Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser, penge og arbejdskraft. I det følgende beskrives forskellige metoder til styring af vandingen. 1. Vandingsregnskab Grundlaget for korrekt styring af vandingen er et regnskab, der holder styr på nedbør, fordampning og vanding på de enkelte marker. Regnskabet giver overblik, så der kan vandes, inden der sker en kritisk udtørring af jorden. Med kendskab til de enkelte afgrøders kritiske grænse for vandmangel i forskellige faser, kan der gennemføres en prioritering af vandingen, så der opnås bedst muligt udnyttelse af vandingsanlægget. Et vandingsregnskab kræver kendskab til fordampningen, nedbøren samt den tildelte vandmængde. For at kunne styre vandingen korrekt kræves desuden kendskab til jordens vandholdende evne (plantetilgængeligt vand ved markkapacitet) samt afgrødernes tørkefølsomhed. 1.1 Fordampning En afgrødes vandforbrug (den aktuelle fordampning) afhænger af vejret, afgrødens udvikling og vandbalancen i jorden. I princippet vil alle grønne afgrøder i vækst have fordampning. Der sker kun en minimal fordampning fra bar jord og først når afgrøderne har en vis bladmasse, vil de have fuld fordampning. Ved modning nedsættes fordampningen igen, ligesom afgrøder i tørkestress vil have nedsat fordampning. Udgangspunktet for den aktuelle fordampning er den potentielle fordampning - også kaldet referencefordampningen. Denne fordampning er defineret som fordampningen fra en kortklippet, grøn græsafgrøde, der er velforsynet med vand. Den potentielle fordampning afhænger helt af vejrfor-holdene og kan skønnes efter følgende retningslinjer. Bygevejr, høj luftfugtighed Overskyet, høj luftfugtighed Let skyet, ret tør luft, middeltemperatur Skyfrit, tør luft, høj temperatur, blæst Skyfrit, ekstremt tørt, høj temperatur, blæst 1 mm pr. døgn 2 mm pr. døgn 3 mm pr. døgn 4 mm pr. døgn 5 mm pr. døgn I manuelle vandingsregnskaber regnes der med, at afgrødernes fordampning svarer til den potentielle. Veludviklede afgrøder i fuld vækst kan have en fordampning, der er op til 20 pct. højere end den potentielle. Danmarks JordbrugsForskning beregner løbende den potentielle fordampning egnsvis for Danmark. Det er muligt løbende at følge fordampningen via PlanteInfo eller LandbrugsInfo. Man kan få fordampningstallene per e-mail eller som SMS-besked. Tallene offentliggøres desuden ugentlig i landbrugspressen og via den lokale rådgivningstjeneste.
1.2 Nedbør Mens fordampningen er ret konstant for større geografiske områder, kan nedbøren variere meget inden for korte afstande. Et godt vandingsregnskab bør derfor baseres på egen nedbørsmåling. Der bør anvendes en god og stabil regnmåler. Hvis man har marker, der ligger langt væk fra ejendommen, kan det være nødvendigt med separate regnmålere her. 1.3 Tilførte vandmængder Det er ikke muligt at få et tilstrækkeligt præcist udtryk for den tildelte vandmængde ved at placere en regnmåler i marken, hvor der vandes. Man skal i stedet anvende en tabel, der viser hvor store mængder vand (m 3 time) en given dyse yder ved et givet tryk. På nogle vandingsmaskiner findes der en computer, hvor den ønskede vandingsmængde kan programmeres. Den tilførte vandmænge kan generelt beregnes efter følgende formel: Ydelse (m 3 time) x 1000 (mmm). Effektiv bredde (m) x hastighed (mtime) Eksempel. En dyse giver 50 m 3 pr. time ved det anvendte tryk. Hvis hvert træk med vandingsmaskinen dækker 50 x 300 m som vandes på 10 timer (hastighed 300 m10 timer = 30 mtime) vil den tilførte vandingsmængde være: 50 m 3 time x 1000 mmm = 33 mm 50 m x 30 mtime Under gode forhold, det vil sige vanding om natten eller i vindstille vejr, vil næsten hele denne mængde komme marken til gode, mens der om dagen i varmt blæsende vejr vil ske et tab på op til 10-15 pct. af den tilførte mængde. 1.4 Vandingsregnskab på flere måder Når man kender fordampningen, nedbøren og de tildelte vandmængder er princippet i et vandingsregnskab, at der hele tiden holdes styr på underskuddet marken ved at beregne forskellen mellem fordampning og nedbør + tilførte vandmængder. 1.4.1 Vandingsregnskab på internet Der er mulighed for at føre vandingsregnskab med programmet Vandregnskab på internettet. For at anvende Vandregnskab kræves foruden adgang til internettet et abonnement på Landbrugs- InfoPlanteinfo. Dette fås gennem den lokale rådgivning eller direkte her. Programmet Vandregnskab, som findes på PlanteInfo henter automatisk vejrdata om fordampningen, og man skal kun indtaste oplysninger om vanding og nedbør. Programmet beregner underskuddet i de enkelte marker, og man kan få en samlet oversigt over alle marker, således at vandingen kan planlægges. Programmet vurderer ligeledes automatisk, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle. I figur 1 vises et eksempel på den oversigt man får med programmet Vandregnskab:
Figur 1. Vejledning for programmet Vandregnskab I det følgende gennemgås kort, hvordan man kommer i gang med Vandregnskab. Under hver enkelt menupunkt i Vandregnskab er der supplerende vejledning. 1) På PlanteInfo s forside vælges ejendommens beliggenhed (her bor jeg). 2) Under menupunktet Vanding på forsiden findesvandregnskab. 3) Gå ind under menupunktet Overblik under Opsætning for at få et overblik over mulighederne. Under punktet Hurtig start kan ses, hvad der som minimum kræves for at komme i gang. 4) Du kan komme i gang med Vandregnskab ved at gå ind under punktet Hurtig start, men den mest nuancerede vandingsvejledning fås, hvis du opretter markerne under punktet Markplan og afgrøderne under punktet Afgrødeplan, da du herved får mulighed for at opdele de enkelte marker i vandingsspor. 5) For at Vandregnskab kan vurdere markernes vandholdende evne, skal der indberettes oplysninger om jordbundsforhold. Det kan gøres på to måder: A. Under menupunktet Jordbund vælges jordbundstype i over- og underjord. Dette giver under de fleste forhold et rimeligt udtryk for jordens vandholdende evne. B. Hvis man har kendskab til teksturanalyser, kan disse i stedet indberettes under menupunktet Textur. Herved beregnes den vandholdende evne automatisk, og jordbundsklassen angives automatisk under menupunktet Jordbund. 6) Du mangler nu kun at tilknytte en nedbørsmåler til dine registreringer. Det kan enten gøres ved at gå ind under menupunktet Egen nedbørsmåler, hvilket generelt anbefales, men som alternativ kan man tilknytte en anden nedbørsmåler under menupunktet Foretrukken nedbør. Det er dog muligt for de enkelte marker at tilknytte specielle nedbør. Det gøres enten via vejr
vejrdata vejrdata på mark, eller ved at indtaste nedbør pr. mark under menupunktet Indtast nedbør pr. mark. 7) Når disse punkter er oprettet, er du klar. Først skal afgrøderne dog startes. Det gøres under menupunktet Udviklingstrin. Under punktet Indtastning, indtastes daglig nedbør samt vandinger. Under menupunktet Vandbehov kan du se de beregnede vandbehov. 8) Under menupunktet SMS kan du læse om, hvordan du kan anvende mobiltelefonen til indberetning af nedbør og vanding samt få tilbagemelding om vandunderskuddet på markniveau. Der er mulighed for at indberette nedbør og vanding til Vandregnskab via SMS-beskeder på mobiltelefonen, ligesom man kan få en oversigt over de marker der først skal vandes via mobiltelefonen. Dette system gør, at det ikke er nødvendigt at tænde for computeren dagligt. Tilslutter man sig e-rådgivning, kan man få sin lokale konsulent til at oprette alle marker, ligesom konsulenten løbende kan følge vandbalancen på ejendommen. Dette giver god mulighed for løbende diskussioner om prioriteringen af vandingen i vækstsæsonen. Via Dansk Markdatabase er det muligt automatisk at overføre markplan med videre direkte fra Bedriftsløsning til Vandregnskab. Nærmere oplysninger hos din konsulent. Programmet vurderer ligeledes automatisk, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle. 1.4.2 Vandbalance på PlanteInfo På PlanteInfo under menupunktet (Vanding Vandbalance Årets vandbalance) er der mulighed for at følge den lokale vandbalance. I modsætning til programmet Vandregnskab gives der ikke mulighed for at vurdere de enkelte markers behov, og systemet bør derfor kombineres med egne notater omkring vanding. Systemet kan især anvendes til af følge med i vandunderskuddet i begyndelsen af vækstsæsonen. 1.4.3 Manuelt vandingsregnskab Der er forskellige muligheder for manuelt at føre et regnskab. Dette kan gøres mere eller mindre detaljeret efter følgende retningslinier: a. Notater om vanding Hvis man løbende registrerer nedbøren og hvilke marker der vandes, har man en vis mulighed for at vurdere underskuddet i de enkelte marker, men det er vanskeligt at bevare overblikket, så der kan foretages en prioritering. Det kan anbefales at notere vandingsdatoer og - mængder ned på et markkort. b. Manuelle skemaer Hvis man vil gøre vandingsregnskabet mere detaljeret, bør der føres et regnskab for hver mark. Til dette brug kan man anvende skemaer fra det lokale planteavlskontor, eller de kan findes her. I figur 2 er vist et eksempel på, hvorledes et sådant skema føres:
Figur 2. Princippet er, at man dagligt noterer: nedbør, skønnet fordampning samt eventuelle vandinger ned for hver enkelt mark. Systemet giver et ret præcist overblik over hvilke marker, der har vandingsbehov, men der kræves en del registreringer. Sammenlignet med Vandregnskab på internettet må systemet betegnes som forældet. c. Vandingstavler Der er også udviklet vandingstavler, hvor man ved at flytte magnetbrikker løbende kan få overblik over vandingsbehovet i de enkelte marker. Figur 3 viser en sådan vandingstavle. Fordelen ved tavlen er, at den giver et umiddelbart overblik, men hvis man har mange marker, kræver den en del tid til daglig registrering. Systemet må ligeledes betegnes som forældet sammenlignet med Vandregnskab.
Figur 3. Samlet set fås det bedste vandingsregnskab ved at anvende Vandregnskab på internettet. 1.5 Hvornår startes vandingsregnskabet? Ved manuelle regnskaber skal man selv foretage denne vurdering, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle. Nedenstående tabel kan være en rettesnor for, hvornår vandingsregnskabet bør startes. Afgrøde Græs, vintersæd og vinterraps Vandingsregnskab begyndes når Væksten begynder Vårsæd Planterne er i stadium 14-16 Kartofler Vårraps og ærter Roer og majs Planterne er ca. 12 cm høje og danner tydelige rækker. Rosetten er 10-15 cm i diameter Afgrøden dækker 13 af jordoverfladen Afgrøden dækker 13 af jordoverfladen. Når afgrøden dækker mindre end halvdelen af overfladen, regnes kun med halvdelen af fordampningen. Fordampningen medregnes fuldt ud, når afgrøden dækker 80 pct. af jordoverfladen Man kan få et godt indtryk af tidspunktet for start af vandingsregnskabet ved at følge udviklingen i Vandbalancen på LandbrugsInfo eller PlanteInfo eller ved at følge de ugentlige fordampningstal i landbrugspressen.
2. Måling af jordens vandindhold Et vandingsregnskab kan suppleres med målinger i marken med et tensiometer, der viser udtørringen af jorden. Princippet i tensiometret (se figur 4) er, at vandet trænger ud gennem den porøse keramikkop efterhånden som jorden udtørres. Herved opstår der et undertryk i det vandfyldte rør. Dette undertryk kan aflæses på vakuummetret. Med kendskab til jordens egenskaber kan tensiometervisningen omsættes til mm vand i jorden. Figur 4. Tensiometer til bestemmelse af jordvandets tilgængelighed for planter. Det er vigtigt nøje at følge instruktionen for brug af tensiometret, specielt omkring placeringen. Brug af tensiometre er især aktuelt i rækkeafgrøder, hvor den aktuelle fordampning kan afvige fra den potentielle. Tensiometre kan ligeledes vise, hvornår de enkelte afgrøder starter fordampningen. Et andet supplement til vandingsregnskabet kan være, at man undersøger jordfugtigheden med et jordspyd. Ved at udtage jordprøver ned til 30-40 cm dybde kan man få et godt indtryk af jordfugtigheden ned gennem profilen. Man kan endvidere vurdere, om de tildelte vandmængder er tilstrækkelige, idet der ved tildeling af for små vandmængder ofte vil kunne findes en tør zone i 15-20 cm dybde. 3. Plantetilgængeligt vand Mængden af plantetilgængeligt vand afhænger af jordens indhold af ler, silt, humus og finsand. I oversigten nedenfor er vist hvilke plantetilgængelige vandmængder, de forskellig jordtyper kan stille til rådighed ved de viste effektive roddybder.
JB nr. Maksimal effektiv roddybde (cm) Plantetilgængelig vand (mm) 1 50 60 2 60 120 3 60 90 4 60 115 5 90 150 6 90 170 7 90 175 8 90 190 Ovennævnte værdier er standardtal, og der kan være en betydelig variation inden for de enkelte jordbundsklasser. Det kan derfor anbefales, at man fastlægger markernes mængde af plantetilgængeligt vand individuelt. Mængden af tilgængeligt vand kan bestemmes på baggrund af texturanalyser: 1,79 x pct. org. stof + 0,07 x pct. ler + 0,29 x pct. silt + 0,18 x pct. finsand + 2,56 Resultatet angiver mængden af plantetilgængeligt vand i volumen procent. Eksempel: En tekstur analyse viser følgende sammensætning 2,5 pct. humus, 5 pct. ler, 7 pct. silt og 20 pct. finsand. Dette giver en volumenprocent efter formlen på 13 pct. Det betyder, at der i en roddybde på 50 cm er 50 x 13 pct. = 6,5 cm vand svarende til 65 mm plantetilgængelig vand. Programmet Vandregnskab kan selv beregne den tilgængelige vandmængde, hvis man indberetter tekstur analyser. Har man ikke aktuelle teksturanalyser, kan det anbefales at udtage disse eller forsøge at vurdere teksturen på den enkelte mark ud fra kendte teksturanalyser på tilsvarende jordtyper. De fleste konsulenter vil have en del erfaring med teksturanalyser på forskellige jordtyper. 4. Vandingsbehov i de enkelte afgrøder Generelt bør der vandes, når halvdelen af den plantetilgængelige vandmængde er brugt. De enkelte afgrøder er imidlertid ikke lige tørkefølsomme igennem hele vækstsæsonen. Dette bør udnyttes i vandingen, således at der kan foretages en prioritering af vandingen. Figur 5 viser, hvor stor en procentdel af det plantetilgængelige vand, der maksimalt må være opbrugt, inden der foretages en vanding i de forskellige perioder. Vandregnskab har indbygget denne forskellighed i tørkefølsomhed i den model der anvendes for anbefalingen af vandingen. Procenttallene varierer for afgrøderne gennem vækstsæsonen. Afgrøder, der dyrkes af hensyn til kerne og frø, er særlig følsomme omkring blomstring og kernedannelse, mens afgrøder, der dyrkes med henblik på vegetativ udvikling, har næsten samme tørkefølsomhed igennem hele vækstperioden. Oversigten (Figur 5) anvendes, når der skal prioriteres mellem de forskellige afgrøder. Der vil således være tidspunkter, hvor nogle afgrøder på sandjord kan tåle 40-45 mm underskud, mens andre vil have udbyttetab allerede ved 25-30 mm underskud. Ved prioriteringen skal der tillige tages hensyn til værdien af afgrøderne. Der bør prioriteres således, at de mest værdifulde afgrøder (høj pris pr. enhed) holdes optimalt forsynet med vand.
For græs vil der være tale om, at udbyttetab som følge af tørke først på sæsonen vil blive kompenseret af højere udbytte senere på sæsonen. Dette kan udnyttes ved prioriteringen, idet slætgræsmarker i perioder kan prioriteres lavt, mens vandingsanlægget udnyttes fuldt ud i andre afgrøder. I perioder med høj daglig fordampning er afgrøder mere tørkefølsomme end i perioder med lav daglig fordampning. Det betyder, at der i sådanne perioder skal vandes ved mindre underskud end der skal i perioder med lavere fordampning. 5. Vandingsvejledning for udvalgte afgrøder Nedenstående er givet en kort vejledning for, hvornår de enkelte afgrøder bør vandes. Der er taget udgangspunkt i grovsandet jord JB 1 med en tilgængelig vandmængde på 60 mm. 5.1 Kartofler Kartofler er den afgrøde, der altid bør have første prioritet, når det gælder vanding. Kartofler bør vandes, når 30-40 pct. af det plantetilgængelige vand i rodzonen er brugt. Dette svarer til et underskud på 18-24 mm på grovsandet jord. I perioder med stærkt tørrende vejr bør der vandes ved det laveste underskud. Afhængig af kartoflernes udviklingstrin og anvendelsesformål kan ovennævnte 30-40 pct. regel fraviges (se tabel nedenfor). Kartofler bør vandes, når følgende procentdel af den plantetilgængelige vandmængde i kartoflernes rodzone er brugt. Knolddannelsesfasen 1) Knoldvækstfasen Læggekartofler 30-40 pct. 2) 30-50 pct. Spisekartofler 30-40 pct. 30-50 pct. Industrikartofler 40-50 pct. 30-50 pct. 1) Knoldene ansættes hos de fleste sorter kort tid efter fremspiring. 2) Der bør vandes ved det lavest angivne underskud i perioder med stor fordampning. 5.2 Vinterhvede: Vinterhvede er den kornafgrøde, der betaler bedst for vanding. Allerede fra begyndelsen af maj og helt indtil begyndende gulmodning betaler vinterhvede for vanding, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Omkring blomstringen betaler vinterhveden også for vandingen, hvis underskuddet er over 35 mm, selvom der kun er moderat fordampning. 5.3 Vinterbyg: Fra begyndelsen af maj og indtil begyndelsen af juni betaler vinterbyg godt for vanding, når underskuddet er over 30 mm, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Fra midten af juni er økonomien i vanding af vinterbyg tvivlsom. 5.4 Vårbyg: Under normale forhold vil selv ret store nedbørsunderskud i maj ikke give rentabilitet i vandingen. Den bedste økonomi ved vanding af vårbyg er i midt juni ved skridningen, men allerede fra begyndelsen af juni og helt hen til midt i juli kan vårbyg give rentable merudbytter ved vanding, når underskuddet er over 30 mm. 5.5 Markært: Under meget tørre forhold vil markært give rentable merudbytter ved vanding fra begyndende blomstring og hen til 2-3 uger efter afsluttet blomstring. Vanding før blomstring er normalt ikke rentabel. 5.6 Kløvergræs til afgræsning I maj juni vandes med 30 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 25 mm. I resten af sæsonen vandes med 35 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 30 mm.
5.7 Græs til slæt I maj juni vandes med 35 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 30 mm. I resten af sæsonen vandes med 40 mm, hver gang afgrøden har et underskud på 35 mm. I perioder med hårdt brug for vandingsanlægget kan vanding undlades. Ved stærk udtørring fremskyndes slættidspunktet. Når marken atter skal vandes op, bør det ske i to omgange f.eks. 15 mm + 35 mm 3-4 dage senere. 5.8 Majs Før blomstring: Ved udsigt til 2 uger med underskud på mere end 40 mm skal majsen vandes. Lige før og under blomstring og indtil kernesætning: Ved underskud på over 30 mm og fortsat udsigt til tørt vejr skal majsen vandes. Majsen skal holdes optimalt vandet indtil kernefyldningen er begyndt. Under kernefyldningen: Kun ved udsigt til tørkeperioder på mere end 2-3 uger med underskud på mere end 40 mm er der grund til at vande majsen. 6. Planlægning og styring af vandingen I Figur 5 over afgrødernes tørkefølsomhed er vist de grænser for vandmangel, der ikke kan overskrides uden et udbyttetab. Det betyder, at man skal være færdig med at vande den sidste mark med den pågældende afgrøde, den dag grænsen nås. Derfor skal man hele tiden være foran og ikke starte for sent. Begynder man først at vande den dag grænsen nås, er det kun første træk der vandes rettidigt, men alle øvrige træk vil blive vandet for sent. En daglig vurdering af hvilke marker, der står for tur, kombineret med gode vejr- og nedbørsprognoser er nødvendigt, hvis man skal udnytte vandingsanlægget optimalt. Vandregnskab indeholder en række faciliteter, der letter udnyttelsen af prognoser i planlægning og prioritering af vandingen. Først og fremmest er det vigtigt med overblik, og det fås kun, hvis man fører en eller anden form for vandingsregnskab. 6.1 Prioritering Hvis man ikke har tilstrækkelig kapacitet til at holde alle afgrøder velforsynet med vand, er det vigtigt at have en plan for, hvordan man vil prioritere. Man bør prioritere de mest værdifulde afgrøder først, men det er en fordel, hvis man på forhånd har udvalgt nogle marker til at udgå af vandingen, hvis kapaciteten bliver for lille. Se også økonomien i markvanding. 6.2 Vandingsmængder Når der vandes bør markerne fyldes helt op til markkapacitet dvs. at der vandes med den mængde som underskuddet er plus en mængde svarende til det forventede tab. Marken vandes derfor med 5-15 pct. mere end underskuddet, afhængig af vejrforholdene og hvor jævn fordelingen af vandet forventes at være. Hvis der vandes med for små mængder i forhold til det aktuelle underskud, vil der kun gå ganske få dage, inden afgrøden atter er i tørkestress. Dette bevirker, at man trods vanding måske ikke opnår noget merudbytte i forhold til uvandede marker. Hvis man vander på en meget udtørret jord, kan man risikere, at vandet fordeler sig meget uensartet, hvorved det løber ud af rodzonen i små kanaler (se billede). Fænomenet kaldes fingerflow og optræder blandt andet i græsmarker på grovsandet jord. Ved vanding af stærkt udtørrede græsmarker anbefales derfor vanding ad to gange f.eks. 15 + 35 mm ved et underskud på 45 mm.
Fingerflow. Billedet viser en græsmark, der netop er vandet. Græstørven er herefter fjernet og billedet afslører, at vandet har samlet sig i små kanaler og forsvundet ud af rodzonen. Vandingen har derfor kun haft begrænset effekt. Hvis der er udsigt til nedbør, kan der i visse tilfælde være god mening i at vande med mindre mængder, således at nedbøren også udbyttes. Denne gode udnyttelse af vandressourcerne er kun mulig, hvor der føres et detaljeret vandingsregnskab f.eks. med Vandregnskab. 7. Vurdering af økonomien i markvanding Resumé og konklusioner: På ejendomme med markvandingsanlæg er der fortsat god økonomi i vandingen. Det er dog kun kartofler, der giver så stort et økonomisk merudbytte, at der er sikker betaling for de faste omkostninger til vandingsanlægget. Modelberegninger for vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, markært, vinterraps og majs viser, at det sandsynlige merudbytte for en vanding er stærkt afhængigt af afgrødernes udviklingstrin, underskuddet på vandingstidspunktet og de efterfølgende vejrforhold. Med lavere afgrødepriser på salgsafgrøder ændres økonomien i markvandingen og mange kan derfor være i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er rentabelt at vande. I nedenstående tabel er vist den generelle økonomi i markvanding. Merindtægt kr. pr. ha Meromk. ekskl. vanding Antal vandinger pr. ha Vandingsomk. kr. pr. ha Nettoresultat kr. pr. ha Merudbytte Enhed Produktpris mm vand Vårbyg 16,4 hkg 75 1.230 100 2 70 1.430-200 Vinterhvede 29,2 hkg 75 2.190 100 3 107 1.653 537 Vårraps 4,8 hkg 160 768 100 3 93 1.597-829 Vinterraps 14,2 hkg 160 2.272 100 4 140 1.860 412 Ærter 13,2 hkg 100 1.321 200 2 75 1.450-130 Spisekartofler 118 hkg 75 8.850 600 3 11 1.269 7.581 Industrikartofler 106 hkg 50 5.300 600 4 126 1.804 3.496 Foderroer 54,5 hkg 65 3.543 600 2 70 1.430 2.113 Græs 24,5 a.e. 90 2.205 300 4 120 1.780 425 Kløvergræs 17,2 a.e. 90 1.548 300 4 140 1.860-312 Majs 26,8 a.e. 90 2.412 200 2 65 1.410 1.002 Kilde: Håndbog for driftsplanlægning Faste omkostninger Pr. vanding Pr. mm 1.000 kr. pr. ha 75 kr. pr. gang 4 kr. pr. mm (2,5 kr. til energi)
Merudbytterne er gennemsnitsresultater fra vandingsforsøg. Forsøgene er ikke gennemført i de samme år, hvorfor tabellen ikke kan bruges til direkte at sammenligne afgrødernes tørkefølsomhed. Som det fremgår, er det kun i kartofler, der er en væsentlig forbedring af økonomien, når de fleste omkostninger til forretning og afskrivning af vandingsanlæg skal betales. På ejendomme hvor man har vandingsanlæg, kan man ved vurderingen af økonomien i vandingen i første omgang se bort fra de faste omkostninger på 1.000 kr. pr. hektar. Selv med lave afgrødepriser er der derfor ofte god økonomi i markvanding, men det forudsætter, at vandingen styres rigtigt. På ejendomme med markvandingsanlæg er det derfor mere et spørgsmål om at kunne vurdere, hvilket økonomisk resultat man vil få ved at vande en given afgrøde på et givet tidspunkt. Får man dækket omkostningerne til strøm og arbejde? 7.1 Vurdering af økonomien i fem forskellige afgrøder Det har været muligt via de gennemførte vandingsforsøg, at opstille en model for hvilket merudbytte man i forskellige situationer kan opnå ved vanding. Denne model blev indbygget i PCprogrammet Markvand. Dette program har været anvendt til at vurdere økonomien i vanding af vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, vinterraps og ærter på forskellige tidspunkter. Vejrforholdene efter vandingstidspunktet er helt afgørende for det økonomiske merudbytte, der er udsigt til ved en vanding. Nedbørs- og fordampningsprognoserne, der indgår som et led i Vandregnskab, skal altså udnyttes mest muligt i planlægningen. I nedenstående tabeller er vist det merudbytte, som modellen har beregnet for de fem afgrøder på forskellige tidspunkter i vækstssæsonen. Udgangspunktet er et underskud på henholdsvis 25 mm og 35 mm. Modellen har forudsagt merudbyttet ved en fordampningsprognose på henholdsvis 4,5 mm pr. dag og 2,5 mm pr. dag og ingen udsigt til regn. I tabellen er merudbytter mindre end 0,3 hkg. pr. ha udeladt. Sandsynligt merudbytte ved vanding ved 25 mm underskud på forskellige tidspunkter. Tidspunkt Beg. maj Slut maj Start juni Midt juni Start juli Midt juli Slut juli Fordampningsprognose mmdag 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 Vinterhvede 0,9 5,0 1,8 6,1 1,5 5,1 0,8 4,9 * 3,9 * 3,5 1,8 Vinterbyg 0,7 4,7 1,6 6,7 1,5 5,3 * 1,0 * * * * * * Vårbyg * * 0,4 1,3 0,5 2,1 * 3,2 * 2,6 * 2,0 * * Markært * * 0,9 5,3 0,8 3,2 * 2,0 * 0,6 * * * * Vinterraps * 0,6 0,4 1,9 0,8 2,1 * 2,1 * 1,2 * * * * Sandsynligt merudbytte ved vanding ved 35 mm underskud på forskellige tidspunkter. Tidspunkt Beg. maj Slut maj Start juni Midt juni Start juli Midt juli Slut juli Fordampningsprognose mmdag 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 2,5 4,5 Vinterhvede 3,1 9,3 2,4 8,0 3,0 8,3 3,7 8,2 3,5 7,8 2,0 5,5 2,0 5,5 Vinterbyg 3,5 9,4 2,8 9,4 2,5 8,2 0,6 1,7 * * * * * * Vårbyg * * 0,8 2,0 1,5 3,9 2,1 6,0 1,8 4,7 1,2 3,4 * * Markært * * 1,5 5,0 1,6 5,9 1,4 4,2 0,5 1,3 * * * * Vinterraps 0,5 1,3 0,8 2,7 1,0 3,3 1,3 3,3 0,9 2,8 * * * * Vinterhvede: gulmoden ca. 1. august. Vinterbyg: gulmoden begyndelsen af juli. Vårbyg: gulmoden slutningen af juli. Markært: i begyndende blomst slutningen af maj, slut på blomstring midt juni og bælge brunlige slut juli. Vinterraps: i begyndende blomst i begyndelsen af maj, slut på blomstring i slutningen af maj og skulper med begyndende gulfarvning af juli.
De beregnede merudbytter skal tages som en vejledning for, hvornår vanding kan betale sig. I tabellerne er de tidspunkter hvor vanding er rentabel (dækning for variabel omkostninger ca. 200 kr.ha) markeret med fed. Man skal gøre sig klart, at man ikke kan vente med at vande alle marker, indtil der er et erkendt behov. Ellers får man kun vandet ét træk optimalt, men tabellen kan give grundlag for følgende tommelfingerregler for, hvornår man får betalt omkostningerne til vanding. Vinterhvede: Vinterhvede er den kornafgrøde, der betaler bedst for vanding. Allerede fra begyndelsen af maj og helt indtil begyndende gulmodning betaler vinterhveden for vanding, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Omkring blomstringen betaler vinterhveden også for vanding, hvis underskuddet er over 35 mm, og der er udsigt til moderat fordampning. Vinterbyg: Fra begyndelsen af maj og indtil begyndelsen af juni betaler vinterbyg godt for vanding, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Fra midten af juni er økonomien i vanding af vinterbyg tvivlsom. Vårbyg: Under normale forhold vil selv ret store nedbørsunderskud i maj ikke give rentabilitet i vandingen. Den bedste økonomi ved vanding af vårbyg er midt i juni ved skridningen, men allerede fra begyndelsen af juni og helt hen til midt i juli kan vårbyg give rentable merudbytter ved vandingen. Markært: Under meget tørre forhold vil markært give rentable merudbytter ved vanding fra begyndende blomstring og hen til 2-3 uger efter afsluttet blomstring. Vanding før blomstring er normalt ikke rentabelt. Vinterraps: Vanding i vinterraps giver de største merudbytter, når skulperne dannes. Det vil sige efter begyndt blomstring, og hen til de første skulper begynder at gulnes. Bemærk at ovenstående anbefalinger bygger på beregnede merudbytter ved et konstateret underskud på forskellige tidspunkter, idet det er forudsat, at afgrøden indtil tidspunktet ikke har lidt væsentligt af tørkestress. I ekstremt tørre år kan ovenstående anbefalinger derfor ikke bruges, da afgrøderne vil nå visnegrænsen inden de beskrevne udviklingstrin nås. Anbefalingerne kan især bruges i år, hvor nedbørsunderskuddet varierer som følge af jævnlige byger. Se også Økonomien i vanding af majs. (Planteavlsorientering nr. 10-017 fra den 30. januar 2004).
VANDINGSREGNSKAB MARK: AFGRØDER: OVERFØRT: UGE: DATO: Skønnet fordamp Nedbør. Opsummeret Fordampn. fordampning - nedbør -nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Opsummeret fordampning - nedbør Vanding Nr. (Ugens sum) Fordampn. målt i ugen = Nr. (Ugens sum) Fordampn. målt i ugen = Nr. (Ugens sum) Fordampn. målt i ugen = Nr. (Ugens sum) Fordampn. målt i ugen =