Bilag nr. 5: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 424 for Hjarbæk By

Bilag nr. 5: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 424 for Hjarbæk By Forslag til lokalplan 424 har været i offentlig høring fra den 14. november 2013 til den 8. januar 2014. Høringssvar I offentlighedsperioden er der kommet 19 høringssvar fra følgende: Nr. Afsender Dato for modtagelse (1) Søren Arthur Jensen, Strandvejen 10, Hjarbæk, 8831 17. december 2013 Løgstrup, soeren_arthur@yahoo.dk (2) Knud Søndergård, Søndersiden 12, Hjarbæk, 8831 20. december 2013 Løgstrup, knud.soendergaard@gmail.com (3) Gitte og Jesper Bak, Hjarbækvej 33, Hjarbæk, 8831 30. december 2013 Løgstrup, gittebergbak@gmail.com (4) Orla Mortensen og Gitte Pedersen, Hjarbækvej 17, 3. januar 2014 Hjarbæk, 8831 Løgstrup, gitte@gittesweb.dk (5) Dorrit Broberg Binder, Hjarbækvej 1A, Hjarbæk, 8831 4. januar 2014 Løgstrup, didoanjo@gmail.com (6) Vivi og Henrik Zacho, Nørresiden 5, Hjarbæk, 8831 5. januar 2014 Løgstrup, henrik@zacho.net (7) Ole Skou, Søndersiden 3, Hjarbæk, 8831 Løgstrup, 6. januar 2014 skouole@msn.com (8) Erling Hansen, v/næstformand, Viborg Sejlklub, 6. januar 2014 ErlingH@vucsv.dk (9) Gitte Damborg, Hjarbækvej 21, Hjarbæk, 8831 6. januar 2014 Løgstrup, gcdamborg@gmail.com (10) Grete og Søren Jensen, Hjarbækvej 18, Hjarbæk, 8831 6. januar, 6. januar og 7. januar 2014 Løgstrup, soerencj@gmail.com (11) Søren og Inge Schou, Hjarbækvej 19, Hjarbæk, 8831 7. januar 2014 Løgstrup (12) Tina Rømer, Bavnevej 10, Hjarbæk, 8831 Løgstrup, 7. januar 2014 tina@timedesign.dk (13) Hans Heinrich Marxen, Hjarbækvej 9, Hjarbæk, 8831 7. januar 2014 Løgstrup, ravsliberen@ravsliberi.dk (14) Hanne Holm Bach og Per Bach, Strandvejen 3, 7. januar 2014 Hjarbæk, 8831 Løgstrup, Per.BACH@ppg.com (15) Hjarbæk Borgerforening, v/ formand Anni C. Skou, 7. januar 2014 annicskou@hotmail.com (16) Ole Utoft, Hjarbækvej 32, Hjarbæk, 8831 Løgstrup, 7. januar 2014 utoft@8831.dk (17) Mette og Leif Tipsmark, Bavnevej 3, Hjarbæk, 8831 7. januar 2014 Løgstrup, leif@tipsmark.dk (18) Kirsten Sørensen, Hjarbækvej 40, Hjarbæk, 8831 8. januar 2014 Løgstrup, biblks@hotmail.com (19) Henry og Inge Poulsen, Hjarbækvej 5, Hjarbæk, 8831 Løgstrup 8. januar 2014 På borgermøde den 28. november 2013 blve det endvidere aftalt, at de bemærkninger og spørgsmål, der fremkom på mødet og som ikke er blevet indsendt i høringsperioden, medtages i behandlingen af de indkomne høringssvar: (20) Bilag 4: Notat med spørgsmål og bemærkninger fra borgermødet 28. november 2013 1

Notatets opbygning Høringssvarene er inddelt og behandlet under følgende tværgående emner: A. Lokalplanens udformning og omfang B. Forhold til sommerhusområderne C. Bevaringsværdige huse og værdifulde områder D. Byggefelter E. Bygge- og vinduesmaterialer F. Kviste G. Solceller H. Isolering I. Øvrige bebyggelser J. Helårsbeboelse K. Antal boliger pr. ejendom L. Midlertidige telte og oplag af både M. Pavilloner og drivhuse N. Flagning O. Stejlepladsen og havneområdet P. Sejlklubben Q. Bevaringsværdige træer R. Ubebyggede arealer S. Tilgroning af stranden T. Borgerplan U. Trafikale forhold V. Parkering X. Vejhøjde Under hvert emne markeres med tal i parentes hvilken indsigelse/bemærkning, der refereres til. Hver indsigelse/bemærkning behandles efter følgende skabelon: Resumé af indsigelsen/bemærkningen i venstre spalte og administrative bemærkninger i højre spalte. Ved den politiske behandling af sagen, vil notatet med høringssvar blive offentliggjort på www.viborg.dk. Link til beslutning om vedtagelse af lokalplanen samt notat med høringssvar vil fremgå af følgebrev, der sendes til parterne. 2

A. Lokalplanens udformning og omfang (4) bemærker, at lokalplanforslaget er for restriktivt og for avanceret, og at en ajourføring af den gældende lokalplan nr. 25 vil være tilstrækkelig. (4) ønsker ikke, at Hjarbæk skal være et levende museum, og de skrappe klausuler og restriktioner gør, at husene på sigt ikke kan sælges. (5) påpeger, at Hjarbæk by fremstår velplejet og imødekommende uden indgriben fra det offentlige, og at restriktionerne i lokalplan nr. 25 er rigelige i forhold til bevarelsen af bebyggelsens oprindelige udtryk. Lokalplanforslaget har til formål at opdatere det eksisterende plangrundlag for Hjarbæk By, som fastlagde bevaringsbestemmelser for hele lokalplanområdet også de nyere bebyggelser uden om den oprindelige landsbymidte, som ikke er bevaringsværdige. Lokalplanforslaget inddeler derfor området i nye delområder, der sikrer særlige bygningsregulerende bevaringsbestemmelser for den ældre del af byen i delområde I og oprindelige stuehuse i delområde IV, mens lokalplanen alene sikrer almindelige, mere lempelige bestemmelser for de nyere bolig- og sommerhusbebyggelser. Derudover sikres landbyens særlige fiskermiljø omkring havnen og stejlepladsen samt eksisterende friarealer og bevaringsværdig beplantning. bemærkningerne ikke (7) mener, at kommunen griber ind i retten til at præge egen bolig og pålægger restriktive begrænsninger på ejendommen. (7) mener, at kommunen skaber et unødigt pres på byen gennem mangelfuld indsigt, dårlig forvaltning og en higen efter at tilgodese snævre økonomiske interesser. (7) ønsker at fastholde lokalplan 25 og dennes delvise frihed til at præge lokalsamfundet. (11) frygter, at lokalplanforslaget er med til at gøre Hjarbæk til en museumsby eller en sommerby, samt til en by hvor husene forfalder fordi de ikke kan sælges eller fordi prisen for renovering er for høj. (12) bemærker, at borgerne egenhændigt har renoveret egne boliger på nænsom vis uden strenge bestemmelser i en lokalplan, og borgerne kan selv administrerer byens udvikling og udseende. (12) ønsker ikke, at Hjarbæk forvandles til en velfriseret og beboet museumsby, men at livet i byen fortsat kan stortrives med respekt for det hyggelige miljø. (13) er uforstående over for ønsket om at lave Hjarbæk om til Hjerl Hede eller Den gamle by. Lokalplanforslag nr. 424 er mere restriktiv for de 17 ejendomme med bevaringsværdige bygninger og de 20 ejendomme med værdifulde bygninger, mens der er mere lempelig for de resterende, øvrige bebyggelser i Hjarbæk. Derudover giver lokalplanforslaget mulighed for at etablere solceller på de nyere bebyggelser og solceller på terræn for de bevaringsværdige og værdifulde bygninger eller på bygningsflader der vender bort for offentlig vej. Bestemmelserne i lokalplanforslagets bestemmelser om, at bevaringsværdige bygninger ikke uden tilladelse fra Viborg kommune må nedrives, ombygges eller ændres, skal ikke forstås som et direkte afslag, men en invitation til dialog om mulighederne for det konkrete hus og hvad der tjener huset og byens bedst. Lokalplanen medfører ikke handlepligt til at ændre lovlige bestående forhold i overensstemmelse med planen. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Det er derfor kun ved grundejers ønske om ændringer, at lokalplanens bestemmelser træder i kraft. Lokalplanen indeholder bevaringsbestemmelser som sikrer, at udpegede bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden tilladelse fra Viborg Kommune. Bevaringsbestemmelserne er udarbejdet med hjemmel i planlovens 15, stk. 2, pkt. 14, dvs. at Byrådet har 3

(14) ønsker at tilkendegive, at man ikke kan acceptere lokalplanforslaget, og at der er brug for ydereligere dialog før kommunen træffer beslutninger på byens vegne. (14) mener, at den gældende lokalplan nr. 25 er restriktiv nok i forhold til den renovering, man har foretaget i årenes løb. Lokalplanforslaget er for restriktivt, strengere og fordyrende for den enkelte husstand. (15) kan på ingen måde forstå lokalplanforslaget og kan ikke acceptere de beslutninger, der pt. er truffet og meldt ud. (15) ønsker et møde med kommunen for at uddybe ovenstående udfordring. (18) bemærker, at man godt kan lide tanken om et overordnet forslag til hjælp for indbyggerne i byen ved opbygning og vedligehold, men på den anden side er man inderligt imod når rammerne bliver så snævre, at det ikke er muligt eller rart at have en bolig i Hjarbæk. (19) udtrykker bekymring for, at lokalplanforslagets eventuelt skulle blive omdannet til et nyt Hjerl Hede, da man sætter pris på denne lille perle som en levende, aktiv og vedligeholdt landsby et sted som man sætter en ære i at gøre en indsats for, at alt ser pænt og tiltalende ud. særlige beføjelser til at fastlægge konkrete og stramme bestemmelser for de bevaringsværdige bygninger og at der skal opnås tilladelse fra Byrådet, før ejer kan ændre på en bevaringsværdig bygning. I Hjarbæk findes mange bevaringsværdige bygninger omkring det oprindelige havneområde, som tilsammen giver hele landsbyen kvalitet. Landsbyen vil blive visuelt fattigere, hvis disse bygninger forsvinder eller ombygges på en uheldig måde, der ikke respekterer byggetraditionerne i landsbyen. Hvis en bevaringsværdig bygning renoveres med traditionelle, oprindelige materialer og detaljer vil det forstærke den samlede oplevelse af byen. Derfor indeholder lokalplanen særlige skærpede krav til materialer, udformning af bygningsdetaljer og bevaring af den særlige byggestil for de bevaringsværdige bygninger. Det hidtidige lokalplangrundlag for Hjarbæk var lokalplan nr. 25 for Hjarbæk by, som blev vedtaget i 1982, og i tiden siden da er der generelt både lovgivningsmæssigt og erfaringsmæssigt i forhold til bl.a. bevaring og solceller sket ændringer, som gør det vanskeligt at administrere i henhold til lokalplan nr. 25. Lokalplan nr. 25 fastlægger bl.a. at alle vinduer inden for hele lokalplanområdet skal udføres som sprossevinduer og at døre på en del af de nyere bebyggelser skal være fyldningsdøre. Lokalplanen fastlægger endvidere, at der ikke er mulighed for solceller nogen steder i Hjarbæk. Derfor er det i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget sket en justering af de faktiske forhold i landsbyen vægtet mod nyere lovgivninger og erfaringer på området. B. Forhold til sommerhusområderne (6) finder, at det ikke er rimeligt at pålægge Hjarbæk by flere restriktioner, når der samtidigt tillades sommerhusbyggerier, der i alvorlig grad skæmmer hele området. Sommerhuse, der kan ses fra Hjarbæk og havnen, bør som minimum opføres efter samme regelsæt som husene i Hjarbæk, hvis lokalplanforslagets formål om bevarelse af byens kulturhistoriske Lokalplan nr. 371 for sommerhusområde syd for Hjarbæk blev vedtaget af Byrådet den 25. april 2012. Lokalplanen skal muliggøre en begrænset udstykning i den nordlige del af det eksisterende sommerhusområde syd for Hjarbæk, overføre et nyt område til sommerhusområde samt muliggøre opførelse af sammenbyggede sommerhuse. Jf. lokalplanens bestemmelser skal udvendige bygningssider Forvaltningen vurderer, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i lokalplanforslaget. 4

særpræg skal give mening. (7) mener, at de nye sommerhusområder skaber splid i samfundet, og at lokalplanforslaget vil være med til at forværre denne tilstand. (7) ønsker at bibeholder lokalplan nr. 25. (12) finder det urimeligt, at Hjarbæk by pålægges stramme restriktioner på bygningsrenoveringer, oprydning på egen matrikel og energirenoveringer, når kommunen har givet tilladelse til opførelse af store, futuristiske sommerhuse i byens omkringliggende områder. udføres i træ eller trælignende materiale, dog kan indre bygningsdele som f.eks. partier med vinduer og døre, vinduesbånd, gavle mv. kan udføres i andre materialer. Nye sommerhuse indenfor lokalplan nr. 371 er således opført i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Lokalplan nr. 371 omfatter ikke områder med særlige bevaringsinteresser. Lokalplanforslag nr. 424 omhandler alene den oprindelige, historiske del af Hjarbæk By, som indeholder så mange kvaliteter og bevaringsværdige træk, at landsbyen omfattes af bevaringsbestemmelser, hvorimod det nyere sommerhusområde ikke indeholder disse kvaliteter. C. Bevaringsværdige huse og værdifulde områder (4) bemærker, at de huse, der ikke er renoveret i overensstemmelse med den gældende lokalplan nr. 25, må have fået en dispensation til byggearbejderne. (4) bemærker endvidere, at man ikke ønsker at nogle af husene udpeges til bevaringsværdige efter en bestemt kategori, da man frygter, at husene vil falde i værdi. (4) undres over markeringen med værdifulde områder på side 12, som bør fjernes eller dække hele byen, da der er mange værdifulde steder i byen. (7) mener, at Hjarbæk i dag er en kulisse, da næsten ingen huse er oprindelige længere. Derfor kan ingen regler for tilbageførelse gøre, at husene kommer til at se ud som da de blev skabt. (7) mener, at man bør kunne etablere nye bygninger og renovere huse i gammel stil, men som lever op til nutidens krav til en moderne bolig. (10) ønsker, at deres bevaringsværdige bygning nedvurderes til en lavere bevaringsværdi end 4, da ejendommen ligger Bevaringsværdige huse Bevaringsværdige bygninger er som udgangspunkt en del af kulturhistorien, som er vigtige at bevare for fremtiden som et vidnesbyrd om den historie, der har udspillet sig i landsbyen. I Hjarbæk findes flere bevaringsværdige bygninger omkring det oprindelige havneområde, som tilsammen giver hele landsbyen kvalitet. Landsbyen vil blive visuelt fattigere, hvis disse bygninger forsvinder eller ombygges på en uheldig måde, der ikke respekterer byggetraditionerne i landsbyen. De huse, der er udpeget som bevaringsværdige i lokalplanforslaget, blev alle med undtagelse af et enkelt hus, udpeget som bevaringsværdige i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneatlas Viborg i 1990. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget har forvaltningen gennemgået lokalplanens bygninger indenfor delområde I i henhold til SAVE-metoden. SAVE blev udviklet sidst i 1980'erne af Miljøministeriet og Planstyrelsen. I metoden vurderes bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi samt originalitet og tilstand. Disse pointgives på en skala fra 1 til 9. Efter en samlet værdisætning tildeles bygningen en bevaringsværdi. Ifølge Kulturstyrelsens hjemmeside bygger vurderingen af bevaringsværdier på et helhedsindtryk af bemærkningerne delvist 5

enkeltstående uden for den oprindelige landsbymidte omkring havnen, da de sidste landbrugsbygninger pga. brand er nedrevet med kommunens tilladelse og erstattet af moderne byggeri, og da stuehuset i 2012/13 er renoveret til tidssvarende funktion og behov. Det oprindelige mindesmærke med en lille landejendom i byen eksisterer derfor ikke mere. Ejendommen er forsynet med solceller, som ikke kan ses fra vejen. (11) foreslår, at lokalplanforslagets 7.10 ændres fra skal genopføres i samme omfang som den oprindelige bebyggelse til i samme omfang som nuværende bebyggelse og i oprindelige byggestil. Hvis bygningerne kun må opføres i oprindelige størrelse vil mange huse kun kunne opføres i et noget mindre areal, og ejendommens værdi vil være stærkt reduceret. (11) gør endvidere opmærksom på, at der er en fejl på kortbilag 2, hvor det er udhuset og ikke stuehuset, der er optegnet som bevaringsværdigt. (17) gør indsigelse mod, at ejendommen Bavnevej 3 vurderes til en bevaringsværdi på 3, når tvillingehuset Bavnevej 5 vurderes til bevaringsværdi 5. (17) bemærker endvidere, at lokalplanforslagets 7.6 bør ændres, så tilbygninger til værdifulde bygninger kan opføres mod offentlig vej. bygningens kvalitet og tilstand. Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest. I Viborg Kommune renes karaktererne 1-4 for en høj værdi, 5-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. I værdisætningen kigges bl.a. på både: Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller en særlig byggeskik? Er bygningstypen eller bygningsformen sjælden? Har bygningen dannet forbillede for andre bygninger? Står bygningen intakt? Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk? Er bygningen betydningsfuld i gadebilledet eller i landskabet? Kulturstyrelsen redegør for implikationerne af værdisætningen således: Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede. Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. SAVE-registreringen i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag nr. 424 ændrer bevaringsværdien for 2 bygninger fra middel (5) til høj bevaringsværdi (1-4), mens bevaringsværdien for 2 bygninger ændres fra høj til middel bevaringsværdi. Alle de udpegede, bevaringsværdige huse indeholder oprindelige træk, der sammenholdt med deres centrale placering og kulturhistorisk værdi for byen gør, at de bidrager til den samlede oplevelse af det oprindelige Hjarbæk. Særligt værdifulde bygninger I forbindelse med udpegningen af de bevaringsværdige bygninger med høj bevaringsværdi har forvaltningen vurderet, at det i lige så høj grad er nødvendigt at sikre værdifulde bygninger med bevaringsværdi 5 (middel værdi). Baggrunden herfor er, at de værdifulde bygninger dels er meget vigtige understøttende 6

bygninger for helheden i delområde I og dels, at de med få bygningsændringer kan opnå en højere bevaringsværdi. Disse bygninger er i delområde I udpeget som værdifulde bygninger med bestemmelser om, at de gerne må nedrives, tilbygges og ombygges, men at bygningsændringer og nybyggeri i sit udtryk skal understøtte oplevelsen af det oprindelige landsbymiljø. Derfor er det vurderet, at de særligt værdifulde bygninger ikke bør kunne ombygges eller tilbygges mod offentlig vej for at fastholde muligheden for, at de senere kan opnå en højere bevaringsværdi. Værdifulde områder Illustrationen på side 12 i lokalplanforslaget er en vurdering af de særlige bevaringsmæssige kvaliteter, der findes i Hjarbæk. Ud fra denne vurdering er det særligt området ved kroen og havnen samt vejknudepunktet ved Hjarbækvej, Bavnevej og Strandvejen, der historisk fortæller de særlige kvaliteter, som landsbyen opstod omkring og som stadig kan aflæses. Forvaltningen vurderer derfor, at illustrationen ikke bør ændres. Tilbageførsel til oprindelig byggestil På baggrund af oplysninger, der er fremkommet i høringsperioden, om de bevaringsværdige huses oprindelighed og dokumentation herfor, vurderer forvaltningen, at bestemmelsen om, at bevaringsværdige og særligt værdifulde bygninger skal tilbageføres til deres oprindelige byggestil, bør ændres i lokalplanen. Bevaringsværdi for Hjarbækvej 18 Vedr. bevaringsværdien for Hjarbækvej 18 (bemærkning nr. 10) er der ikke sket en ændring fra vurderingen i 1990 i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneatlas Viborg. Det er tydeligt, at ejendommen er blevet ombygget og har fået nyt tagbeklædning, nye vinduer og kviste, der ikke er i oprindelig byggestil. Dog har bygningen en så markant placering langs Hjarbækvej og er en vigtig del af miljøet og kulturhistorien i Hjarbæk, at den samlede bevaringsværdi vurderes til samme værdi, dvs. bevaringsværdi 4. Genopførsel i samme omfang For at konkretisere, hvad genopførsel i oprindeligt omfang betyder, vurderer forvaltningen, at bemærkningen (11) med 7

ændringsforslag bør medtages i lokalplanen til i samme omfang som nuværende bebyggelse og i oprindelig byggestil. Tilretning af kortbilag 2 Forvaltningen vurderer, at bemærkningen (11) om kortbilag er korrekt, og at fejlen rettes ved den endelige vedtagelse. Bevaringsværdi for Bavnevej 3 (ad 17) Bavnevej 3 er jf. lokalplanforslaget bilag 1 vurderet til en bevaringsværdi på 4, som er den samme værdi, som bygningen blev vurderet til i 1990. Nabohuset Bavnevej 5 blev ligeledes vurderet med bevaringsværdi 4 i 1990, mens det vurderes, at bygningen i dag har gennemgået flere meget tydelige ombygninger og udskiftninger af bygningsdetaljer som f.eks. ændret tagform, nye kviste og en tilbygget garage med tagterrasse. Disse bygningsændringer er ikke foretaget på Bavnevej 3, hvorfor bygningen opretholder bevaringsværdien. D. Byggefelter (1) gør indsigelse mod at lokalplanforslaget ikke udlægger byggegrund på ejendommen Strandvejen 5, matrikel nr. 1cn, trods landszonetilladelse i 2003 og brev fra kommunen fra 2013. (2) anmoder om, at der på Søndersiden 10B, matrikel nr. 4k, udlægges et byggefelt til ny bebyggelse på baggrund af brev fra Viborg Kommune af 18. november 2008. (4) bemærker, at lokalplan nr. 424 ikke bør begrænse antallet af nye byggegrunde til 3, da man ikke mener, at flere, mindre huse i bondestilen skæmmer byen. (10) ønsker, at lokalplanafgrænsningen ændres langs Hjarbækvej ved matrikel nr. 31, så grænsen flugter med de øvrige grunde på den sydlige side af Hjarbæk. Herved gives bedre mulighed for placering af ny bebyggelse, og (10) foreslår, at der kan udlægges yderligere et byggefelt på matriklen for at De ønskede ny byggegrunde er beliggende i lokalplanforslagets delområde I, som omfatter den oprindelige landsbymidte med særlige bevaringsværdige og værdifulde bygninger. Der er ikke byggefelter på ejendommen i den gældende lokalplan nr. 25, og derfor heller ikke i lokalplanforslag nr. 424, som alene fastlægger byggefelter indenfor delområde II, som omfatter øvrige og nyere bebyggelser, i lighed med lokalplan nr. 25. Lokalplan nr. 25 giver dog mulighed for opførelse af ny bebyggelse som huludfyldning, og på de arealer, hvor der er oprettet ejendomme, foreligger der således en byggeret. Muligheden for huludfyldning er ikke medtaget i lokalplanforslag nr. 424, da et af formålene i lokalplan nr. 25 er at åbne mulighed for enkelte nye helårshuse og sommerhuse, og det blev derfor vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget, at yderligere byggefelter ikke skulle medtages. Der skal derfor ansøges om landzonetilladelse til opførelse af ny bebyggelse, der ikke er fastlagt med byggefelter. Afgørelse om zonetilladelse til et byggeri kan først meddeles på grundlag af et konkret projekt og at salg af ejendommen ikke kan danne grundlag for en zonetilladelse. En landzonetilladelse bortfalder jf. bemærkningerne 8

skabe mulighed for nye huse i byen. (11) mener, at det skal være muligt at placere ny bebyggelse i byen, f.eks. på matriklerne 1en, 2at, 2an, 7an og 2æ samt efter Hjarbækvej nr. 40. Det forudsættes dog, at byggestilen i landsbyen overholdes. (16) bemærker, at lokalplanforslagets 8.6 resulterer i, at ny bebyggelse kan bygges i selve skellet mod nabogrund samt mod vejskel, og ønsker at bygningslovgivningens almindelige afstandsregler bliver gældende. planlovens 56, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at den er meddelt eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, og retten til at opføre en bolig på ejendommen på baggrund af landzonetilladelsen fra 2003 er således bortfaldet. Om der skal udstedes ny landzonetilladelse skal således tages udgangspunkt i den planlægning, der er gældende på tidspunktet for den konkrete ansøgning. Forvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt for administrationen af lokalplan nr. 424, at der for nogle nybyggeri er fastlagt byggefelter, mens det for andre nybyggerier, der har karakter af huludfyldning, skal gives landzonetilladelse. Derfor vurderer forvaltningen, at der bør udlægges nye byggefelter på matriklerne 1cn, 2at, 2z, 2æ, 4k og 31. Forvaltningen foreslår, at nye bestemmelser for opførelse af nybyggeri i delområde I fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne om erstatningsbyggeri, så oplevelsen af områdets oprindelige kulturhistoriske værdier ikke svækkes. Lokalplanens afgrænsning er i overensstemmelse rammeområde HJAR.C2.01 i Kommuneplan 2013-25 for Viborg Kommune. Hvis lokalplanafgræsningen skal udvides kræver det dels udarbejdelse af et kommuneplantillæg og dels en fornyet 8 ugers høring af lokalplanforslaget, jf. planlovens 27, da selv mindre udvidelser kræver fornyet høring af lokalplanforslaget. E. Bygge- og vinduesmaterialer (3) bemærker, at det er forkert at binde sig til bestemte byggematerialer, da der hele tiden udvikles nye materialer med udseende lig de traditionelle, f.eks. alu/plast vinduer. (3) bemærker, at forsatsvinduer bør udgå af lokalplanens bestemmelser. Hvis en bevaringsværdig bygning renoveres med traditionelle, oprindelige materialer og detaljer vil det forstærke den samlede oplevelse af byen. Derfor indeholder lokalplanen skærpede krav til materialer, udformning af bygningsdetaljer og bevaring af den særlige byggestil for de bevaringsværdige bygninger. (4) påpeger, at forsatsvinduer ikke er til glæde for nogen, og ikke er til at købe for penge. (5) mener, at man skal slække på kravene og give mulighed for at anvende nutidige og bedre byggematerialer, f.eks. nye tage. Graden af hvor oprindelige materialer, lokalplanen skal kræve ved ombygning, er en faglig vurdering, og bestemmelserne om vinduer med kitfals, forsatsvinduer og enkeltglas er medtaget i lokalplanforslaget for at skabe de bedst mulige betingelser for tilbageførsel til den oprindelige byggestil. Forvaltningen har vurderet, at det på baggrund af bemærkningerne i høringsperioden og på borgermødet, bør bemærkningerne 9

(6) ser ingen problemer i at anvende tidssvarende termovinduer med pæne sprosser både på bevaringsværdige og nye huse, så længe der gøres alt for at komme så tæt på den oprindelige byggestil som muligt. (6) bemærker, at kommunen for nyligt har opsat LED belysning på havnen, som er et godt eksempel på, at moderne teknologi fint kan integreres i et bevaringsværdigt miljø. overvejes, om der i lokalplanen skal stilles så strenge krav til vinduesmaterialet. Forvaltningen vurderer, at der alene bør stilles krav til vinduernes udseende, dvs. sprossetykkelse, profilering af sprosserne samt størrelsen på de enkelte ruder for at forhindre store termoruder og sprosser på indersiden af vinduesglasset. Bestemmelserne i lokalplanforslaget bør således ændres. (7) mener, at de bevaringsværdige ikke er sjældne, at det er nødvendigt at kræve vidtgående ændringer som f.eks. forsatsruder og kitfals. (7) mener, at borgerne med frie hænder kan vedligeholde bygningerne i en stil der passer til området. (10) foreslår, at der i stedet for vinduer med enkelt glas, kitfals og koblede rammer fastlægges bestemmelse om, at der må anvendes vinduer tilsvarende de eksisterende. (11) mener, at lokalplanforslagets bestemmelse om enkeltglas og kitfals bør fjernes, da der i dag kan laves træ/alu vinduer og plastvinduer, der synsmæssigt masser ind i byggestilen. Der er flere af de bevaringsværdige bygninger, der allerede i dag har træ/alu vinduer. Ulemperne for ejerne vil være økonomisk tab, forringet indeklima, energitab, brand- og flugtvejs-problematik og øget vedligeholdelse. (11) mener, at der bør laves overordnede retningslinjer f.eks. med fastsættelse af maks. sprossebredde, rudestørrelse og farveskala mod at lade materialevalget være frit, så det visuelle udtryk alligevel opnås. (11) gør endvidere opmærksom på, at der er en uoverensstemmelse vedr. tagudformning i henholdsvis 7.14 og 7.10. (12) undres over lokalplanforslagets restriktive bestemmelser, når man i dag kan fremstille 10

energibesparende vinduer med sprosser udformet efter gammelt stil. (13) ønsker ikke vinduer med forsatsruder, da man mener, at det ikke overholder brandmyndighedernes krav. (15) mener, at lokalplanforslagets krav til vinduer, isolering og opvarmning er for restriktive, da husene skal kunne renoveres i en stil der samtidig lever op til nutidens krav til en moderne bolig samtidig med at de bevaringsværdige værdier bevares. (18) mener, at lokalplanforslaget skal åbne op for muligheden for at bruge moderne og energirigtige materialer og metoder, hvis de bare ser ud som det oprindelige og med det ønskede arkitektoniske udtryk. F. Kviste (7) er uforstående overfor, at der ikke må være glas i flunker på kviste, når man fra Kulturstyrelsen også fraråder f.eks. en-på-tobræddebeklædning som sjældent hører til på ældre huse, men findes i Hjarbæk. (11) påpeger, at vinduer i flunker ikke opleves som en negativ synsmæssig oplevelse, og foreslår, at der gives mulighed for vinduer i flunker på mindre kviste, mens forbuddet kun bør gælde for kviste af en vis størrelse. Lokalplanforslaget giver mulighed for, at kviste og ovenlysvinduer må etableres i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektur. Vinduer i kviste på bevaringsværdige bygninger er et moderne element, som ikke er i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektur. Denne løsning er ikke tidstypisk for den periode, hvor husene i den historiske del f Hjarbæk blev opført. Sider på flunker skal være i et materiale, der stemmer overens med husets øvrige materialer på tag og murværk, for at kvisten ikke virker skæmmende på huset og skaber ubalance mellem over- og underetage. Forvaltningen har undersøgt, om der på de bevaringsværdige huse er givet dispensationer. F.eks. er der for ejendomme på Hjarbækvej ikke godkendt kviste med vinduer i flunker, og det er blevet anbefalet at anvende træværk på flunkerne. bemærkningerne ikke 11

G. Solceller (3) bemærker, at restriktionerne med hensyn til solceller bør overvejes, da der i fremtiden uden tvivl vil kunne anvendes mere diskrete solceller, der fylder en brøkdel af dem vi ser i dag, da der ikke findes fjernvarme eller naturgas i Hjarbæk, og da de fleste grunde i byen er for små til jordvarmeanlæg. (4) påpeger, at solceller og elpanaler ikke kun bør placeres på bagsiderne af huset, da der sikkert snart findes smarte opfindelser på dette område, som ikke er synlige. (4) bemærker endvidere, at der allerede nu findes solceller mm. opsat mod byens veje, og at regler om solceller bør være ens for alle huse, nye som gamle. (5) mener, at solceller bør være en mulighed. (7) påpeger, at solceller ikke er lovligt i forhold til den gældende lokalplan nr. 25, og forstår ikke behovet for ny lokalplan. (7) mener, at det bør være muligt at vurderer fra sag til sag, om der er nogle bygninger i den gamle del af Hjarbæk, hvor man kan placere solceller. (11) mener, at ønsker om at forhindre solceller på bevaringsværdige huses tage vil have negativ indvirkning på Hjarbæk. Der sker en stor udvikling indenfor området, og solcellepaneler vil måske i fremtiden have meget større effekt på mindre areal og vil måske også være integreret i byggematerialer som tagsten, inddækninger og vinduer. Hjarbæk bør ikke udelukkes for at få del i miljørigtige energiformer, og endvidere har byen ikke kollektiv forsyning. (12) bemærker, at regeringen ønsker at begrænse CO 2 udledningen inden år 2020, og at der forskes i nye solceller, der kan indbygges i gladruder, integreres i maling og Lokalplanforslaget fastlægger, at der ikke må opsættes solceller og lignende på bevaringsværdige bygninger. I stedet kan disse placeres på terræn i en højde på maks. 1 m hvor de ikke er synlige fra veje og naboer. Teknisk Udvalg besluttede på møde den 28. november 2012, at den fremtidige praksis for opsætning af solceller er, at der ikke må placeres solcelleanlæg på bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en lokalplan eller servitut, der har til formål at sikre bevaringsværdierne for en bygning eller for et område som helhed. For bevarende lokalplaner vil der ikke kunne dispenseres til etablering af solceller, når det medfører en forringelse af bevaringsværdien. Et af principperne for udarbejdelse af ny lokalplan for Hjarbæk by var derfor at sikrer, at der ikke kan opsættes solceller på bebyggelsen indenfor delområde I for den særlige bevaringsværdige del af Hjarbæk by, mens der for de øvrige, nyere bebyggelser i delområde II gives mulighed for opsætning af solceller. For at sikre lige muligheder for alle boligejere for opsætning af solceller gives der indenfor delområde I mulighed for opsætning af ikke bevægelige solceller på terræn i en maksimal højde på 1 meter, placeret væk fra offentlig vej. Forvaltningen har dog på grund af den tekniske udvikling vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at tilføje en undtagelsesbestemmelse, der giver mulighed for at opsætte solceller eller paneler, hvis de er helt integrerede i bygningens materialer, dvs. at integrerede solceller mv. ikke må være synlige fra offentlig vej. Solceller mv. kan være integrerede i f.eks. tagsten, facademaling eller i vinduesglasset. 12 bemærkningerne delvist

andre mindre anlæg, der vil fylde meget mindre end i dag. (12) foreslår, at der tilføjes en passus og en mulighed for alternativ miljøvenlig energi i Hjarbæk. H. Isolering (4) påpeger, at restriktioner om isolering af de ældre huse i lokalplanforslag nr. 424 vil give store begrænsninger og mindre plads i de i forvejen små huse. (5) bemærker, at isolering bør være en mulighed. (12) påpeger, at udvendig facadeisolering i dag kan udføres meget autentisk med en smuk, pudset overflade enten i glatpuds eller som murstensmønster. Hvis vinduer i udvendig facadeisolering trækkes ud til den nye facade vil denne løsning på ingen måde være skæmmende. (12) bemærker, at Hjarbæk ikke har adgang til energikilder som fjernvarme, naturgas, jordvarme eller vindenergi, og beboerne er nødt til at energirenovere boligerne efter moderne standarder, da varmeforbruget ellers vil nå helt urentable højder. Lokalplanforslaget sikrer, at de bevaringsværdige og værdifulde bygninger ikke må isoleres på ydersiderne for at bevare husets oprindelige udseende. Hvis de gamle bygninger skalmures med henblik på at isolere og energioptimerer bygningen, vil alle de bygningstræk, som huset oprindeligt er opført med, gå tabt. En skalmuring af en bevaringsværdig bygning kan ikke tilbageføres, og det vil således være det samme som at opføre en ny bygning på ejendommen. Forvaltningen vurderer derfor, at bevaringen af de særlige bygningstræk som oprindeligt murværk, bindingsværk og gesimser vægter højere end muligheden for at isoleret huset udvendigt for ikke at tage af det indvendige boligareal. Der er i København gennemført forsøg på et bevaringsværdigt og et fredet byggeri, der fastlagde, at indvendig isolering kan opnås med isoleringsmateriale ned til 10 cms tykkelse, hvilket anses som en mindre reduktion af boligarealerne. Derudover vil udskiftning af vinduer samt efterisolering på lofter bidrage til energireduktioner. I. Øvrige bebyggelser (4) bemærker, at ALLE husene i Hjarbæk bør have samme bestemmelser, både de gamle og de nye huse, da byen ellers vil blive et tivoliland og et rodet billede af stilen i byen. (4) bemærker, at byens huse bør bevare bondestilen, og huse med store glaspartier hører hjemme andre steder. (6) finder, at lokalplanforslaget er en svækkelse i forhold til det eksisterende plangrundlag, idet lempeliggørelsen i forhold til nybyggeri er uhensigtsmæssig. (6) bemærker, at byens lille størrelse gør, at byens skal ses Baggrunden for udarbejdelse af ny lokalplan for Hjarbæk var bl.a., der for alle bebyggelserne og nyere parcelhuse var fastlagt bestemmelser i gældende lokalplan nr. 25 om f.eks. sprossevinduer og fyldningsdøre. Lokalplanforslaget fastlægger at ny bolig- og sommerhusbebyggelse samt erstatningsbebyggelse for øvrige bygninger i delområde II og III skal opføres i maks. 1½ etage og kan opføres andre steder på grunden end den oprindelige bygning. Nybyggeri skal opføres i materialer som tegl (pudset eller blank) eller træ (dog ikke bjælke- eller rundtømmer). Tagformen kan være alle typer med og uden kviste - og i alle materialer. bemærkningerne ikke bemærkningerne ikke 13

som ét sammenhængende område, og at det findes problematisk at inddele byen i delområder, der medfører et uharmonisk og usammenhængende bybillede. Nybyggeri skal opføres i materialer og byggestil, der matcher de oprindelige bygninger i Hjarbæk. (7) påpeger, at hvis man kan bygge i en moderne stil i dele af byen, så vil den almindelige borger opleve det mere stødende end et vindue med termoglas og uden kitfals. Lokalplanforslagets inddeling af delområderne er foretaget på baggrund af bygningernes udseende og byggestil. Derfor vil det husene i delområde II være i overensstemmelse med bygningernes oprindelige byggestil at have større termoruder, mens de bevaringsværdige og værdifulde bygninger i delområde I skal have vinduer i deres oprindelige byggestil. Forvaltningen har vurderet, at det ikke vil være i hensigtsmæssigt at isætte sprossevinduer i parcelhuse eller sommerhuse fra 1970erne, og derfor bør lokalplanforslaget ikke ændres. (11) mener, at ønskerne om at lempe bestemmelserne for nyere bebyggelser vil have en negativ indvirkning på Hjarbæk. (12) bemærker, at der ikke stilles krav til byggestilen for nybyggeri, da sådant et krav til stede i den gældende lokalplan nr. 25. (12) ønsker disse krav videreført til lokalplanforslaget. (15) bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt at lokalplanforslaget ikke fastholde bevaringsbestemmelser for hele lokalplanområdet, da det kan medfører nybyggeri der er langt fra den oprindelige byggestil, så helhedsindtrykket i Hjarbæk ændres væsentligt. (16) bemærker, at lokalplanforslagets 8.12 åbner mulighed for et frit valg af tagformer i delområde II. Dette ønskes ikke, da lokalplanforslaget ellers i den grad priser mere klassiske bygningsformer, som (16) i den grad bifalder. Da man ikke ønsker flade eller lave skråtage, foreslås det, at tage på nybyggeri i delområde II skal være ligebenede saddeltage med en hældning på 30-45 grader. 14

J. Helårsbeboelse (4) ønsker, at byens helårsboliger bevarer helårsstatus, da men ellers frygter, at mange vil anvende husene til sommerhuse. (7) ønsker ikke øget turisme, og undrer sig over, at lokalplanforslaget åbner op for sommerhusbeboelse i helårsbeboelse. (7) mener, at hvis helårshuse sælges som sommerhuse, så vil det skade hele området. Der er i lokalplan nr. 25 fastlagt bestemmelse om helårsbeboelse, mens dette ikke er medtaget i lokalplanforslag nr. 424. Baggrunden er, at det ikke er muligt i dag i en lokalplan at kræve, at boligen rent faktisk bliver brugt som beboelse, og der kan således ikke gribes ind, hvis en bolig står tom. Helårsboligkravet er i dag opfyldt, selv når en bolig af ejer eller lejer anvender boligen i gangske ringe omfang. Kommunen kan ikke med hjemmel i en lokalplan forpligte en ejer til at anvende en bolig som fast bopæl i mere end 180 dage om året, og der kan ikke i en lokalplan stilles krav om folkeregister-adresse. Det er således kun erhvervsmæssig anvendelse af boligen til ferieeller fritidsbolig, som kan fastslås at være i strid med en lokalplan, der fastlægger anvendelse til boligbebyggelse. Folketinget har endvidere vedtaget en lov om fleksboliger i 2013, som giver Byrådet mulighed for at meddele samtykke til, at en helårsbolig af boligens ejer tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, og at boligen efterfølgende af samme ejer på ny kan tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra Byrådet. Lovgivningen for fastlæggelse af krav om helårsbeboelse har således ændret sig meget siden lokalplan nr. 25 blev vedtaget i 1982, og derfor er det ikke muligt at håndhæve en bestemmelse om helårsbeboelse med de nuværende statslige beslutninger. Forvaltningen vurderer dog, at lokalplanforslaget bør ændres på baggrund af indsigelserne for at signalere, at der ikke ønskes erhvervsmæssig udlejning af boligerne til ferie- og fritidsformål lokalplanforslagets delområde I og II. K. Antal boliger pr. ejendom (11) foreslår, at 3.5 bør undlades med indretning af 1 bolig pr. ejendom, da der gennem tiderne har været indrettet flere boliger i flere huse. (11) påpeger, at husenes udvendige udseende ikke ændres ved indretning af flere boliger, og at det bør være en mulighed, hvis behovet opstår. Der findes i øvrigt et dobbelthus i byen, så dobbelthuse vil ikke virke skæmmende for bymiljøet, så længe Lokalplanforslagets bestemmelse om 1 bolig pr. ejendom er medtaget for at hindre indretning og opførelse af 2 boliger over hinanden (små etageboliger) samt tæt-lav bebyggelse i form af dobbelthuse og lignende. Forvaltningen vurderer, at der i den eksisterende bebyggelse ikke bør hindres mulighed for indretning af flere boliger pr. ejendom, mens det for nybyggeri bør sikres, at bebyggelsen i sit omfang og udseende fremstår i overensstemmelse med de bemærkningerne bemærkningerne 15

byggestilen overholdes. (20) på borgermødet den 28. november 2013 blev der stillet spørgsmål om, hvorfor der kun må være én bolig på ejendommen, hvis f.eks. kroen lukker. øvrige bebyggelser i landsbyen. Der bør således være mulighed for indretning af flere boliger pr. ejendom, så længe bebyggelsens ydre rammer ikke ændres eller opføres i et omfang, der er fremmed for Hjarbæk. Forvaltningen vurderer, at der i lokalplanforslaget endvidere bør tilføjes en mulighed for, at kro-bygningen kan indrettes til mere end 2 boliger, hvis krofunktionen ophører. M. Midlertidige telte og oplag af både (3) bemærker, at der skal være mulighed for at have oplag af både i Hjarbæk som havneby, og at bådene skal kunne overdækkes. (4) mener, at mindre joller og trailere kan opbevares på Stejlepladsen og ved private parceller i byen, men at der ikke bør oplagres containere og permanente telte mv. (5) er uforstående overfor forslaget om, at både, campingvogne, autocampere osv. Ikke må stå på private grunde. (7) påpeger, at det skal være muligt at opbevare trailere og både, som de fleste Hjarbækbeboere har. (9) påpeger, at der ikke er nogen havnebyer, der ikke har både stående på land om vinteren, på egen matrikel og måske overbygget med telt. (10) mener, at forbuddet mod henstilling af både, campingvogne og trailere samt krav om lukkede bygninger til disse er et indgreb i den private råderet, og at frihed til udfoldelse hører med til at bo i en landsby. Livet skal ikke være på de besøgendes præmisser. (10) mener, at kravet er unødvendigt for opfyldelse af de beskrevne formål i lokalplanforslaget, og foreslår, at bestemmelsen helt udgår. For at sikre det oprindelige miljø fastlægger lokalplanforslaget, at oplag skal indhegnes. Lokalplanforslaget fastlægger, at der ikke må opsættes plankeværk over 1,25 m eller hække over 1,8 m. Lokalplanforslagets hensigt er at sikre, at det bevaringsværdige miljø ikke skæmmes af oplag, og at bl.a. campingvogne og anhængere skal parkeres i garage eller aflukkede bygninger i delområde I. Det har ikke været hensigten eller formålet med lokalplanforslaget at hindrer borgernes mulighed for oplag af både set i lyset af, at Hjarbæk er en havneby. Baggrunden for fastlæggelse af bestemmelserne om, at oplag af f.eks. både og campingvogne kun er tilladt i bygninger indrettet hertil var medtaget for at værne om de bevaringsværdige bygninger, så de ikke skæmmes af oplag. Forvaltningen vurderer, at bestemmelserne om oplag af midlertidig karakter, herunder både, campingvogne og trailerne bør udgå af lokalplanforslaget for at skabe mulighed for at fortsætte oplag som hidtil i hele lokalplanområdet. bemærkningerne 16

(11) påpeger, at lokalplanforslaget restriktioner bør fjernes, da Hjarbæk er en havneby med oplag af overdækkede både i vinterhalvåret og det hører med til byens karakter. (11) bemærker, at der er flere teltarrangementer ved kroen, som ikke skæmmer området. En ny bestemmelse bør i stedet omhandle, at telte opstilles på betryggende vis og i henhold til godt naboskab, så de ikke er til fare eller gene. (11) påpeger endvidere, at hvad der er rod for nogle er kultur for andre, men der bør være plads til forskelligheden i Hjarbæk. Oplag af brænde og lignende bør være muligt, da byen altid har haft oplag, bl.a. ved de tidligere aktive landbrug i byen. Indtrykket af byen må ikke blive friseret/parcelhus-agtigt. (12) påpeger, at det skal være muligt at bådeejere at opbevare og restaurere deres båd og redskaber under midlertidige halvtag eller presenning på egen matrikel især i vinterhalvåret. (13) bemærker, oplag og indhegning af køretøjer uden nummerplader ikke kan lade sig gøre, da mange grunde i byen er for små, og da oplag ikke vil ødelægge oplevelsen af byen. (16) bemærker, at det er naturligt for en havneby som Hjarbæk, at mange husejere har én eller flere både i havnen, og at der i perioder er behov for at kunne stille en båd under presenning ved beboelser i forbindelse med reparationer og klargøring. (16) foreslår derfor, at lokalplanforslagets 10.8 gøres mere rummelig. (18) ønsker, at lokalplanforslagets 8.8 giver mulighed for f.eks. opstilling af havepavillon om sommeren, festtelt i flere dage og containere til opbevaring ved ombygning. 17

(20) Det blev på borgermødet den 28. november 2013 ønsket mulighed for at opstille midlertidige telte op til Stejlepladsen i forbindelse med arrangementer. N. Pavilloner og drivehuse (3) bemærker, at det skal være muligt at opstille pavilloner og drivhuse i Hjarbæk, så man kan leve et normalt og aktivt liv i byen. Teknisk Udvalg meddelte i august 2012 afslag på ansøgning om opførelse af havehus på Bavnevej. (7) påpeger, at hvis det alene er muligt at opføres skure og andre små bygninger så de ikke er synlige fra offentlig vej, så umuliggør det enhver form for opførelse, da alt er synligt fra offentlig vej. (17) bemærker, at lokalplanforslagets 7.12 bør ændres, at der kan etableres midlertidige pavilloner og telte i delområde I. Lokalplanforslaget fastlægger, at der i delområde I alene kan opføres mindre bygninger som drivhuse, pavilloner, skure og lignende på arealer, der vender bort fra offentlig vej i en højde på maks. 3,5 m. Bestemmelsen i forslaget er restriktiv for at værne om de bevaringsværdige bygninger. Langs vejene mod havnen har husene grønne haver uden carporte, garager og drivhuse. I det ringe omfang, der er udhuse og lignende, er disse tilbagetrukket og diskret placeret. I det videre forløb ned mod havnen er husene placeret ud til gadelinjen. Der er derfor en væsentlig risiko for, at pavilloner og drivhuse ud mod offentlige veje vil fremstå som utilpassede i området, da der ikke findes lignende bebyggelse i den historiske del af landsbyen. Der er dog ejendomme i Hjarbæk, som ikke har mulighed for at opføre mindre bebyggelser på arealer, der vender bort fra offentlig vej. Forvaltningen vurderer, at der særligt for disse ejendomme kan gives tilladelse til opførelse af små udhuse, pavilloner eller drivhuse, der skal placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse i et udtryk og udseende, der stemmer overens med bygningens udseende. Dette foreslås derfor indarbejdet i lokalplanforslaget. O. (4) bemærker, at afsnittet om flagning bør Flagning fjernes. (11) bemærker, at bestemmelsen om flagning bør præciseres, så det er muligt for Borgerforeningen at flage med 3 miniflagstænger ved byens indfaldsveje. Det er ikke lokalplanforslagets hensigt at forhindre flagning i forbindelse med festlige indslag i byen. Bestemmelsen om flagning er målrettet bebyggelse med erhverv, og bestemmelsen foreslås derfor konkretiseret. bemærkningerne delvist bemærkningerne delvist 18

(18) bemærker, at bestemmelsen om flagning bør præciseres, så det er tydeligt, hvem bestemmelsen gælder for, da man fortsat ønsker mulighed for Borgerforeningens flagning med 3 flagstænger på samme sted. P. Stejlepladsen og havneområdet (3) bemærker, at det skal være muligt at have oplag af både og fiskeredskaber på Stejlepladsen uden at det skal gennem bag hegn, da det hører med til miljøet, at pladsen er aktiv og oplag er synligt. (3) bemærker, at Borgerforeningen har ansvaret for vedligeholdelsen og at området fremstår smukt uden yderligere regler og bindinger. Lokalplanforslaget fastlægger, at delområde V skal friholdes for ny bebyggelse. Der kan dog uden for de naturbeskyttede områder (strandbeskyttelseslinjen, beskyttet natur (engarealer)) etableres mindre bygninger til toiletbygning, kiosk og lignende. Det har ikke været hensigten eller formålet med lokalplanforslaget at ændrer på oplevelsen af Stejlepladsen og havneområdet, som det fremstår i dag. bemærkningerne (4) mener, at byens legeplads og byens eneste samlingssted bør fredes, og at de små fine fiskerhuse og pælestakken skal bevares. (4) ønsker ikke, at pladsen anvendes til byggeri, anlæg eller beplantning, herunder yderligere skiltning. (7) bemærker, at man ønsker at bevare Stejlepladsen som den er, grøn og fri for kanoudlejning, ishus osv. (7) undrer sig over, at kommunen ikke freder et så unikt område. (9) ønsker, at der sættes en bom op før havnemolen i sommerperioden 1. maj til 1. september, så selve molen bliver lukket af for biler. Selv om der er parkering forbud på molen opleves det, at mange kører helt ud på molen. (11) påpeger, at bestemmelserne om, at mindre oplag indenfor delområde v skal indhegnes og afskærmes i form af beplantning eller faste hegn bør fjernes, da området bør friholdes for høje hegn. De små fiskeskure, der ligger på Stejlepladsen, kan kommunen som myndighed for bevaringsværdige bygninger udpege som bygninger med høj bevaringsværdi, men kommunen har ikke bemyndigelse til at frede skurene. Da fiskeskurene er en vigtig del af oplevelsen af Stejlepladsen vurderer forvaltningen, at de bør udpeges som bevaringsværdige i lokalplanen. Lokalplanforslagets mulighed for at afskærme oplag og opførelse af mindre bebyggelse til kiosk eller lignende er medtaget for at give en mulighed for fremtidig anvendelse af delområde V. Da der ikke er handlepligt med en lokalplan, kan al lovlig anvendelse fortsætte som hidtil, og det er først når der ønskes ændringer, at lokalplanbestemmelserne træder i kraft. På baggrund af bemærkningerne i høringsperioden og på borgermødet vurderer forvaltningen, at delområde V bør friholdes for ny bebyggelse og afskærmning omkring oplag, samt at der skabes mulighed for opsætning af bom før havnemolen, således at kørende trafik på havnemolen ikke er muligt. (12) foreslår, at de grønne fiskeskure på 19

stejlepladsen beskyttes i lokalplanen, da de udgør en væsentlig del af det hyggelige miljø på havnen. (18) bemærker, at der i lokalplanforslagets redegørelse nævnes, at Stejlepladsen og havnen ikke må tilplantes væsentligt, mens det i lokalplanforslagets 10.4 er fastlagt, at afgrænsninger af havnen og Stejlepladsen kan ske med beplantninger i op til 1,8 m. (18) bemærker, at så er der ikke meget tilbage af områdets oprindelige udseende, og den nuværende faste, lave afgrænsning bør fastholdes. (18) bemærker endvidere, at det naturlige rod i delområde V ikke bør afgrænses af beplantning eller faste hegn, da havnemiljøet ikke er et villakvarter, og rodet for noget er miljø for andre. (20) Det blev på borgermødet den 28. november 2013 aftalt, at forvaltningen i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanforslaget gennemgår bestemmelser for Stejlepladsen og havneområdet igen for at sikrer, at området også i fremtiden fremstår som i dag. Q. Det er ikke lokalplanens hensigt at forhindrer Sejlklubbens virke i Sejlklubben Hjarbæk. (8) gør opmærksom på, at det ikke nøjagtigt fremgår af lokalplanforslaget, at det fortsat er meningen, at der skal være mulighed for at opsætte både på sejlklubbens areal i delområde V, som det har været gjort siden 1941. Det opsættes ca. 50 både med forskellige former for afdækninger på lette træog alu-understøtninger. Det er vigtigt, at der fortsat er denne mulighed for oplagring og afdækning af bådene mod vind og vejr. (8) er endvidere uforstående overfor ønsket om, at delområde V skal friholdes for bebyggelse, da dette vil forhindre Sejlklubbens udvikling af bl.a. juniorafdeling Derfor vurderer forvaltningen, at Sejlklubbens areal udenfor strandbeskyttelseslinjen bør omfattes af delområde I, så der i fremtiden er mulighed for at opføre ny bebyggelse. Oplag af både mv. kan i henhold til ændring jf. emne M fortsat ske i delområde V. bemærkningerne 20