponsored mobility En anden måde, hvorpå man kan forklare, hvordan eliten har kunne beholde sin position, kan bl.a. beskrives ud fra Ralph H. Turners beskrivelse af contest moblity og sponsored mobility. Dette er to forskellige begreber, hvorfor man prøver at beskrive, hvorvidt skolesystemer i åbne klasser hæmmer eller fremmer f.eks. upward mobility, altså muligheden for en ændring af den position, et individ har i et samfund. Det som Ralph H Turner beskriver, er typer af mobility, som er lavet ud fra observationer af det engelske og det amerikanske uddannelsessystem. Når man taler om contest mobility menes, at alle i grunden har lige mulighed for at opnå en elitestatus, og dermed upward mobility. De studerende kan ud fra egne evner selv afgøre, om de skal være en del af eliten, uden om den etablerede elite 42. Sådan hænger det sammen i USA. Som modsætning til contest mobility har man i England sponsored mobility,. Her er en forståelse af, at den kommende elite kun kan blive udvalgt af den allerede etablerede elite. Elitestatus er ikke noget man selv er herre over, men det er noget, som bliver givet. På den måde er upward mobility som en privat klub 43. I ethvert samfund må man holde fast i nogle værdier og en loyalitet overfor systemet. I et system, hvor det er eliten der er 39 S, J. og V, O. 97 side 56 40 W, S. 10 side 16 41 W, S. 10 side 16 42 T, R. 71 side 855 43 T, R. 71 side 856 9
styrende, må man holde fast i, at der er behov for en elite, som kan være med til at fremtidssikre samfundet. Samtidig må man opfordre alle til at blive en del af eliten, selvom det ikke vil være muligt for alle. Dermed sikrer man sig, at de fortsat er loyale overfor systemet 44. Jeg synes også, at man kan trække linjer til det franske uddannelsessystem. I Frankrig giver man indtrykket af, at uddannelse og lige muligheder er tilstede for alle, hvorfor contest mobility, men i virkeligheden er det måske bygget op omkring sponsored mobilty, hvor det i sidste ende er den etablerede elite der vælger. Her kan man drage en perspektivering til Bourdieu. Konklusion Nu har jeg været omkring uddannelseshistorien samt uddannelsessystemerne i de to lande og set på det elitefænomen, som finder sted. Dette har givet mig et godt indblik i, hvordan de to landes uddannelseshistorie passer sammen med, hvordan uddannelserne er bygget op. For selvom der er sket en udvikling har Frankrig bevaret det faktum, at de ønsker at have en bestemt grupper mennesker i samfundet, som skal have en speciel uddannelse og dermed blive blandt de styrende. Selvom man i Frankrig mener, at alle har mulighed for at opnå en eliteposition, har det være interessant at inddrage Bourdieu, som jeg mener har en vigtig pointe i, at det ikke er alle, der er lige godt disponeret for at få en eliteuddannelse. På samme måde har England bibeholdt public schools, som er med til at mediere uligheden i samfundet, da nogle har fremtidsmuligheder, som ikke alle har. Derudover spiller det i England fortsat en stor rolle, at man har den rette økonomiske kapital, som kan sikre ens børn den bedst mulige uddannelse på en privatskole og the old boy network har stadigvæk stor indflydelse. For måske er det ikke udelukkende kvaliteten af uddannelse, der er den vigtigste, men også det eksamenspapir, som følger med. Så sammenholdt kan man sige, at uddannelse og elitestatus hænger sammen både i Frankrig og i England. Eliteuddannelser er med til at skabe en mulighed for, at en bestemt gruppe mennesker kan få et job med en vis prestige og anerkendelse. 44 T, R. 71 side 859 10
Referenceliste: Arnove, Robert F. (1999): Comparativ Education. The Dialectic of the Global and the Local. Side 4-8 (A, R. 99) Ball, Stephen: (2008) Class, comprehensives and continuities: a short history of English education policy, the education debate, The Policy Press side 70+71 (B, S, 08) Boll- Johansen, Hans: (1992) Elitismen, De franske, fransk identitet, myter og virkelighed, Gyldendal side 69-76 (B, H. 92) Bourdieu, Pierre og Passeron Jean- Claude: (2006) Redoduktionen, bidrag til en teori om undervisningssystemet Hans Reitzels Forlag side 149-159 og 250-252 (B,P, og J, P. 06) Corbett, Anne og Moon, Bob (1996, reprinted 2001) Education in France. Continuity and change in the Mitterand years, 1981-1995. Routledge. side 3-20, side 56-80, side 93-118 (C, A og M,B. 01) Cousin, Oliver: (2001) Changing cultures and schools in France,, I: Jo Cairns et.al (eds): Values, Culture and Education, Kogan Page. s. 206-219 (C, O. 01) Holmes, Brian og McLean, Martin: (1992) Universal Knowledge and the French Curriculum, I: Holmes, B. og McLean, M.: The Curriculum. A Comparative Perspective. Unwin Hyman, London. s. 53-78, (H, B. og M, M. 92) Jerlang, Espen og Jerlang, Jesper (2010) Pædagogisk psykologisk opslagsværk Hans Reitzels Forlag (J, E. og J, J. 10) Sevaldsen, Jørgen og Ole Vadmand: (1997) Education in England and Wales. Contemporary British Society. Academisk Forlag, København Side 213-227: (S, J. og V, O. 97) 11
Turner, H. Ralph (1971) Sponsored and contest mobility and the school system Readings in the Theory of Educational Systems, edited by Earl Hopper. London: Hutchinson University Library. side 855-867 (T, R. 71) Wiborg, Susanne m.f. (2010) Uddannelseshistorie 2010, Fællelsskab og elite: Skolen mellem det offentlige og private. 44. Årbog fra selvskabet Skole- og Udannelseshistorie. S 9-31 (W, S. 10) http://www.information.dk/146394, skrevet den 13/9-07 læst den 15/5-12 12