Dansk forsvar i den nye verdensorden

Dansk forsvar i den nye verdensorden Det handler om mennesker

Dansk forsvar i den nye verdensorden et radikalt oplæg til det kommende forsvarsforlig Indhold: Kampfly i kontekst.... side 2 Tre fokusområder for fremtidens forsvar... side 2 Det skal til for at løse opgaven... side 2 Økonomisk prioritering... side 3 En ny verden kræver nye sikkerhedspolitiske instrumenter... side 4 1. Sikkerhedspolitiske partnere... side 4 NATO... side 5 EU... side 5 FN... side 6 2. Et nyt fokus... side 6 Internationale operationer.... side 6 Arktis... side 8 Østersøen... side 9 Nyt samarbejde i Norden - Arktis, Østersø og sammentænkte indsatser.... side 10 3. Et slankere og mere effektivt forsvar.... side 10 Bedre prioritering... side 11 Værnepligt... side 11 Hjemmeværnet... side 12 Industrisamarbejdsordningen... side 12 4. Et specialiseret forsvar - nye kapabiliteter... side 13 Humanitær indsatsstyrke - en samtænkning af kapabiliteter... side 13 Søværnet i Arktis og Østersøen... side 13 Forsvarets Efterretningstjeneste.... side 14 Kampfly... side 14 5. Hvad betyder dette - ift. nyt forsvarsforlig?... side 15 Radikale Venstre, maj 2016 2

Kampfly i kontekst Danmark skal have nye kampfly. Efter 40 års tjeneste er det nu på tide at udskifte vores flåde af aldrende F-16 jagerfly. Købet af Danmarks nye kampfly kommer til at udgøre danmarkshistoriens største enkeltstående investering i militært materiel og det vil have betydelig indvirkning på militærets fremtidige operationelle formåen. Valget af fly må derfor nødvendigvis ses i en større forsvarspolitisk sammenhæng. Radikale Venstre fremlægger derfor her et forsvarspolitisk udspil, der sætter valget af kampfly i kontekst. Udspillets hovedelementer er opsummeret på de følgende to sider. Tre fokusområder for fremtidens forsvar Et effektivt forsvar kræver en fokuseret indsats. Radikale Venstre foreslår følgende fokusområder for det danske forsvar i fremtiden. Internationale indsatser med fokus på forebyggelse Danmark har stor erfaring med alle former for internationale indsatser fra humanitære over kapacitetsopbyggende til egentlige militære. Dette bør udnyttes mere offensivt, så der bliver mere fokus på kombinerede forebyggende freds- og stabiliseringsopgaver, og mindre på rene militære bidrag. Netop denne kompetence efterspørges stadigt mere af både NATO og FN, som Danmark bør bidrage mere til. Arktis De nye strategisk vigtige, isfrie sejlruter i Arktis betyder, at området vil vinde stadigt større sikkerhedspolitisk betydning for både Danmark og for vores allierede. Blandt andet bliver det relevant at øge både miljøovervågning og beredskab. Østersøen Danmark har åbenlyse territoriale og alliancemæssige interesser i en Østersø fri for Russisk pression og et velfungerende samarbejde mellem alle Østersø stater, herunder Rusland. Det skal til for at løse opgaven I varetagelsen af vores interesser og nye fokus ønsker Radikale Venstre derfor at prioritere følgende i det fremtidige forsvar: Ny humanitær indsatsstyrke Radikale Venstre foreslår, at man samler forsvarets og beredskabets særlige kompetencer for freds- og stabiliseringsopgaver i en selvstændig humanitær indsatsstyrke. 2

Styrkelse af Søværnet Nye fokusområder i Arktis og Østersøen vil gøre det relevant at oprette fulde besætninger på alle fregatter og investere i nye radarsystemer. FE og de strategiske enheder I fremtiden skal FE spille en væsentlig rolle, både i forberedelsen af internationale indsatser og i stabiliseringen af Arktis. Vi ønsker et FE, der vægter analysen og foreslår derfor, at FE s analyseenhed udvides, ikke mindst i forhold til Arktis. Dertil ønsker vi en mere forebyggende og målrettet brug af jæger- og frømandskorpset. Få effektive kampfly Radikale Venstre ser gerne, at Danmark anvender så få midler som muligt i anskaffelsen af nye kampfly, så der bliver plads til en større forebyggende og stabiliserende indsats i de internationale operationer samt fokus på Østersøen og de isfrie områder i Arktis. Økonomisk prioritering Forsvaret bør som alle andre områder i staten løbende effektivisere sin administration, så der kan frigøres midler til drift og nye opgaver. Samtidig kræves en bedre politisk prioritering, hvis der skal være sammenhæng mellem mål og midler. Radikale Venstre ønsker ikke at øge forsvarets budgetter ud over den almindelige pristalsregulering. Radikale Venstre ser til gengæld gerne flere ressourcer til forebyggende indsatser i form af kapacitetsopbygning af NATOpartnere samt freds, og stabilitetsindsatser både i øst og syd, før konflikterne er brudt ud, frem for rene militære bidrag. Disse bidrag kan i vidt omfang også finansieres over udviklingsbistanden, og Danmark bør på det forestående NATO-topmøde arbejde for, at forebyggende og kapacitetsopbyggende indsatser i endnu større omfang kan tælles med i landenes NATO-bidrag. 3

En ny verden kræver nye sikkerhedspolitiske instrumenter Det danske forsvar udgør ét af flere instrumenter i den samlede danske udenrigspolitik. Enhver forsvarspolitisk strategi bør derfor altid kobles til de andre elementer i udenrigspolitikken. Hvor udenrigspolitikken samlet set har til formål at sikre dansk sikkerhed, danske værdier og dansk velfærd, vil forsvarets specifikke formål, set med Radikale Venstres øjne, primært være at sikre dansk suverænitet herhjemme og beskyttelse af civile ude - og altid som en sidste udvej i samspil med andre indsatser. I det perspektiv giver det kun mening at anvende militære indsatser som led i en samlet udenrigspolitisk prioritering. Derfor bør enhver forsvarspolitisk strategi også skrives ind som del af en overrodnet udenrigspolitisk strategi. Denne pointe vil blive af stadig større betydning i de kommende år, hvor verdensøkonomien forventes at vokse eksplosivt, især uden for Danmarks og EU s grænser. Det vil medføre store forskydninger i både geopolitikken og den økonomiske verdensorden, ligesom nye trusler i form af klimaforandringer, terror, flygtningestrømme, cyperkriminalitet mv. vokser frem. Alene de nye isfrie sejlruter i Arktis rummer potentielt store sikkerhedspolitiske udfordringer og muligheder for Danmark det vil sige hele Rigsfællesskabet - og vores allierede. I denne nye verdensoden, hvor stadig flere regionale og globale stormagter vokser frem, kan Danmark og vores allierede i endnu mindre grad tage for givet, at de vestlige lande kan eller bør gennemtvinge deres vilje med militær eller økonomisk magt og på denne måde sikre vores sikkerhedspolitiske, værdimæssige og handelsmæssige interesser. Ikke mindst inden for sikkerhedspolitikken vil vores succes afhænge af evnen til at forebygge konflikter ved at samtænke sikkerheds- og forsvarspolitikken med den øvrige udenrigs- og udviklingspolitik samt befæste multilaterale samarbejder i EU, FN og NATO. 1. Sikkerhedspolitiske partnere Den nye verdensorden gør det krystalklart, at det danske forsvar heller ikke i fremtiden alene kan sikre Danmarks sikkerhed, territorium eller konkrete operative mål. Tværtimod bliver det af endnu større betydning for småstaten Danmark at indgå i en række multilaterale organisationer og alliancer, hvor vi kan sikre, at de forsvarspolitiske indsatser spiller sammen med resten af den 4

udenrigspolitiske værktøjskasse ligesom den gensidige solidaritet og udnyttelsen af de enkelte landes unikke kompetencer gør helheden så stærk som muligt. Heldigvis deler vi mange af fremtidens udfordringer med vores allierede. Nutidens store flygtningestrømme, bekæmpelsen af Daesh, håndteringen af et stadigt mere volantilt Rusland i Østersøen og Arktis er alle eksempler på udfordringer, som Danmark ikke kan eller skal håndtere alene. Derfor mener Radikale Venstre, at det kun giver mening at diskutere et fremtidigt dansk forsvar ud fra de samlede behov og de samlede løsninger, som vores sikkerhedspolitiske partnere besidder, ligesom det er i dette samspil, at der stadig kan findes et stort potentiale for effektivisering, hvis vi formår at arbejde endnu tættere sammen. Det gælder både i NATO, EU og FN. NATO NATO vil i al overskuelig fremtid udgøre vores vigtigste forsvarspolitiske alliance med USA som den dominerende partner. Danmark bør derfor støtte den udvikling, der i flere år er pågået i NATO, hvor man rækker ud til nye partnere, styrker de forebyggende indsatser og afprøver nye svar på globale udfordringer, fx Ruslands hybridkrig, kompetenceopbygning hos nye partnere eller den generelle cypersikkerhed. Danmarks nye Cyber Security Center er et godt eksempel på, hvordan vi i fremtiden kan yde vigtige og robuste bidrag til alliancen. Ved at opfylde vores alliancemæssige forpligtigelser i forhold til NATO opnår Danmark ikke kun den sikkerhed, som alliancen tilbyder, men også en unik mulighed for at præge NATO s stillingstagen i en lang række forhold af særlig dansk interesse ikke mindst vores interesser i Østersøen, Arktis og Mellemøsten. EU Hvor NATO udgør hjørnestenen i vores forsvarspolitiske alliance, udgør EU vores vigtigste alliancepartner på en lang række andre sikkerheds,- og udenrigspolitiske områder, fx håndtering af klimaproblemer, fattigdomsbekæmpelse, humanitære bidrag over for flygtninge og økonomiske sanktioner over for nye regionale stormagter som Rusland og Iran. Det er således af afgørende betydning i en voksende verden, at EU bliver i stand til at koordinere sin egen udenrigspolitik og styrke sin fælles stemme i verden. For i den nye verdensorden er selv store EU lande som England og Tyskland småstater, og større samhørighed er nødvendigt, hvis EU landene overhovedet skal have en stemme. Ikke mindst i et stærkere samarbejde på det energipolitiske område i den nye europæiske Energiunion ligger potentialet til et effektfuldt og stærkt sikkerhedspolitisk værktøj for EU, der kan anvendes både som pisk og gulerod til at fremme fred, demokrati og menneskerettigheder. Øget dansk aktivitet i EU og et stærkere EU samarbejde er også nødvendigt for at sikre komplementaritet ift. NATOs indsatser. 5

FN Som et lille land har Danmark stor interesse i et stærkt og handlekraftigt FN, hvor alle lande har en stemme, og hvor større fælles globale sikkerhedstrusler kan håndteres. I takt med at jordens temperatur stiger og Arktis opnår stadigt større sikkerhedspolitisk betydning, vil Danmark have brug for det diplomatiske forum FN tilvejebringer. Vi støtter derfor helhjertet princippet, om at FN s Sikkerhedsråd sætter de overordnede rammer for løsningen af konflikter, og at FN s medlemslande bidrager til løsningen, om nødvendigt også med militære midler, ligesom det er afgørende at give FN de ressourcer, der skal til for at organisationen kan spille sin helt afgørende rolle både i det umiddelbare humanitære arbejde og for at nå de nye bæredygtighedsmål, der måske er den mest afgørende forudsætning for langsigtet stabilitet på kloden. Radikale Venstre ser derfor gerne at Danmark bidrager mere aktivt til FN s operationer og støtter også etableringen af en stående militær styrke, i egen kapacitet eller under NATO. Dertil er det af vital betydning, at dansk bistand genoprettes, og støtten til FNs organisationer kommer tilbage på et ambitiøst niveau, der også kan give Danmark mulighed for at påvirke den retning, som verdensorganisationen tager. 2. Et nyt fokus Fremkomsten af en ny verdensorden og et endnu tættere samspil med ovennævnte multilaterale samarbejdspartnere, kræver et stærkere fokus i det danske forsvars prioriteringer. Dette fokus skal dels bygge på en analyse af de nye risici, som den nye verden bringer, dels en vurdering af, hvor Danmark bedst kan levere og bidrage inden for vores sikkerhedspolitiske partnerskaber hvor vores komparative fordele så at sige er størst. Denne samlede analyse mener Radikale venstre fører frem til tre naturlige fokusområder for fremtidens forsvar, der både tager højde for Danmarks historiske kompetencer og de nye behov i de forskellige alliancer. Internationale Operationer Det internationale samfund vil fortsat have brug for robuste danske bidrag til løsningen internationale opgaver, og Danmark bør fortsat ligge i top med bidrag, når det internationale samfund kalder. Men Danmark bør fremover fokusere sine indsatser dér, hvor vi er allerstærkest: I kombinationen af forebyggende, stabiliserende, kapacitetsopbyggende, humanitære og militære indsatser fremfor fokus på de rene militære indsatser. Når flere lande får større militære kapaciteter, bliver militære løsninger og forsøg på at løse konflikter alene med militære midler mindre oplagte. Simpelthen fordi omkostningerne bliver for store. Derfor ses allerede nu en 6

tendens til, at vores allierede i både Nato, EU og FN får stadigt større fokus på at forebygge konflikter og bevare freden fremfor egentlig krigsførelse. Forebyggende indsatser i form af freds- og stabiliseringsopgaver i konfliktzoner og deres nærområder vil således opnå stadigt større sikkerhedspolitisk betydning, ikke mindst for NATO. I en verden, hvor det bliver stadigt sværere at vinde væbnede konflikter, bliver det af afgørende betydning at søge at stoppe konflikterne før de opstår ved at styrke den sociale sammenhængskraft i lande og regioner. Det kræver sammentænkte indsatser, hvor eventelle militære bidrag kombineres med langsigtet opbygning af kapacitet hos myndighederne fx træning af politi og militær i kontrolleret magtanvendelse med respekt for menneskerettigheder og stabiliserende humanitære indsatser, både før og efter egentlige operationer. Danske eksperter i akut katastrofebistand, langsigtede stabiliseringsopgaver og kapacitetsopbygning har i årtier bidraget til freden i lande som ex-jugoslavien, Irak og Cypern. Det danske forsvar har således fået unikke kompetencer gennem de talrige forebyggende og fredsbevarende operationer og stabiliseringsopgaver. Her har danske soldater opbygget kapacitet ved at træne lokale soldater og politienheder, som led i en genetablering af lov og orden. Ikke mindst vores specialtropper i jægerkorpset og frømandskorpset er trænet mindst ligeså meget i sådanne komplekse forebyggende indsatser som i skarpe operationer selvom vi fejlagtigt ofte kun tænker dem anvendt i det sidste. Ligeledes har det danske katastrofeberedskab unikke internationale erfaringer med både akut nødhjælp og kort såvel som mellem-lang udviklingsbistand i katastrofeområder og skrøbelige stater. Det nye fokus på kompetencer i krydsfeltet mellem humanitær bistand, kapacitetsopbygning og militære operationer vil således give det danske forsvar og beredskab en unik mulighed for at bidrage til NATO og det internationale samfund som helhed. Radikale Venstre mener derfor, at Danmark skal fokusere sin indsats i det fjerne udland omkring løsningen af freds- og stabiliseringsopgaver i konflikters umiddelbare nærområde med særligt fokus på kapacitetsopbygning og humanitære indsatser, og i enkelte tilfælde om nødvendigt kombineret med militære indsatser. Et andet eksempel på koordinerede indsatser er kampen mod Daesh. Store dele af Syrien, det nordlige Irak og enkelte skrøbelige Afrikanske stater hærges fortsat af Daesh. Siden terrororganisationens opståen i 2014 har Daesh spredt død og ødelæggelse i de egne, som organisationen erobrede. Ligeledes har Daesh udført og inspireret til talrige terrorangreb på civile, ikke mindst i Vesten. Af den grund tror Radikale Venstre fortsat på en aktiv kamp mod terror og anerkender også nødvendigheden af, at yde et militært bidrag til 7

bekæmpelsen af Daesh i både Irak og Syrien. Men kampen mod terrororganisationen bør indeholde andet og langt mere end et rent militært engagement, herunder bekæmpelse af finansielle bidrag til Daesh, humanitære indsatser, pres på de regionale stormagter for at indgå fred og stoppe deres proxy krig samt bekæmpelse af Daesh i Cyperspace. Arktis De globale klimaændringer har medført, at havisen i Arktis langsomt men sikkert forsvinder. Det åbne vand over Nordpolen vil medføre en massiv forøgelse af skibstrafikken, international handel, fiskeri og olieudvinding. De nye strategisk vigtige, isfrie sejlruter i Arktis betyder derfor, at området vil vinde stadigt større sikkerhedspolitisk betydning og dette stiller nye krav til Danmarks rolle og det danske forsvar. Grønland er en central del af den Arktiske region og på grund af Rigsfællesskabet og samarbejdet med Grønland og Færøerne indtager Danmark en unik rolle i Arktis, blandt andet fordi vi er det eneste land i verden, der er medlem af både Arktisk Råd, EU og NATO. Det giver Rigsfællesskabet en unik mulighed for at spille en nøglerolle på tværs af de forskellige fora. Et godt eksempel er Illusiat aftalen, der sikrer en fredelig forhandling af territoriale krav i regi af FN, og de arktiske staters transnationale koordination af kystovervågningen, der har skabt et effektivt diplomatisk forum, hvor lande som USA og Rusland kan finde konstruktive og fredelige løsninger på eventuelle uoverensstemmelser. Arktis er en skrøbelig størrelse både i forhold til miljøet og i forhold til regionens fremtidige stabilitet. Indtil nu har regionen nydt godt af en usædvanlig fred og stabilitet. Samarbejdet i Arktisk Råd og mere uformelt mellem kyststaterne har været forbilledligt. Radikale Venstre ser derfor gerne, at forsvarets fremtidige engagement i Arktis bygger videre på den lavintensive praksis, der allerede er etableret i regionen. Derfor bør forsvarets fremtidige opgaver i området fokusere på øget overvågning af havmiljø og den stigende trafik, samtidig med der er behov for at øge beredskabet markant, især på det civile område. Forsvarets skal med andre ord facilitere, understøtte og forstærke det diplomati og den dialog, som regionen som helhed nyder godt af nu. Derfor mener Radikale Venstre at opretholdelsen af den nuværende stabilitet i området og varetagelsen af Grønlands unikke miljø kræver en aktiv men afmålt dansk tilstedeværelse fra både militæret, beredskabet og Forsvarets Efterretningstjeneste udover de mange civile engagementer med henblik på at fremme investeringer, miljøbeskyttelse mv. 8

Østersøen Østersøen har i århundreder og ikke mindst siden den kolde krigs begyndelse været et essentielt område for både Danmark, de øvrige baltiske stater, NATO og Rusland. I de seneste år har Rusland indledt, hvad der bedst kan beskrives som en hybridkrig i regionen med blandede elementer af cyberkrig, brug af regulære og irregulære styrker, propaganda, økonomisk pression, energirelateret afpresning, diplomati og politisk destabilisering. På grund af Danmarks centrale placering i Østersøen har Danmark åbenlyse territoriale og alliancemæssige interesser i en Østersø fri for Russisk pression og et velfungerende samarbejde mellem alle Østersø stater, herunder Rusland. Ruslands aggressive fremfærd i både Ukraine og Østersøregionen har derfor understreget vigtigheden af, at det danske forsvar i samarbejde med resten af NATO kan modstå og handle på gentagne asymmetriske angreb, uanset hvilken type angreb vi taler om, og vel at mærke på en måde, der ikke eskalerer konflikterne i sig selv. Det danske forsvar skal derfor i fremtiden kunne bidrage med sin del af afmålte svar på fx russiske overflyvninger, ubådsaktivitet og lignende trusler mod Danmarks territoriale integritet. Ligeledes skal det nyligt etablerede Cyber Security Center bekæmpe det stigende antal statsstøttede hacker- og cyber-angreb, herunder spille en aktiv rolle i formuleringen af robuste cybersikkerhedsstrategier samt yde rådgivning til offentlige institutioner med betydning for den nationale sikkerhed. Endeligt er det afgørende at Danmark, sammen med de resterende NATO-medlemmer, udviser solidaritet med især de baltiske stater. Vores indsats skal ultimativt søge at sikre robusthed i regionen gennem opbyggelsen af situationsforståelse, afskrækkelse mod brugen af hybride operationer og modsvar på eventuelle angreb. Ruslands nye adfærd kalder dog ikke i sig selv på øget militær oprustning. I forvejen anvender NATO ti gange flere ressourcer på forsvaret, end Rusland gør, så militært set er det vigtigere at gøre det klart over for Rusland - fx gennem solidaritet med de baltiske lande at NATOs grænser er ukrænkelige og vil blive forsvaret Men militære indsatser kommer ikke i sig selv til at ændre Putins udenrigspolitik. Radikale Venstre mener, at det bliver mindst ligeså afgørende at sætte ind på at styrke EU's Energiunion som et sikkerhedspolitisk værktøj, der kan fungere som både pisk og gulerod over for Rusland. Og at Danmark bidrager aktivt gennem finansiel og rådgivningsmæssig støtte til de uafhængige mediers kamp mod russisk propaganda i Ukraine og de baltiske stater. Hvis styret i Rusland skal ændres, må befolkningen sikres adgang til frie og uafhængige medier. Ligeledes bør de demokratiske kræfter og civilsamfundet i Rusland støttes aktivt. 9

Også her gælder dog, at Danmark bør arbejde tæt sammen med EU s medlemsstater, vores østlige partnere og NATO. Et bredt samarbejde og fælles strategi vedrørende blandt andet militære tiltag og økonomiske sanktioner vil sikre den mest effektive håndtering af Rusland. Nyt Samarbejde i Norden Arktis, Østersø og sammentænkte indsatser Hele Norden har åbenlyse fælles interesser i både at overvåge Østersøen for russisk aktivitet og vedligeholde stabiliteten og dialogen i Arktis. Endeligt har alle de nordiske lande også en langvarig tradition for at kunne løfte komplicerede, humanitære freds- og stabilitetsindsatser. Af disse grunde finder Radikale Venstre det oplagt, at det nordiske samarbejde skal styrkes inden for disse tre områder og at det bedst koordineres gennem NORDEFCO og med afsæt i den såkaldte Stoltenberg-rapport, der netop skitserer det store potentiale i et stærkere nordisk samarbejde med større koordination og komplementaritet. Potentialet understreges af det stadigt tættere samarbejde mellem NATO og de alliancefri lande Sverige og Finland. 3. Et slankere og mere effektivt forsvar Med stærke alliancer, et stærkere fokus og en klarere arbejdsdeling bliver det også muligt at fortsætte den løbende effektivisering af det danske forsvar. Radikale Venstre mener, at forsvarets som alle andre statslige områder løbende skal effektivisere. Radikale Venstre mener imidlertid ikke at det skal ske ved at afvikle yderligere materiel eller skære hele værn væk. Der bør være en klar sammenhæng mellem Danmarks behov og forsvarets kapabiliteter, mål og midler. I stedet ønsker vi større fokus på at effektivisere forsvarets administration, herunder vedligehold og drift af bygninger, it- og indkøbsfunktioner, der med fordel i højere grad kunne samkøres med statens øvrige funktioner på de pågældende områder. På den baggrund forslår Radikale Venstre, at der udføres en samlet kapacitetsanalyse af det danske forsvar med henblik på at identificere mulige besparelser i administrationen. Med henblik på at leve op til ønsket fra NATO om at landene benytter flere midler til forsvaret, ønsker Radikale Venstre at anvende flere midler på freds-, og stabiliseringsindsatser og at arbejde målrettet for ikke mindst på det næste topmøde i Warschawa - at landene i endnu højere grad kan medtælle disse indsatser i bidraget til NATO, hvilket ligger i naturlig forlængelse af 10

NATOs egne prioriteringer, herunder ønsker om at styrke kapacitetsopbygning hos NATO partnere. Bedre prioritering Fremtidens forsvar skal være slankere og bedre klædt på til at håndtere Danmarks nye sikkerhedspolitiske virkelighed. NATO investerer i dag ti gange flere ressourcer i militært udstyr end Rusland. I 2016 vil Storbritannien alene formentlig bruge godt 5 mia. USD mere på militæret end vores store nabo mod øst. Selv Danmark var i 2015 den tolvte største bidragsyder til alliancen blandt NATO s 27 medlemslande. Alt imens kan kun få EU stater møde målsætningen om at bidrage 0,7% af BNI til udvikling, og i Danmark har den siddende regering netop gennemført massive besparelser i udviklingsbistanden. Udviklingsbistand og den stabilitet, som modtagerlandet opnår, er et vigtigt sikkerhedspolitisk instrument i kampen mod uro og ekstremisme. I det lys finder Radikale Venstre derfor ikke, at det primære behov er øget oprustning, men rettere en mere effektiv anvendelse af de ressourcer vi har, og en mere offensiv satsning på stabiliseringsindsatser og myndighedstræning i de lande, hvor uro og ekstremisme spreder sig. I fremtiden står det danske forsvar over for nye og vanskelige opgaver. Denne udvikling kalder først og fremmest på en klarere prioritering fra politisk side og på en effektivisering og modernisering af vores eksisterende forsvar. Vi kan ikke fortsætte med at ville alting på en gang og vedholde en struktur, som på flere områder hører det forrige århundrede til. Værnepligt Værnepligtige i det danske forsvar og beredskab har igennem mange årtier ydet en kæmpe indsats for Danmark. På grund af den nye verdensorden og Danmarks nye udenrigspolitiske fokus vil vi dog i stigende grad have brug for personel, som er både specialuddannet til - og har erfaring med - at håndtere særligt vanskelige udfordringer i Mellemøsten, Arktis og Østersøen. Denne udvikling betyder, at vi i fremtiden skal bruge et stadigt mere professionelt forsvar. Radikale Venstre foreslår derfor at nedlægge værnepligten, og i stedet fokusere kræfterne pa 1) en mere moderne og effektiv rekruttering af højt motiverede mænd og kvinder der ønsker at gøre karriere i det danske forsvar. 2) Gøre det lettere at melde sig til en frivillig indsats og uddannelse, inden for både hæren og beredskabet, der i dag har stor glæde af dette, også som rekrutteringsgrundlag. 11

Hjemmeværnet De fleste militæranalytikere er enige om, at truslen om et konventionelt territorialt angreb og besættelse af Danmark er af mere teoretisk end praktisk karakter. Tiden er med andre ord løbet fra det traditionelle hjemmeværn, som vi kender det. På trods af hjemmeværnets ønske om at påtage sig andre og mere tidssvarende opgaver end det traditionelle territoriale forsvar, mener Radikale Venstre at fremtidens udfordringer i Østersøen, Arktis og det fjerne udland forsat ligger uden for hjemmeværnets faglige råderum. Radikale Venstre foreslår derfor at nedlægge det danske hjemmeværn. De mange gode og frivillige kræfter og erfaringer som indtil nu har udgjort rygraden af hjemmeværnet skal dog ikke vendes ryggen. Hjemmeværnets frivillige har altid været stærkest i håndteringen af hjemlige logistiske og organisatoriske opgaver. Særligt Danmarks beredskab kunne i endnu højere grad drage nytte af erfarne frivillige kræfter i Danmark, der samtidig kunne bidrage til at frigøre ressourcer til de nye fokuserede områder. Industrisamarbejdsordningen Det Radikale Venstres ønske om en bedre politisk prioritering i forhold til forsvaret giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved fornuften af, hvad der i Danmark er kendt som Industrisamarbejdsordningen. Lignende samarbejdsordninger er udbredt blandt EU og NATOs medlemmer. I Danmark bevirker Industrisamarbejdsordningen at militært materiel købt af det danske forsvar hos udenlandske producenter, helt eller delvist skal fabrikeres af danske samarbejdspartnere. I perioden 2013-2014 bevirkede ordningen at udenlandske våbenproducenter blev pålagt, at indgå samarbejde med hovedsageligt 25 danske virksomheder for ca. 1.9 mia. kr. Radikale Venstre ser ingen principiel grund til, at skattekroner lovbindes til at understøtte den lokale våbenindustri. Opgivelsen af industrisamarbejdsordningen i Danmark alene vil dog i bedste fald være betydningsløs. Af den grund forslår Radikale Venstre, at Danmark arbejder aktivt for at få flere lande, især i EU og NATO, med på at neddrosle industrisamarbejdsordningen og i stedet satse på større koordinering og fælles effektivisering af både innovation og indkøb af materiel. 12

4. Et specialiseret Forsvar nye kapabiliteter Hvis Danmark skal have et effektivt forsvar i fremtiden, er det nødvendigt at forsvaret specialiserer sig. Radikale Venstre foreslår derfor at følgende kompetencer inden for freds- og stabilitetsindsatser, Søværnet, efterretning og kampfly prioriteres i det danske forsvar. Humanitær indsatsstyrke en samtænkning af kapabiliteter Det danske forsvar og beredskab har unikke erfaringer inden for krydsfeltet mellem humanitær bistand, kapacitetsopbygning og militære operationer. Erfaringer som i stigende grad vil efterspørges af vores alliancepartnere i NATO. I fremtiden skal Danmark derfor fokusere sin indsats i det fjerne udland omkring løsningen af fredsog stabiliseringsopgaver i konflikters umiddelbare nærområde, ikke mindst i regi af, og med mandat fra, FN. På den baggrund mener Radikale Venstre, at man bør samle henholdsvis forsvarets og beredskabets særlige kompetencer for freds- og stabiliseringsopgaver gennem oprettelsen af en selvstændig humanitær indsatsstyrke. En Humanitær Indsatsstyrke på nogle få hundrede mænd og kvinder, ville ikke kun udgøre et kompetent ikke-militært supplement til regeringens og folketingets udenrigspolitiske værktøjskasse, men vil formentligt også kunne være med til at dække en del af Danmarks alliancemæssige forpligtigelser over for NATO. Søværnet i Arktis og Østersøen Både Østersøen og de isfrie sejlruter i Arktis har i fremtiden brug for kompetente bidrag fra søværnet. I fremtiden skal Danmarks tre nye inspektionsskibe i Knud-Rasmussen klassen derfor hjælpe med, at varetage vores territoriale og miljømæssige interesser i Arktis. Det danske søværn råder også over tre fregatter, hvoraf en kun har en halv besætning. Den halve besætning bevirker at fregatten ikke kan deltage i egentlige kamphandlinger. Ligeledes betyder manglende investeringer i avancerede radarsystemer, at ingen af de tre fregatter på nuværende tidspunkt kan deltage i NATO s missilskjold, der udgør et vigtigt bidrag til beskyttelsen af danske såvel som vores allieredes interesser mod slyngelstater, samtidig med at fregatten vil kunne bevæge sig i både Arktis og Østersøen. Af den grund mener Radikale Venstre at søværnet skal allokeres resurserne til både at opretholde fulde besætninger på alle dets fregatter og investere de nødvendige midler i et radarsystem der også tillader en af vores fregatter at 13

indtræde i NATO s missilskjold, hvad der er stærkt efterspurgt af vores alliancepartnere. Forsvarets Efterretningstjeneste Et nyt fokus i de internationale indsatser og på Arktis vil medføre nye opgaver for Forsvarets Efterretningstjeneste (herefter FE). I de internationale indsatser er der brug for intelligente og samtænte indsatser, hvor der er foretaget grundig research, nøje udvalgt partnere og koordinering med andre landets indsatser. I Arktis vil de nye isfrie sejlruter forventeligt medføre en 10-dobling af skibstrafikken i Arktis inden 2020. Den massive vækst i aktivitet omkring Grønland betyder, at FE i fremtiden skal struktureres og allokeres de nødvendige resurser til håndteringen af fremtidens opgaver i Arktis. Det er af afgørende betydning, at Danmark ved hvilke skibe der befinder sig i Grønlandsk farvand, hvor de er, hvad de fragter og hvor de skal hen. Denne opgave skal FE løse i et tæt samarbejde med forsvarets forskellige værn og de andre arktiske stater. Dermed vil Danmark kunne opnå unik viden og unikke kompetencer til stor glæde for alle vores allierede og alle vores alliancer. Det kræver øget satellitovervågning og øget kapacitet til at anvende den. Det Radikale Venstre mener således, at FE også skal spille sin rolle i de internationale indsatser og fremtidens Arktis. Vi ønsker derfor ikke et FE som kun fokuserer ensidigt på aktiv indhentning af efterretninger, men derimod et FE der vægter analysen af tilgængelig data. Et analysearbejde som allerede nu er afgørende for Arktisk Kommando. Det er vigtigt at FE både i Syd og i Nord medvirker til at opretholde stabiliteten i Arktis, og er på forkant af pludseligt opståede trusler. Radikale Venstre mener derfor, at både adgangen til satelitovervågning og FE s Arktiske-analyseenhed bør udvides. En sådan prioritering vil understøtte Danmarks light touch tilgang til Arktis og opfylde et stadigt stigende behov for efterretninger om mulige trusler mod danske og allieredes interesser i Arktis ligesom det vil sikre et unikt dansk bidrag til vores allierede. Kampfly Den danske flåde af F16 kampfly har snart tjent Danmark i mere end 40 år. De har udgjort et vigtigt bidrag til dansk militær indsats i både Danmark og det fjerne udland. Efter lang og tro tjeneste er det dog på tide at Danmarks F16 fly erstattes af et nyere og mere effektivt kampfly. Danmark må forvente at både FN og NATO i fremtiden igen vil efterspørge vores deltagelse i internationale operationer. Danmarks nye kampfly skal kunne være en del af sådan et bidrag, men en del af den radikale prioritering vil være, at Danmark i fremtiden anvender 14

færre midler på rene militære bidrag i fx Mellemøsten, end vi har gjort i de seneste femten år. Omvendt vil vores eget stadigt større fokus på Arktis og Danmarks nærområder sætte sine helt egne krav til vores nye kampfly. Et nyt dansk kampfly skal derfor både kunne udgøre et effekt bidrag til beredskabet i Østersøen og samtidig patruljere de nordligste breddegrader af Rigsfællesskabets territorie. Et slankere og mere effektivt forsvar betyder, at der må være en fornuftig sammenhæng mellem Danmarks behov og flyets formåen. Dernæst skal Danmarks nye kampfly ikke unødigt belaste dansk økonomi. Radikale Venstre mener derfor, at Danmark skal vælge det kampfly der på en gang garanterer opfyldelsen af vores sikkerhedspolitiske behov og samtidigt udgør den mest økonomiske løsning. Radikale Venstre ser derfor gerne, at Danmark i anskaffelsen af et nyt kampfly anvender så få midler som muligt, alt imens der tages højde for de specifikke operationelle vilkår, et øget fokus på Østersøen og de isfrie områder i Arktis indebærer. 5. Hvad betyder dette ift. nyt forsvarsforlig? Konfronteret med en ny verdensorden, terror, flygtningestrømme og globale klimaforandringer står Danmark og dets allierede over for en række nye og særdeles vanskelige sikkerhedspolitiske udfordringer. Som et af de udenrigspolitiske instrumenter, skal det danske forsvar selvfølgelig være beredt på at løfte sin del af opgaven. Nutidens forældede forsvarspolitiske dispositioner må derfor erstattes af mere tidssvarende, adækvate og ikke mindst freds- og stabilitetsskabende prioriteringer. Danmark vil i fremtiden være dybt afhængige af sine alliancepartnere i NATO og sikkerhedspolitiske partnere i EU. Radikale Venstre mener derfor, at Danmark bør vedblive med at være en aktiv alliancepartner i NATO og gå forrest i arbejdet for at skabe en fælles europæisk udenrigspolitik. Det danske forsvar skal i fremtiden fokusere mere på at søge freden frem for konflikten. Danmark skal derfor bruge sin store ekspertise inden for freds- og stabiliseringsindsatser til at opretholde stabiliteten i Arktis, Østersøen og konflikters nærområder. 15

Det danske forsvar skal være slankere og mere effektivt. Vi foreslår derfor at værnepligten og hjemmeværnet nedlægges, og frivillige kræfter fokuseres på logistiske opgaver inden for landets grænser. Radikale Venstre ønsker en effektivisering af både det danske forsvar og samarbejdet i både NATO og EU i form af bedre koordinering af innovation og indkøb af materiel. Vi vil derfor arbejde for, at Danmark og de øvrige NATO og EU lande neddrosler den nuværende Industrisamarbejdsordning. Danmarks nye fokus på freds- og stabiliseringsindsatser kræver en samtænkning af kapabiliterer fra både forsvaret og beredskabet. Radikale Venstre foreslår derfor oprettelsen af en Humanitær Indsatsstyrke, som ville kunne supplere evt. militære tiltag. Østersøen og Arktis har og vil få afgørende betydning for både Danmark og vores allierede. Radikale Venstre foreslår derfor, at det danske søværns operative kapabiliteter opprioriteres, så det kan bidrage med tre kampdygtige frigatter der kan varetage danske og allieredes interesser i Østersøen og Arktis samt spille en aktiv rolle i NATO s missilskjold. Forsvarets Efterretningstjeneste (herefter FE) bør fremover vægte analysen frem for indhentningen af efterretninger. Radikale Venstre foreslår derfor flere ressourcer til satellitovervågning og at FE s Arktiske analyseenhed opprioriteres. Det danske flyvevåbens evne til at understøtte vores nye sikkerhedspolitiske fokus er af afgørende betydning. Valget af Danmarks nye kampfly må derfor bero på, hvilke behov Danmark reelt får og hvilke kapabiliteter det pågældende fly har. Radikale Venstre ønsker at bruge færrest mulige midler på anskaffelsen af et nyt dansk kampfly. Radikale Venstre ønsker ikke at øge forsvarets budgetter udover den almindelige pristalsregulering, men ser gerne at en mere effektiv administration kan frigøre midler til drift og nye prioriteringer. Radikale Venstre ønsker også at prioritere flere ressourcer til forebyggende indsatser i form af kapacitetsopbygning af NATOpartnere samt freds, og stabilitetsindsatser, ikke mindst i regi af udviklingsbistanden, før konflikterne er brudt ud, frem for rene militære bidrag. Derfor bør Danmark på det forestående NATO- 16

topmøde arbejde for, at forebyggende og kapacitetsopbyggende indsatser i endnu større omfang kan tælles med i landenes NATObidrag. 17