Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Relaterede dokumenter
Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

LÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Opfølgning på evaluering

Handlingsplan for studentertilfredshedsundersøgelsen og undervisningsmiljøvurdering Pædagoguddannelsen i Randers

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Først vil vi gerne spørge dig om dit nuværende uddannelsesforløb. Hvilket situation beskriver bedst dit uddannelsesforløb dette semester?

Udkast til spørgeskema til studerende

Læreruddannelsen i Skive

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl

Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt anvendt til dine studier i dette studieår?

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

opfølgningsplan 2018 GF1

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Integration af den nationale studenterundersøgelse, LEARN, i UCL s kvalitetssystem

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

MODUL Studieplan for didaktisk design/ format

Tema 2 Ledelse og Metoderne

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Masterplan for Rødovrevej 382

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Standard for den gode praktik

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

Mødedato: Den 22.. april 2014

Semesterevaluering for 2. semester Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Dagsorden monofagligt møde i uddannelsesudvalget

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Teamkoordinator-uddannelsen

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester

Læservejledning til resultater og materiale fra

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Hold: bose15 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?

Prøveform og prøvebestemmelse

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

12. Modulbeskrivelse

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Modul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?

Hold: BSF18o-1 J.nr.: 4071

REFERAT. Uddannelsesudvalg for pædagoguddannelsen i VIA

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Antimobbestrategi for

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Kvalitet i SOF 2017 Skriftlig Feedback. Marianelund, Snekken Besøg den 19. juni 2018

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Formål med uddannelsen:

Opfølgning på evaluering J.nr.: 4071

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

Hold: bosf15 J.nr.: Status: 10 ud af 16 har besvaret evalueringen svarende til 62,5%

FACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER

Transkript:

Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Pædagoguddannelsen i Horsens

Uddannelsens opfølgning Reflekter over spørgsmål/temaer, hvor der er tydelige udfordringer: Udfordringerne kan udpeges med afsæt i vurderingsskalaen (se rapporten), og bør drøftes i lyset af den øvrige viden, som medarbejdere, studerende og ledelse har om de pågældende uddannelsesmæssige forhold. Reflekter over spørgsmål/temaer, hvor Læringsbarometeret viser gode resultater: Hvilke forhold ligger bag de gode resultater? Kan de gode erfaringer evt. deles på tværs af udbudssteder? Udvælg prioriterede indsatser, som resultaterne af Læringsbarometret (og den øvrige uddannelseskontekst) giver anledning til på uddannelsen. Overvej hvilken effekt de valgte indsatser forventes at få for de studerende. Beskriv de valgte indsatser på de følgende slides. 2

Krav og forventninger Det opleves som et paradoks, at de studerende i læringsbarometer giver udtryk for at de ikke får tilstrækkelig feedback både kvantitativt og kvalitativt. Det er undervisernes oplevelse, at der gives feedback på alle studieprodukter og fremlæggelser, men en forklaring kan være, at det ikke i tilstrækkelig grad bliver tydeligt, hvornår der gives feedback, og at feedback kan gives på forskellige måder. Det kunne være ønskeligt at give mere individuel feedback på eksempelvis studieprodukter, men det er omkostningstungt og tiden til individuel feedback ville skulle tages fra undervisningstid.. Det er et dilemma, at uddannelsen blandt andet måles på antal undervisningstimer, og det er på den baggrund vanskeligt at prioritere individuel feedback højere end i dag. -Feedback (kvalitativt såvel som kvantitativt) -Tydeligere forventninger til det arbejde, der skal bedømmes Underviserne har en drøftelse til gode om hvad god feedback er. Med afsæt i eksternt oplæg om feedback igangsættes på et kommende LF-møde en proces, hvor anvendte feedbackmetoder kortlægges og videreudviklles. Hvornår og hvordan giver feedback et godt læringsudbytte for de studerende? Studerende kan eventuelt deltage i processen. Som en del af processen undersøges det, hvordan peer-to-peer-feedback kan tages meningsfuldt yderligere i anvendelse. Ved at kvalificere og tydeliggøre, hvornår og hvordan der gives feedback, er effekten, at de studerende oplever mere og bedre feedback. 3

Forskningsbasering Det er undervisernes oplevelse, at relevante forsknings-og udvklingsprojekter, der foregår i VIA, løbende inddrages i undervisningen, men det er ifølge svarene i læringsbarometer ikke tydeligt for de studerende. Det er heller ikke tydeligt nok at mange undervisere i pædagoguddannelsen som følge af deres deltagelse i FoU-projekter producerer forskning, og at de studerende derfor ofte møder forskere i undervisningen. -Vi møder ofte forskere i undervisningen. -Jeg kender til nogle af de forsknings-eller udviklingsprojekter, der foregår på min uddannelsesinstitution. Der er allerede stort fokus på inddragelse af FoUi uddannelsen gennem pædagoguddannelsens indsatsplan: Forskning fra dag et. De allerede planlagte handlinger inden for området videreføres og styrkes Bliv klogere-eftermiddage gennemføres igen, men planlægges som en integreret del af modulerne med henblik på at styrke de studerendes deltagelse og læringsudbytte. Fortsat faciliteretdeltagelse i bachelorformidlingsdage. Empiriindsamling på grundfagligheden. Der skal endvidere være større ledelsesmæssigt fokus på at de undervisere, der deltager i FoU-projekter får mulighed for at være med på moduler, hvor formidling kan give mening, og hvor det kan være muligt at inddrage studerende i FoU-projekter på en meningsfuld måde. De studerende oplever en tydeliggørelse af at FoUi VIA inddrages i pædagoguddannelsen. Et tegn på effekten er, at det fremgår af Itslearning, at der formidles/inddrages FoU-aktiviteter. 4

Læringstilgange (svært at lære -27) Jeg har tit svært ved at huske det, jeg skal lære (2,9). Jeg har tit svært ved at forstå det, jeg skal lære, fordi det er for kompliceret (3,3) At spørgsmålet scorer relativt lavt (2,9) kan have at gøre med de studerendes forventninger til sig selv. At selv komplekse problemstillinger og teorier forstås og huskes allerede første gang problemstillingen eller teorien mødes. Der er høj kompleksitet i pædagoguddannelsen, så det kan handle om at italesætte, at der arbejdes med de samme teorier i forskellige kontekster og i en progressiv tænkning. De studerende må ikke forvente at kunne huske og forstå alt fra dag ét. Da det kan handle om at dyrke styrken i undervisernes forskellige læringstilgange, sættes der fokus på læringstilgange og læringsstile på en række kommende lærerforsamlingsmøder. Målet er at skabe konsensus om at det kan være værdifuldt at anvende forskellige metoder i undervisningen, så underviserne kan imødekomme de studerendes forskellige behov i deres læringsproces. Endvidere ønskes afdækket, hvorfor studerende svarer relativt lavt på de to spørgsmål. Der gennemføres derfor korte interviews med tilfældigt udvalgte studerende. Interviewene gennemføres af uddannelsesleder inden læringstilgange drøftes i lærerforsamlingen, så drøftelsen kan tage udgangspunkt i de studerendes udsagn. At de studerende oplever, at det er acceptabelt at de ikke nødvendigvis forstår og husker alt første gang de møder det i pædagoguddannelsen. 5

Mobning på uddannelsen Jeg har oplevet at medstuderende er blevet udsat for mobning indenfor de seneste 12 måneder Scoren på spørgsmålet er 4,0, hvilket er så højt, at der i udgangspunktet ikke giver anledning til bekymring og derved handling. Men omvendt betyder scoren, at der rent faktisk er studerende, der har oplevet, at medstuderende er blevet mobbet. Da mobning er uacceptabel adfærd på en uddannelse, bør temaet i så fald have opmærksomhed. Det vil være vanskeligt at identificere, hvad det præcis handler om, og det vil derfor være vanskeligt at iværksætte handlinger, der tager afsæt i konkrete hændelser. De planlagte handlinger vil derfor være fremadrettede og af forebyggende karakter. I forbindelse med studiestarten arbejdes der med at fremme de studerendes studiekompetencer. Gode studiekompetencer omhandler også hvordan man som studerende omgås hinanden, herunder verbalt. I processen arbejdes der med inklusion af alle studerende på studiet., og social trivsel skal her være et fast tema. Det er bl.a. kontaktunderviserne på holdene, der skal arbejde med forebyggelse af mobning på uddannelsen. Dertil arbejdes der med forebyggelse af mobning på Skole-og fritidsspecialiseringen. Her er det med et andet perspektiv: Pædagogens arbejde med forebyggelse af mobning i skole og SFO. På et kommende modul 7 på SF-specialiseringen faciliteresen proces, hvor outputtet er en intern happening for alle studerende der skal sætte fokus på (forebyggelse af) mobning. At der fremadrettet ikke er studerende, der oplever at medstuderende bliver mobbet. 6