Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Relaterede dokumenter
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Hvad er klima-effekten af forsuring?

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Kvægbedriftens klimaregnskab

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

klimastrategi for danish crown koncernen

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Klimakonference. -

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Udkast til en dansk klimalov

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Klimaplan del 1 - Resumé

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering i husdyrproduktionen

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Status for teknologierne - Biogas

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

j.nr U Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

Hvad er drivhusgasser

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi

Transkript:

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Forskelliges gassers bidrag til temperatur stigningen Kuldioxid Ozon CFC gasser Methan Lattergas

Metan og lattergas Bidrag til netto opvarmning: Mehan: 3% Lattergas: 1% (IPCC, 27) Husdyrproduktionens bidrag: 37% af global metan emission 65% af global lattergas emission (FAO 26, Livestock long shadow) Effekt af metan og lattergas: 1 kg metan svarer til effekten af 23 kg CO2 1 kg lattergas svarer til effekten af 296 kg (IPCC 27) IPCC 26

Historik 1986 Montreal Ozonhul: Enighed om at reducere udledning af halogenerede kulbrinter - Freon 1992 Rio de Janeiro Klimakonventionen: Blev vedtaget på miljøtopmødet i 1992 og forpligter industrilandene til at stabilisere udslippet af drivhusgasser. 1994 COP møde Confererence of the Parties (COP): Afholdes hvert år, i år er det år 15 1996 IPCC International Panel on Climate Changes: Udarbejde standarder for beregning af klimaeffekter, drivhusgasudledning etc. efter FN anmodning 1997 Kyoto Kyoto protokol: Industrilandene skal reducere udledningen af drivhusgasser med 6-8%. EU skal reducere med 8% af 199 Danmark skal reducere med 21% inden 28/12

Historik 24 Ratifikation Kyoto aftalen: trådte i kraft da den var ratificeret af industrilande med en udledning på 55% af den de rige landes globale udledning af drivhusgasser Årligt Drivhusgas beregning DMU indberetter: hvert år til Klimakonventionen (P.t. sekretariat i Bonn, Tyskland), hvor meget drivhusgas, der udledes fra Danmark. IPCC giver mulighed for beregning ved Trin 1: Standard emissions faktorer Trin 2: Standard emissions faktorer og nationale tal Trin 3: Der benyttes dynamiske modeller På landbrugssiden er der gode grunddata så for de fleste beregninger benyttes trin 3.

Effekten af et tiltag påvirker metan udledningen flere steder i håndteringskæden

Metan udledning er en funktion af... Temperaturen Biomasse: Husdyrgødning, Organisk affald Hydrolyse Methan emission, g CH 4 kg -1 VS pr. måned 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1% VS D 3% VS D 6% VS D 5 1 15 2 25 Temperatur, o C H 2 + Opløst organisk materiale Syrer>C2 Methanog enese CH 4 +H 2 O+ Acidogenese Acetognese CH 3 -COOH Reduceres temperaturen falder metan produktions raten Derfor reduceres metan udledningen ved hyppigt at overføre gylle fra varme gyllekanaler til kolde gyllelagre.

Metan udledning er en funktion af... Gyllens indhold af VS D Biomasse: Husdyrgødning, Organisk affald Hydrolyse Methan emission, g CH 4 kg -1 VS pr. måned 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1% VS D 3% VS D 6% VS D 5 1 15 2 25 Temperatur, o C H 2 + Opløst organisk materiale Syrer>C2 Methanog enese CH 4 +H 2 O+ Acidogenese Acetognese CH 3 -COOH Reduceres gyllens indhold af VS så reduceres metanproduktionen. Separation reducerer metanudledning fra lagret gylle.

Metan udledning er en funktion af... Opholdstid og VS sammensætning CH 4 production, liter CH 4 kg(vs) -1 4 3 2 1 Pig Svinegylle slurry Cattle Kvæggylle slurry 1 2 3 4 5 6 7 H 2 + Biomasse: Husdyrgødning, Organisk affald Hydrolyse Opløst organisk materiale Syrer>C2 Acidogenese Acetognese CH 3 -COOH Days Methanog enese CH 4 +H 2 O+ Den kummulerede metan produktion øges med tiden, Reduceres opholdstiden reduceres metan produktionen fra kilden.

Effekten af et tiltag påvirker metan udledningen flere steder i håndteringskæden

Effekten af et tiltag påvirker metan udledningen flere steder i håndteringskæden Temperatur, o C 2 15 1 5 A) Gyllekanal Gyllelager 1 2 3 4 Lagret organisk tørstof, kg VS 3 2 1 B) Gyllen udbringes Gyllekanal Gyllelager 1 2 3 4 CH4 emission, g CH4 d -1 5 4 3 2 1 Gyllekanal Dag i løbet af året CH 4 emission, g CH 4 d -1 1 8 6 4 2 Gyllelager Dag i løbet af året 1 2 3 4 1 2 3 4 Dag i løbet af året Dag i løbet af året

Flyttes gyllen fra gyllekanal til lager reduceres metan udledning Ved hyppig tømning af gyllekanalen flyttes gyllen fra et varmt til et koldt miljø. Akkumuleret CH 3 udledning, g CH 3 12 1 8 6 4 2 Gyllekanal tømmes en gang om måneden Gyllekanal Gyllelager Gyllekanal og gyllelager 1 2 3 4 Akkumuleret CH 3 udledning, g CH 3 12 1 8 6 4 2 Gyllekanal tømmes dagligt Gyllekanal Gyllelager Gyllekanal og gyllelager 1 2 3 4 Dag i løbet af året Dag i løbet af året

Flyttes gyllen fra gyllekanal til lager reduceres metan udledning Gyllen i gyllekanalen flyttes til lageret en gang i måneden men afkøles til 5 o C Gyllekanal tømmes en gang om måneden Gyllekanal afkølet til 5 o C Akkumuleret CH 3 udledning, g CH 3 12 1 8 6 4 2 Gyllekanal Gyllelager Gyllekanal og gyllelager 1 2 3 4 Akkumuleret CH 3 udledning, g CH 3 12 1 8 6 4 2 Gyllekanal Gyllelager Gyllekanal+gyllelager 1 2 3 4 Dag i løbet af året Dag i løbet af året

Fire husdyrgødning-håndteringssystemer NH 3 CH 4 NH 3 N 2 O, N 2, CH 4, NH 3 N 2 O, N 2, Gødning: VS, N, P vand Stald: Gyllekanaler Gyllelager Marken Afgrøden Traditionelt system; Baseline. Alternativt system: Separation og hyppig udslusning af gylle og afbrænding. NH 3 N 2 O, N 2, CH 4 NH 3 N 2 O, N 2, NH 3 CH 4 NH 3 N 2 O, N 2, CH 4 Tørstofrig fraktion VS, N org, TAN, P Lager: Tørstofrig fraktion Mark Termisk behandling Afgrøden Handelsgødning Gødning VS, N, P Stald: Gyllekanaler Gylle VS, N org, TAN, P Gyllelager Gylle: VS, N org, TAN, P Væske fraktion VS, N org, TAN, P Separation NH 3 CH 4 Lager: Væske fraktion NH 3 Mark Energi Afgrøden

Separation og drivhusgasser Gylle, stald CH 4 Separation Gylle, lagring CH 4 N 2 O Fiber, afbrænding Fiber, lagring CH 4 N 2 O Gylle og fiber, mark N 2 O

Samlet drivhusgas-balance Malkekvæg tons -ækv. pr. DE 2 1 Malkekvæg Stald Lager Mark El, separation Afbrænding Kunstgødning -1 1. Reference 2. Lagring 3. Separation 4. Separation + lagring 5. Separation + lagring + afbrænding

Samlet drivhusgas-balance Slagtesvin tons -ækv. pr. DE 2 1 Slagtesvin Stald Lager Mark El, separation Afbrænding Kunstgødning -1 1. Reference 2. Lagring 3. Separation 4. Separation + lagring 5. Separation + lagring + afbrænding

Konklusion Landbruget kan bidrage til reduktion i drivhusgasudledning Reduktionen drivhusgasudledning kan være en sideeffekt af at reducere ammoniak og lugt fra stalde ved: hyppig udslusning afkøling af gyllen Separation kombineret med afbrænding af den tørstofrige fraktion vil reducere drivhusgas emission Massebalancer af kulstof og kvælstof - en god kontrol af beregningerne