Moderskab i et historisk perspektiv

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Moderskab i et historisk perspektiv - En opgave om forandring og stabilitet i moderskaber Line Sassersen Nr. 172/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 172/2006 Moderskab i et historisk perspektiv - En opgave om forandring og stabilitet i moderskaber Line Sassersen ISSN: 1339-5367 ISBN: 9788792677211 Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5 1014 København K 35 32 30 99 www.samf.ku.dk/pkv pkv@samf.ku.dk

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 Problemstilling...2 Problemformulering:...2 2. Afgrænsning og begrebsafklaring...4 Afgrænsning...4 Udgangspunkt...5 Ord og begreber...5 3. Metodeovervejelser...7 3.1 Metode, teori og analyse...7 3.2 Analysestrategi og -materiale...8 3.3 Diskursanalyse...9 3.4 Tekstanalyse...11 4. Moderskab i en samfundsmæssig kontekst...13 5. Moderskabsbegrebet i en teoretisk sammenhæng...15 5.1 Anthony Giddens...15 Højmodernitetens betingelser...15 Identitet...17 Handlemuligheder...18 5.2 Ulrich Beck...19 Individualisering...20 5.3 Poststrukturalistiske perspektiver...21 5.4 Afslutning...23 6. Analyse af moderskabsforståelser i 'Kvindens hvem hvad hvor'...25 6.1 Kvindens hvem, hvad hvor...25 Generelle træk...26 Opdeling af hele perioden...26 Udviklingen i de enkelte perioder...27 Afslutning...32 6.2 Forskellig iscenesættelse til forskellige tider?...33 Teksteksempler...34 6.3 Hvad nu?...35 6.4 Afslutning og opsummering...38 7. Teori og analyse i samspil...39 7.1 Individualisering og livsstil...39 7.2 Tvivl og viden...40 7.3 Afslutning...41 8. Konklusion og perspektivering...42 8.1 Konklusion...42 8.2 Perspektivering...43 Litteraturliste...45 Bilag 1 Bilag 2

1. Indledning Problemstilling Ideen til denne opgave er opstået som følge af gentagne observationer omkring moderrollen og den måde emnet behandles på i samfundet. Jeg har ofte oplevet, at folk, når de taler om det at være eller blive mor, henviser til den traditionelle moderrolle som et ideal. Men hvilke opfattelser har vi egentlig af moderskabet? Og hvordan sker ændringer i opfattelsen af moderskabet? Det, der vakte min nysgerrighed, var en undren over den selvfølgelighed, moderskabet og de forventninger, vi har til mødre, omtales med både i daglig tale og i forskellige massemedier. Jeg mener, det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved det naturlige og det selvfølgelige i moderskabsforståelsen. For at opnå dette, er opgaven er bygget op dels med betragtninger omkring selve vilkårene for dannelsen af forventninger til moderskab og dels med en historisk analytisk del. Emnet er sociologisk interessant af flere årsager. For det første fordi mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv kommer til at forholde sig til moderskab. For det andet er moderskab et emne, der ofte bliver debatteret i forbindelse med arbejdsmarkedet og i særdeleshed når det gælder fordelingen af barselsorlov og spørgsmålet om, hvorfor mange fædre stadig ikke tager ligeså meget barsel som mødre. Disse debatter vil der ikke blive sat fokus på i denne opgave, men det er med til at placere emnet i en sociologisk og samfundsmæssig kontekst. Den vinkel på moderskab, som interesserer mig omhandler fænomenets udvikling, reproduktion, stabilitet og forandring set gennem en historisk optik. Problemformulering: Min problemformulering kommer til at se således ud: Formålet med denne opgave er at analysere moderskabsbegrebet, med fokus på at tydeliggøre de forandringsprocesser moderskabsbegrebet har været igennem i perioden fra 1960`erne og frem. 2

Mine undersøgelsesspørgsmål er: 1) Hvilke aspekter har betydning for dannelsen af moderskab i sociologiske teorier? 2) Hvordan har opfattelser af moderskaber udviklet sig historisk i håndbøger? For at besvare ovenstående problemformulering tager jeg udgangspunkt i teoretiske og begrebsmæssige overvejelser (del 1 af problemformuleringen). Analyse af husholdningshåndbøger og et livsstilsmagasin vil besvare del 2 af problemformuleringen. For at undersøge de forskellige tidsmæssige opfattelser af moderskab inddrager jeg husholdningsbøger. Dette empiriske materiale skal ses som en slags illustration af, hvad der kan være i spil, når vi bevæger os ind i feltet moderskab. Strategien vil være at finde tegn på forskellige tidsmæssige betydninger af moderskab. Jeg går dermed ud fra, at der findes noget, man kan kalde moderskabsdiskurser, og at disse kan identificeres gennem en analyse af forskellige husholdningshåndbøger. Min metodiske tilgang tager sit udgangspunkt i tekst- og diskursanalyse og baserer sig på en socialkonstruktivistisk opfattelse af verden. 1 Det kan også nævnes, at min teoretiske tilgang tager udgangspunkt i teorier omkring det posttraditionelle 2 samfund repræsenteret hovedsageligt ved Anthony Giddens og Ulrich Beck. Opgaven er bygget op i 7 kapitler. Først en begrebsafklaring (kapitel 2), efterfulgt at et metodekapitel og til sidst i den indledende del et kort kapitel om den samfundsmæssige kontekst. Herefter følger opgavens to store kapitler som er hhv. moderskabet i en teoretisk sammenhæng og analysen af 'Kvindens hvem hvad hvor'. Opgaven afsluttes med et kapitel om samspillet mellem teori og analyse efterfulgt af en konklusion og perspektivering. 1 Uddybes i kapitel 2. 2 Betegnelser med 'post' foran bruges i forskellige versioner og betydninger af de teoretiske retninger jeg vil behandle i denne opgave. For at undgå sammenblanding og forvirring har jeg valgt at bruge posttraditionel som en gennemgående betegnelse. Posttraditionelle samfund opfattes som samfund hvor traditionen ikke mere er determinerende for individernes livsforløb. 3

2. Afgrænsning og begrebsafklaring Dette kapitel har til formål at redegøre for, hvordan jeg vil anvende begreber og ord, som er centrale for problemformuleringens besvarelse. Kapitlet er tredelt, sådan at der først vil være en afgrænsning af emnet. Herefter følger en afklaring af mit udgangspunkt i forhold opgavens emne. I tredje del vil jeg søge at gøre det klart, hvordan de mest hyppigt anvendte ord og begreber forstås. Afgrænsning Moderskab er et omfattende emne, som kan betragtes fra mange vinkler og bliver påvirket af og påvirker mange andre temaer, som f.eks. arbejdsmarkedet, familie, økonomi, børneopdragelse etc. Derfor kan alle aspekter af moderskabet ikke behandles. Jeg tager udgangspunkt i, hvordan moderskab fremstilles i de valgte tekster, og det er moderskab som figur, der er omdrejningspunktet for opgaven. Den modtagelse moderskabsfiguren får hos personer, der læser teksterne, kan jeg ikke undersøge, da analysematerialet er tekst og ikke modtagelse af tekst. Jeg ser på iscenesættelsen af moderen som figur og kan dermed ikke sige noget om, hvordan mødre ude i virkeligheden forholder sig til de billeder, de bliver stillet overfor i medierne. Jeg vil se på, hvad der er tilladt som mor i tidsperioden fra ca. 1960`erne og frem til i dag. Moderskab et felt, der hænger sammen med et utal af andre felter i samfundet. Når jeg har valgt at se på forandrings- og reproduktionsprocesserne omkring moderskab, vil det naturligvis betyde, at det er et meget dynamisk felt, hvor alle påvirkningskilder ikke kan behandles. De forståelser, der viser sig i tekstmaterialet, medtager ikke alle de forskellige moderskabsopfattelser, der i dag ses i det danske samfund. Det betyder at jeg ikke kan analysere alle disse opfattelser og dermed ikke går nærmere ind i problematikker om moderskab i skilsmissefamilier, homoseksuelle familier, enlige mødre og familier med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg mener, at der for disse familier og mødre kan være andre forventninger til moderskab, men det kan ikke blive behandlet indenfor denne opgaves omfang. Det er således den mere traditionelle danske kernefamilie, min opgave centrerer sig omkring. Det skal også nævnes, at temaet omkring køn og ligestilling og biologisk kontra socialt køn ikke vil blive gjort til genstand for diskussion i denne opgave. 4

Udgangspunkt Emnets bredde og genkendelighed har betydet, at jeg undervejs i opgaveforløbet har fået mange forskellige reaktioner fra mine omgivelser, hvilket har stillet krav til min sorterings- og vurderingssans. Moderskab indeholder mange aspekter, som jeg ikke i samme grad var bevidst om tidligere. For at løse denne opgave har det været nødvendigt, at jeg først gjorde det klart, hvilke personlige ideer og holdninger, jeg havde til emnet og dernæst anvendte disse konstruktivt i løsningen af opgaven. I forbindelse med udforskningen af min personlige holdning til emnet bliver også min livsmæssige situation betydende. Jeg er i løbet af opgaveforløbet blevet gravid, og det har betydet, at jeg på et andet og mere følelsesmæssigt niveau har skullet forholde mig til det at blive mor og dermed opgavens fokus. Mit grundlæggende sociologiske udgangspunkt har også betydning for opgaven. Præcisering af dette er vigtigt for at tydeliggøre det udgangspunkt, fra hvilket jeg har betragtet emnet. Grundlæggende er mit udgangspunkt, at fænomener som moderskab er kulturelt, socialt og historisk konstrueret. På den måde bliver udgangspunktet socialkonstruktivistisk. Den socialkonstruktivistiske ramme bliver også fastlagt i forlængelse af det diskursanalytiske udgangspunkt analysen betragtes udfra. Der findes mange forskellige anvendelser af socialkonstruktivismen, men her er det centrale blot at nævne, at det grundlæggende udgangspunkt hvorfra begrebet moderskab betragtes er socialkonstruktivistisk. (Jørgensen et. al.1999: 12-14; Järvinen 1996: 19-20). Ord og begreber Et ord, der er særdeles centralt, er moderskab eller moderskaber. Jeg har valgt også at anvende ordet i pluralisformen for at tydeliggøre, at moderskab varierer over tid og altså kan have forskellige udtryk, alt efter hvordan og hvorfra man betragter begrebet. Moderskab betyder ifølge Den Store Danske Encyklopædi det forhold at være eller at blive mor at skulle føde eller have født børn (1999:354). I følge encyklopædien har der i moderskabets udviklingsproces været et samspil mellem både biologiske, fysiologiske og psykologiske faktorer. Ligesom det nævnes at moderskab er blevet tilskrevet bestemte værdier. Moderskab er et sprogligt udtryk, som henviser til en bestemt kvindefigur, som indtager en bestemt position, hvortil der er bundet nogle forventninger og kriterier. Moderskab kan på den måde betegnes som et begreb. Begrebsdannelse bliver en indholdsbestemmelse i forhold til moderskab. (Lübcke 2001: 48). 5

Jeg vil argumentere for, at moderskab kan opfattes som et begreb, som forandres og reproduceres i en dynamisk proces. Jeg vil således også argumentere for, at den proces, hvori begrebet forandres, kan betegnes som begrebsdannelsesprocessen. Dannelse af begreber, der har betydning for den måde, vi ser os selv og andre på, er central for vores forståelse og aflæsning af verden, og hvordan vi opfatter de begreber, der omgiver os. Begrebsdannelsesprocessen vil være omdrejningspunkt i den teoretiske del af opgaven, mens moderskabet i analysen vil blive analyseret via udvalgte ideer om diskursteori. Diskurs anvendes af mange og i særdeles mange betydninger. De metodiske redskaber, jeg vil anvende, vil blive uddybet i metodekapitlet, men den grundlæggende opfattelse af moderskab som diskurs er som følger: Diskurs kan opfattes en samling af udsagn, der ordnes på en bestemt måde og efter bestemte regler, og som er kulturelt og historisk forankret. På den måde er alle de fremstillinger af moderskaber, som kan aflæses i f.eks. tekster med til at præge, danne og udvikle moderskab som diskurs. (Andersen 1998b: 51;Jørgensen et. al. 1999:22,36). 6

3. Metodeovervejelser Dette afsnit har til formål at beskrive de overvejelser jeg har gjort mig i forhold til valg af metode. Opgaven er opdelt i 2 større dele. En teoretisk del omhandlende selve begrebsdannelsesprocessen omkring moderskaber, og en analytisk del som har til formål at eksemplificere dannelse, omdannelse, forandring og reproduktion af moderskabsforståelser. Metoden får på den måde to forskellige vinkler i opgaven, dels diskurs- og tekstanalyse der bruges til analysedelen og dels overvejelser omkring begrebsdannelsesprocessen hovedsageligt hos Giddens og Beck. Først vil jeg behandle opgavens metodologi og dernæst mere konkret beskrive de metoder der er valgt til besvarelse af problemstillingen. Afsnittet behandler således for det første selve den fremgangsmåde, der er valgt til analysen, men også den måde analysen hænger sammen med teorien på. 3.1 Metode, teori og analyse Samspillet mellem niveauerne i en opgave er særdeles centrale. Denne opgaves udgangspunkt er, at både teori, metode og analyse i høj grad må virke sammen og i forhold til hinanden. Overvejelser omkring sammenhængen mellem niveauerne i en opgave siger noget om den metodologi, der ligger til grund for opgaven. Det er generelle overvejelser, der indbefatter både videnskabsteoretiske overvejelser, sammenhæng mellem niveauer og opgavens konkrete metode. (Andersen1998a:167; Søndergaard 1996:83). Opgaven tager udgangspunkt i teorier, der beskæftiger sig med det posttraditionelle samfund. Den er altså teoretisk funderet, men også empirisk inspireret. Teori og analyse påvirker hinanden gensidigt og dermed bliver opgavens metodologi hverken entydig induktiv eller deduktiv. En induktivt baseret metodologi anvender empiriske observationer til at fortælle noget om generelle sammenhænge, hvor en deduktiv tilgang omvendt tager sit udgangspunkt i et almen kriterium (ofte teoretisk) og bruger det til at udlede mere specifikke sandheder om et bestemt emne. (Andersen 1998b: 43; Jary & Jary 2000: 281,293). Samspillet mellem teori og analyse vil blive diskuteret til sidst. Der er dermed et samspil mellem teori og analyse, sådan at de begge besvarer dele af problemformuleringen, men også kan beskrive opgavens fokus i et dynamisk samspil. 7

Opgavens genstandsfelt bliver konstrueret på en bestemt måde via de teorier og det analysemateriale, jeg har valgt, men også det udgangspunkt og afgrænsning, som kapitel 2 beskriver, er med til at indkredse opgavens genstandsfelt. Ovenstående beskriver, hvordan teorien og empirien i denne opgave påvirker hinanden, men valget af den konkrete analysemetode bliver også betydende for genstandsfeltet. Problemstillingen og de indledende overvejelser kan ses som udtryk for genstandsfeltets indkredsning og dette kapitel som en videre indkredsning. Nedenfor vil jeg derfor mere indgående beskrive den analysestrategi, som er udgangspunkt for analysen. 3.2 Analysestrategi og -materiale Tilgangen til analysen er kvalitativ, således arbejder jeg ikke med hårde data (kvantitative data), men derimod tekster som opfattes som mere bløde data. (Harboe 2001:31-32). Selvom tilgangen kan karakteriseres som kvalitativ, adskiller analysestrategien og materialet sig dog fra f.eks. kvalitative interviews. Jeg tager udgangspunkt i tekstmateriale, der allerede er skabt, og altså ikke genereret specielt til denne opgave, som kvalitative interviews ofte vil være. Som forsker har jeg ikke haft indflydelse på skabelsen af mit empiriske materiale og dermed heller ikke påvirket det. Forskeren vil derimod indtage en central plads i fortolkningen.( Kjerulf-Petersen1998:39). Opgavens analysemateriale er hovedsageligt Kvindens hvem hvad hvor (en håndbog udgivet af politikkens forlag fra 1952-1998) og som supplement to udgaver af bladet Mama udgivet i 2004. Bladene er med i analysen som et supplement til håndbøgerne. Der er forskel på, hvordan håndbogen og bladene er opbygget, hvilke ting de lægger vægt på osv. Jeg mener dog sagtens, de kan sammenholdes. De tager stilling til og beskriver nogle af de samme aspekter, og man kan i dem begge aflæse tidens forståelse af moderskab. Man kan måske endda sige, at de mange forskellige magasiner, der er fremkommet de senere år, har taget over hvor håndbøgerne slap. 3 Der findes i dag et utal af blade om forskellige dele af tilværelsen, som er meget specialiserede, de medtager ikke som håndbøgerne 'hele' kvindens liv. Jeg vil argumentere for, at disse håndbøger og blade kan opfattes som massemedier på den måde, at det er materiale, som udsendes til en mere eller mindre udefineret gruppe af mennesker. Det er en færdiggjort tekst, der sendes ud til modtagerne, og derfor bliver det en form for 3 Her er det vigtigt at være opmærksom på at der stadig udgives mange håndbøger. F.eks. udgiver Politikens forlag Bogen om barnet og Mor og barn, 'Politikens graviditetsbog' og mange flere. De indeholder dog ikke, som 'Kvindens hvem hvad hvor' en mangfoldighed af mener, men er meget specialiserede. (oplysninger fra www.polforlag.dk). 8

envejskommunikation, som også kendetegner massemedier som TV og radio. Der kan på den anden side også være tegn på påvirkning tilbage til mediet. At tekstmaterialet er at opfatte som medier, gør inddragelsen af modernitetsanalyser som Anthony Giddens` relevante. Han fremhæver, hvordan massemedier både er med til at beskrive og forme den sociale virkelighed. Giddens bruger i sin undersøgelse selvhjælpsbøger, som han betragter som en del af modernitetens refleksivitet, da de er med til at omforme og producere forestillinger om det emne, de behandler. (Giddens 2003:10,40). Det er også mit udgangspunkt i forhold til håndbøgerne, nemlig at de er med til at præge den sociale virkelighed og den opfattelse, vi har af moderskab, og derfor bliver det særdeles interessant at undersøge dem, ikke med henblik på deres modtagelse og anvendelse, men for at betragte de forestillinger der opstilles i teksterne. Min analyse er historisk orienteret på den måde, at jeg ser helt tilbage til den første udgivelse af Kvindens hvem hvad hvor og op til i dag. Der tages dog forbehold for, at alle perioder ikke kan behandles lige dybdegående. Pointen med den historiske analyse er, at historien kan have en indvirken på den måde, vi ser på moderskaber i dag, og at man derfor kan få en bedre forståelse af moderskaber i dag ved at se tilbage på den fortid begreberne har med sig. Jeg genererer ikke direkte nyt empirisk materiale, men analyserer og sammenligner eksisterende materiale. Opgavens analyse er således centreret om et forsøg på at påpege og klargøre udviklingstræk, ændringer og muligheder i iscenesættelsen af moderskab i det valgte materiale. For at kunne betragte udviklingen og få et overblik over forandringen har jeg valgt at tage udgangspunkt i tekst og diskursanalyse. Ingen af delene er dog at betragte som meget strikt fremgangsmåde, jeg har forsøgt at fremdrage det, der synes bedst anvendeligt i fra både tekst og diskursanalyse. Jeg vil nedenfor fremhæve de begreber, jeg finder brugbare til løsning af denne opgaves problemformulering. 3.3 Diskursanalyse Diskursteori bliver anvendt på et utal af måder. I denne fremstilling tages udgangspunkt i diskursanalysen som grundlag for forståelsen og behandlingen af det empiriske materiale. 9

Diskursanalysen vil ikke nødvendigvis være synlig i alle analysens dele, men har fungeret som en grundlæggende forståelsesramme. Netop det faktum at diskursanalysen anvendes forskelligt og har flere betydninger er et kritikpunkt mod denne analyseform. Metoden udvandes, når begreberne anvendes "... når det passer sig konstruktøren". (Bredsdorff 2003: 9). Der kan altså være problemer forbundet med anvendelsen af denne metode, her kan den dog være anvendelig som ramme til forståelsen af analysen. I forhold til diskursanalysens sammenhæng med socialkonstruktivismen er også de ontologiske og epistemologiske udgangspunkter blevet udsat for kritik. Ved at insistere på at der ingenting er udenfor sproget, fanges diskursteoretikere i den essenstænkning de vil undgå.(ibid.:55). Diskursteoretiske ideer kan være anvendelige af flere grunde. En af de vigtigste er den grundlæggende ide om, at selvom diskurser kan virke stabile og naturlige i bestemte historiske perioder, foregår der hele tiden en kamp eller et spil om hvilke aspekter, der opfattes som centrale i forhold til social handlen. Det er diskursanalysens mål at undersøge de processer, hvor tegnenes betydninger fastlægges. (Jørgensen et al.1999: 36,60). Dermed kan man med diskursanalysen tydeliggøre, hvad der er på spil indenfor moderskabsdiskurser. De udvalgte begreber der anvendes i analysen er en del af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Diskursteorien er udvalgt og beskrevet med udgangspunkt i Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips' gennemgang af diskursanalyse fra 1999. (Jørgensen et al. 1999). Det første perspektiv, der skal fremhæves, er diskursiv forandring. Denne forandring finder sted, når diskurserne fremstilles på anderledes måder. (ibid.:88). Dette vil være en del af analysen, da det især er interessant at se på, hvordan moderskab forandres, og dermed hvordan diskurselementerne fremstilles på forskellige måder til forskellige tider, men også hvordan flere diskursive fremstillinger kan være i spil samtidig. Et kritikpunkt i forhold til fokus på forandring er, at det kan resultere i en nedprioritering af reproduktionen af diskurserne, som andre diskursanalytikere finder særdeles central. (Ibid.:103). 10

Som Faircloughs tilgang fremstilles af Jørgensen og Phillips, er hans tredimensionelle model i centrum for analysen. Denne model indeholder analyse af diskursiv praksis, tekst og social praksis. Ikke alle dele er anvendelige her. Således vil det ikke være muligt fuldt ud at undersøge den diskursive praksis, da den interesserer sig for hvordan teksten er produceret og modtages. Dog har opgavens materiale karakter af 'intertekstuel kæde', da jeg ser på en type tekst i forskellige udformninger. Begrebet modalitet er en del af analysen af tekst, dette vil enkelte steder i opgaven være anvendeligt. Modalitetsanalyse behandler den måde, teksterne fremstiller emnerne på, f.eks. kan man tale om modaliteter, der fremstiller et argument som fakta. Analyse af 'tekst' er den deltaljerede analyse af, hvordan diskurserne udtrykkes i teksten og det er den del der er fokus for denne opgave. (Ibid.: 95). Faircloughs metode har flere andre dele og man kan diskutere, om det lille udvalg af begreber, der anvendes her, gør det ud for en diskursanalyse i Faircloughs forståelse. Det er dog heller ikke ambitionen. Dog kombineres analysen af tekst med sociologiske teorier, hvilket også er en del af Faircloughs analyse. (Ibid.: 78,88). Denne kombination af sociologisk teori og diskursanalyse stiller også krav til sammenligneligheden af teori og diskursanalyse. Da diskursanalyse anvendes i den analytiske del og sociologiske teorier anvendes i den teoretiske del, vil dette ikke være et stort problem her, men det er alligevel noget man skal være opmærksom på. 3.4 Tekstanalyse Tekstanalyse defineres af Leif Becker Jensen meget løst. Således skriver han at tekstanalyse er "... det sæt spørgsmål som man stiller til en konkret tekst for at løse en konkret problemstilling og give nogle begrundede svar..." (Jensen 1997:20). I denne opgave stilles spørgsmål til teksten med udgangspunkt i sociologiske teorier og diskursanalyse. Tekstanalysen kommer i spil i den første del af analysen, hvor jeg forsøger at udskille det værdiunivers, teksterne fremstiller og fortolke det i forhold til min problemformulering. (ibid.:25). I analysen vil der være fokus på at finde de betydninger omkring moderskab, som teksterne udtrykker. (Kjerulf Petersen 1998:41). Et aspekt man dog må være opmærksom, er at tekster har flere forskellige mulige betydninger. Analysen viser nogle af de mulige betydninger, men der kan sagtens være alternative forklaringsmåder til den, der fremstilles her. (Jørgensen et al.1999:87). 11

Analysen begrænser, som sagt, sig til at analysere tekst og ikke modtagelsen af denne, men det betyder ifølge Lars Kjerulf Petersen ikke, at betydninger ikke kan læses af teksterne. Tekstanalysen bruges som grundlæggende forståelsesramme, på den måde at udgangspunktet for analysen er, at der kan findes betydninger omkring moderskab i det udvalgte tekstmateriale. I analysen vil de ovenfor forklarede begreber sættes i spil for at besvare opgavens problemformulering, men som det er beskrevet i de to ovenstående afsnit fastlægger disse metodeovervejelser også de rammer, indenfor hvilke hele opgaven skal forstås. 12

4. Moderskab i en samfundsmæssig kontekst Denne opgave skriver sig ikke ind i et tomrum. Der er andre temaer, der sandsynligvis har været med til at påvirke udviklingen af moderskabsforståelser, og som dermed har betydning i forhold til indsigten i processerne omkring moderskaber. Derudover er der i årenes løb skrevet mange bøger og artikler om moderskab, faderskab og forældreskab. Det har ikke været muligt at læse dem alle, men dem jeg har læst, har været med til at danne basis for forståelse af moderskab. Det er disse aspekter, jeg kort vil komme ind på i dette afsnit. Opfattelsen af familien og dennes plads i samfundet er under forandring i den tidsperiode, opgaven koncentrerer sig om. Det kan have indflydelse på de muligheder, der er for ændring og udvikling af forventninger til moderskaber. Samfund ændrer sig selvfølgelig altid, men fra 60`erne og frem har velfærdssamfundets implementering haft stor indflydelse. (Dencik & Schultz Jørgensen 2001: 9). Aspekter som kvindefrigørelsen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og de lovmæssige ændringer, der sker i perioden, har sandsynligvis også været med til at bestemme og forandre de rammer, indenfor hvilke moderskab blev til. F.eks. loven om abort fra 1973 og præventionens udbredelse kan have påvirket den måde moderskab betragtes, ved at kvinder i højere grad selv vælger moderskab. Også love om fælles forældremyndighed (1985), ligeløn (1976) og barselsorlov (1984) kan have haft indflydelse. Ændringerne har dog også medført konflikter bl.a. mellem arbejdsmarkedets krav og familien. Den traditionelle kernefamilie har også ændret sig, selvom den måske stadig i dag er et ideal. (kvinfo's kvindekilder) 4. Kvindens indtog på arbejdsmarkedet har givet en konflikt mellem familie og arbejde. Når begge forældre arbejder, må børnene blive passet udenfor hjemmet, og hverdagen i familien må indrette sig efter arbejdstider og vilkår på arbejdsmarkedet. Det kan skabe en tidskonflikt for familierne, men også rollerne i familien må ofte forhandles og genforhandles. Det kan have betydning for, hvem af forældrene der varetager både de praktiske og følelsesmæssige opgaver omkring barnet. Ofte vil det stadig være kvinden, der tager barselsorlov og sygedage og deltidsarbejde og hun vil dermed i høj grad blive forbundet med opgaver i forbindelse barnet og derfor også knyttet til moderskab. (Holt 1999: 99-102). Forholdene på arbejdsmarkedet kan på den måde have indflydelse 4 Oplysningerne stammer fra kvinfo's hjemmeside (www.kvinfo.dk) hvor de gennemgår milepæle i dansk kvindehistorie. 13

på handlemuligheder i forhold til moderskab. Arbejdsmarkedets opbygning og krav påvirker kvinders muligheder for at vælge eller fravælge moderskab på deres egen måde. Mange før mig har interesseret sig for moderskab. Susanne Giese har i 2004 (Giese 2004) udgivet en bog om den historiske udvikling af moderskab og moderfølelser helt tilbage til antikken, dog ikke med den sociologiske vinkel, som jeg lægger på emnet. Også Margareta Bäck-Wiklund har skrevet om moderskab, men ikke som Giese i en historisk analyse. Hun fremhæver således, at det moderne moderskab er meget anderledes end før. Dette hænger til dels sammen med, at den moderne mor må forholde sig til helt andre sociale sammenhænge end generationerne før hende. Derudover kan moderskab ikke i dag entydigt forbindes med de traditionelle husmoderopgaver som børn, mand og familie. (Bäck-Wiklund 2001:197,213). I medierne er debatten om moderskab og køn ikke omfattende, der er dog fokus på den måde, vi er forældre på i dag. Når moderskab behandles i f.eks. aviser, er det for at debattere, hvorfor forældre i dag søger information i bøger, blade og lign. F.eks. anmeldes de mange forældre - børn blade i Politiken d. 20/2 2005 og den stigende bekymring hos forældre behandles i Berlingske d. 25/7 2005. Nærværende opgave behandler netop disse tekster henvendt til forældre, i særdeleshed mødre, og man kunne godt forestille sig, at mediernes fokusering på denne del af moderskab/forældreskab kan have påvirket de vilkår, moderskab eksisterer under. Der er således, hvis man skal tro medierne, en tendens til, at forældre søger oplysninger alverdens steder, og det gør det blot mere interessant at se på, hvordan moderskab fremstilles i disse tekster. 14

5. Moderskabsbegrebet i en teoretisk sammenhæng Den historiske periode, som er fokus for denne opgave (60 erne og frem), er en periode, hvor det vestlige moderne samfund har gennemgået mange forandringer. Disse forandringer er behandlet indenfor forskellige dele af sociologisk teori, hvor det er blevet debatteret, om vi er på vej ud af det det moderne samfund og ind i et postmoderne eller postindustrielt samfund. Anthony Giddens og Ulrich Beck er centrale bidragsydere til denne debat og er kommet med deres bud på, hvilke faktorer der har betydning, når man ser på vores samfund. Jeg vil i dette afsnit udfolde dele af deres teorier for at undersøge, hvilke teoretiske rammer og begreber der kan anskueliggøre dannelsen, forandringen og reproduktionen af moderskaber. Dannelsen, forandringen og reproduktionen af moderskab kan analyseres vha. flere forskellige sociologiske teorirammer, valget af Giddens og Beck vil derfor til sidst i dette kapitel blive suppleret med ideer fra mere poststrukturelle kønsforskeres undersøgelser. Her vil udvalgte poststrukturalistiske tanker blive introduceret og behandlet. Dette kapitel vil således bestå af 4 afsnit, et om Giddens, et om Beck, og et om poststrukturalistiske betragtninger. Til sidst en afslutning og opsummering. 5.1 Anthony Giddens Giddens teoretiske overvejelser tager sit udgangspunkt i et forsøg på at overskride den traditionelle distinktion mellem aktør- og strukturorienterede teoridannelser indenfor sociologien. Hans analyse relatere sig til det, han kalder høj- eller senmoderniteten, som er den tid, vi befinder os i nu. For at udfolde vilkårene for dannelsen af moderskabsbegrebet, må vi derfor først beskæftige os med de betingelser, som individer lever under og påvirkes af i højmoderniteten. Højmodernitetens betingelser Først betyder moderniteten 5 en løsrivelse fra traditioner, som ikke på samme måde som i præmoderne samfund er med til at fastlægge livsforløb.(kaspersen 2001: 126-127). Et andet træk ved moderniteten er den store mængde viden, der indsamles, oplagres og bruges. Dette træk knyttes hos Giddens til øget refleksivitet, hvor en tilbagevendende brug af viden aktivt omformer og 5 Giddens opfatter modernitet som nogenlunde synonymt med industrialiserede samfund, modernitet indeholder blot flere institutionelle dimensioner (Giddens 2003: 26) 15

påvirker social praksis. Refleksiviteten 6 bliver på den måde et træk ved moderniteten, men også en betydende faktor i den måde, social praksis 7 forandres på. Den indsamling af viden, som præger moderniteten, er i høj grad sat i gang af den eksplosive udvikling af massekommunikationsmidler, der muliggør den førnævnte oplagring af viden, som igen giver mulighed for større refleksivitet. (Giddens 1999: 22; Kaspersen 2001: 125-126). Endnu et træk er tid-rum udstrækningen, som gør det muligt, at tekster som håndbøger bliver gjort tilgængelige for et meget større antal mennesker. Giddens finder at tid og rum er to vigtige aspekter når, vi skal begribe social praksis. Den sociale praksis er altid placeret i tid og rum. I høj-moderniteten sker der en gradvis adskillelse af de to aspekter, sådan at handlen 8 kan foregå på samme tid, men ikke nødvendigvis i samme rum. (Kaspersen 2001:71-72). Dannelse af moderskabsbegrebet sker i dag under højmodernitentens betingelser. Løsrivelsen fra traditioner og refleksiviteten er med til at bestemme de vilkår, hvorpå moderskabsbegrebet omformes. I forhold til moderskab kunne løsrivelsen fra traditioner betyde, at grænserne for moderskab ikke mere kun sættes i forhold til de traditionelle forventninger til moderfiguren. Derfor ville det ikke længere give mening med ord som det traditionelle moderskab. I kraft af refleksiviteten vil historien dog få en anden plads, da den kan tages frem og refleksivt vurderes og enten legitimeres eller smides væk. Refleksiviteten vil på den måde være med til at påvirke grænserne for moderskab, sådan at vi (både individer og institutioner) i højere grad vil blive nødt til at se på og tage refleksiv stilling til de forventninger, der stilles i forbindelse med moderskab. Disse processer kan både foregå bevidst og ubevidst og er ikke alene bundet til individer, men også i høj grad til det moderne samfunds institutioner. (Kaspersen 2001: 126). Spørgsmålet er dog, om det er så enkelt? For hvad med alle de valgmuligheder, vi i højere og højere grad stilles overfor i det moderne samfund vil de ikke også være med til at bestemme vilkårene, indenfor hvilke fremstillingen af moderskab dannes og forandres? Forøgelsen af valgmuligheder er også for Giddens centralt, og før dette behandles mere indgående, vil jeg se på Giddens identitetsbegreb. 6 Giddens har også en anden form for refleksivitet, nemlig refleksiv handlingsregulering, som er en del af al menneskelig handling. (Kaspersen 2001: 125) 7 Social praksis er for Giddens det begreb der beskriver relationen mellem handling og struktur og som konstituerer os som agenter i det sociale liv (Kaspersen 2001: 52-54) 8 Handling betyder for Giddens en vedblivende strøm af begivenheder. (Kaspersen 2001: 57-58). 16

Identitet I Giddens terminologi er individerne medskabere af deres selvidentitet. Selvidentitet bliver evnen til at holde en særlig fortælling i gang (Giddens 2003: 10,70). At holde gang i denne fortælling giver sammenhæng i identiteten, men den er også en refleksiv og dynamisk proces. Hele tiden er der et samspil mellem individerne og de samfundsmæssige institutioner, men for at sammenhængen i identiteten kan fastholdes, vil der ifølge Giddens være en autenticitet, og den skabes via en fundamental tillid 9. Tillid har også karakter af bindeled mellem de to niveauer i Giddens teori nemlig strukturerne og aktørerne. Der findes to former for tillidsrelationer, 'ansigt-tilansigt' og 'ansigtsløse'. I det højmoderne samfund bliver der flere og flere relationer, der er 'ansigtsløse' og foregår på tværs af tid og rum. Disse 'ansigtsløserelationer' viser sig i vores tillid til samfundets abstrakte systemer. For at disse kan fungere, må individet have tillid til dem, da vi ikke længere har den tryghed og tillid, som det traditionelle samfunds regler, normer og traditioner skabte. Moderskabsbegrebet er en del af den verden, hvor social praksis konstitueres i kraft af disse tillidsrelationer, og hvor vi for at kunne fungere i hverdagen må tage en masse ting for givet, altså have tillid til de abstrakte systemer. Der skabes en fælles ramme for social praksis, som vi er nødt til at have tillid til. (Kapersen 2001: 139-141;Giddens 2003: 51). Et andet aspekt af tillid er det, Giddens kalder 'tillid indtil videre'. Det er et træk ved det højmoderne samfund, som i høj grad hænger sammen med refleksiviteten. Denne tillid betyder at vi kun kan have tillid til f.eks. viden, indtil der er noget der modbeviser det.(giddens 2003: 103). Det er altså ikke så enkelt at finde frem til den 'rigtige' måde at være mor på, da det hurtigt, uanset hvad det handler om, kan blive 'forkert' igen. Moderskabsbegrebet omformes således i en proces, hvor forandring hele tiden er en 'trussel' mod det, vi ved. Dette kan skabe tvivl, og den forhindrer os i at have total tillid til alle systemer og er dermed med til at forstærke karakteren af 'tillid indtil videre'. (Kaspersen 2001: 146). Moderskabsbegrebets dannelse sker således i brydningen mellem at have tillid til ekspertsystemerne, og i forhold til den tvivl og 'tillid indtil videre'. Identitet er i Giddens teori en dynamisk og vedvarende proces, hvor den fundamentale tillid altid vil være til stede for at beskytte selvet mod angst og usikkerhed, så det bliver muligt at navigere og tage i beslutninger i det højmodernes samfund. Giddens behandler også kvinders identitet, således fremhæver han problematikker omkring kvinders identitetsdannelse i det højmoderne samfund. 9 Fundamental tillid skabes via den tidlige omsorg et barn modtager.(giddens 2003: 52). 17

Kvinders identitet var tidligere knyttet børn, familie og hjem. Når denne traditionelle opfattelse ændres, skal der skabes en ny identitet (Giddens 2003: 251). Moderskab bliver en del af denne identitetsdannelse, men skabelsen sker altså under andre vilkår i det højmoderne samfund. Handlemuligheder I forlængelse af det ovenstående bliver livsstil 10 betydende. For at kunne deltage og leve i det højmoderne samfund er individerne nødt til at begrænse deres valgmuligheder. Ved at vælge en bestemt livsstil udelukker vi et væld af andre muligheder. Pointen er, at der er utrolig mange valg i højmoderniteten, men for at være i stand til at agere i den, må vi f.eks. gennem valg af livsstil begrænse mulighederne. Spørgsmålet er, om der til hver livsstil er forskellige forestillinger om moderskab? Det kan der til en vis grad være, men måske kunne man også forestille sig, at strukturelle rammer havde indflydelse på de handlemuligheder, der er 'tilladt' som mor. Giddens har været kritiseret for at give for meget plads til agentens 11 handlemuligheder og dermed tillægge strukturelle rammer for lidt betydning. Ved at gøre struktur og aktør til sammenhængende og uadskillelige størrelser, mister han muligheden for at forklare, hvilken betydning forholdet imellem dem får.(kaspersen 2001: 230-33). I forhold til moderskabsbegrebets dannelse er denne kritik relevant. Man kunne forestille sig, at netop strukturelle rammer i forhold til f.eks. lovgivning, arbejdsmarkedet og lign. er med til at sætte begrænsninger for de handlemuligheder, man har. Denne kritik gør, at den empiriske anvendelse af Giddens terminologi bliver begrænset. (Ibid.: 232). I denne opgave har den dog givet et indblik i, under hvilke vilkår moderskabsbegrebet forandres og omformes. Mængden af valgmuligheder i højmoderniteten kan tilskrives flere faktorer. Vi lever i et posttraditionelt samfund, hvor traditionen ikke længere bestemmer udvalget af muligheder. Valgmulighederne øges, fordi man i højmoderniteten kun kan have tillid til autoriteter indtil videre. Mediernes globalisering er også med til at vise en mere forskelligartet verden end hidtil. Til sidst har også intimitetens forandring påvirket mængden af valg. Vi vælger nu selv vores partner 10 Livsstil beskrives af Giddens som et sæt af praksisser som individet efterlever, dels fordi det er brugbart for individet, men også fordi det er med til at skabe en særlig fortælling om selvidentiteten. En anden vigtig faktor ved livsstil er at individet ved at vælge en bestemt livsstil udelukker andre muligheder. (Giddens 2003: 100, 102-103) 11 Hos Giddens er agenten kyndig og vidende. Agenten har via praktisk og diskursiv bevidsthed både bevidst og ikke bevidst viden om handlinger (Kapersen 2001: 54). 18

relativt frit og ikke kun i lokalsamfundet og med familiens mediering og vejledning. (Giddens 2003: 102-8). Valgmuligheder kan medføre større usikkerhed og angst. (Ibid.: 103). Det afhjælpes ifølge Giddens via det, han kalder praktisk bevidsthed. Praktisk bevidsthed er den viden, agenter har om de rutinemæssige hverdagshandlinger, denne viden er ikke bevidst, men gør det muligt at handle uden nødvendigvis at overveje hvorfor.(giddens 2003: 50-52;Kaspersen 2001: 54-55). For moderskabsbegrebet betyder det, at viden om hvad, der er 'rigtigt' og 'forkert', ikke nødvendigvis er bevidst, men en del af de rutinemæssige handlinger i hverdagen. Stabilitet i moderskabsbegrebet kan hænge sammen med, at den praktiske bevidsthed, agenten besidder, ikke bliver bevidst, og dermed bliver social praksis ikke bevidst reflekteret. Den praktiske bevidsthed suppleres af den diskursive bevidsthed, som sætter agenten er i stand til at forklare og vurdere handlinger, og dermed bliver det muligt at forandre fremtidige handlinger.(kaspersen 2001: 56). Hvis moderskabsbegrebets forandringsproces skal tydeliggøres, må begrebet sættes i spil i forhold til den diskursive bevidsthed. Følger vi Giddens argumentation, gøres den praktiske bevidsthed diskursiv ved at reflektere over handlinger i forhold til moderskab og dermed gøres ændring mulig. Det er dog vigtigt at pointere, at ikke al praktisk bevidsthed bare sådan gøres diskursiv. En ændring af moderskabstilknyttede handletilskyndelser er således ikke enkel at ændre. Et andet vigtigt element i forhold til handling og moderskab er de utilsigtede konsekvenser. Både handling via praktisk og diskursiv bevidsthed har konsekvenser for social praksis, som agenten ikke kan forudse. Social praksis omkring moderskab bliver også påvirket af utilsigtede konsekvenser. Moderskabsbegrebsdannelsesprocessen (reproduktion og omformning) sker både vha. utilsigtede konsekvenser, praktisk og diskursiv bevidsthed. (Ibid.: 63). 5.2 Ulrich Beck I modsætning til Giddens sætter Beck ikke lighedstegn mellem industrisamfund og modernitet, for ham fremkommer der en stigende modsætning mellem de to. Den modernisering, der er foregået indenfor industrisamfundets grænser, får nu mere karakter af forandring af selve industrisamfundets præmisser. Det fører til den grundlæggende ide om refleksiv modernisering, som for Beck betyder, at moderniseringen gøres relevant og diskuterbar i selve forandringsprocessen. Denne 19

refleksive modernisering knyttes i Becks terminologi til to argumentationsmåder, som er hhv. betragtninger omkring risikofordelingen og individualiseringen. I denne fremstilling vil individualiseringsperspektivet stå i centrum.(beck 1997: 16-19,28,251). Individualisering Frisættelsen fra industrisamfundets socialformer som klasse, køn, familie osv. er bl.a. en konsekvens af individualiseringen. Mennesket frisættes fra traditionelle sociale forståelser og vil i højere grad være overladt til en individuel skæbne (Ibid.: 118). Individualiseringsbegrebet er en del af Becks undersøgelse af relationerne mellem sociale institutioner/individer og samfundet. Dvs. individualiseringen kan være med til at give en forståelse af forandringsprocesserne i forhold til skæbne og biografiske livsmønstre.(beck 2002: 61-62;Beck 1997: 207). Individualiseringen gør, at mennesket løsrives fra de ellers faste rammer, hvorunder livsbiografi blev til førhen, men det betyder ikke, at man bliver helt fri. Ifølge Beck skabes der i stedet en afhængighed af arbejdsmarkedet, konsum og en institutionel afhængighed. Individualisering går på den måde hånd i hånd med en standardisering af livsforhold. (Beck 1997: 210-11,216). Historisk og samfundsmæssigt forsøger Beck også at forklare, hvordan denne individualisering sker. Således fremhæver han kvindernes ændrede situation som en konsekvens af individualiseringsprocesserne. Husmoderens traditionelle livsforhold ændres i tiden efter 2. verdenskrig (de behøver ikke mere at blive forsørget i ægteskabet i samme grad), og familien som enhed bliver ikke i samme grad bestemmende for livsbiografien. (Ibid.:208). Mennesket får mere eller mindre ansvar for sin egen livsbiografi og dermed også for den måde, moderskab bliver en del af denne livsbiografi. Der sker opbrud i både familie og kønsroller, men det kan også føre til konflikter. Det er modsætningen mellem institutionerne og individerne. Institutionerne fungerer udfra et princip om 'normalbiografien', som baserer sig på arbejdsmarkedet (lønarbejdet) og dermed også på industrisamfundets præmisser. Dette skaber en modsætning i forhold til individernes eget ansvar for livsbiografien, som er en del af individualiseringen og dermed en del af moderniseringen af selve industrisamfundets præmisser. Der bliver således en konflikt mellem kønsrollernes ændring og relationen til de institutionelle rammer. Individerne i familien forhandler måske nok om hvilke roller mand og kvinde må have i forhold til f.eks. børn, men hvis denne forhandling foregår i et rum, hvor der stadig er relationer til industrisamfundets præmisser, må det mislykkes. Vi kan ikke få en anden og mindre begrænsende kønsrollefordeling indenfor industrisamfundets præmisser, da 20

selve frisættelsen fra industrisamfundets præmisser og individualiseringen gør denne ændring af kvindens situation mulig. (Ibid.: 214-19). Moderskab står således sammen med familien og kønsrollernes ændring i en meget modsætningsfyldt situation. Følger man Becks argumentation, må moderskabsbegrebets forandring og dannelsesproces ske i en situation, hvor både individualiseringen, men også industrisamfundets præmisser er betydende. Der vil være tendenser til en individualisering af de forventninger, vi har til moderskab, men denne individualisering bliver ikke fuldstændig. Dermed sker ændringen og omformningen af moderskab i et rum af både traditionelle forståelser og større mulighed for individuel påvirkning af moderskab. Individualiseringen er i høj grad med til at bestemme vilkårene for skabelse af moderskaber, men det sker i samspil eller måske modspil med de institutionelle rammer og industrisamfundets præmisser. 5.3 Poststrukturalistiske perspektiver I dette afsnit vil jeg fremhæve nogle få pointer fra kønsforskningen, som på den ene side kan sættes op mod Beck og Giddens` betragtninger, og som på den anden side kan nuancere forståelsen af begrebsdannelsesprocessen omkring moderskab. Indenfor kønsforskningen er der blevet forsket og teoretiseret meget over, hvordan identitet og køn skabes i et posttraditionelt samfund. I dette afsnit vil jeg fremhæve nogle få pointer omkring skabelse af identitet og køn, som kan være brugbare i forhold til moderskab. Dette nuancerer billedet frembragt via Giddens og Beck. Nuanceringen bunder i, at Giddens og Beck mere generelt beskriver, hvordan et begreb som moderskab kan dannes og omformes. Kønsteorierne kan bedre beskrive spillet om, hvilke værdier der kan forbindes med den gode og den dårlige mor. I modsætning til Giddens og Beck, som begge ser meget på forholdet mellem individ og samfund, lægger kønsforskere som Dorte Marie Søndergaard vægt på forhandlingen om, hvad der accepteres som kulturelt betydende i forhold til køn. Det er kampen eller spillet om at 'få lov' til at definere, hvad der er socialt acceptabelt, der er i centrum her. 21

Netop denne kamp er også central for Foucault. Her er også magtbegrebet særdeles centralt. Foucault opfatter ikke magt som noget, man kan besidde. Magt er relationelt og altid til stede, ligeledes vil der altid være modmagt, eller som Foucault selv skriver: "modstandspunkter i magtens netværk".(1994: 98,101). Forhandlingen om moderskabsbegrebets betydningsrammer er således en del af spillet, hvor magten er allestedsnærværende. Dette nuancerer, hvad der er på spil i forhold til begrebsdannelsesprocessen omkring moderskab. Moderskab får sine betydningsstrukturer i relationelt spil, hvor magtforhold er det, vi må undersøge for at afdække, hvad der er på spil. Det betyder ikke, at man får en mere åben og fri dannelse af moderskabsbegrebet, end vi så hos Giddens og Beck. Foucault fremhæver nemlig, at hele denne proces hænger sammen med kultur og historisk kontekst. Med sin vidensarkæologi vil han undersøge, hvilke regler der kan identificeres om et bestemt fænomen, og hvordan disse fremstilles. (Lindgren 2001: 330). Han giver altså ikke et færdigt skema til forståelse af, de rammer moderskabsbegrebets dannelsesproces foregår indenfor i det posttraditionelle samfund. Moderskab er ikke en statisk størrelse, men dannes og omformes i forhandlingssituationen, som i høj grad er forbundet med den historiske og kulturelle kontekst. Begrebsdannelse i poststrukturalistiske tankegange er også præget af denne bevægelighed kombineret med den kulturelle kontekst. (Søndergaard 2000: 81). Hos Søndergaard er også forhandlingen om køn central. Denne forhandling er bestemt i forhold til de kulturelle muligheder, vi har for at bevæge os indenfor kønskategorierne. I den forbindelse bliver identitet og kulturel genkendelighed af betydning. (Søndergaard 1994: 46,47). Udtrykket 'kulturelt genkendelig' handler helt enkelt om, at man kan genkendes af de andre aktører som kulturelt acceptabel, at man som mor genkendes som en sådan. Den kulturelle genkendelighed, som alle aktører må forholde sig til, er således med til at sætte begrænsninger for, hvordan vi kan udtrykke køn og moderskab. Dette gælder både reflekterede og ureflekterede udtryk. I vurderingen af hvilke grænser der er for moderskab, kan kønnet ses som et underlæggende aspekt. Hvad der er 'tilladt' for mænd og kvinder har indvirkning på, hvad der er 'tilladt' for mødre og fædre. Fordi kønnet ifølge Søndergaard ligger som et metaprincip, bliver kønnets betydninger ikke usynlig for os. Det afgør nemlig, hvordan mænd og kvinder er konstrueret i en social sammenhæng. Vi ved, hvordan man genkender køn, og også hvordan man udtrykker det, men det behøver ikke altid at være reflekteret. Når man som mor skal gøre sig kulturelt genkendelig, hænger det på den måde også sammen med kønnet. Udadtil genkender vi en mor som mor i høj grad pga. det køn, hun 22

udtrykker, eller som er tegnet på hendes krop. (Søndergaard 1996: 90,417;Søndergaard 1994: 44,46). I de tekster af Søndergaard, der anvendes her, ser hun personlig identitet som et udviklingsprojekt, men samtidigt skrives det ind i en kulturel og samfundsmæssige sammenhæng. (Søndergaard 1996:33). I den introduktion af Bronwyn Davies som Søndergaard har skrevet i Kvinder, køn og forskning fra 2000, beskrives Davies identitetsbegreb på en lignende måde, dog går Davies et skridt videre. Hun anvender begrebet subjekt i stedet for identitet for at signalere et mere modsætningsfyldt og fragmenteret begreb. Subjektiveringsprocesserne binder på en måde de ovenstående pointer sammen. Subjektet bliver til og forandres i en proces, hvor de diskursive 12 muligheder sammen med kulturel genkendelighed bliver en del af subjektets forståelse af sig selv. For at være kulturelt genkendelig må de kulturelle koder indarbejdes i subjektet. Det er i samspillet mellem individ og samfund at moderskab bliver til. Dvs. i den proces hvor de kollektivt udviklede betydninger af moderskab indvirker på subjekternes forståelse og anvendelse af disse, men også omvendt. (Søndergaard 1994: 46). De ovennævnte pointer og tanker åbner op for en forståelse af de selvfølgeligheder der omgiver moderskab. Man kan forstå, hvordan moderskab skabes og forandres i en konstant dynamisk proces, men også hvordan den kulturelle genkendelighed kan stille begrænsninger for den måde, vi kan udtrykke moderskab på. Moderskabers begrebsdannelsesproces foregår således i et rum af modsætninger og forventninger, som er kulturelt og historisk bestemt og det er derfor svært (måske umuligt) at indfange helt præcist hvad moderskab er. For at kunne undersøge hvordan de kulturelle genkendeligheder i forhold til moderskab gør sig gældende i nutidens Danmark, må det gøres empirisk. Det bliver også tydeligt i poststrukturalismen, som den er repræsenteret her, at et forandringspotentiale helt klart er et overordnet mål. (Søndergaard 2000: 85). 5.4 Afslutning I hele dette kapitel har første del af problemformuleringen været i fokus, dvs. en undersøgelse af hvilke teoretiske rammer for moderskab de udvalgte teorier kan give. De aspekter, der har betydning for begrebsdannelsesprocessen, er således blevet tydeliggjort gennem Giddens, Beck og Søndergaard. Det er blevet tydeligt, at samspillet mellem individ og samfund er helt centralt i 12 Diskurs anvendes her ikke i en entydig diskursanalytisk forstand som den er beskrevet i kapitel 3. 23

dannelsen af moderskabsbegrebet. Ligeledes er det gennem både Giddens og Beck blevet klart, at mulighederne i forhold til moderskab præges af de betingelser, vi generelt lever under i et samfund, her det posttraditionelle. Hos Giddens dannes moderskab som social praksis i et samspil mellem identitetsdannelse, løsrivelse fra traditionerne og den øgede mængde af valgmuligheder. Det giver god mening, at agenterne skaber, omformer og reproducerer moderskabsbegrebet gennem selvidentitet og livsstilsvalg. Søndergaard lægger vægt på, at betydninger omkring moderskab bliver til i et samspil mellem de kulturelle betydninger af køn og individets egen anvendelse af disse. I afsnittet kan det ses, hvordan de kulturelle kønnede betydninger hænger sammen med moderskabsforståelser. Den kulturelle genkendelighed er vigtig, når vi skal udtrykke moderskab, men også begrænsende på de muligheder, vi har for netop at udtrykke køn. Hos Beck ser vi også et modsætningsforhold. Det omhandler modsætningen mellem industrisamfundets præmisser og udviklingen mod moderniseringen af disse præmisser. Moderskab vil i vores samtid blive en tvetydig udviklingsproces, da modsætningerne mellem individualiseringen og rester af industrisamfundets præmisser begge vil være betydende i processen. Afslutningsvis kan det opsummeres, at dette afsnit har vist, hvilke aspekter der kan få betydning for moderskabsbegrebet i en posttraditionel sammenhæng. Selvom de udvalgte teoretikere har forskellige ideer til, hvordan denne begrebsdannelsesproces sker, er det hos dem alle vigtigt at medtage den kulturelle og samfundsmæssige kontekst. Moderskab dannes og reproduceres i et brydningsfelt mellem flere aspekter. Næste del af opgaven vil behandle den empiriske fremstilling af moderskaber, som nu er placeret i en teoretisk sammenhæng. 24

6. Analyse af moderskabsforståelser i 'Kvindens hvem hvad hvor' Denne del af opgaven består af en analyse af håndbogen Kvindens hvem hvad hvor. Udgivelsesperioden strækker sig fra 1952-1998, og der suppleres derfor med betragtninger fra Mama, et blad der udgives en gang om måneden. Analysens formål er at se på ændringen og udviklingen af iscenesættelsen af moderskabsbegrebet fra ca. 1960 til i dag. Det vil jeg gøre med inspiration fra diskurs- og tekstanalyse, som også beskrevet i metodeafsnittet tidligere i opgaven, hvor jeg ligeledes har gjort rede for analysematerialets karakter og sammenlignelighed. Hvor stort oplaget på denne håndbog igennem perioden har været kunne selvfølgelig have været interessant at vide, men sådanne oplysninger giver Politikens forlag desværre ikke ud. Min forventning er, at der hele tiden sker en form for ændring af den måde, moderskab iscenesættes på i bøgerne, men også af de rammer indenfor hvilke ændringerne sker. Derudover kunne man forvente, at også stabilitet vil præge iscenesættelsen. Dette kapitel er opdelt på følgende måde. Først et afsnit omhandlende de længere udviklingstræk i forhold til håndbogen. Hvilke tendenser kan man se i tekstmaterialet? Dernæst en kort analyse af udvalgte teksteksempler. Til sidst en opsamling på det historiske perspektiv samt en sammenligning og vurdering i forhold til de tendenser, der kan spores i bladet Mama. 6.1 Kvindens hvem, hvad hvor I gennemgangen af tekstmaterialet har jeg udfra følgende 3 aspekter forsøgt at finde frem til den måde, moderskab bliver iscenesat i Kvindens hvem hvad hvor : Jeg har fundet steder, hvor der beskrives og tages stilling til aspekter i forbindelse med moderskab. Dernæst har jeg kigget på relationen til husmoderrollen. Dette har jeg valgt, fordi moderskab især i den første del af perioden hænger meget tæt sammen med husmoderrollen. Til sidst har jeg søgt at identificere, hvordan samtidens forståelse af kvindens mere almene rolle kommer til udtryk. Dette afsnit er opbygget på følgende måde; først en generel beskrivelse af bogens opbygning og dernæst har jeg forsøgt at opdele bogen i tidsperioder udfra både layout og indhold og herigennem beskrive udviklingen. 25

Generelle træk Håndbogen hedder det samme i alle år. Bogen er med til at sættes fokus på de aspekter, som findes relevante for kvinder og senere hele familien. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om bogen reelt er nyskabende eller tager tendenser op, som allerede er i spil i den offentlige debat? Dette spørgsmål kan ikke besvares alene udfra tekstmaterialet og bliver derfor for omfattende til opgaven. Netop fordi bogen forsøger at henvende sig til et bredt kvindeligt publikum, kan den give indtryk af flere forskellige tendenser og strømninger i datidens samfund. Opbygningen af de enkelte årgange kan variere lidt, og den ændrer sig da også gennem årene, men der er alligevel fællestræk. Indtil 1971 hedder bogen 'Kvindens hvem hvad hvor - husmoderens årbog', hvorefter undertitlen fjernes. Generelt er den bygget op med indholdsfortegnelse, artikler, kalender, praktiske oplysninger, husholdningsregnskab og stikordsregister. Inddelingen har forskellig form og indhold gennem perioden, og derfor kan en opdeling i flere tidsperioder give et bedre blik for udviklingen og forandringen. Et af bogens overordnede mål er, for mig at se, at rådgive og vejlede læseren, ved at være objektiv og give de nyeste oplysninger indenfor en række områder. Dette giver mulighed for at se på, hvordan emnerne behandles igennem perioden, og dermed også hvilke moderskabsopfattelser man kan identificere. Opdeling af hele perioden Opdelingen af håndbøgerne i perioder er sket på baggrund af ændringer i layout, redaktion og inddeling. Også indholdet og opbygningen af artikler og lign. har spillet ind på opdelingen. Det er ikke i alle årgange, at der er lige meget fokus på børn og moderskab. Det er mange af de samme emner, der tages op gennem hele perioden, blot med forskellige synsvinkler. Også i 1952 er der emner som mode, jura, forbrug osv. Dette afsnit har således til formål at undersøge, indenfor hvilke rammer moderskaber ændrer sig i de forskellige perioder. Perioden fra 1952 til 1998 kan deles op i 4 tidsperioder. Det første skift sker i 1971, hvor bogen har 20 års jubilæum. Der sker skift i inddelingen, der inddeles nu i emner. Ligeledes er husmoderens årbog taget ud af titlen. I 1979 sker der en layoutmæssig ændring, og man forsøger at omdøbe bogen til 'familiens bog'. Dette navn fjernes dog allerede i 1980. Rent indholds- og emnemæssigt sker der dog ikke et reelt skift før i 1982. Dette år skifter bogen for første gang redaktør og har 30. års jubilæum. Bogen markedsføres med indtræden i en ny generation både redaktionsmæssigt, men 26

også indholdsmæssigt. 13 Tredje skift sker i 1990, hvor der lanceres en 'ny og bedre' udgave af håndbogen. 14 Her sker en ændring af både layout og indhold. Denne sidste periode varer til bogens ophør i 1998. Opdelingen er ikke entydig, og der er modsatrettede tendenser internt i alle perioderne. Et skift i indhold sker ikke ligesom skift i layout fra den ene udgave til den anden, og nogle gange tager det tid, før nye tendenser slår helt igennem. Opdelingen er dog meget anvendelig i analysesammenhæng, da det giver et bedre overblik over en forholdsvis lang tidsperiode. Denne del af analysen tager udgangspunkt i tekstanalysens grundlæggende ide. Pga. den store mængde materiale vil det dog ikke være muligt at gå i dybden med tekstanalysen. Udviklingen i de enkelte perioder Perioden fra 1952 til 1970 Håndbogen behandler alle emner, der menes at have med kvinder at gøre, det handler bl.a. om håndarbejde, moderskab (som ikke kaldes moderskab), mode, husarbejde, teknologisk udvikling af redskaber til husmoderens hjælp osv. Især en artikel fra 1952 viser dette. Det er en artikel om planlægningen af husmoderens dag. I husmoderens arbejdsopgaver inkluderes også det at være en god hustru og mor, det er hende der skal sørge for alt omkring mand, børn og hus og opdrage mand og børn til at tage del i arbejdet. (1952:145) 15. Helt indtil 1970 hedder håndbogen husmoderens årbog som undertitel, og dermed signaleres, at alle de emner, der behandles i bogen, kommer ind under husmoderens område. I 1970 begynder der at vise sig ændringer. Reklamer, som ellers har været fast inventar, forsvinder, og testen som nyt koncept dukker op. Der testes barnevogne og bilsæder og gives gode råd om, hvad der er bedst.(1970:188-194). Testen bliver en ny tilføjelse til hele området med råd og vejledning. Generelt i denne periode gives der råd på to planer; et hvor der gives praktiske råd om regler og love, og et hvor der gives råd om, hvad man bør som mor og husmor. Det karakteristiske ved denne periode er nemlig, at mor, kvinde og husmor ikke i særlig høj grad skilles ad. (1952:145; 1955:33-38; 1968:5). De sidste år i perioden bliver der dog mere og mere fokus på kvindens stilling i samfundet og man begynder at benævne den hjemmearbejdende husmoder som en særlig kvinderolle. (1968:5). 13 Bilag 1: bagsiden 1983. 14 Bilag 2: forsiden 1990. 15 Når der henvises til 'Kvindens hvem hvad hvor' vil jeg blot skrive årstal og sidetal. 27

Et andet karakteristisk træk ved perioden er den objektivitet, hvormed det man 'bør' som mor fremstilles. Herunder hører også den selvfølgelighed, der er omkring kvindens særlige evner og interesser. Først i slutningen af perioden begynder man at debattere og stille spørgsmålstegn ved dette. Drejningen sker samtidig med, at 'kvindesagen' bliver et emne. På den måde bliver der sat fokus på kvindens stilling i samfundet, hendes deltagelse på arbejdsmarkedet osv. Dermed banes vejen for, at der sker en adskillelse af de forskellige aspekter (kvinde, mor, husmoder, arbejder osv.) (1952:1.side; 1969:7). Et andet tegn på adskillelsen er, at de svangerskabsforebyggende midler bliver mere udbredte. Det gør at seksualiteten skilles fra husmoderen og dermed moderskab.(1968:194-196). De særlige kvindelige interesser bliver i perioden iscenesat i relation til billedet af den 'perfekte' husmoder. Herunder hører også moderskab, og selvom det ikke behandles selvstændigt, er der generelle husmoderdyder, som skal følges på alle områder. Dette udtrykkes især i en artikel fra 1953 om husmoderens takt og tone. Her skrives det: "det handler tværtimod om, hvordan man skal begå sig i hverdagen,... hvis man vil regnes for et velopdragent menneske"(1953:33). Perioden fra 1971 til 1981 Den første ændring man lægger mærke til i 1971, er at bogen ikke længere har husmoderens årbog som undertitel, bogen handler stadig om alle de ting, der formodes at interessere kvinden, men man opfatter tydeligvis ikke længere dette område beskrevet godt nok via betegnelsen husmoder. (1971:forsiden). Man forsøger at finde en anden undertitel og i 1980 kaldes den familiens årbog, men det forsvinder allerede igen i 1981. Råd og vejledning er der stadig meget af i denne periode, men der sker også ændringer i, hvordan rådene gives. Der bliver flere og flere artikler med forklaring af, hvorfor vores verden ser ud, som den gør, ikke som før hvor det i højere grad var en konstatering. To udvalgte citater fra hver sin periode viser dette, citat 1962: "En større smidighed og hensynstagen til kvinders to roller i livet ville efter min mening være en fordel for kvinderne, men også for arbejdsmarkedet" (Kvindens1962:9), viser hvordan det at kvinder har to roller i livet (arbejde og børn) blot er en konstatering og ikke noget, der sættes spørgsmålstegn ved. 28

Citat 1976: "Selv den store erhvervsdeltagelse blandt gifte kvinder har ikke udryddet myten om, at kvinderne er arbejdsmarkedets reserve"(1976:57). Her bliver det, at kvinderne er arbejdsmarkedets reserve ikke konstateret men problematiseret. Det gøres til en myte, som i artiklen bruges til at forklare, hvordan den samfundsøkonomiske situation har betydning for, hvordan kvinder på arbejdsmarkedet betragtes. Dette er også centralt i forhold til moderskaber, grænserne udvides for, hvordan man er en god mor. Det er ikke kun den hjemmegående husmor, der er en god mor. En mor er heller ikke automatisk en dårlig mor, hvis hun opgiver forældremyndigheden (1979:139). At man er nødt til at fremhæve dette viser, at den mest udbredte opfattelse nok er eller i hvert fald har været, at en god mor ikke opgiver sine børn. Valgmulighederne er blevet udvidet men stadig i forhold til en underlæggende opfattelse af, at en 'god mor' ikke opgiver sine børn. Kvindekamp er i denne periode et gennemgående tema, som også de traditionelle husmoderdyder stilles op imod. (1971:49-50,116-117). Kvindekampen får i høj grad også konsekvenser for forståelse af moderskab. I og med at kvindens liv bliver mere opdelt, i arbejde, husarbejde og børn, bliver moderskab et selvstændigt mål men kun en delmængde af kvindens identitet. Der er flere valgmuligheder, man kan kombinere arbejde, mand og børn på flere forskellige måder ud over kernefamilien med den hjemmegående mor. Dette stemmer godt overens med de betingelser, som både Beck og Giddens beskriver i forhold til udviklingen i det moderne samfund. Der ikke så mange direkte råd til moderen, der er flere og flere artikler med beskrivelser fra hverdagen, som ikke altid beskriver den traditionelle kernefamilie. Det handler om skilsmisser, enlige fædre osv. Der sættes fokus på det, der skiller sig ud i stedet for at beskrive normen. Der er også en større tendens til at kigge tilbage og sammenligne med tidligere tider. F.eks. artikler som 'Mor hvad bestilte du egentlig, da du var ung' (1971:116-117) og 'Sådan var det - sådan er det'. (1976:53-57). I det hele taget er der i denne periode meget fokus på kollektiviteten, som kvinder må vi stå sammen og kæmpe for bedre vilkår (1971:48-49;1978;202). Perioden fra 1982 til 1989 I 1982 bebuder håndbogen nye tider, hvor man både vil blive ved med at holde traditioner i hævd og også se på kvindens udfordringer i 80'erne. Moderskab sættes i centrum af kvindens liv med 29

følgende sætning fra bagsiden: "Hvad er det for en verden, vi føder vore børn til?" (1982: Bagsiden). Der sker også en ændring i forhold til råd og vejledning. De personlige beretninger, som i forrige periode begyndte at dukke op, er nu snarere norm end undtagelse. Se f.eks. artiklerne 'Det år vi boede på gaden' (1982: 160-162), 'Kvindelig maler - men også mor til seks' (1984:35ff) og 'Mor og maler' (1989:48-49). I den anden artikel ses også en begyndende tendens til at portrættere kvinder, der kan det hele, takle karriere, kærlighed og børn kort sagt 'Supermødre'. Der indføres i perioden et nyt koncept, nemlig leksikonet, hvor bestemte områder beskrives i leksikaform, eksempelvis samlivet (1988:74-105) og helse (1987:77-94). I disse leksikafremstillinger kan man ligesom i artiklerne i høj grad se, hvordan moderskaber i denne periode iscenesættes. I en artikel fra 1982 bliver det tydeligt, at der nu lægges meget vægt på det instinkt, kvinden har i forhold til moderskab. Således skrives "... Enhver kvinde, der venter barn, har instinktivt en masse viden,..."(1982:77). I samme artikel fremstilles også de krav, som enhver kvinde har lov til at stille. Hun må ikke lade sig selv blive statist, det er hende, der er hovedpersonen. Ligeledes bliver læseren husket, på at graviditet er noget helt normalt. (1982:77). Det at være en god mor forbindes her med instinktivt at vide en masse om, hvad man selv og barnet har brug for. Derudover er det en selvfølgelighed, at kvinden ønsker barselsorlov - for det vil alle kvinder i følge artiklen. (1982:81). Artikler, der behandler graviditet og fødsel, er mere hyppige i denne periode end i de andre. (1985:83;1987:78f; 1988:52-55). Det kunne tyde på, at moderskab er centralt i perioden Den ovennævnte artikel sætter også fokus på en anden tendens, nemlig den enkelte kvinde og hendes behov. Man kan se det som et fokus på den individualisering, som også Beck fremhæver. Eksempler på dette er der flere af, f.eks. artiklen 'Kvinden vil ikke være mor for både mand og børn' (1983:152) eller artiklen 'Mor og maler' hvor den interviewede pointerer, at det at blive mor har haft stor positiv betydning for hende som person. (1989:48). Der er også tendenser, der trækker i den anden retning, bl.a. ses debat om familiens opløsning og konsekvenserne af dette (1982:100), samt fokus på børns ret til to forældre i stedet forældrenes ret til børnene (1984:174). Kollektivitetstanken forsvinder heller ikke helt, således ses stadig sætninger som "Vi skal gå sammen med andre kvinder og hævde vores ret til at blive accepteret som både anderledes og lige"(1985:83). 30

Perioden fra 1990 til 1998 Fra 1990 ændrer håndbogen igen udseende. 1990 udgaven markedsføres som en 'ny og bedre' udgave af bogen. (1990:forsiden). Råd og vejledning får som i første periode karakter af praktiske råd, der via leksikaformen fremstilles som objektive råd. Denne tendens startes allerede i forrige periode, men fortsætter i 90'erne. (1990:53;1988:74). Rent opbygningsmæssigt ses dels leksika om forskellige emner kombineret med få, om end lidt mere omfattende, artikler. I 1990 er der således 8 artikler mod 13 i 1987 og ca. 20 i 1982. (jf. indholdsfortegnelse de enkelte år). Nu ses en begyndende ændring i forhold til, at det er noget instinktivt at blive/være mor, som man kunne se i forrige periode. Det er nu acceptabelt, at det er svært at have et spædbarn. Der sættes fokus på den ændrede familiestrukturs indvirkning på moderens erfaring og viden i forhold til barnet. (1991:42-43). Det at være en god forælder, stilles der også skarpt på. Det fremstilles som konkret viden, at man opnår et harmonisk barn ved at respektere det, lytte til det og forstå det. I samme artikel nævnes det, at ingen kan være perfekte. Den begyndende tendens til at sætte 'Supermor' i centrum, som blev nævnt i sidste periode, bliver altså ikke mere udbredt i denne periode. (1991:70-71). Denne 'Supermor' problematiseres endda visse steder. (1993:44; 1996:80-81). Det er ikke mere muligt at 'få det hele' (karriere, børn og kærlighed), derimod 'må' man som kvinde ønske at være sammen med sin familie (børn). (1996:93). Idealet er, at kvinderne ønsker at prioritere familien, det fremstilles i hvert fald som noget alle unge forældre vil. (1997:28-29). Det, der er interessant i perioden, er problematiseringen af moderskabet. Det bliver i orden at debattere myterne om den gode og dårlige mor. (1992:61). Det handler ikke om at bestemme, om man er en god eller en dårlig mor, men om at "... Genfinde glæden ved samværet med børnene"(1992:61). Dette udsagn bliver dog alligevel fanget i et dilemma, da det at være en god mor forbindes med samværet med barnet. Desuden er der enkelte eksempler på, at der sættes spørgsmålstegn ved, hvor langt man egentlig er nået i forhold til ligestillingen. Begge køn må nu tage del i forandringen omkring kønsroller (1993:44). Her kommer tendensen til at bevæge sig væk fra en essentialisering af moderskab igen frem. Overskriften 'Man fødes ikke som kvinde - man bliver det' (1993:44) og sætninger som "Men: Det er ikke medfødt at vide, hvordan et lille nyt menneske håndteres" (1993:49) tydeliggør dette. Der er dog samtidig en tendens til, at mænd og kvinder i høj grad beskrives som naturligt forskellige, f.eks. nævnes det i forbindelse med en gennemgang af den 'nye' feminisme at nutidens kvinder ".. ikke er bange for at bekende sig til at 31

være kvinde og kvindelig, og moderskab har igen fået lov til at få en stor plads i kvinders liv"(1994:54). Ligeledes nævnes "Mors instinktive omsorg.."(1996:98) som vigtig. På den ene side ses altså en italesættelse af moderrollen som tillært og på den anden side en fremstilling af kvinden som en naturlig omsorgsudøver. Dvs. både forandring og stabilitet i opfattelsen af moderskaber. Tendensen til at kigge tilbage på de tidligere årtier og sammenligne er også i denne periode markant, det ses med artikler som f.eks. 'Kønskampens konkurs' (1996:39) og 'Hvad blev der egentlig af feminismen?' (1994:48). Afsluttende kan det nævnes, at denne periode er præget af fokus på familie og moderskab, der er rigtig mange artikler om emnet, der er dog også flere modsatrettede tendenser. Afslutning Som afslutning og overgang til næste afsnit vil jeg kort opsummere nogle af de faktorer, der er centrale. Som det første kan nævnes, at moderskab som selvstændigt begreb ikke er i fokus før 3. periode, det er også her faderskab og forældreskab for første gang optræder (1983:152). I første periode skelnes ikke mellem moderskab og husmoderrollen. At begrebet moderskab først dukker op så sent, er ikke, fordi det ikke behandles, men blot at det hænger uløseligt sammen med husmoderrollen. Igennem hele perioden kan identificeres en tendens til, at husmoderrollen, som i starten indeholder alle temaer omkring kvinder, opdeles i flere forskellige områder. Således behandles temaer som arbejdende kvinder, hjemmegående, mødre, hustruer osv. efterhånden som selvstændige kvindetyper. Den anden pointe jeg vil fremhæve her er, at samfundsudviklingen ikke overraskende har stor betydning for, hvilke grænser der sættes for debatten omkring moderskab. Overordnet sker der en udvikling fra fokus på praktiske råd og anvisninger i første periode til en fokusering på kvindekamp og kollektivitet i forhold til moderskab i anden periode. I tredje periode kommer individet mere i fokus, og vi stiller krav til det at være mor. Denne tendens virker dog ikke så entydig, som den beskrives i den sidste periode, hvor der igen bliver fokus på det vigtige i at blive mor og have en velfungerende familie. 32

6.2 Forskellig iscenesættelse til forskellige tider? Det forrige afsnit har vist, hvordan ændringerne i håndbøgernes måde at behandle moderskab på er blevet fremstillet. Dette afsnit har til formål at analysere nogle få af disse aspekter. I en periode kan der sagtens være flere forskellige diskurser i spil. Som det ses af den ovenstående analyse er der ikke kun ét element, der er betydende i perioden, jeg mener at kunne identificere en ændring i diskurselementernes synlighed i de forskellige perioder. Således er der i den første periode fokus på husmoderen som helhed, og på den måde kan moderskabsdiskursen ikke selvstændigt 'udstikke' forventninger til moderen, det sker i et samspil med diskurser omkring husarbejde, ægteskab osv. I anden periode begynder der at ske en adskillelse af de forskellige elementer i husmoderrollen. Det konstateres, at kvinden har forskellige roller i samfundet, men det problematiseres ikke. Diskursen omkring moderskab handler stadig meget om både opgaver og pligter forbundet med det at være mor og ikke omkring følelserne. I tredje periode er det følelserne og det indre, der træder ind på scenen. Individets følelser og opfattelser omkring det at være mor bliver karakteristiske for diskursen omkring moderskab. Det opfattes som meget instinktivt, hvordan man er mor. Den sidste periode er præget af flere modstridende diskurser. Der ses diskursive formationer omkring det, at det er svært at være mor, men også den perfekte mor og forholdet til denne figur er særdeles central. Ligesom idealet om at man skal ønske mere tid til familien bliver en forventning. Der er forskellige iscenesættelser af moderskab til forskellige tider, men også stabilitet præger billedet. Det er forskellige aspekter af moderskabet, der iscenesættes i de forskellige perioder, i sidste periode handler en stor del af artiklerne om graviditet og fødsel, hvor de i den første periode handler om praktiske opgaver i forhold til barnet. Der er også forskel på, hvem der iscenesættes. I første periode er det husmoderen, i anden kvindens plads i samfundet. I tredje periode er det moderen som individ og i sidste del er det familien som enhed der er genstand for idealisering. Dette skal naturligvis ses som de overordnede tendenser, da der også er modsætninger og konflikter mellem forskellige opfattelser af moderskab indenfor alle perioderne, men også perioderne imellem. Før jeg bevæger mig videre til en nutidsanalyse af livstilsmagasinet 'Mama' vil jeg kort eksemplificere iscenesættelsen af moderskab med udvalgte eksempler. 33

Teksteksempler Iscenesættelsen af moderskab i teksterne er forskellig til forskellige tider, dels hvad der fokuseres på, men også hvordan emnerne fremstilles. Det sidste vil her søges tydeliggjort gennem to eksempler. Det første eksempel omhandler skilsmisse, det andet husmoderrollen. I både 1977 og 1982 findes der i håndbogen en artikel om skilsmissebørn. Begge artikler er skrevet af den samme advokat og omhandler de samme emner, det kunne derfor være interessant at betragte hvilke forskelle og ligheder der er mellem artiklerne. Der er passager i artiklen der er ordret helt ens, f.eks. når det beskrives hvad loven siger om skilsmissebarnet. (1977:58;1982:92). Ændringer er der dog også at finde. F.eks. bliver det i 1982 gjort til et emne, om mødrene favoriseres, mens der i 1977 er fokus på, at begge forældre må tage hensyn til børnenes tarv. (1977:59;1982:93). I begge artikler beskrives skilsmissebørn udfra det samme formål, nemlig at belære forældrene om, at det er deres ansvar og dem der selv skaber de besværlige positioner. (1997:58;1982:93). Således trækker begge artikler, selvom de skrives med 5 år mellemrum, på samme modalitet omkring oplysning og uddannelse vha. en objektiv fremstilling af, hvad der er godt for skilsmissebørn. De tidsmæssige forskelle virker mindre i øjenfaldende, når begge artikler beskrives udfra den samme modalitet. Det andet eksempel er husmoderrollens fremstilling. Husmoderfiguren tillægges i forskellige perioder forskellig modalitet, dvs. man trækker på forskellige måder at beskrive figuren på. I 1955 betegner husmoderen hele kvinden og alle de opgaver hun har i forhold til hjem, børn og mand. Det handler om gode manerer og læseren tiltales som 'De', samtidig med den belærende tone er svær at komme udenom. (1955:33). I 1971 er husmoder stadig en betegnelse, der beskriver virkelige mødre, det er ikke en beskrivelse af opgaver, men bestemte mødre. (1971:48). Samme år bliver husmoderens prestige debatteret, hvilket kan hænge sammen med tidens tendens til at debattere kvindens stilling i samfundet. (1971:116). I 1978 er de traditionelle husmoderopgaver, som de beskrives i 1955 blevet til arbejdsopgaver i hjemmet. (1978:170). Manden kan nu i princippet også påtage sig traditionelle husmoderopgaver. Man kan ligeledes argumentere for, at husmoderfiguren ikke tillægges den samme prestige som før. Dette videreføres i 1984, hvor der anvendes sarkasme, når husmoderen beskrives. Husmoderfiguren er nu en figur, der fremstilles som et forældet ideal. (1984:173). I 1989 dukker husmoderlivsformen op, det beskriver nu en bestemt måde at leve sit liv på, og der tages ikke i samme grad afstand fra det (1989:69). I sidste periode (1990-1998) anvendes 34

ordet næsten ikke, betegnelsen opfattes dog stadig som gammeldags, det er noget man holder nutiden op imod. (1992:22). Herigennem kan man argumentere for, at husmoderfiguren har gennemgået en løbende ændringsproces, ikke nødvendigvis så lineær som den fremstilles her. 6.3 Hvad nu? Kan denne historiske analyse være med til at sætte den udvikling vi ser i dag i perspektiv? Analysen viser i hvert fald, at der hele tiden har været fokus på moderskab om end på forskellige måder, det er en vigtig del af kvindens identitetsdannelse og noget, som man ofte må tage stilling til, hvad enten man har valgt det eller valgt det fra. Der har også vist sig en tendens til, at man i højere og højere grad (især i den sidste tidsperiode) kigger tilbage og positionerer 'vores' forståelse af moderskab i forhold til tidligere tiders opfattelser. Men hvilke tendenser er i centrum når moderskab debatteres i dag? Til at eksemplificere dette har jeg valgt at se på livstilsmagasinet 'Mama'. I første halvdel af 2004 havde bladet et oplag på 13.913 16. Jeg mener, man kan forstå bladet som vor tids husmoderhåndbog. Man kan argumentere for, at bladet opfylder de samme behov, som håndbogen gjorde, de oplyser, uddanner og rådgiver om moderrollen i dagens samfund. Måske ikke helt på samme måde og i hvert fald i en langt mere reklamebaseret form. Bladet er også mere specialiseret end håndbogen, idet det 'kun' behandler temaer i forbindelse med moderskab. At valget i første omgang faldt på bladet 'Mama' og ikke et af de mange andre magasiner der sælges i dag, skyldes at jeg for første gang lagde mærke til 'Mama', da de markedsførte deres navneændring fra 'Forældre og børn' til 'Mama'. Det synes jeg i sig selv er opsigtsvækkende, da det virkelig signalerer, at bladet henvender sig til kvinder, der er mødre. Jeg tager udgangspunkt i to udgaver af 'Mama' udgivet i hhv. juli og august 2004. Udover vil numrene fra juni og oktober 2004 i mindre grad indgå. Opbygningen i de to numre er nogenlunde ens med på den ene side artikler om forskellige emner og på den anden et utal af små notitser med gode råd. Bladet indeholder også en del reklamer. Mange af dem er udformet sådan, at de indeholder en del tekst, som fortæller noget om, hvor godt produktet er, men også om hvor godt det kan være for 'dit' barn f.eks. at have en sut. (august04:11). Der er altså et element af rådgivning i 16 Bladet udgives 12 gange årligt af forlaget 'Aller international'. Målgruppen defineres her til at være mødre med børn i alderen 0-10 år (Fra www.aller.dk). 35

reklamerne, men der er også et element af reklamer i selve teksten i bladet. Således anbefales bestemte varer i artiklerne f.eks. når der vises mode for mor og barn (august04:46-53) eller når der testes produkter som f.eks. klapvogne (juli04:74-79; august:72-77). Testen var et element, som man en kort periode så i håndbøgerne, men i 'Mama' er det fast inventar. Måske er det, fordi testen åbner op for flere valgmuligheder, man kan vælge den klapvogn, der passer til ens egne behov. Dermed vises en underliggende ide om, at det er i orden at vælge forskelligt, og at mødre er forskellige. Derudover har bladet et element, som er markant anderledes end håndbøgerne, nemlig brevkassen hvor mødre (og fædre) kan skrive ind og give deres mening tilkende eller stille spørgsmål. I forhold til håndbogen er der rigtig mange billeder i bladet, Herigennem udtrykkes også idealet omkring moderskab. F.eks. er det ofte mødre og børn/ hele familier, som ser glade og velfungerende ud, der vises. Det kan godt være, de også har nogle problemer, men det er ikke det billederne viser. De forventninger der stilles til moderen i dag kan ses flere steder i 'Mama'. En vigtig del af idealet er kærligheden til barnet, hvilket også var fokus i håndbogens 4. periode. Det accepteres, at man ikke er perfekt (juli:28-29), men kærligheden til barnet må være ubetinget. (juli:36). Det pointeres ligeledes, at man skal tro på sig selv som forælder. (juli:81). Det bliver også pointeret, at børnenes behov må være vigtigst, men det er i orden at ville andre ting både som individ og som par. (juli:36,83;august:36;juni:8). Det er dog ikke en entydig tendens, tendensen er nok snarere, at de forskellige artikler peger i lidt forskellige retninger. Et tema er spørgsmålet om, man god nok som forælder/mor. Det tema nævnes flere steder, men behandles ikke altid ens. Ovenfor så vi, hvordan der blev opfordret til at tro på sig selv som mor, mens det andre steder pointeres, at det er i orden at være usikker. (juli:28-31,66). Her problematiseres det at lytte til sit instinkt og sunde fornuft, for som det skrives "... Ja tak, men nogle gange har man bare brug for at få konkrete svar" (juli:28). Kan man så få de konkrete svar. Nej - der gives ikke en ligetil løsning, måske er en accept af denne grundlæggende tvivlen en accept af de vilkår, vi lever under i dag (jf. Giddens og Beck). Løsningen i artiklen fra juli nummeret synes at være at læse og søge vejledning og så prøve sig frem. (juli:29). Her bevæger vi os ind på temaet om forældres tiltagende søgning efter viden. Dette kan imødekomme i hvert fald en del af den tvivl og usikkerhed de har. 36

Et sidste tema der synes vigtigt i bladets fremstilling af moderskaber er 'Supermor'. Begrebet i sig selv udtrykker en søgen efter det perfekte, og det problematiseres tilsyneladende i bladet. Dog er der også artikler, hvor det perfekte fremstilles som åbenlyst godt (august:35-39). Det viser også, at selvom søgen efter det perfekte problematiseres nogle steder, vises det flere steder i forbindelse med de personlige historier. Her vises forældre, kendte som ukendte, som godt kan klare det at være forældre i nutidens samfund (august:36-39,58-61; juli:34-39,46; juni:41-44). Der er altså en modsætning af spore her. 'Supermor' problematiseres, men det ligger der alligevel som et bagvedliggende ideal, som tv-vært Anja Thordal siger i et interview i juni nummeret 2004: "Man taler så meget om at sætte sin karriere på standby, men det tror jeg ikke du behøver"(juni:42). Dermed kan man få det hele hvis man vil. Generelt kan man sige, at der er flere ting, der er tilladt som mor i dag. Det er i orden og ligefrem særdeles vigtigt, at faderen tager ligeså meget del i forældreskabet. Desuden er det helt i orden, at mødre er forskellige, og at man i det hele taget er både usikker og i tvivl om, hvordan man er mor. Der er dog stadig grænser for moderskabet, man skal have kærlighed til sine børn, noget som ikke var særligt i centrum i hverken den første eller den anden periode i Kvindens hvem hvad hvor, og man skal sætte deres behov højest, dog uden helt at opgive sig selv og jobbet. På sin vis viser teksterne, at der er flere valgmuligheder i forhold til moderskab i dag, men at der stadig eller igen stilles forventninger om, at man skal kunne klare både job, kærlighed, veninder og børn på én gang. Der vises plads og rummelighed i variationen af valg i forhold til moderskab, men det sættes op imod det perfekte. (juli:66;august:6,juni:28,44,113). Det pointeres i teksten, at man ikke er en dårlig mor, hvis man gør dette og hint, og dermed tydeliggøres det, at man i bladet hele tiden skriver i forhold til og forholder sig til 'det perfekte', som ofte slet ikke beskrives. Moderskab er en central del af det at være kvinde, det signalerer bladet i hvert fald ved sin undertitel nemlig 'Mama - om dit liv som mor med mere'. I håndbøgerne var moderskab også central, i visse perioder mere end andre, men ikke alle emner blev behandlet udfra moderskabet. Dette afsnit har overskriften Hvad nu? Og analysen af 'Mama' har vist, hvilke tendenser der gør sig gældende i forhold til moderskab lige nu, men hvor er moderskabet på vej hen? Det er ikke et spørgsmål, der er lige til at besvare, også fordi analysematerialet viser flere forskellige mulige udviklingsretninger. Der er dog noget, der tyder på, at moderskab i bladets fremstilling er mere 37

varieret end i håndbøgerne (især i de tidlige perioder). Det kunne tyde på, at vi bevæger os mod en mere bevægelig og varieret iscenesættelse af moderskab. Det, der viser i en anden retning, er de modsatrettede iscenesættelser af moderskabsfiguren. De modsatrettede iscenesættelser bliver uforenelige, og man kan få en ide om, at moderskab skal indeholde det hele. 6.4 Afslutning og opsummering Forståelsen af moderskab har i den behandlede periode, været igennem en transformation. På den måde at forestillinger omkring moderskab langsomt er blevet ændret, dels i forhold til de rammer indenfor hvilke vi betragter moderskab og dels de forventninger, der stilles til moderen. Udviklingen har bevæget sig fra en meget entydig fremstilling af moderen og hendes opgaver til en mere flertydig men ikke mere valgfri fremstilling. I 1. periode blev der ikke sat spørgsmålstegn ved det instinktive og 'naturlige' omkring moderskab. Da disse instinktive og naturlige egenskaber i 4. periode igen bliver fremstillet som gode, følges det af en vis problematisering. Analysen har således vist nogle af de tendenser og aspekter, der i håndbøgernes fremstilling af moderskab bliver tydelige. Opfattelserne af moderskab har ændret sig, men også været stabile. Gennem hele perioden ses en gradvis opdeling af husmoderens område i flere selvstændige dele. Allerede i 1. del ses tegn på en adskillelse af seksualitet og moderskab, samtidig med at adskillelsen af den udearbejdende og hjemmearbejdende mor påbegyndes. I 3. del signaleres igen, at kvinden kan håndtere det hele samtidig (moderskab, karrierer og mand), typerne er dog rent sprogligt adskilt, det er i livsførelsen, de skal flyde sammen. Til sidst og i nutidsanalysen fremstilles typerne stadig adskilt, men det debatteres, om de kan og skal flyde sammen i hverdagen. Et centralt tema i hele analysen er de valgmuligheder, man har indenfor moderskabets rammer. Den historiske analyse giver sammen med nutidsanalysen et indtryk af, at disse valgmuligheder øges op gennem hele perioden, men at de i alle perioderne og også nu, begrænses af de fremstillingsmuligheder, der gøres acceptable i de forskellige perioder. 38

7. Teori og analyse i samspil Kan de begrebsdannelsesprocesser, der blev behandlet i teorikapitlet, være med til at tydeliggøre den historiske udvikling af moderskabsforståelser, analysen viste? I dette kapitel jeg vil forsøge at fremstille og diskutere samspillet mellem teori og analyse. Hvad kan de to dele af opgaven sige i forhold til hinanden? I indledningen til opgaven skrev jeg, at det var vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved de selvfølgeligheder, man sandsynligvis kunne identificere omkring moderskab. Det er gennem analysen blevet tydeligt, at der er selvfølgeligheder forbundet med det at være mor, og at det, som opfattes som naturligt, kan skifte historisk, om end det er en meget langsom proces. Hvordan og kan man overhovedet bruge denne tydeliggørelse af selvfølgelighederne til at sætte spørgsmålstegn ved dem? Der er flere aspekter knyttet til dette. Man kan argumentere for, at det bliver tydeligt, at et begreb som moderskab ændrer sig, dermed kan man begynde at sætte spørgsmålstegn ved forventninger til moderskab, da det ikke længere kan ses som evigt gyldige sandheder. Hvis moderskaber ændrer sig historisk, kan det også blive anderledes. Forandringspotentialet bliver en anden måde at sætte spørgsmålstegn ved det selvfølgelige, for hvis forandring skal ske, må vi først forstå, hvordan vi selv i vores samtid tænker moderskab. 7.1 Individualisering og livsstil Løsrivelsen eller frisættelsen fra traditionen er et tema hos både Beck og Giddens, som de forbinder med det posttraditionelle samfunds betingelser. Dette får også betydning for identitetsdannelsesprocessen. I analysen kan dette også spores. I perioden ændres f.eks. opfattelsen af, at det er moderen der har hovedansvaret for børnene. Disse ændringer kan tydeliggøres via det posttraditionelle samfunds betingelser. I følge Becks pointer om individualisering bliver identitetsdannelsesprocessen mere individualiseret, og vi får ansvar for vores egen livsbiografi. I yderste konsekvens kan man endda sige, at hvis individualiseringen trænger igennem alle steder, må der blive en mangfoldighed af moderskabsopfattelser. Så langt går Beck dog ikke, for individualiseringen står i et modsætningsforhold til de præmisser fra industrisamfundet, som stadig præger samfundet. Modsætningsforholdet kan måske forklare, hvorfor individualiseringen aldrig trænger fuldt igennem i analysen. 39

Det kan være interessant at følge denne tankegang ud af et andet spor. Individualiseringens indvirken på opfattelser af moderskaber viser sig i det empiriske materiale i 3. tidsperiode (1982-1989), men bliver aldrig så tydelig som man kunne forestille sig i forhold til Becks ideer, men den er klart til stede. Individualiseringen gør, at vi i højere grad kan vælge vores livsbiografi og dermed livsstil. Livsstil er for Giddens en måde, hvorpå vi kan vælge og fravælge bestemte miljøer. Når vi 'vælger' livsstil, vælger vi også en bestemt moderskabsopfattelse. Ser man på nutidsanalysen af 'Mama', fremstilles flere mulige måder at iscenesætte moderskaber på i dag, så måske kan man bare vælge imellem disse, eller måske bliver moderskab en livsstil i sig selv. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at de forskellige iscenesættelser skrives op mod en underlæggende præmis, om at man skal kunne det hele. Da denne præmis ikke altid bliver ekspliciteret, kan det virke, som om moderskab bliver et livsstilsvalg, men måske er det mere fasttømret i kulturelle opfattelser af både køn og moderskab. 7.2 Tvivl og viden Et andet aspekt, der kan undre, er det, at der i hele perioden har været adgang til materiale, der forsøger at give råd og vejledning i forhold til moderskab. Det meget større udvalg af bøger og blade, der præger samfundet i dag kan bunde i, at individerne søger denne viden, men hvorfor er det vigtigere i dag end førhen? Nutidsanalysen viser, at der opfordres til at søge viden, og der gives ligesom i håndbøgerne et utal af råd i forhold til moderskab. Kan denne søgen efter viden skyldes den tvivl, som Giddens nævner? Det giver mening, at søgning efter viden kan hænge sammen med den tvivl, de mange valgmuligheder er med til at fremme. Viden bliver også relativt, det, der er rigtigt i dag, er det ikke nødvendigvis i morgen. Denne relativisering kan også være med til at skabe tvivl og usikkerhed. Man kunne også forestille sig, at denne søgning efter viden bliver opfattet som vigtig, fordi der er så meget fokus på det i medierne (jf. Kapitel 4), eller at det i det mindste forstærkes i et samspil mellem mediernes fremstilling og individernes brug af disse. I forlængelse af diskussionen omkring viden giver det mening at tage fat i generationsproblematikken. Der er to aspekter af denne problematik jeg vil fremhæve her. For det første kan man i analysen se, at der fra 3. periode bliver en større tendens til at kigge tilbage og sammenligne samtiden med fortiden. Moderskabsopfattelser bliver til i samspil eller måske modspil med opfattelser fra generationen af mødre før én selv. Det betyder også, at man ikke 'bare' overtager tidligere generationers ideer uden først at sætte dem ind i samtidens kontekst. Den anden dimension 40

kan hænge sammen med de opbrud Beck ser i industrisamfundets præmisser. Det handler om, at éns forældres/mødres opfattelser af moderskab ikke nødvendigvis er anvendelige i det samfund, éns egne børn skal vokse op i. Derfor søges viden og ideer udenfor familiens erfaringssfære. 7.3 Afslutning Teori og analyse spiller således sammen på flere forskellige måder, samtidig med de hver for sig besvarer problemformuleringen. Selvfølgelig er der også grænser for både teorien og analysens rækkevidde. Hvor teorien bedst forklarer, hvordan moderskabsbegreberne bliver til i det posttraditionelle samfund, har analysen sin styrke i at vise, hvordan moderskab udtrykkes og er blevet udtrykt i det udvalgte tekstmateriale. Analysematerialet kan sige noget om, hvordan moderskab fremstilles, men ikke om hvordan den modtages og gøres til en del af moderskabsbegrebet. Derfor kan det samspil mellem individ om samfund, som er afgørende indenfor de teoretiske overvejelser ikke identificeres i analysematerialet. Lige netop derfor supplerer teori og analyse hinanden rigtig godt, men det er vanskeligt helt præcist at fastlægge deres forklaringskraft i forhold til hinanden. Både Giddens, Beck og Søndergaard arbejder med udgangspunkt i samspillet mellem flere niveauer (individ og samfund), hvor analysen begrænser sig til fremstillingen af moderskab. 41

8. Konklusion og perspektivering Dette kapitel har til formål at konkludere i forhold til problemstillingen. Herefter en udforskning af de aspekter, der ikke blev plads til i opgaven, men som kunne være interessante at se på i forlængelse af denne opgaves fokus. 8.1 Konklusion Opgavens problemformulering tog udgangspunkt i en undersøgelse af moderskabsbegrebet fra to vinkler. En der fokuserede på selv processen, hvori moderskabsbegrebet bliver til, og en der lagde vægt på analysen af moderskabers fremstilling i tekst. Vha. Giddens, Beck og Søndergaard er det blevet tydeligt, at moderskab som begreb i det nutidige samfund dannes i en brydning mellem flere forskellige aspekter. At moderskab opfattes på en bestemt måde hænger sammen med de ændringer, samfundet har gennemgået gennem de seneste årtier. Konflikten mellem kønsrollerne og arbejdsmarkedet, tydeliggjort vha. modsætning mellem industrisamfundets præmisser og moderniseringen af disse (Beck) gør, at moderskab dannes i et konfliktfyldt rum, hvor det ikke er entydigt bestemt af en faktor. Ligeledes har vi gennem Giddens set, hvordan moderskab kan ændres i en proces præget af tvivl, tillid og valgmuligheder. Hans begreber giver også en forståelse for, hvordan stabiliteten i moderskabsbegrebet kan forstås. Vi er nødt til at begrænse mængden af valgmuligheder for at kunne fungere i et refleksivt samfund, og dermed kan vi ikke frit vælge mellem uanede handlemuligheder. Også den rutinemæssige karakter af hverdagen kan have indflydelse på vores muligheder for refleksivt at vurdere og vælge moderskabsopfattelser. I afsnit 5.3 tydeliggøres, hvordan forhandlingssituationen og de kulturelle forståelser, vi bringer ind i forhandlingen, har stor betydning for moderskabsforståelser. Der kan sættes rammer for moderskabers dannelse og der er indenfor disse rammer adskillige forskellige aspekter i spil og disse aspekter betragtes forskelligt i de udvalgte teorier. På den måde besvares første del af problemformuleringen. Indledningsvis blev det pointeret, at anden del af problemformuleringen skulle besvares vha. analysen af 'Kvindens hvem hvad hvor'. De fremstillinger af moderskab, jeg har kunnet identificere i de forskellige perioder, er blevet aflæst gennem analysen, og det er blevet tydeligt, at råd og 42

vejledning i forhold til hvordan man forvalter moderskab er betydende i hele perioden. Ligeledes har analysen vist, at moderskab præges af både stabilitet og forandring. Nutidsanalysen viser, at moderskab i dag fremstilles gennem en mere flertydig opfattelse af moderskab, dog med flere referencer tilbage i tiden. Den fremstilling, der ses i 'Mama', kan således ses på baggrund af idealer omkring 'Supermor' og den instinktive viden om, hvad der er godt for éns barn. Det kan også identificeres tidligere i perioden. Moderskab har således ændret sig historisk, og de forskellige opfattelser af moderskab har været med til at præge de forståelser af moderskab, vi ser i dag. Samspillet mellem teori og analyse er også blevet behandlet sidst i opgaven. Herigennem ses det, at aspekter som viden, tillid og individualisering kan identificeres i både teori og analyse. Det ovenstående viser, hvordan de to dele af problemformuleringen er blevet besvaret i de to dele, men det er også vigtigt at pointere, at samspillet mellem teori og analyse også har været med til at vise de forandringsprocesser, moderskaber er en del af. 8.2 Perspektivering Opgavens fokus og nærmere afgrænsning har sammen med opgavens omfang sat begrænsninger for, hvilke perspektiver der her kunne medtages. Der er i analysematerialet flere andre perspektiver, der kunne have været interessante at fremhæve. Også den teoretiske del indeholder muligt udviklingspotentiale, f.eks. kunne det have været interessant i højere grad at udfolde debatten omkring køn og moderskab. Jeg har udelukkende betragtet moderskab, men også samspillet mellem faderskab, moderskab og forældreskab kunne have været interessant at betragte. I dag eksistere moderskab naturligvis ikke uafhængigt af samspillet mellem forældrene, opgaven har netop vist, at køn og kønsroller påvirker moderskabsforståelser. Derfor kunne det være interessant og givtigt for forståelsen af moderskab at undersøge dette samspil nærmere. Opgaven har alene været fokuseret på den tekstmæssige fremstilling af moderskab, men også det 'levede' moderskab kunne have været et perspektiv. Dette kunne undersøges via interviews, som kunne anskueliggøre, om fremstillingen af moderskab i teksterne kan identificeres i hverdagslivet. I samspil med dette perspektiv kunne nutidsanalysen være udviklet yderligere. Den historiske dimension kan dog ikke belyses på denne måde. 43

Relationen mellem moderskab og husmoderrollen er blevet behandlet i opgaven, men denne relation kunne sagtens være udforsket dybere. Da opgavens tekstmateriale er af så omfattende karakter, vil det være sandsynligt, at det kan bruges til at undersøge andre og mere specifikke dele af problematikken omkring moderskab. 44

Litteraturliste Andersen, Bjarne Hjort 1998a: "Sociologi leksikon", Andersen, Heine (red.). Akademisk forlag, Akademisk forlag, København. Side 167. Andersen, Heine 1998b: "Sociologi leksikon", Andersen, Heine (red). Akademisk forlag, København. Side 43,51. Beck, Ulrich 1997: "Risikosamfundet". Hans Reitzels Forlag, København. Side 9-30, 115-123 161-219, 251-254. Beck, Ulrich 2002: "Samtaler med Ulrich Beck". Hans Reitzels Forlag, København. Side 61-80. Bredsdorf, Nils 2003: "Diskurs og konstruktion". Forlaget Sociologi, Frederiksberg. Side 9-11, 55-60, 138-155. Bäck-Wiklund, Margareta 2001: "Moderne moderskab" i Dencik, Lars & Schultz Jørgensen, Per (red.): Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag, København. Side 197-215. Dencik, Lars & Schultz Jørgensen, Per 2001: "Børn og familie i det postmoderne samfund". Hans Reitzels Forlag, København. Side 9-18. Foucault, Michel 1980: "Metode" i Viljen til viden seksualitetens historie 1. Det lille forlag. Side 97 109. Giddens, Anthony 1999: "Intimitetens forandring". Hans Reitzels Forlag, København. Side 7-26. Giddens, Anthony 2003: "Modernitet og selvidentitet". Hans Reitzels forlag, København. Side 7-131. 45

Giese, Susanne 2004: "Moderskab - en rejse i moderskabets kulturhistorie". Tiderne skifter, København. Side 7-17. Harboe, Thomas 2001: "Indføring i samfundsvidenskabelig metode". Samfundslitteratur, Frederiksberg. Side 31-32. Holt, Helle 1999: "Konflikterne mellem arbejdsliv og familieliv - et problem for begge køn." I Ervø, Hove og Mik-Meyer (red.): Mænd på vej. Ligestillingsrådet 1999. Side 45-51. Jary, David & Jary, Julia 2000: Dictionary Sociology. HarperCollins, Glasgow. Side 281,295. Jensen, Leif Becker 1997: "Indføring i tekstanalyse". Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Side 9-35. Järvinen, Margaretha 1996: "Køn som text om den sosiale konstrktivismens grænser", i Kvinder, Køn og forskning, nr. 2, 1996. Side 18-27. Jørgensen, Marianne Winther og Louise Phillips1999: "Diskursanalyse som teori og metode". Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Side 9-105, 143-161. Kaspersen, Lars Bo 2001: "Anthony Giddens introduktion til en samfundsteoretiker". Hans Reitzels Forlag A/S, København. Kjerulf-Petersen, Lars 1998: "Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde" i Dansk Sociologi, nr. 2, 1998. Side 40-59. Kvindens hvem hvad hvor 1952-1998: Håndbog udgivet fra Politikens Forlag i den nævnte periode. Lindgren, Sven-Åke 2001: "Michel Foucault" i Andersen, heine og Kaspersen, Lars Bo (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, København. Side 326-342. Lücbke, Poul 2001: "Politikkens filosofileksikon". Politikkens forlag A/S, København. Side 48. 46

Søndergaard, Dorte Marie 1994: "Køn som metaprincip" i Kvinder, køn og forskning, nr. 3, 1994. Side 40-59. Søndergaard, Dorte Marie 1996: "Tegnet på kroppen køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia". Museum Tusculanums Forlag, København. Side 9-100, 411-423. Søndergaard, Dorte Marie 2000: "Kønnets subjektivering" i Kvinder, køn og forskning, nr. 1, 2000. Side 81-87. 47

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Denne rapport er udgivet af Projekt- & Karrierevejledningen, der formidler kontakt mellem universitetsstuderende og eksterne projektstillere. Gennem projektforslag i Projekt- & Karrierevejledningens projektkatalog kan studerende beskæftige sig med konkrete problemstillinger, der har relevans for organisationer, myndigheder og virksomheder udenfor universitetet. De færdige projekter udgives efterfølgende i Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie og kan bestilles direkte hos Projekt- & Karrierevejledningen eller via biblioteker og boghandlere. Har du som repræsentant for en organisation en idé til et nyt projekt, hører vi gerne fra dig. Find ud af mere om Projekt- & Karrierevejledningen og se vores online projektkatalog på vores hjemmeside: www.samf.ku.dk/pkv

PROJEKT- & KARRIEREVEJLEDNINGEN DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET ØSTER FARIMAGSGADE 5 1353 KØBENHAVN K