Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Relaterede dokumenter
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Hvad er klima-effekten af forsuring?

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Bedre klima og økonomi gennem hurtig udslusning af gyllen Foreningen Biogasbranchen, Økonomiseminar 10. dec. 2018

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober Highlights:

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Kvægbedriftens klimaregnskab

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

klimastrategi for danish crown koncernen

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

understøtte Herning Kommunes planer

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Klimakonference. -

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?

Udkast til en dansk klimalov

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Klimaplan del 1 - Resumé

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i husdyrproduktionen

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Økonomien i biogasproduktion

Status for teknologierne - Biogas

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

j.nr U Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Metantab under biogasproduktion

Miljømodel i SAM-K og LINE

Hvad er drivhusgasser

Vand, miljø, klima, natur

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/ til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Transkript:

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Forskelliges gassers bidrag til temperatur stigningen Kuldioxid Ozon CFC gasser Methan Lattergas

Metan og lattergas Bidrag til netto opvarmning: Mehan: 3% Lattergas: 1% (IPCC, 27) Husdyrproduktionens bidrag: 37% af global metan emission 65% af global lattergas emission (FAO 26, Livestock long shadow) Effekt af metan og lattergas: 1 kg metan svarer til effekten af 23 kg CO2 1 kg lattergas svarer til effekten af 296 kg (IPCC 27) IPCC 26

Historik 1986 Montreal Ozonhul: Enighed om at reducere udledning af halogenerede kulbrinter - Freon 1992 Rio de Janeiro Klimakonventionen: Blev vedtaget på miljøtopmødet i 1992 og forpligter industrilandene til at stabilisere udslippet af drivhusgasser. 1994 COP møde Confererence of the Parties (COP): Afholdes hvert år, i år er det år 15 1996 IPCC International Panel on Climate Changes: Udarbejde standarder for beregning af klimaeffekter, drivhusgasudledning etc. efter FN anmodning 1997 Kyoto Kyoto protokol: Industrilandene skal reducere udledningen af drivhusgasser med 6-8%. EU skal reducere med 8% af 199 Danmark skal reducere med 21% inden 28/12

Historik 24 Ratifikation Kyoto aftalen: trådte i kraft da den var ratificeret af industrilande med en udledning på 55% af den de rige landes globale udledning af drivhusgasser Årligt Drivhusgas beregning DMU indberetter: hvert år til Klimakonventionen (P.t. sekretariat i Bonn, Tyskland), hvor meget drivhusgas, der udledes fra Danmark. IPCC giver mulighed for beregning ved Trin 1: Standard emissions faktorer Trin 2: Standard emissions faktorer og nationale tal Trin 3: Der benyttes dynamiske modeller På landbrugssiden er der gode grunddata så for de fleste beregninger benyttes trin 3.

Effekten af et tiltag påvirker metan udledningen flere steder i håndteringskæden

Metan udledning er en funktion af... Temperaturen Biomasse: Husdyrgødning, Organisk affald Hydrolyse Methan emission, g CH 4 kg -1 VS pr. måned 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1% VS D 3% VS D 6% VS D 5 1 15 2 25 Temperatur, o C H 2 + Opløst organisk materiale Syrer>C2 Methanog enese CH 4 +H 2 O+ Acidogenese Acetognese CH 3 -COOH Reduceres temperaturen falder metan produktions raten Derfor reduceres metan udledningen ved hyppigt at overføre gylle fra varme gyllekanaler til kolde gyllelagre.

Metan udledning er en funktion af... Gyllens indhold af VS D Biomasse: Husdyrgødning, Organisk affald Hydrolyse Methan emission, g CH 4 kg -1 VS pr. måned 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1% VS D 3% VS D 6% VS D 5 1 15 2 25 Temperatur, o C H 2 + Opløst organisk materiale Syrer>C2 Methanog enese CH 4 +H 2 O+ Acidogenese Acetognese CH 3 -COOH Reduceres gyllens indhold af VS så reduceres metanproduktionen. Separation reducerer metanudledning fra lagret gylle.

Metan udledning er en funktion af... Opholdstid og VS sammensætning CH 4 production, liter CH 4 kg(vs) -1 4 3 2 1 Pig Svinegylle slurry Cattle Kvæggylle slurry 1 2 3 4 5 6 7 H 2 + Biomasse: Husdyrgødning, Organisk affald Hydrolyse Opløst organisk materiale Syrer>C2 Acidogenese Acetognese CH 3 -COOH Days Methanog enese CH 4 +H 2 O+ Den kummulerede metan produktion øges med tiden, Reduceres opholdstiden reduceres metan produktionen fra kilden.

Effekten af et tiltag påvirker metan udledningen flere steder i håndteringskæden

Effekten af et tiltag påvirker metan udledningen flere steder i håndteringskæden Temperatur, o C 2 15 1 5 A) Gyllekanal Gyllelager 1 2 3 4 Lagret organisk tørstof, kg VS 3 2 1 B) Gyllen udbringes Gyllekanal Gyllelager 1 2 3 4 CH4 emission, g CH4 d -1 5 4 3 2 1 Gyllekanal Dag i løbet af året CH 4 emission, g CH 4 d -1 1 8 6 4 2 Gyllelager Dag i løbet af året 1 2 3 4 1 2 3 4 Dag i løbet af året Dag i løbet af året

Flyttes gyllen fra gyllekanal til lager reduceres metan udledning Ved hyppig tømning af gyllekanalen flyttes gyllen fra et varmt til et koldt miljø. Akkumuleret CH 3 udledning, g CH 3 12 1 8 6 4 2 Gyllekanal tømmes en gang om måneden Gyllekanal Gyllelager Gyllekanal og gyllelager 1 2 3 4 Akkumuleret CH 3 udledning, g CH 3 12 1 8 6 4 2 Gyllekanal tømmes dagligt Gyllekanal Gyllelager Gyllekanal og gyllelager 1 2 3 4 Dag i løbet af året Dag i løbet af året

Flyttes gyllen fra gyllekanal til lager reduceres metan udledning Gyllen i gyllekanalen flyttes til lageret en gang i måneden men afkøles til 5 o C Gyllekanal tømmes en gang om måneden Gyllekanal afkølet til 5 o C Akkumuleret CH 3 udledning, g CH 3 12 1 8 6 4 2 Gyllekanal Gyllelager Gyllekanal og gyllelager 1 2 3 4 Akkumuleret CH 3 udledning, g CH 3 12 1 8 6 4 2 Gyllekanal Gyllelager Gyllekanal+gyllelager 1 2 3 4 Dag i løbet af året Dag i løbet af året

Fire husdyrgødning-håndteringssystemer NH 3 CH 4 NH 3 N 2 O, N 2, CH 4, NH 3 N 2 O, N 2, Gødning: VS, N, P vand Stald: Gyllekanaler Gyllelager Marken Afgrøden Traditionelt system; Baseline. Alternativt system: Separation og hyppig udslusning af gylle og afbrænding. NH 3 N 2 O, N 2, CH 4 NH 3 N 2 O, N 2, NH 3 CH 4 NH 3 N 2 O, N 2, CH 4 Tørstofrig fraktion VS, N org, TAN, P Lager: Tørstofrig fraktion Mark Termisk behandling Afgrøden Handelsgødning Gødning VS, N, P Stald: Gyllekanaler Gylle VS, N org, TAN, P Gyllelager Gylle: VS, N org, TAN, P Væske fraktion VS, N org, TAN, P Separation NH 3 CH 4 Lager: Væske fraktion NH 3 Mark Energi Afgrøden

Separation og drivhusgasser Gylle, stald CH 4 Separation Gylle, lagring CH 4 N 2 O Fiber, afbrænding Fiber, lagring CH 4 N 2 O Gylle og fiber, mark N 2 O

Samlet drivhusgas-balance Malkekvæg tons -ækv. pr. DE 2 1 Malkekvæg Stald Lager Mark El, separation Afbrænding Kunstgødning -1 1. Reference 2. Lagring 3. Separation 4. Separation + lagring 5. Separation + lagring + afbrænding

Samlet drivhusgas-balance Slagtesvin tons -ækv. pr. DE 2 1 Slagtesvin Stald Lager Mark El, separation Afbrænding Kunstgødning -1 1. Reference 2. Lagring 3. Separation 4. Separation + lagring 5. Separation + lagring + afbrænding

Konklusion Landbruget kan bidrage til reduktion i drivhusgasudledning Reduktionen drivhusgasudledning kan være en sideeffekt af at reducere ammoniak og lugt fra stalde ved: hyppig udslusning afkøling af gyllen Separation kombineret med afbrænding af den tørstofrige fraktion vil reducere drivhusgas emission Massebalancer af kulstof og kvælstof - en god kontrol af beregningerne